Operation morgenluft for kooperationen

Af
| @JanBirkemose

Tirsdag vedtager fagbevægelsen en vidtgående modernisering af de kooperative virksomheder. Målet er færre bestyrelsesposter, bedre økonomi og frem for alt et godt image.

Strategien er benhård. Hvis ikke de kooperative virksomheder i fremtiden kan leve op til et sæt etiske retningslinier og opretholde en sund økonomi, er det ud af familien. Fagbevægelsen har fået nok af økonomiske skandaler og beskyldninger om korruption, kammerateri og dårlig forretningsmoral. Derfor vil en omfattende moderniseringsplan for de knap 900 virksomheder, der er organiseret i Det Kooperative Fællesforbund, sandsynligvis møde fuld opbakning, når planen i morgen skal behandles på fællesforbundets delegeretmøde.

Planen er resultatet af halvandet års arbejde i et fremtidsudvalg og opstiller en række krav til virksomhederne. Formålet er at ændre det blakkede image, som kooperationen lider under, og som notorisk smitter af på fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Og ifølge fremtidsudvalgets formand, administrerende direktør i Alka Forsikring, John Christiansen, er det sidste udkald for at forbedre imaget for virksomhederne, der tilsammen omsætter for 24 milliarder kroner om året og har knap 16.000 ansatte.

»Jeg har lagt op til, at det er sidste chance. Nu må der gøres noget ved det. Simpelthen,« lyder det fra John Christiansen.

Frisk pust til bestyrelserne

Et af kodeordene i planen er åbenhed. Både bestyrelser og ejerkredse skal åbnes for andre end den lukkede kreds mellem fagbevægelsen og kooperationen. Derfor skal det være muligt at lade »fremmede« investorer sidde med helt op til to tredjedele af kapitalen i de enkelte virksomheder. Det vil samtidig give et frisk pust til bestyrelserne, fordi de nye investorer vil kræve indflydelse.

Effekten vil være, at virksomhederne tvinges til at operere på almindelige erhvervsvilkår, og den årelange holdning om, at en kooperativ virksomhed kan overleve på sin kooperative profil og en sæk penge fra fagbevægelsen i ny og næ, vil få dolkestødet.

»Virksomhederne skal kunne klare sig selv på de markedsvilkår, der er gældende for deres brancher. Hvis de har brug for at få tilført kapital, skal det ske på markedsvilkår og ikke i form af filantropiske investeringer fra fagbevægelsen,« siger LO-formand Hans Jensen.

For nogle få kooperative virksomheder, der har potentialet, vil det desuden være muligt at blive børsnoteret. Håbet er, at de nye regler for ejerforhold vil gøre aktierne lettere at sælge, så fagforbundene også får mulighed for at frasælge deres betydelige aktieposter.

Visionen er desuden, at kapitalen i kooperationen, der løber op i mindst to milliarder kroner, skal gennemgås med tættekam, så fagbevægelsen er sikker på at få det optimale ud af investeringerne.

»Vi kan ikke have, at ellers fornuftige virksomheder kun kan overleve ved at spise af deres egenkapital. Og vi bør også gå hele kooperationens kapitalstrømme igennem. Vi skal sikre os, at al kapitalen bruges bedst muligt, og at der ikke udstedes nogen fribilletter,« siger John Christiansen.

Sagt med andre ord: De virksomheder, der ikke kan bidrage til fællesskabet, må lukke, så kapitalen kan bruges til andet. Her er kooperationen blandt andet positiv over for muligheden for, at medarbejdere, der skal udliciteres, kan byde ind og oprette et kooperativt selskab.

Færre bestyrelsesposter

I fremtidsudvalgets arbejde har man ladet sig inspirere af de anbefalinger, der er kommet om bestyrelsesarbejde fra det såkaldte Nørby-udvalg. Anbefalingerne er, at man ikke bør sidde i mere end tre bestyrelser ud over det bestyrelsesarbejde, der er direkte tilknyttet ens fuldtidsjob. Men helt så konkret har kooperationen dog ikke forestillet sig, at reglerne skal være.

»Vi skal ikke blande os i, hvor mange bestyrelsesposter den enkelte har. Men bestyrelsesmedlemmerne skal sørge for, at de er aktive og forberedte, når de møder op,« siger John Christiansen, som nævner, at han har hørt historier om bestyrelsesmedlemmer i de kooperative virksomheder, der mødte frem og først åbnede kuverten med bestyrelsespapirerne, når mødet begyndte.

Personligt mener han ikke, at man kan sidde i mere end fire-fem bestyrelser ud over sit eget arbejde, hvis man skal gøre sit arbejde ordentligt.

Relevante bestyrelsesposter

En af kooperationens topscorere i antal bestyrelsesposter er LO’s formand Hans Jensen. Ved årets begyndelse havde han i alt 23 bestyrelsesposter ud over sit job som formand for LO. Langt størstedelen af posterne er dog i virksomheder, hvor LO enten har økonomiske interesser eller varetager lønmodtageres interesser. Det gælder blandt andet Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

I løbet af foråret har Hans Jensen meldt sig ud af bestyrelserne i seks entreprenørselskaber og er i dag medlem af fire bestyrelser, som ikke er direkte knyttet til hans virke som LO-formand.

»Hovedparten af mine bestyrelsesposter er forbundet med mit job eller er af væsentlig betydning for LO’s samlede virke. Det ville være mærkeligt, hvis ikke jeg skulle sidde i A-pressen, når det er LO’s penge, der finansierer selskabet. Det samme gælder for LD og ATP, hvor det er lønmodtagernes penge og interesser, jeg varetager,« siger Hans Jensen.

Hans mål er dog at forlade yderligere en eller to bestyrelser og dermed komme på omgangshøjde med Nørby-udvalgets anbefalinger.

En anden af fagbevægelsens topfolk, som deler arbejde med Hans Jensen i en række bestyrelser, er HK’s formand John Dahl. Han blev selv overrasket, da han for nylig blev præsenteret for sin liste over bestyrelsesposter på i alt 21 styk. Men han mener, at flere af posterne kun har lille betydning, da mange af bestyrelserne er udløbere af aktiviteter i andre af bestyrelserne.

»Jeg sidder i bestyrelserne som formand for HK og ikke som privatmand. Alle steder handler det enten om HK, vores investeringer eller vores interesser,« siger John Dahl, som samtidig afviser, at han og andre af fagbevægelsens topfolk har bestyrelsesarbejde for honorarernes skyld.

»Hvis du præsenterede vores honorarer for folk i det private erhvervsliv, ville de slå sig på lårene af grin. I Dansk Folke Ferie får jeg intet honorar, og i A-pressen modtager jeg årligt en check på 1.000 kroner. Så jeg kan godt fastslå, at det ikke er honorarerne, der er det afgørende.«

Bedre end de andre

For at komme problemer i forkøbet og opfange kriser, inden de udvikler sig til skandaler og konkurser, skal der årligt udarbejdes et notat om de virksomheder, som enten ikke tjener penge, eller som har problemer med at leve op til kooperationens etiske retningslinier. De formulerer bredt, at virksomhederne skal drives med bæredygtighed, åbenhed, troværdighed og kreativitet.

»Både med hensyn til medarbejder- og kundepolitik skal virksomhederne være over middel. Forventningerne til fagbevægelsen og vores virksomheder er, at vi skal gøre det bedre end de selskaber, der drives af privatkapitalistiske interesser. Hvis vi ikke kan leve op til det, kan vi lige så godt holde op med at eksistere,« siger Hans Jensen.

De kooperative virksomheders middel til at nå målene skal være medarbejdere, der er mere motiverede end hos konkurrenterne, fordi de får en højere løn, bedre uddannelsesmuligheder og større indflydelse, samt en gulerod til ledelserne om, at de via aktieoptioner kan få noget personligt ud af virksomhedens succes.

Samtidig skal Det Kooperative Fællesforbund omdannes til en decideret arbejdsgiverforening for virksomhederne, hvor det kun er virksomhederne, der er repræsenteret.

Ud af flyverskjulet

Kooperationen skal også være bedre til at håndtere offentligheden. Blandt andet overvejes det at udarbejde kooperative årsregnskaber, der belyser, om virksomheden har levet op til sine etiske værdier. Men også håndteringen af medierne skal moderniseres.

»Det kan ikke nytte noget, at pressen selv skal grave de dårlige historier ud, mens de ansvarlige går i flyverskjul. Vi skal selv lægge forholdene på bordet, sikre vores virksomhed og så sige, at nu gør vi sådan og sådan,« siger John Christiansen.

For at sætte alvor bag moderniseringsplanen agter delegeretmødet i morgen at indføre en eksklusionsbestemmelse, der giver mulighed for at smide en virksomhed med dårligt image ud af fællesskabet. John Christiansen tror, at det kun vil blive aktuelt i få tilfælde. Men der vil der ikke være tvivl om konsekvenserne:

»Så går vi ud med et klart mandat og siger: I gør det på en måde, som vi ikke bryder os om. Vi mener, at I skal gøre det sådan og sådan, ellers kan I ikke være i vores klub.«