OL-atleter skal spille etisk

Af | @IHoumark

Med OL på trapperne erklærer flere koncerner sig parate til at hjælpe fagforeninger med at hindre grov udnyttelse af arbejdere, der fremstiller sportsudstyr. Syersker i Asien skal frit kunne organisere sig og have en anstændig løn.

OL UDEN BISMAG Efter at være blevet presset i årevis går 19 kendte producenter af sportsudstyr – blandt andre Nike, adidas og Umbro – nu med i en arbejdsgruppe, der vil gøre op med dårlige vilkår i industrien. Arbejdsgivere i lande som Kina, Indien og Bangladesh skal overbevises om at tegne overenskomster og give arbejderne en løn, de kan leve af.

Med de olympiske lege (OL) i Beijing som anledning har repræsentanter for fagbevægelsen og sportsbeklædnings-branchen netop holdt en konference i Hongkong. Her blev de enige om at nedsætte arbejdsgruppen, der inden for et år skal se på en lang række forhold i branchen. Alene nedsættelsen af arbejdsgruppen er skelsættende. Det mener Neil Kearney, generalsekretær i den internationale paraplyorganisation ITGLWF, der repræsenterer cirka 10 millioner ansatte i beklædnings- og tekstilbranchen.

»Det er første gang nogensinde, at de store virksomheder i industrien vil sidde sammen med os og aktivt arbejde på at forbedre arbejdernes vilkår. Det er et meget bemærkelsesværdigt skridt, industrien nu tager,« siger Neil Kearney.

Fagbevægelsen og en række organisationer kører op til OL i august en kampagne med titlen »Play Fair 2008«. I forbindelse med kampagnen er der blevet udarbejdet en rapport, der viser, at blandt andre kinesere og indere knokler som gale under elendige forhold for at fremstille mærkevarer til sportsfolk.

Selv om mange virksomheder har haft etiske retningslinjer i årevis, er der ifølge rapporten rigeligt at sætte fingrene på hos blandt andre Nike, adidas, Puma og Reebok. Der er eksempler på syersker, som arbejder 60-70 timer om ugen uden overtidsbetaling i et giftigt arbejdsmiljø og med chefer, der truer og chikanerer ansatte.

Et af de største problemer i industrien er, at de ansatte forbliver ludfattige, fordi lønnen ikke rækker til at betale de daglige fornødenheder. På den baggrund glæder Neil Kearney sig over, at man i arbejdsgruppen vil diskutere, hvad en anstændig løn er.

»Selv om de knokler, fortsætter mange arbejdere med at leve i ekstrem fattigdom. Eksempelvis kan firmaer i Bangladesh nøjes med at betale ansatte mindstelønnen på 15 euro (cirka 110 kroner, red.) om måneden, selv om arbejderne ikke kan leve af den løn. Alene en måneds forbrug af ris koster 10 euro,« siger Neil Kearney.

Danske firmaer svigter

Før OL i Athen i 2004 og nu op til OL i Beijing har der været kampagner for at gøre sportsudstyr etisk uplettet. Om nedsættelsen af arbejdsgruppen nu vil gøre, at OL i London i 2012 bliver med atleter i »rent« tøj er et godt spørgsmål. Det siger Kristin Blom, kampagnemedarbejder i den internationale fagbevægelse, ITUC-CSI.

»Jeg håber selvfølgelig, at arbejdsgruppen vil bidrage til bedre forhold for de ansatte, men industrien må handle på det gode signal, den nu har sendt. Desværre lader det ikke til, at Den Internationale Olympiske Komité er særlig villig til at stille krav til leverandørerne af sportsudstyr,« siger Kristin Blom.

Producenterne og forhandlerne af sportstøj i Danmark gør også for lidt for at sikre, at der ikke sker grov udnyttelse hos leverandører i udlandet. Det mener forhandlingssekretær i 3F’s industrigruppe Jens Peter Christensen, som kender tekstilbranchen indgående.

»Mig bekendt er der ikke en eneste dansk virksomhed i sportsudstyrs-branchen, der har indgået aftaler om uvildige og uanmeldte kontrolbesøg hos leverandører. Virksomheder som eksempelvis Hummel kan fremlægge papirer om alle sine gode intentioner, men det savner troværdighed,« siger Jens Peter Christensen.

Set fra industriens side er Jens Peter Christensens kritik skudt over målet. Det mener advokatfuldmægtig Mikkel Gudsøe fra brancheorganisationen Dansk Textil & Beklædning:

»Der er ingen danske virksomheder, som ikke ønsker ordentlige forhold hos leverandørerne. Og der er ret stor interesse i vores medlems­kreds for at deltage i vores kurser om virksomheders sociale ansvar.«