Omstridte sundhedsforsikringer ved en korsvej

Af

Nye tal viser, at rekordmange danskere – 1,1 million – har en sundhedsforsikring. Mens forskere og rigsrevisor sår tvivl om effekten af ordningen, er politikerne i Folketinget delt. Blå blok vil bevare ordningen, mens oppositionen vil fjerne skattefradraget, hvis de vinder valget.

DILEMMA Selv om rekordmange danskere i dag har en af de omstridte sundhedsforsikringer, som arbejdsgiverne har finansieret via skattefradrag, står ordningen ved en skillevej.

I sidste uge offentliggjorde brancheforeningen Forsikring og Pension tal for succesen, der for syvende år i træk overgår sig selv, så godt 1,1 million danskere i dag er i besiddelse af en sundhedsforsikring.

Ordningen giver adgang til operationer på privathospitaler, men sikrer også hurtig adgang til både psykolog, fysioterapeut og kiropraktorbehandling – ni ud af ti har fået forsikringen foræret af sin arbejdsgiver. Trods dette hænger ordningen givetvis i en tynd tråd, hvis Helle Thorning-Schmidt (S) vinder efterårets folketingsvalg.

De to politiske blokke i Folketinget ser nemlig vidt forskelligt på spørgsmålet om private sundhedsforsikringer.

De borgerlige partier vil beholde ordningen, som vi kender den i dag, hvor en arbejdsgiver kan forære sine ansatte en sundhedsforsikring og få et skattefradrag for udgiften. Omvendt vil den røde del af Folketinget – inklusive Det Radikale Venstre – fjerne skattefradraget, som i 2009 kostede statskassen 700 millioner kroner årligt.

Ifølge Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, er det vigtigste, at danskerne med sundhedsforsikringer har fået flere valgmuligheder for at blive behandlet. Så er det ikke så vigtigt, at alle danskere – i form af arbejdsgiverens skatterabat – betaler til den femtedel af befolkningen, som har en sundhedsforsikring.

»Vi giver jo også fradrag til så meget andet. Der er jo også nogle, der får kørselsfradrag, skal vi så også til at pille ved det,« lyder det fra Birgitte Josefsen.

SF’s sundhedsordfører, Jonas Dahl, ser radikalt anderledes på det. De mange betaler til de få, og det går ikke, mener han.

»Hvis man vil have forsikring, må man selv betale den fuldt ud. Det kan ikke være rimeligt, at de to-tre millioner andre skatteydere, der er i Danmark, skal betale for en million menneskers sundhedsforsikringer.«

Kan ikke dokumenteres

Ifølge Forsikring og Pension bruger de sundhedsforsikrede 60 procent af udgifterne til at sikre sig operationer på privathospitaler.

Henved ti procent af erstatningerne går til psykologer og psykiatere, og en næsten ligeså stor andel går til hjemmehjælpere, ledsageordninger og rekreation - mens 21 procent af udgifterne går til at kurere dårlige rygge og andet i form af fysioterapi og kiropraktorer.

Både udgifterne til psykologer og fysioterapeuter har været kraftigt stigende i en årrække, mens en mindre og mindre andel af de samlede udbetalinger går til egentlige operationer.

For nylig bad Sundhedsministeriet en gruppe forskere på Syddansk Universitet kigge ordningen efter i sømmene. Opdraget gik på at undersøge, om ventelisterne i det offentlige nu er nedbragt, fordi en del patienter har fået et alternativ til offentlige sygehuse. Men den slutning kan man slet ikke finde dokumentation for i virkelighedens verden, konkluderede forskerne:

»Ventetid og ventelister ved offentlige hospitaler er en funktion af adskillige andre faktorer end antallet af sundhedsforsikringer,« skrev eksperterne, der dog fandt frem til, at for hver patient, som har en sundhedsforsikring, sparer det offentlige 385 kroner om året i gennemsnit.

Med mere end en million, som har denne type forsikring, betyder det altså en sandsynlig besparelse i de offentlige sundhedsudgifter - i runde tal - på 385 millioner kroner årligt.

Rapporten fik rigsrevisor Henrik Otbo til at kigge på de fynske forskeres konklusioner, og Otbo stiller sig i et notat til statsrevisorerne 27. maj tvivlende overfor, om den nuværende form for sundhedsforsikringer er pengene værd.

Dels kan det som nævnt ikke dokumenteres, at ventetiderne i det offentlige går ned, selv om det var et af hovedargumenterne for skattefordelen. Dels er der det med ’prisen’ for statskassen.

For selv hvis det offentlige sparer 385 millioner kroner om året på færre sundhedsudgifter, er den samlede regning langt større.

»Den umiddelbare udgift ved, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er fritaget for skat, er på cirka 700 millioner kroner per år. Dette indebærer en skatteudgift på området, som selv ved modregningen af de 385 millioner kroner udgør 315 millioner kroner årligt,« skrev Henrik Otbo til statsrevisorerne.

Nu kunne en og anden måske tænke, at rigsrevisors notat ville få en borgerlig politiker – som del af en regering, der plæderer økonomisk ansvarlighed – til at kigge med friske øjne på sundhedsforsikringerne.

Men i så fald ikke Helge Adam Møller, den konservative statsrevisor, som Otbos notat blandt andre tilgik:

»Jeg synes, det er en supergod ordning, der er nogle mennesker, der er blevet helbredt og opereret, og det er det, jeg synes, der er godt ved den ordning. Det er noget af det bedste, vi kan bruge penge på,« siger Helge Adam Møller, der dog pointerer, at det er vigtigt for ham, at hvis en arbejdsgiver skal have skattefradraget, skal han tilbyde forsikringen til alle, både rengøringskonen og chefen. Og sådan er ordningen skruet sammen.

»Derfor er pengene godt givet ud. Der er mange mennesker, der er hjulpet af ordningen, og det går ikke ud over andre.«

Venstres Birgitte Josefsen stiller sig tvivlende overfor indholdet i rigsrevisors notat, især den del, der handler om ventelisterne, som ikke kan påstås at være blevet nedbragt på grund af forsikringerne.

I SDU-forskernes rapport fandt eksperterne desuden, at der blandt de forsikrede er en overvægt af gifte, danske mænd på Sjælland, ansat i aktieselskaber, som har en væsentlig højere gennemsnitsløn end ikke forsikrede - også rigsrevisor bemærker dette element i sit notat.

Men heller ikke dette faktum gør indtryk på Birgitte Josefsen.

»Det passer ikke, det er alle, som benytter en sundhedsforsikring. Jeg ved ikke, hvem rigsrevisor har været ude og spørge. Jeg ved bare, man kun kan tegne de her forsikringsordninger, hvis hele arbejdsstyrken på arbejdspladsen er omfattet,« siger Birgitte Josefsen.

A og B-hold

I oppositionens optik skal skattefradraget fjernes, ligeså snart den røde blok kan mønstre 90 mandater i Folketinget, hvilket meningsmålingerne i en længere periode har sandsynliggjort. Sundhedsforsikringer skaber et A- og et B-hold, lyder kritikken.

I en mail til Ugebrevet A4 slår den radikale sundhedsordfører Lone Dybkær derfor fast, at partiet vil stemme med S og SF, der i Fair Løsning-planen kalkulerer med at spare statskassen for 700 millioner kroner ved at afskaffe skattefradraget. På den måde risikerer oppositionen at gøre mere end en million potentielle vælgere sure. Men sådan må det være, vurderer Flemming Møller Mortensen (S):

»Vi synes, det er hamrende uretfærdigt, at de, der er på arbejdsmarkedet, får et skattefradrag, som betales af de mange, som ikke har en privat sundhedsforsikring.«

Også SF’s Jonas Dahl har is i maven i forhold til en million sure vælgere:

»Det er en fuldstændig håbløs situation, man har bragt sig i, hvis man forventer, at andre skal betale for de her forsikringer. Jeg har ikke en forventning om, at andre skal betale for mine ulykkesforsikringer og indboforsikringer. Hvis folk vil have en forsikring, må de selv betale for den,« siger han og afviser også argumentet om, at de forsikrede har mulighed for hurtig behandling for at komme tilbage på arbejde – til samfundets bedste.

»De mennesker, der skal have behandling, skal have behandling, og jeg synes, det er urimeligt, hvis jeg – som er på arbejdsmarkedet – skal behandles for et dårligt knæ før min nabo, som måske har en kræftsygdom, bare fordi jeg har en sundhedsforsikring. Behandlingen skal følge alvorligheden af din sygdom, og ikke afgøres af om, man er på arbejdsmarkedet eller ej,« siger Jonas Dahl.

Usikker fremtid

Men dør ordningen så, hvis skattefradraget afskaffes? Det er i sandhed svært at spå om fremtiden, men formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, og lægelig direktør på Hamlet, Bent Wulff Jakobsen, er ikke i tvivl om, at en fjernelse af skattefradraget – som oppositionen vil – gør ordningen mindre attraktiv.

»Det man kan frygte er, at man fjerner betingelserne for at få en sundhedsforsikring, og at der derfor vil være nogen, som af økonomiske grunde vælger ordningen fra. Frygten kunne være, at der dermed bliver delt op i et A- og B-hold. Som det er i dag er der jo ikke forskel,« siger Bent Wulff Jakobsen.

Carsten Andersen, vicedirektør i Forsikring og Pension er enig.

»Hvis skattefradraget fjernes, vil det alt andet lige betyde en mindre tilgang til ordningen. Men det er klart, at forsikringsselskaberne derefter vil tilbyde varierede ordninger, og derfor er der en risiko for, at de dårligst stillede vil fravælge ordningen. Dermed risikerer man at skabe både et A, B, C og et D-hold,« vurderer Carsten Andersen.

Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen er ikke enig. Skattefradraget kolliderer jo præcis med den røde bloks lighedstanke – altså det modsatte af et A- og et B-hold.

»Vi har et højt skattetryk, og hvis man skal retfærdiggøre det, skal vi fokusere på kvaliteten for alle og ikke kun for de få. For det er alle i Danmark, der har et højt skattetryk. Og vi vil bruge pengene på at udvide kapaciteten i sundhedsvæsenet for alle, og derved får vi også højnet kvaliteten for alle,« siger han.

Men hvad nu, hvis der ikke sker noget med ordningen, hvis Løkke vinder valget – hvornår stopper succesen så? Hverken privathospitalernes formand eller Forsikring og Pension vil vurdere, hvor mange danskere, der i givet fald så vil have en sundhedsforsikring om få år. Men ifølge adjunkt Rikke Søgaard, Syddansk Universitet, der har været medforfatter på undersøgelsen om sundhedsforsikringer, er der potentielt en million mennesker eller mere, som ville kunne få en.

»Det er klart, at hvis det offentlige begynder at tilbyde deres medarbejdere ordningen i samme størrelsesorden, som det private arbejdsmarked, fordobles antallet af forsikrede jo fra en til to millioner forsikrede – i runde tal,« vurderer hun.