Offentligt ansatte vil gerne arbejde mere – til høj løn

Af | @JanBirkemose

Næsten hver anden ansatte i den offentlige sektor vil gerne arbejde flere timer, hvis det for alvor kan ses på lønsedlen. Arbejdsgiverne er åbne for ideen om at presse mere arbejde ud af de ansatte, men fagforeningerne advarer mod nedslidning og stress.

SENT HJEM Tusindvis af politifolk, skolelærere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker er klar til at sætte arbejdstiden op, hvis det giver en ordentlig bonus på lønkontoen. Dermed kan de ansatte i den offentlige sektor selv være med til at løse manglen på arbejdskraft. De offentlige arbejdsgivere er åbne for ideen, men fra de ansattes fagforeninger lyder der kraftige advarsler mod at lokke de allerede fortravlede ansatte i den offentlige sektor til at arbejde flere timer.

Ifølge en ny undersøgelse blandt 1.511 offentligt ansatte på fuld tid foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, hersker der ellers stor lyst til lange arbejdsdage blandt især mænd, der er offentligt ansat. 52 procent af mændene vil gerne arbejde flere timer, hvis overarbejdet bliver betalt godt. For kvinderne er andelen, der er friske på længere arbejdsdage, nede på 39 procent.

Et af de områder i den offentlige sektor, der både nu og i fremtiden lider mest under mangel på arbejdskraft er sundheds- og ældreområdet. Ifølge fremskrivninger fra Anvendt Kommunalforskning (AKF) vil der allerede i 2015 mangle 8.000 sygeplejersker og 20.000 social- og sundhedsassistenter/hjælpere (sosu’er). Formanden for Danske Regioners udvalg for løn og personalepolitik, Kristian Ebbensgaard (V), er derfor positiv over for enhver ide, der kan afhjælpe behovet for flere hænder til sygehusene. Og han er glad for at høre, at mange ansatte er parat til at arbejde mere:

»Økonomispørgsmålet i forbindelse med overarbejde er blandt de overvejelser, der indgår i vores overenskomstforhandlinger lige nu. Men hvis man skal have en tidsnorm, der er højere end 37 timer om ugen, handler det ikke kun om, hvordan vi honorerer det, men også om, at arbejdspladserne skal være attraktive, og at det skal være attraktivt at arbejde i de sene timer,« siger Kristian Ebbensgaard, der er regionernes ledende forhandler af løn og arbejdsforhold med blandt andre sygeplejerskerne.

Fra sygeplejerskernes formand Connie Kru-ckow møder ideen om længere arbejdsdage dog en lodret afvisning.

»Det er fint med en ulempebetaling, der er høj. Men det er grundlønnen, man skal leve af. Når vi halter 27 procent bagud på lønnen i forhold til de privatansatte med samme uddannelsesniveau, så er det der, man skal tage fat, hvis man vil tiltrække flere til faget. Det er lidt absurd, hvis man skal tjene sine penge på overarbejde og ikke på de 37 timer,« siger formanden for Dansk Sygeplejeråd.

Og på det punkt bakkes hun op af undersøgelsen. Her peger 48 procent af de offentligt ansatte på, at højere løn er det bedste middel til at bekæmpe manglen på arbejdskraft. Og kun to procent mener, at længere arbejdstider er vejen frem.

Overarbejde giver stress

Alligevel er der som nævnt 44 procent, der personligt gerne vil arbejde over, hvis de får gode penge for det. Men Connie Kruckow mener, at der i forvejen er rigeligt med overarbejde blandt hendes medlemmer. Derfor bør man ikke bygge systemer op, der yderligere tilskynder til længere arbejdsdage, mener hun. Ifølge sygeplejerådets tal havde sygeplejerskerne sidste år så meget overarbejde, at det reelt svarede til 1.330 fuldtidsstillinger.

»Undersøgelser på internationalt plan viser, at jo mere overarbejde, der er på sygehusene, jo mere stresset bliver arbejdsmiljøet, og jo større er risikoen for at begå fejl over for patienterne,« siger hun og henviser til, at 47 procent af sygeplejerskerne ifølge undersøgelsen ikke vil arbejde over, trods løftet om markant højere løn.

»Det siger mig noget om, at sygeplejerskerne allerede er meget pressede i deres hverdag.«

Karen Stæhr, der som sektorformand i fagforbundet Fag og Arbejde repræsenterer sosu-assistenter og –hjælpere, mener heller ikke, at længere arbejdsdage er løsningen på manglen på arbejdskraft.

»Man bliver nødt til at løse manglen på arbejdskraft på en anden måde end ved at give de eksisterende medarbejdere dobbelt løn for at arbejde dobbelt så længe. Manglen på arbejdskraft er et langsigtet problem, som man ikke løser med kortsigtede ideer om længere arbejdsdage. Faktisk tværtimod,« siger Karen Stæhr, som forudser, at mere overarbejde hurtigt kan udløse mere langtidssygdom og dermed blot forstærke manglen på arbejdskraft.

»Jeg kan da godt forstå, at vores medlemmer gerne vil tjene flere penge, og at de ser overarbejdet som en mulighed for at øge indtjeningen. Der er jo ikke så mange andre muligheder. Men jeg tror ikke, de tænker over, at en øget arbejdsmængde over en længere periode også giver øget risiko for nedslidning, udbrændthed og stress,« siger Karen Stæhr.

Politifolk vil gerne arbejde mere

Fra arbejdsgiverne på det kommunale område, hvor størstedelen af sosu’erne er ansat, er der ikke umiddelbart nogen planer om at lokke de ansatte til at arbejde længere med løfter om højere løn. Formanden for løn og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, Frederiksberg-borgmester Mads Lebech (K), oplyser, at han ikke bringer den slags tanker med til forhandlingsbordet.

»Men hvis vores modpart kommer med sådanne krav, vil vi da lytte til det. Men det er der jo nok ikke noget, der tyder på,« siger Mads Lebech.

De ansatte i politi og forsvar står i A4-undersøgelsen frem som den gruppe, hvoraf flest er parate til at arbejde mere, hvis lønnen er attraktiv nok. Formand for Dansk Politiforbund Peter Ibsen advarer imidlertid mod ideen, og er overrasket over, at hele 67 procent af hans medlemmer er med på den:

»En hel del af dem arbejder i forvejen meget mere end 37 timer om ugen, så jeg gætter på, at mange af dem har tænkt, at de så lige så godt kan få nogle ekstra penge for det,« siger Peter Ibsen og henviser til, at politifolk som udgangspunkt ikke kan få deres overarbejde udbetalt som løn, men i stedet skal afspadsere det.

Og det er en regel, som han er fint tilfreds med.

»Nu er der jo slet ikke penge i systemet til at betale for overarbejde. Men hvis der var, ville jeg da klart foretrække, at de blev brugt til at ansætte flere politifolk frem for at lønne de eksisterende politifolk til at arbejde endnu mere.«

Peter Ibsen er derfor helt afvisende over for at løse manglen på arbejdskraft ved blandt andet at lade politiforbundets medlemmer arbejde flere timer.

»Overarbejde er ikke løsningen på de demografiske problemer, der giver mangel på arbejdskraft. Jeg respekterer selvfølgelig, at der er så mange af vores medlemmer, der tilsyneladende gerne vil arbejde mere. Men hvis jeg skal være lidt grov, tror jeg ikke, at det er helt gennemtænkt. Det vil jo betyde, at de ekstra timer vil blive modsvaret i antal af kolleger. Desuden har vi kæmpet os til en arbejdsuge på 37 timer. Det skal vi ikke sætte over styr for at tjene lidt ekstra penge her og nu,« siger politifolkenes formand.

Kommunernes ledende overenskomstforhandler, Mads Lebech, vil frem for at lokke flere timer ud af de fuldtidsansatte hellere arbejde for, at flere deltidsansatte i kommunerne kan komme op på fuld tid. En A4-undersøgelse fra november 2007 viste, at en fjerdedel af de deltidsansatte i det offentlige gerne vil arbejde fuld tid, hvis det er muligt.

»Vi forventer ikke, at alle på deltid har lyst til at arbejde på fuld tid. Men hvis der er nogen, der ønsker flere timer, så skal vi finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Det er en oplagt metode til at få mere arbejdskraft,« siger Mads Lebech.