Oppositionen vil have lov om kædeansvar

Af Jens Peter Houe

Bygherren skal betale for underentreprenørens fusk, mener S, SF og Enhedslisten, der vil lovfæste kædeansvaret. Byggeriets fagforeninger er begejstret for lovforslaget, mens Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti afviser at blande sig.

LØNDUMPING Udenlandske firmaer skal ikke kunne smutte for regningen, når de har snydt i skat og underbetalt de ansatte. Derfor skal bygherren eller hovedentreprenøren hæfte økonomisk for underentreprenørernes snyd og fusk. Det mener Socialdemokraterne og SF, der har planer om et nyt lovforslag, der skal hjælpe fagbevægelsen og danske lønmodtagere i kampen mod snyd og underbetaling i byggeriet.

Under overenskomstforhandlingerne kunne fagbevægelsen og arbejdergiverne ikke blive enige om det såkaldte kædeansvar. I sidste uge vedtog et flertal af medlemmerne på det private arbejdsmarked en overenskomst uden kædeansvar, og det ærgrer oppositionspartierne.

»Desværre kom fagbevægelsen ikke igennem med kravet ved overenskomstbordet. Derfor er vi nu parat til at lovgive om kædeansvar som værn mod social dumping indenfor bygge- og anlægssektoren,« siger arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge fra SF.

Partiet vil derfor sammen med Socialdemokraterne tage kontakt til fagbevægelsen for at diskutere et konkret lovforslag om kædeansvar.

»Arbejdsmarkedets parter har sagt, at de er parate til at lade Folketinget løse visse problemer. Og det vil vi nu gøre. Det er helt urimeligt, at anløbne firmaer kan stikke af fra regningen. Det skal der sættes en stopper for,« siger Torben Hansen, arbejdsmarkedsordfører fra Socialdemokraterne.

»Vi har i lang tid kæmpet for at få vedtaget en lov om kædeansvar, der kan forsvare danske løn- og arbejdsforhold, så vi er glade for, at S og SF nu er parate,« siger arbejdsmarkedsordfører Line Barfod fra Enhedslisten.

Kædeansvar betyder, at den danske bygherre og hovedentreprenør står til ansvar for arbejdsvilkår længere ude i kæden af eksempelvis polske underentreprenører. For selv om fagforeningerne vinder sager om underbetaling af udenlandske arbejdere i arbejdsretten, så ser de stort set aldrig en krone, når en udenlandsk arbejdsgiver er dømt for overenskomstbrud. Forsvundne eller opløste østeuropæiske firmaer skylder i dag mindst 30 millioner kroner til danske byggefagforeninger, mens SKAT uden succes har sendt restancer på knap 140 millioner kroner videre til de østeuropæiske EU-lande.

Derfor mener oppositionspartierne, at kædeansvaret både skal omfatte løn og feriepenge, der er en del af den kollektive overenskomst, samt skat, afgifter og bøder firmaet skylder til offentlige myndigheder. Skattevæsnet har nemlig ligeså svært ved at få deres penge fra firmaer, der flygter fra regningerne, understreger Karsten Hønge. Den nye lov om kædeansvar forudsætter, at underentreprenøren har skrevet under på en overenskomst. Først herefter kan fagbevægelsen føre kravet videre op i kæden.

Hvis også den danske hovedentreprenør forsømmer sine forpligtelser og ikke betaler for underentreprenøren, kan regningen sendes videre til bygherren eller hvervgiveren, eksempelvis en offentlig myndighed eller privat virksomhed, der har hyret hovedentreprenøren, mener oppositionspartierne. I første omgang skal loven kun dække bygge- og anlægsområdet, men den kan senere udvides.

Glæde i byggeriet

I Byggefagenes Samvirke i København er man glad for det nye initiativ.

»Det er positivt, at der politisk arbejdes for at gøre noget ved social dumping. Vi håber, at Folketinget vedtager et bygherreansvar. Hvis en bygherre ikke sikrer sig, at tingene er i orden, så kan vi gøre ham ansvarlig,« siger formand Anders Olesen.

»Vores erfaring er, at det hver eneste gang er en dansk bagmand, der står bag underbetalingen. De bruger udenlandsk arbejdskraft for at tjene mange penge og samtidig slipper de for alle andre udgifter til pension og lignende«.

Men er I ikke bange for, at politikerne overtager magten fra arbejdsmarkedets parter med den her lov?

»Ikke hvis de kun laver en lov om bygherreansvar. Så er det stadig vores ansvar at få tegnet overenskomsten. Det er godt, de tager et ansvar for at sikre vores velfærd og løn- og arbejdsforhold. Samtidig har den danske Laval-lov med de såkaldte b-overenskomster ikke været en succes,« siger Anders Olesen.

»Overenskomsterne er billige, og nogle udenlandske firmaer skriver under, men de bliver alligevel ikke overholdt. Derfor er en lov om bygherre-

ansvar et vigtigt redskab til at få krævet pengene ind, når et firma overtræder overenskomsten«.

Men selv om dele af fagbevægelsen ikke ser noget problem med en kædeansvarslov, så er det et brud med dele af den danske model. Det siger jurist og arbejdsmarkedsforsker Klaus Pedersen fra forskningsinstituttet FAOS ved Københavns Universitet.

»Det her vil være et meget vidtgående skridt, og som jeg ser det, er det et brud med aftalefriheden i den danske model,« siger han.

Men det afviser SF:

»Fagbevægelsen skal stadig ud og kæmpe for at få de udenlandske firmaer og underentreprenører til at underskrive en overenskomst og derefter kontrollere, om aftalen bliver overholdt. Men hvis de kan bevise, at overenskomsten ikke overholdes, kan de gå til hovedentreprenøren eller bygherren og kræve, at han skal betale,« siger Karsten Hønge, der ikke mener, at den nye lov er et brud med den danske model.

»Det er ikke et brud, men du kan godt sige, det er en ændring af modellen. Men man ændrede også modellen, da man indførte Lønmodtagernes Garantifond og vedtog feriepengeloven, funktionærloven og arbejdstidsdirektivet. Den danske model er et samspil mellem lovgivning og overenskomstaftaler«.

Til det siger Klaus Pedersen: »Forslaget bryder med arbejdsmarkedsparternes selvstyre, og det sker umiddelbart efter et overenskomstforløb, hvor det ikke lykkedes lønmodtagerne at komme igennem med det samme krav om kædeansvar«.

Den nye lov om kædeansvar forudsætter, at underentreprenøren er overenskomstdækket. Først herefter kan fagbevægelsen gøre krav hos bygherren.

»Dermed er spørgsmålet, om forslaget bidrager med løsninger, eller blot flytter de lyssky forhold længere ind i mørket. Omvendt må jeg indrømme, at såfremt loven ikke får flere arbejdsgivere til at melde sig ud af arbejdsgiverforeningerne, så kan loven måske medføre en større intern selvjustits,« siger Klaus Pedersen, som påpeger, at det er usædvanligt, hvis man i en ny kædeansvarslov gør bygherren ansvarlig for snyd hos underentreprenørerne – et så vidtgående kædeansvar findes ikke i de otte andre EU-lande, som har indført kædeansvar.

DF: rammer skævt

Foreløbigt er der dog ikke flertal for den nye kædeansvarslov, som skal løse problemerne med den danske Laval-lov. Hverken regeringspartierne eller Dansk Folkeparti vil stemme for loven, og derfor kan en kædeansvarslov ende med at blive et valgkampstema, som kun en ny S-SF-regering vil vedtage.

»Det er arbejdsmarkedets parter, der har ansvaret for det her, og vi skal ikke bryde med den danske model. Vi skal ikke lave en lov, hver gang der er et problem, som parterne ikke kan blive enige om. Så underminerer vi forhandlingsmodellen. Hvis der bliver svindlet med skat eller løn, så må det være en politi- eller skattesag,« siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

»Arbejdsmarkedets parter må selv aftale det, og hvis det er lovgivning, de vil have, så må de henvende sig til Beskæftigelsesministeren,« siger arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle fra de Konservative.

Dansk Folkeparti mener, at en kædeansvarslov er udtryk for forskelsbehandling.

»En dansk hovedentreprenør eller bygherre skal ikke betale for udenlandske firmaers snyd. Det er uretfærdigt og unfair,« siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

Men bygherren og hovedentreprenøren kan jo bare hyre nogle ærlige og lovlydige firmaer?

»Vi skal ikke gøre de danske arbejdsgivere ansvarlige. I stedet bør vi kræve, at alle udenlandske firmaer, der vil arbejde i Danmark, skal skrive under på, at de betaler samme løn, som den lokale overenskomst garanterer. De skal ikke tvinges til at skrive under på en LO-overenskomst, men de skal betale den gennemsnitlige løn på området«.

Den slags regler gælder allerede flere steder i det offentlige, hvor man har indarbejdet en ILO-konvention i udbudsreglerne. Her skal alle firmaer følge de samme regler om løn- og arbejdsforhold, som er normale i den lokale overenskomst på området. Problemet er blot, at der er utallige eksempler på, at reglerne ikke overholdes. Det udenlandske firma flygter for regningen, når de tages i snyd. Hvis altså fuskeriet overhovedet opdages. Men det problem kan ikke få Bent Bøgsted til at skifte mening.

»Problemet er jo, at S og SF har været med til at binde os op på en masse EU-regler, der betyder, at udenlandske firmaer og arbejdere kan bevæge sig frit over grænserne. Selv hvis S og SF stemte sammen med os om vores forslag, vil vi jo risikere, at EU ville komme efter os og rejse en sag mod os ved EU-domstolen«.

I Enhedslisten ærgrer man sig også over EU’s rolle.

»EU burde indføre en social klausul, der sikrer ordentlige løn- og arbejdsforhold. Danske lønmodtageres løn- og arbejdsforhold er fuldstændigt fundamentalt for det danske velfærdssamfund, og derfor må vi være parate til at tage en sag ved EU,« siger Line Barfod.