Omsorgspersonale bliver stærkt eftertragtet

Af

Kommunernes og regionernes problemer med at skaffe arbejdskraft vil være koncentreret om social- og sundhedsområdet i mange år frem, viser nye udregninger. Det understreger behovet for at få ændret ved netop disse arbejdsområders image og tiltrækningskraft, mener eksperter.

OVERBLIK Den fremtidige mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor er efterhånden velbeskrevet. Alligevel skal man ikke lulle sig ind i den overbevisning, at bare man er offentligt ansat, vil man i fremtiden være lige så eftertragtet som vand i Sahara.

Nye beregninger viser nemlig, at det langt fra er alle typer af ansatte i kommunerne og regionerne, der vil blive eftertragtede. Rigtigt nok kan nogle faggrupper med rette bryste sig af eksklusivitet. Men inden for andre fag vil der ske en overproduktion af arbejdskraft, hvilket på sigt kan skabe trængsel i de nye jobcentre.

Beregningerne er foretaget af LO på baggrund af data fra blandt andre Danmark Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fagforbundet Fag og Arbejde (FOA).

Resultatet er det første samlede og detaljerede billede af manglen på arbejdskraft i landets kommuner og regioner frem til 2021. Beregningerne kan derfor få afgørende betydning for det videre arbejde med kvalitetsreformen af den offentlige sektor, hvor et af de helt centrale punkter netop er at få tilstrækkeligt med arbejdskraft.

Professor ved Center for Velfærdsstudier på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen kalder beregningerne for »meget interessante«.

»De viser, at den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for visse dele af det offentlige modsvares af faldende efterspørgsel på andre områder. Den store opgave er derfor at få omfordelt ressourcerne og få arbejdskraften derhen, hvor der er behov for den. Det bliver erfaringsmæssigt ikke nogen let opgave,« siger han.

Listen over de faggrupper i kommuner og regioner, der vil opleve størst mangel på arbejdskraft om 15 år ser således ud:

  • Social- og sundhedspersonale. Her vil mangle 35.500 personer.
  • Kontorpersonale. Her vil mangle 16.500 personer.
  • Rengøringspersonale. Her vil mangle 11.800 personer.
  • Syge- og sundhedspersonale. Her vil mangle 10.600 personer.

Overraskende er hverken skolelærere, akademikere eller det pædagogiske personale i landets daginstitutioner på listen over faggrupper, der vil opleve voldsom mangel på arbejdskraft. Faktisk vil der på nogle af disse områder ligefrem blive »overskud« af arbejdskraft på op til flere tusinder personer.

Nyttigt indspark til kvalitetsreformen

Afgørende for LO’s beregninger er to faktorer. For det første aldersfordelingen i befolkningen generelt. Og for det andet aldersfordelingen blandt de ansatte i kommunerne og regionerne.

I beregningerne er der til gengæld ikke taget højde for ændringer i fødselsraterne og teknologiske fremskridt, der kan mindske behovet for bestemte typer arbejdskraft. Ej heller, at der på andre måder kan ske mærkbare ændringer i det offentliges effektivitet.

Ikke desto mindre mener samtlige af de eks-perter, som Ugebrevet A4 har været i kontakt med, at beregningerne er en tiltrængt præcisering af kommuners og regioners fremtidige behov for arbejdskraft.

Professor Jørgen Goul Andersen siger:

»Selv om der formentlig er tale om ret mekaniske fremskrivninger med en masse indbyggede usikkerheder, så er de rimeligt robuste og kan bruges til ikke så lidt i dette tilfælde. Først og fremmest til at få identificeret de områder af det offentlige, hvor det haster mest med at få skabt nogle ændringer i image og arbejdsglæde.«

Økonomiprofessor og formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen supplerer:

»Beregninger af den her type er nyttige pejlemærker i diskussionen om, hvilke dele af det offentlige arbejdsmarked der får mest behov for arbejdskraft.«

Social- og sundhedssektoren

At det først og fremmest er inden for pleje- og omsorgssektoren, der vil opstå voldsom mangel på arbejdskraft, er ikke overraskende. Talrige tidligere analyser har også påvist, at de varme hænder i plejesektoren vil blive en særdeles efterspurgt vare.

Årsagen er den velbeskrevne kendsgerning, at der i de kommende år vil blive flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder.

Hvorvidt manglen på arbejdskraft inden for omsorgs- og sundhedssektoren bliver så stor som forventet, afhænger dog også af de ældres evne til at klare sig selv. Ifølge professor Jørgen Goul Andersen vil de ældres bedre helbred kunne mindske behovet for arbejdskraft betragteligt. I modsat retning trækker til gengæld, at de fleste befolkningsprognoser indtil videre har været alt, alt for pessimistiske i deres syn på udviklingen i levetiden.

»Befolkningsprognoserne blev i flere årtier lavet med hovedet under armen, fordi man helt ignorerede, at levealderen steg i alle andre lande, og lavede prognoser, der direkte antog, at danskerne havde et helt unikt dødeligheds-gen. Derfor er levealderen i Danmark de seneste 10 år steget væsentligt mere end forventet. Måske er vi endda ved at indhente lidt af det tabte. Først de allerseneste prognoser er ved at tage højde for dette,« siger Jørgen Goul Andersen.

En anden faktor, som kan øge behovet for arbejdskraft inden for omsorgs- og plejesektoren mere end antaget i både LO’s og andres beregninger, er samspillet mellem vælgernes ønsker og politikernes handlinger.

»Nummer et på vælgernes ønskeliste er bedre service i det offentlige. Og hvis politikerne vælger at indfri det ønske, kan behovet for arbejdskraft i omsorgs- og plejesektoren vise sig at blive endnu større,« siger Torben M. Andersen.

Pædagoger er der nok af

Er der grund til bekymring i forhold til landets ældre og plejekrævende, så kan man til gengæld glæde sig over, at der ifølge LO’s beregninger ikke bliver problemer med at få tilstrækkeligt med hænder til at tage sig af landets børn og unge. Faktisk vil der være et overskud af pædagoger i 2021 på knap 8.000.

Professor Jørgen Goul Andersen påpeger dog, at ændringer i de danske kvinders fødselsrater kan forandre det billede.

»Den reelle fertilitet har været undervurderet i statistikken, der har været påvirket af den konstante stigning i alderen for de fødende. Den er nu ved at tage af, og det har allerede manifesteret sig i fertiliteten for 2006, som er 1,85 – den højeste i en menneskealder. Hvis blot folk fortsætter med at få lige så mange børn over livsforløbet som i de seneste 15 år, kommer vi op i nærheden af 1,95 i de kommende år. Og dermed bliver der måske alligevel ikke det store overskud af pædagoger. I hvert fald ikke lige så stort, som prognoserne går ud fra,« siger han.

Alt i alt skal politikerne og de offentlige ledere altså ikke forlade sig på at kunne sende tusindvis af ledige pædagoger over i omsorgssektoren. Løsningen på mangelsituation i omsorgssektoren skal derfor findes andre steder.

En løsning kunne være at kigge nærmere på, hvilke typer arbejdskraft der forventes at være overskud af i de kommende år. Her påpeger AErådet i en analyse fra tidligere i år, at der i perioden frem til 2015 vil blive et overskud af ufaglærte på ikke mindre end 135.000 personer.

Spørgsmålet er så bare, hvordan man får de overskydende ufaglærte til at søge i retning af det offentlige?

Ifølge Lars Andersen, direktør i AE-rådet, handler det blandt andet om at få ændret den offentlige sektors anseelse.

»De nye tal understreger, hvor vigtigt det er, at det offentlige anses som et attraktivt sted at arbejde. Det nytter jo ikke noget at uddanne en masse plejepersonale, hvis de alligevel ikke ønsker at arbejde i det offentlige,« siger Lars Andersen.

At det offentliges image trænger gevaldigt til en pudsning, understreges også af en A4-undersøgelse i sidste uge. Her fremgik det, at blot 1 ud af 25 unge i alderen 16 til 19 år anså det offentlige for at være et mere prestigefyldt sted at arbejde end det private.

Professor Jørgen Goul Andersen mener også, det er afgørende at få gjort de offentlige job mere attraktive. Han påpeger dog, at der er særskilte udfordringer for hvert af de områder, der kommer til at mangle arbejdskraft.

»I forhold til at få dækket behovet for syge- og sundhedspersonale – specielt sygeplejersker – er det i høj grad et spørgsmål om at udvide uddannelseskapaciteten,« siger han.

Han nævner speciallægerne som eksempel. En af de væsentligste grunde til manglen på speciallæger nu og i fremtiden er, at der simpelthen ikke er uddannelsesstillinger nok.

Jørgen Goul Andersen tror ikke på, at den forventede mangel på rengøringspersonale bliver det store problem, fordi området ikke kræver den store uddannelse.

»Men også her bør man satse på at gøre arbejdet mere attraktivt frem for at forlade sig på tvangsudskrivning fra jobcentrene,« siger han.

Tilbage som det helt afgørende problem står plejepersonalet.

»Det vil kræve meget nøje overvejelser at få løst den mangelsituation, der allerede er her,« siger han.

Pas på lønnen

Jørgen Goul Andersens liste over håndtag, der skal skrues på, ser således ud:

  • Større værdsættelse af det udførte arbejde, hvilket nok også vil sige højere løn.
  • Større selvbestemmelse til de ansatte.
  • Fjernelse af unødige blokeringer i uddannelsessystemet, hvor folk falder fra i hobetal blandt andet på grund af de boglige krav.
  • En generel forbedring af arbejdsmiljøet, som skal medvirke til at mindske det ekstraordinært høje fravær blandt plejepersonalet.

Bliver alle disse håndtaget drejet rigtigt, så er Jørgen Goul Andersen ikke i tvivl om, at der vil være tilstrækkeligt med plejepersonale også i 2021. For, som han siger, der er arbejdskraftreserver nok – blandt andet hos de indvandrere, der i øjeblikket snubler i de boglige krav.

Økonomiprofessor og formand for velfærdskommissionen Torben M. Andersen er heller ikke i tvivl om, at man nok skal finde en form for balance mellem udbuddet af og efterspørgslen efter pleje- og omsorgspersonale. Det centrale spørgsmål er imidlertid hvordan.

»Man kan meget vel frygte, at måden, man skaffer flere medarbejdere til pleje- og omsorgssektoren, er ved hjælp af kraftige lønstigninger,« siger han.

Faktisk er enkelte kommuner allerede begyndt at skrue på lønnen for at tiltrække og fastholde plejepersonale. Det gælder blandt andre Allerød kommune i Nordsjælland, hvor man for kort tid siden gav en ekstraordinær årlig lønstigning på 7.000 kroner.

»Problemet er, at hvis der opstår lønkamp. Det kan få meget uheldige konsekvenser for Danmarks konkurrenceevne og inflationen. Desuden bliver det jo svært at skaffe ekstra hænder, hvis alle pengene bruges på lønstigninger til de ansatte,« siger han og tilføjer:

»Derfor er det helt afgørende, at man fra politisk hold og på landsplan i god tid sørger for at lave de tiltag, der skal til, for at vi ikke får en akut og voldsom mangel på arbejdskraft. Og det er derfor, at fremskrivninger er nyttige. De sætter spot på, hvor der kan opstå fare.«