Opbakningen til monarkiet smuldrer

Af | @MichaelBraemer

Flere hundrede tusinde danskere brugte folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven til at lufte deres republikanske sindelag. Tilslutningen til monarkiet er stærkt faldende, viser ny A4-undersøgelse. Men de kongelige skal ikke ud og lede efter nyt arbejde foreløbig. For ét er principper, noget andet virkelighed. Og opbakningen til Margrethe og Frederik er større end til monarkiet.

KONGEHUS Da over en halv million danskere 7. juni stemte nej eller blankt ved folkeafstemningen om ligestilling i kongehuset, var det for de flestes vedkommende slet ikke ligestilling, de tog stilling til. Eller netop ikke tog stilling til. Det var proteststemmer med et budskab om, at de tager helt eller delvis afstand fra kongehuset, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af vælgerne for Ugebrevet A4. Mere end hver tredje af de over 200.000 danskere, der stemte blankt, begrunder deres stemme med, at de vil have en generel ændring af den grundlov, som kongehuset hviler på. 26 procent var motiveret af modstand mod monarkiet, mens 20 procent fandt det meningsløst at beskæftige sig med ligestilling i en institution, der er kendetegnet ved at have særstatus i forhold til befolkningen.

Samme begrundelse bruger 39 procent af de cirka 319.000 nej-stemmer - heraf peger yderligere 19 procent på behovet for en generel ændring af Danmarks Riges Grundlov som deres væsentligste begrundelse for at have stemt nej til ændringen af tronfølgeloven.

Men modstanden mod kongehuset begrænser sig ikke til proteststemmerne, viser undersøgelsen, der dokumenterer en stærkt faldende tilslutning til monarkiet som styreform i Danmark. På bare 17 år er den faldet fra tre fjerdedele til under halvdelen af danskerne.

I 1992 var det 72 procent af de stemmeberettigede danskere, og i 1997 65 procent, der foretrak et monarki frem for en republik, da de blev stillet over for et principielt valg. I dag er andelen af monarkister faldet til 45 procent. Andelen, der foretrækker en republik, er i samme periode vokset fra 15 til 34 procent.

Overbevisningen er dog ikke stærkere, end at kun 16 procent ville stemme for afskaffelse af det danske kongehus, hvis der var folkeafstemning om det i morgen. Tre ud af fire vælgere ville stemme imod afskaffelsen, hvis de skulle tage stilling til det her og nu.

Kongehuset overlever modstand

Hvordan man end vender og drejer tallene, så er kongehuset langsomt men sikkert ved at miste sin opbakning, konstaterer valgforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen. Men det får ingen praktisk betydning de næste mange år, mener han: »Vi har mange skabsrepublikanere, som nu har haft lejlighed til at komme ud og lufte sig lidt. Men kongehuset er uskyldigt og betyder ikke noget, så derfor ved de også godt, at det ikke giver mening for alvor at tænke i de baner.«

Når vi uanset overbevisning lever så problemfrit med kongehuset er det ifølge Johannes Andersen også fordi, det symboliserer en form for eventyrmageri, som passer godt med det image, Danmark har.

»Nogle har det så skidt med, at de kongelige skal holdes indespærret, for at vi kan nyde godt af det varemærke. Det er logikken i de tilsyneladende modstridende tal,« mener han.

En kendsgerning er det i hvert fald, at selv om kongehuset koster staten over 90 millioner kroner årligt i direkte udgifter, så ser danskerne en klar økonomisk gevinst i et kongehus, som de mener klarer sine repræsentative forpligtelser fortrinligt:

72 procent af vælgerne erklærer sig enige i, at kongehuset repræsenterer Danmark på en fornem måde, og derigennem gør det lettere at afsætte danske varer i udlandet. 68 procent mener, at kongehuset er en økonomisk gevinst, fordi det tiltrækker turister.

Samtidig er det kun hver fjerde vælger, der mener, at opretholdelsen af monarkiet er uforeneligt med billedet af Danmark som et moderne og demokratisk land.

Historiker og ekspert i kongehuset Jes Fabricius Møller, der er lektor på Københavns Universitet, ser ikke noget underligt i, at en principiel modstand mod monarki kan leve side om side med en accept af det danske kongehus. Kongehuset er klart udemokratisk og en anakronisme ude af takt med nutiden. Men ud fra en pragmatisk tankegang udgør kongehuset ingen trussel mod demokratiet, og det har fordele, som ikke skal undervurderes, påpeger han.

»Kongehuset er et redskab i den diplomatiske værktøjskasse. Det kan åbne døre, og det tror jeg Udenrigsministeriet er udmærket tilfreds med. Vi skal heller ikke være blege for at indrømme, at staten er tjent med at have et element af anakronisme i forhold til ikke-demokratiske, konservative kræfter i samfundet. De skal ikke søge andre institutioner for at finde en identifikation, men kan bruge en institution, som er indkapslet i det demokratiske samfund,« siger han.

En tabersag

Jes Fabricius Møller mener dog, at proteststemmerne fra folkeafstemningen skal tages alvorligt og ser tallene som en klar indikation af, at der er behov for en grundig grundlovsdebat.

Han er selv, hvad han kalder »pragmatisk royalist«, men mener for eksempel, at paragraf 14 i den omstridte grundlov er »fuldstændig hul i hovedet« og skulle have været afskaffet allerede, da grundloven blev ændret tilbage i 1953 for at bane den senere Dronning Margrethes vej til tronen. Paragraf 14 fastslår, at kongen udpeger og afskediger regeringen og dens ministre.

»Problemet er bare, at det er en tabersag. Du kan ikke på grundlag af de tal, I lægger frem, få en eneste ledende politiker til at tage en grundlovssag op. De kan ikke vinde på den og vil derfor ikke røre den med en ildtang. Et forslag om en grundlovsændring, der vil indføre republikken, vil stensikkert falde. Og en grundlovsændring, som i en eller anden grad rører ved kongehusets beføjelser, vil have en meget stor risiko for at falde,« siger Jes Fabricius Møller.

Andelen af vælgere, der ønsker kongehusets beføjelser begrænset, så det kun har repræsentative forpligtelser tilbage, er ganske vist vokset fra 19 til 36 procent de seneste tolv år. Men der er stadig et snævert flertal på 51 procent, der siger nej til at pille ved de royale beføjelser.

Fremtidsforsker og direktør på Institut for Fremtidsforskning Johan Peter Paludan er enig i, at grundloven, der først og fremmest fremhæver kongehusets beføjelser, er noget rod og bør ændres for at skabe overensstemmelse mellem ordlyd og praksis. Men bortset fra det, ser han en lang fremtid for det danske kongehus for sig, hvis bare det forstår at administrere sin position ordentligt. Det mener han, kongehuset foreløbig har gjort, og her er han tilsyneladende enig med det store flertal af vælgerne. Tre ud af fire i undersøgelsen siger, at de i høj eller nogen grad værdsætter kongehuset.

»Det handler om at mestre den balanceakt, det er på den ene side at være folkelige, men på den anden side ikke så folkelige, at de royale mister deres ophøjede herlighed. Hvor balancepunktet ligger, vil skifte, som tiden går,« siger Johan Peter Paludan, der ser et lille faresignal i Kronprins Frederiks kandidatur til Den Olympiske Komité: »Han løber en risiko for at blive involveret i noget, der antyder, at kongehuset har en reel indflydelse – måske oven i købet i forbindelse med noget småsnavs. På den anden side set er folk så sportsfanatiske, at det også kan give en herlighedsværdi.«

Med udgangspunkt i den vigende tilslutning til monarkiet ser både Johannes Andersen og Jes Fabricius Møller mere alvorligt på de udfordringer, kongehuset står overfor.

Alvorlige udfordringer

Johannes Andersen er ikke i tvivl om, at den vigende opbakning har noget at gøre med, at den royale familie er steget ned fra balkonen på Amalienborg og med mediernes velvillige hjælp nu i højere grad fremstår som almindelige mennesker. Før plejede kongehuset udelukkende en formel position, som ugebladene viste frem, og som vi kunne nyde og respektere. Nu får vi også den trivielle side af sagen med bilkørsler, skilsmisser og kongelige hunde, der bider, påpeger han:

»Kongehuset ligner mere og mere en almindelig familie, der indimellem har rod i regnskaberne. På en måde befinder den sig i en fælde. Hvis de bliver mere selskabelige og hyggeorienterede, så vil flere formentlig af med dem. Og bliver de mere formalistiske, så vil de fjerne sig fra den moderne opfattelse af et kongehus. Det er en svær balanceakt. Men lur mig, om ikke Frederik og Mary er ved at finde en mere formel tilgang til tingene.«

Jes Fabricius Møller mener, at den fremtidige konge allerede har vundet en del ved at nedtone sit playboy-image og gå væk fra de hurtige biler. Men hvor Margrethe, født i de første dage under den tyske besættelse, har fundet sin legitimitet i den nationalfølelse, som verdenskrigen fremkaldte, skal kongehuset nu finde en ny og moderne legitimitet i pagt med de værdier, befolkningen har i dag, påpeger han.

»Det er tydeligt, at tronfølgeren har problemer med at skabe et grundlag for sin legitimitet som kommende konge. Det er en meget vigtig, men også meget vanskelig opgave. Det er nok også derfor, den ikke er løst endnu,« siger han.

Det handler om at vise engagement på områder, der optager store dele af samfundet. Klassiske kongehusgenrer som velgørenhed, sundhedsfremme, naturbeskyttelse og understøttelse af videnskab og kunst ligger lige for, mener Jes Fabricius Møller.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til undersøgelsen fra kongehuset.