Omsorgsjob ødelægger ansattes helbred

Af

Offentligt ansatte i omsorgssektoren er storforbrugere af medicin og må langt oftere til lægen end resten af befolkningen, viser ny undersøgelse fra AErådet. Deres dårlige arbejdsmiljø gør det vanskeligt at tiltrække personale og er dermed et af velfærdsstatens største problemer, mener arbejdsmiljøekspert. Han opfordrer politikerne til at lade de ansatte passe deres arbejde uden unødig kontrol og dokumentation.

SYG TJANS Vil man have et godt fysisk og psykisk helbred, skal man holde sig langt væk fra offentlige job, der på den ene eller anden måde handler om at tage sig af samfundets ældste, yngste og svageste. Ikke alene er de ansatte på landets plejehjem, dag- og døgninstitutioner blandt dem, som oftest må til lægen. De køber også flest lykkepiller og andre typer receptpligtig medicin.

Resultaterne fremgår af en helt ny undersøgelse af danskernes læge- og hospitalsbesøg samt medicinforbrug, som Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har foretaget på baggrund af registeroplysninger om alle danskeres erhverv og sundhedstilstand. Samlet tegner analysen et krystalklart billede af, at det især er landets social- og sundhedspersonale, pædagoger og pædagogmedhjælpere, der må fylde sig med medicin og gå til lægen for at få dagligdagen til at hænge sammen.

De voldsomme helbredsmæssige omkostninger ved et job i omsorgssektoren står særligt klart frem i analysen af danskernes køb af receptpligtig medicin. Den viser, at ansatte på landets plejehjem og omsorgscentre køber hele 105 procent mere receptpligtig medicin end den gennemsnitlige dansker. Ansatte på landets dag- og døgninstitutioner for børn og unge er også flittige gæster på apoteket. Sidste år købte de 85 procent mere receptpligtig medicin end hr. og fru Danmark.

De ansatte på landets institutioner for voksne, børn og unge udmærker sig også ved at købe langt mere antidepressiv medicin end resten af befolkningen. I ældreplejen og på landets døgninstitutioner for voksne med handicap er merforbruget på 50 procent, hvilket i praksis vil sige, at hver gang der langes 100 lykkepiller over disken til den gennemsnitlige dansker, så stikker de ansatte i ældreplejen 150 piller i lommen. Ansatte på institutionerne for børn og unge får i den situation 124 piller med antidepressiv medicin.

Ifølge AErådets direktør Lars Andersen er de nye tal en mytedræber:

»Der har i mange år eksisteret et billede af, at de private arbejdsgivere var de grumme, som kørte deres ansatte til kanten, mens det offentlige tog sig kærligt af deres ansatte. Men den her undersøgelse vidner jo nærmest om det modsatte,« siger Lars Andersen.

Han tilføjer, at undersøgelsen også er med til at understrege, at ikke kun traditionelt hårdt fysisk arbejde som eksempelvis fiskeri og renovation kan være sundhedsskadeligt.

»De her tal viser tydeligt, at arbejdet i den offentlige omsorgssektor er meget hårdt og belastende. Det kan gå hårdt ud over de ansattes velbefindende og psyke,« siger han.

Den pointe understreges også af, at ingen anden erhvervsgruppe er så ofte hos lægen som de ansatte på landets institutioner for voksne, børn og unge. Hver gang den gennemsnitlige dansker har været hos lægen 10 gange, har de ansatte på landets plejehjem og døgninstitutioner 13 gange været omkring lægens bord.

Hårdt at arbejde i det offentlige

Professor Tage Søndergård Kristensen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har indgående beskæftiget sig med arbejdsmiljøet i den offentlige sektor, og han kan sagtens genkende billedet i undersøgelsen:

»Det er nødvendigt at tage de her tal meget alvorligt. Der er store problemer med de offentligt ansattes arbejdsmiljø, og hvis vi ikke får gjort noget ved det, kan det gå helt galt,« siger han og fortsætter:

»For mig at se er de offentligt ansattes dårlige arbejdsmiljø en af de væsentligste kriser for velfærdssamfundet.«

Ugebrevet A4 har også været i kontakt med tillidsrepræsentanter fra landets institutioner for børn, unge og voksne. Her nikkes der ligeledes genkendende til AErådets dystre billede af en presset arbejdsstyrke med store helbredsproblemer og mange depressioner.

Aase Rohde Christensen er tillidsrepræsentant for 500 pædagogmedhjælpere i Silkeborg Kommunes daginstitutioner og skolefritidsordninger. Hun fortæller, at 2 ud af hendes 25 nærmeste kolleger blev indlagt i sidste uge.

»En blev indlagt med forhøjet blodtryk, og den anden på grund af frygt for en hjerneblødning,« siger hun.

Hvorvidt de to tilfælde alene skyldes arbejdsmiljøet er ikke til at sige, men generelt oplever Aase Rohde Christensen, at hendes kolleger er meget pressede. Det ses blandt andet ved, at daginstitutionerne ligger nummer et på listen over offentlige arbejdspladser i Silkeborg med højt sygefravær.

»Det er både fysiske og psykiske problemer, de ansatte døjer med. Der er utrolig mange, som går ned med depression,« siger Aase Rohde Christensen.

Frokostbordet ligner et apotek

Den samme oplevelse har man i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor Rene Petersen er fællestillidsrepræsentant for de ansatte i kommunens ældrepleje.

»Plejesektoren i Lyngby-Taarbæk er plaget af et enormt højt sygefravær. De ansatte er fuldstændig nedslidte, når de kommer hjem fra en arbejdsdag, hvor de har udført 10 timers arbejde på otte timer. De har ikke kræfter til at læse godnathistorier for deres unger. Det er snarere børnene, der læser godnathistorie for dem,« siger Rene Petersen.

Han observerer også det dårlige helbred i frokoststuen.

»De ansatte er ikke pillemisbrugere, men de har behov for stimulanser for at holde hjulene i gang. Det er helt utroligt, hvad de hælder i sig af medicin,« siger han.

I sidste ende kan det dårlige arbejdsmiljø i omsorgssektoren også få store konsekvenser for borgerne, fortæller Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i forbundet Fag og Arbejde (FOA).

»Når sygefraværet er højt, vil der blive brugt et stort antal vikarer. Og for borgerne kan det føles som en forringelse af servicen. Pludselig er det ikke længere en ansat, som borgeren har kendskab og tillid til, der tager sig af dem, men i stedet en fremmed, der ikke kender til deres særlige behov og ønsker,« siger Karen Stæhr.

Problemerne vokser sig større

De nuværende problemer i omsorgssektoren kan imidlertid vise sig at være vand i forhold til, hvad fremtidens ældre, børn og unge skal stå model til.

Ifølge en rundringning til de 14 regionale arbejdsformidlinger, som A4 foretog sidste år, vil først og fremmest omsorgsektoren mangle personale i de kommende år. Alene i det daværende Viborg Amt forventede man at komme til at mangle mellem 6.000 og 9.000 personer i det offentlige – langt størstedelen inden for social- og sundhedssektoren.

Samme bekymrende meldinger kommer fra FOA, der i en analyse fra 2006 nåede frem til, at der i 2015 vil mangle 4.800 hjemmehjælpere, fortrinsvis social- og sundhedshjælpere.

I lyset af de fremtidige problemer med rekruttering er det meget uheldigt, at arbejdsmiljøet i omsorgsektoren er så ringe, mener arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen:

»Det gør det endnu sværere at rekruttere ansatte til den offentlige sektor, hvilket kan gøre det umuligt at opretholde velfærdssamfundet, som vi kender det.«

Samme bekymring har FOA’s Karen Stæhr:

»Hvis ikke forholdene bliver bedre, kan det blive næsten umuligt at tiltrække tilstrækkeligt med arbejdskraft til sektoren. Det er afgørende, at vi får skabt nogle attraktive arbejdsvilkår,« siger hun.

Kontrol ødelægger arbejdsmiljøet

Ifølge tillidsrepræsentanterne Aase Rohde Christensen og Rene Petersen er flere ressourcer en af vejene til bedre arbejdsmiljø i omsorgssektoren. Ofte ender det nemlig med, at der ikke er tilstrækkeligt med vikarer til at dække de huller, som opstår i vagtplanerne på grund af sygdom.

»Hvis en af de ansatte bliver syg, så er der ikke altid nogen til at tage over. Og så skal de tilbageværende løbe hurtigere og hurtigere. Når man så har knoklet ekstra hårdt i et stykke tid, lægger man sig selv syg. På den måde opstår der en ond cirkel, som er meget svær at komme ud af,« siger Rene Petersen.

Manglende ressourcer er dog langt fra det eneste problem.

»Medvirkende til at skabe en stresset arbejdsdag er også, at vi hele tiden skal dokumentere, hvad vi laver. Det fylder utrolig meget,« siger Aase Rohde Christensen.

Den øgede grad af kontrol og dokumentation er også et af de problemer, som arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen peger på.

»Hvis vi skal have god kvalitet i den offentlige sektor, skal medarbejderne have et ordentligt arbejdsmiljø, der er præget af tillid og respekt for deres arbejde,« siger han.

Det er dog ikke ligefrem den vej, de politiske vinde blæser for øjeblikket. Regeringen har i forbindelse med sin stort anlagte kvalitetsreform netop foreslået forskellige former for øget dokumentation og kontrol af de offentligt ansattes arbejde. Øget kontrol er også de fleste politikeres reaktion på de omdiskuterede tv-udsendelser om forholdene på institutioner for udviklingshæmmede:

»Politikernes løsning er altid mere kontrol. Men det er fuldstændig naivt at tro, at man kan komme de problemer, som vi har set på det seneste, til livs med mere kontrol. Så fremelsker man bare en sovjetisk kultur, hvor alt ser pænt ud under kontrolbesøgene, men er en katastrofe i dagligdagen,« siger Tage Søndergård Kristensen.

Han så allerhelst, at politikerne lod de ansatte passe deres arbejde. Og ellers brugte deres krudt på at mindske kontrollen og mistilliden til de offentligt ansatte og gav dem mere tid til at udføre deres kerneydelser.

Kommuner er bekymrede

I første omgang ligger ansvaret imidlertid hos kommunerne, der er arbejdsgivere for de titusindvis af ansatte i landets institutioner. Det er fra landets byrådssale, man kan skabe hurtige og markante ændringer i de ansattes arbejdsvilkår.

Meldingen fra Kommunernes Landsforening (KL) er da også, at man tager AErådets undersøgelse meget alvorligt.

»Der er ingen tvivl om, at de her tal viser behov for handling,« siger borgmester i Frederiksberg Kommune Mads Lebech (K), der er formand for løn- og personaleudvalget i KL.

Han mener dog ikke, at de ansattes helbredsproblemer kun har at gøre med dårligt arbejdsmiljø.

»Tidligere undersøgelser af sundheden blandt de ansatte inden for omsorgs- og plejesektoren viser en overvægt af ansatte med usund livsstil. Så man er nok nødt til at erkende, at AErådets rapport ikke kun siger noget om arbejdsmiljøet,« siger han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Mads Lebech vil lade stå til. Han foreslår blandt andet, at kommunerne i højere grad skal have tænkt motions- og sundhedsordninger ind i personalepolitikken. Og i lighed med flere tillidsrepræsentanter mener han også, at man skal sikre en bedre vikardækning. Til gengæld har han ikke meget til overs for kritikken af den øgede grad af dokumentation og kontrol, som de ansatte i omsorgssektoren bliver mødt med.

»Ærligt talt så tror jeg ikke, at dokumentationsarbejdet er det hårdeste ved ældre- og omsorgsarbejdet. Det er ikke det, som gør, at der bliver spist flere piller end i andre fag.«