KLASSEKAMP

Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede

Af | @MichaelBraemer

Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen. En ny undersøgelse, foretaget for Cevea, viser, at en stor del af middelklassen ikke længere bakker op om den danske arbejdsmarkedsmodel. ’Skræmmende’, mener tænketanken. Arbejdsmarkedsforsker bekræfter tendens til, at dem på livets solside vælger fællesskabet fra og holder på deres ret til at være velbjærgede.

Opbakningen til den danske samfundsmodel svinder - og især blandt danskere med højere indkomster, viser en ny undersøgelse fra CEVEA.

Opbakningen til den danske samfundsmodel svinder - og især blandt danskere med højere indkomster, viser en ny undersøgelse fra CEVEA.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

’Vi er alle socialdemokrater, når det kommer til stykket’. I forskellige udformninger har det været karakteristikken af den danske folkesjæl i årtier.

Budskabet har været, at uanset indkomst og partimæssigt tilhørsforhold, så er man gået ind for en solid, skattefinansieret velfærd for alle og et arbejdsmarked, hvor det var overladt til arbejdsmarkedet at fastlægge og håndhæve løn- og arbejdsvilkår, som sikrede alle et anstændigt liv.

Men sagen om Ryanair bringer nu den danske arbejdsmarkedsmodel ind i valgkampen. For en ny undersøgelse, som tænketanken Cevea har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskerne på baggrund af konflikten, viser, at opbakningen til modellen er vigende.

Blandt de lønmodtagere, som har deres på det tørre, går en stor gruppe ind for at fremme de frie markedskræfter på bekostning af den danske model.

Interessen for frie markedskræfter stiger med indtægtenSådan er den økonomiske profil på den gruppe af danskere, der ønsker at fremme de frie markedskræfter. Og på den gruppe, der vil bevare den danske model*.
Kilde: Analyse Danmark for Cevea. Undersøgelse blandt 1.007 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 8.-13. maj 2015. Note: Respondenterne er stillet spørgsmålet: ’Hvad er vigtigst: At vi bevarer den danske model, hvor arbejdsgiverforeninger og fagforeninger forhandler løn og arbejdsvilkår, eller at vi fremmer de frie markedskræfter, herunder på flyområdet?’ Der er kun medtaget svar fra personer, der har svaret ’ja’ til spørgsmålet: ’Har du hørt om Ryanair-konflikten, der opstod i forbindelse med deres nyopstartede ruter fra København’.

Overordnet ligner undersøgelsens resultat en solid opbakning til den danske model, eftersom tre ud af fire ser den som vigtigere end de frie markedskræfter. Men sorterer man respondenterne efter indkomst og ser på deres svar i det lys, viser der sig en klar tendens til, at man vælger efter økonomisk status:

Danskere i husstande med en årlig indtægt på 600.000 kroner eller mere før skat udgør 52 procent i den gruppe, der mener, at frie markedskræfter er vigtigere end at bevare den danske model. Danskere med en årlig husstandsindkomst på under 600.000 kroner udgør 36 procent.

Det er simpelthen store dele af den arbejdende middelklasse, som ikke længere bakker op om den samfundsmodel, vi har i dag. Frank Skov, analysechef, Cevea

Omvendt i den gruppe, der mener, at den danske model er vigtigst. Her udgør dem med under 600.000 i årlig husstandsindkomst hele 60 procent og dem med mere end 600.000 i husstandsindkomst kun 27 procent.

Ideologiske skel

Analysechef Frank Skov fra Cevea mener, at der er ved at opstå indtægtsbestemte, ideologiske skel i Danmark, og det finder han skræmmende.

»Der skal jo ikke mere end to pædagoglønninger til at komme op på 600.000 i husstandsindkomst. Det er simpelthen store dele af den arbejdende middelklasse, som ikke længere bakker op om den samfundsmodel, vi har i dag,« siger han.

Frank Skov mener ikke, man kan affærdige tallene med, at der er folk, som er ført bag lyset af de senere års kampagner fra borgerlig side om, at det danske lønniveau er for højt, og at vi kommer til kort i den globale konkurrence.

Der er en stærkere tendens til, at de velbjærgede holder på deres ret til at være velbjærgede. De tror på sig selv og har ikke brug for fællesskabet. Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

»Det er folk, der godt kan læse aviser og se bag om tingene. Jeg tror ikke, de danner en holdning ureflekteret. De siger, at der ikke nødvendigvis kommer noget godt ud af den danske model. De er måske ikke helt klar over, hvad der sker, hvis vi bliver som England for nu at tage et land med stor ulighed og et arbejdsmarked med lave lønninger. Men de gider i hvert fald ikke helt det Danmark, der er i dag,« påpeger han.

Klassekampen skærpes

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen bekræfter tendensen til, at danskere i højere grad deler sig efter egeninteresser og det klassetilhørsforhold, som blandt andet kan måles på indtægten.

»Der er en stærkere tendens til, at de velbjærgede holder på deres ret til at være velbjærgede. De tror på sig selv og har ikke brug for fællesskabet. Er du kommet på livets solside, synes du derfor, at det er godt med markedsbaserede løsninger. Er du derimod på skyggesiden, kan du godt se, at det er løsninger baseret på fællesskabet, der skal til,« siger han på baggrund af sine egne undersøgelser.

Henning Jørgensen tror, at konflikten mellem de to grupper vil tage til i de kommende år.

»Jeg tror, vi står over for alvorlige spændinger. Nedefra vil der komme et ønske om fællesskab, tryghed og sikring. Og ovenfra et ønske om stærkere og stærkere reformer, som vil gå ud over dem, der har mindst at gøre godt med. Derfor tror jeg, vi vil gå ind i en konfliktfyldt periode, og at klassekampen bliver skærpet i de kommende år,« siger han.

Ryanair-konflikten, som har dannet baggrund for Ceveas undersøgelse, kan ifølge Henning Jørgensen hurtigt komme til at spille en central rolle i en den kamp. Det vil ske, hvis Arbejdsretten i juni giver grønt lys for, at fagbevægelsen kan sympatikonflikte mod det irske flyselskab samtidig med, at valgkampen er i gang.

»Hvis Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, kan stå og råbe op om, at fagforbundene forhindrer børnefamilier i at komme på den ferie, de har sparet sammen til og glædet sig til, er kampen rigtig dårlig timet. Ryanair polariserer holdningerne til den danske model. Og man skal være opmærksom på, at Venstre og Dansk Folkeparti hurtigt kan hive deres forslag om begrænsning af fagbevægelsens konfliktmidler op af skuffen igen,« siger han.

Falsk modsætning

I den liberale tænketank CEPOS mener cheføkonom Mads Lundby, at det er en falsk modsætning, Cevea stiller op, når tænketanken i sin undersøgelse beder danskerne vælge mellem den danske model og frie markedskræfter.

For mig er det meget foreneligt med en liberal samfundsøkonomi at have fagforeninger og virksomheder, der aftaler løn- og ansættelsesvilkår. Mads Lundby Hansen, cheføkonom, CEPOS

»Jeg ser ikke nogen modsætning mellem det fri marked og den danske model. Danmark scorer jo højt på økonomisk frihed på den internationale rangliste ’Index of Economic Freedom’, fordi vi for eksempel har fleksible afskedigelsesregler og ikke nogen statslig fastsat minimumsløn. Så for mig er det meget foreneligt med en liberal samfundsøkonomi at have fagforeninger og virksomheder, der aftaler løn- og ansættelsesvilkår,« siger han.

I den aktuelle undersøgelse har de adspurgte skullet bekræfte, at de kender til Ryanair-konflikten, før de har skullet vælge mellem den danske model og frie markedskræfter. Derfor ser Mads Lundby Hansen først og fremmest deres svar som en tilkendegivelse af, hvad de synes om Ryanair og selskabets arbejdsvilkår, som de har været præsenteret i pressen.

»Dem med de laveste indtægter føler sig formentlig mest truet af den relativt billige arbejdskraft, som Ryanair anvender. Omvendt føler folk med høje indkomster sig nok meget lidt truet. De oplever sandsynligvis, at de har gavn af selskabets lave priser. Min pointe er bare, at det har folk med lavere indkomster også. På samme måde, som de har store gevinster af, at vi importerer tøj fra Asien,« pointerer han.

Barsk dansk model

Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører i Liberal Alliance, er helt på linje med Mads Lundby Hansen og mener, at Cevea blander tingene sammen i sin undersøgelse. Dét, der gør Danmark til et rigt og velstående land, er, at vi har en af de mest frie og åben økonomier i verden og et meget frit arbejdsmarked, hvor den danske model passer perfekt ind, påpeger han.

»Det er godt, at arbejdsmarkedets parter aftaler løn og arbejdsvilkår med hinanden, uden at politikerne blander sig. Det er frie arbejdskræfter i spil, og det bakker jeg fuldstændig op om,« siger Joachim B. Olsen.

Den danske mode har udviklet sig til, at arbejdsgiverne kan presses til højere og højere lønninger, fordi dem, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet på grund af de høje lønninger, bliver samlet op af beredvillige politikere. Joachim B. Olsen, erhvervsordfører, Liberal Alliance

Men han er modstander af modellen, som den har udviklet sig i samspillet med det politiske system.

»Den danske model, som fagbevægelsen opfatter den, har udviklet sig til, at arbejdsgiverne kan presses til højere og højere lønninger, fordi dem, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet på grund af de høje lønninger, bliver samlet op af beredvillige politikere, som står klar med meget høje understøttelser,« mener Joachim B. Olsen.

Derfor forstår han godt, at en stor del af middelklassen i den givne undersøgelse spiller med på den falske modsætning og vælger markedskræfter på bekostning af den danske model. Og det er ikke en udvikling, han begræder.

»Som den er blevet, er den danske model en af de mest barske, der findes, fordi man tager en stor del af befolkningen ud af arbejdsmarkedet og fanger dem ind i et offentligt overførselsindkomstsystem præget af bureaukrati og stramme regler. Det, synes jeg, er barskt. Det er folk, der ville have været på arbejdsmarkedet, hvis de var født i et andet højtudviklet velfærdssamfund,« siger han.

Fællesskabet skal relanceres

Helt anderledes bekymret for den svigtende opbakning til den danske model, som kommer til udtryk i Ceveas undersøgelse er Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF.

I sagens natur kan politikerne ikke direkte styrke modellen, som netop er karakteriseret ved, at politikerne blander sig udenom. Men i hele samfundet er der et behov for at understrege værdien af den danske tradition for fælles løsninger, mener han.

»Det ligger i tiden, at mange tror, de er deres egen lykkes smed. Vi har en stor opgave i at fremhæve fællesskabet. Ethvert menneske i Danmark – også selvom de tjener over 600.000 om året – kan for eksempel blive ramt af sygdom og ulykker og få nedsat arbejdsevne. Ingen af os ved jo, hvornår vi får brug for samfundets eller vores fagforenings hjælp,« siger Eigil Andersen.

Netop Ryanair-sagen kan være en øjenåbner for mange og være med til at vække nogle af dem, der begynder at vakle i troen på, at den danske arbejdsmarkedsmodel er værd at bevare, håber SF’s arbejdsmarkedsordfører med henvisning til den massive pressedækning af arbejdsvilkårene i Ryanair.

Sagen har blandt andet afdækket månedslønninger på ned til 10.000 kroner, ingen fast arbejdstid, ingen løn under sygdom, et års prøvetid, egenbetaling for leje af uniform de første 12 måneder, forbud mod at give informationer til pressen, risiko for at blive sendt på orlov på ubestemt tid og mindst fire ugers tvungen og ubetalt orlov årligt – altså selvbetalt ferie.

»Forskellige undersøgelser viser jo en bred modstand mod social dumping blandt danskerne. Og hovedtallene i Ceveas undersøgelse peger også på, at den danske model stadig nyder bred opbakning i befolkningen,« minder han om.

Uligheden truer

Spørgsmålet er imidlertid, om modellen er stærk nok til at modstå det pres, der vil komme, hvis Venstre kommer til magten efter et valg og skærer i kontanthjælpsydelserne. Frank Skov fra Cevea frygter, at det ikke er tilfældet.

»Hvis blå blok vinder, tror jeg ikke, der er tvivl om, at der bliver skåret i kontanthjælpen og dermed skabes rum for lønnedgang. Ja, der er aftaleparter, men de dækker måske 70 procent af en branche og i særligt slemme tilfælde har de måske kun en organisationsgrad på 50-60 procent. Og så kan vi ikke bare stå og sige ’Hurra for den danske model’. Får vi lavere ydelser, trækker de lønningerne med ned, og så får vi de frie markedskræfter og mere ulighed,« mener Frank Skov.

Derfor står vi over for det mest ideologiske valg i efterkrigstiden, mener Ceveas analysechef.