Offentligt ansatte vil dele milliarderne

Af

Danskerne bakker bredt op om, at de politiske partier skyder ekstra milliarder ind i lønforhandlingerne på det offentlige område, viser ny undersøgelse. Flertallet – også blandt de offentligt ansatte – vil dog fordele de ekstra penge ligeligt mellem alle faggrupper, stik mod udmeldingerne fra blandt andre Dansk Folkeparti og fagforbundet FOA.

SOM SØSTRE VI DELE Solidariteten er stor blandt de offentligt ansatte. Hvis politikerne gør ord til handling og smider ekstra milliarder efter de offentligt ansatte, skal pengene fordeles ligeligt mellem sygeplejersker, skolelærere, dagplejepædagoger og alle de andre grupper af offentligt ansatte, der er med til at skabe velfærden i Danmark. Det er den klare melding i en ny og opsigtsvækkende undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Af undersøgelsen fremgår det, at 58 procent af de offentligt ansatte går ind for en ligelig fordeling af en eventuel ekstraordinær milliardcheck fra Folketinget. Et mindretal på 36 procent er fortalere for, at enkelte grupper skal have størstedelen af pengene. Tilmed viser undersøgelsen, at der også blandt social- og sundhedspersonalet er opbakning til, at alle offentligt ansatte procentuelt skal have det samme lønløft, hvis Folketinget afsætter en særlig pulje penge til at gøde jorden for markante lønstigninger.

Social- og sundhedspersonalets holdninger står i skærende kontrast til de udmeldinger, som er kommet fra deres fagforbund Fag og Arbejde (FOA). Her har man igen og igen gentaget sloganet om »mandeløn til kvindefag«. Der betyder kort fortalt, at de ansatte i pleje- og omsorgssektoren, som primært er kvinder, skal have et ekstraordinært lønløft, så de kommer på niveau med lønninger i mere traditionelle mandefag.

Hovedbrud i FOA

Blandt førende arbejdsmarkedsforskere vækker resultaterne af Ugebrevet A4’s undersøgelse stor interesse. Først og fremmest, fordi meldingerne fra social- og sundhedspersonalet står i så lysende modstrid med budskabet fra FOA.

»De her tal må virkelig give Dennis Kristensen hovedbrud,« siger lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Han havde som de fleste andre forventet, at social- og sundhedspersonalet havde stået hårdt på, at de selv skulle have et ekstraordinært lønløft, nu hvor både deres eget fagforbund og flere politikere med Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard i spidsen er gået ind i kampen for at sikre netop dem en bedre løn.

Professor og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet udtrykker også overraskelse og forundring:

»Det opsigtsvækkende og spændende ved den her undersøgelse er, at det store flertal mener, at en eventuel ekstra pose penge skal fordeles jævnt til alle. Det er ret interessant,« siger han og fortsætter:

»Det er helt oplagt, at ser man på FOA’s strategi, så har den hele tiden været, at det kun var en snæver gruppe, der skulle have ekstraordinære lønstigninger. Det strider tydeligvis mod ønskerne, som de kommer til udtryk i denne undersøgelse.«

FOA’s formand Dennis Kristensen er ikke overraskende af en lidt anden opfattelse. Grundlæggende mener han, at det er meget svært for social- og sundhedspersonalet og befolkningen som helhed at forholde sig til, hvad konsekvenserne bliver af de to fordelingsmetoder:

»Jeg tror, at befolkningen og de ansatte i omsorgs- og plejesektoren ville tænke anderledes, hvis de vidste, at en solidarisk fordeling af de fem milliarder vil betyde et lønløft på blot 499 kroner om måneden,« siger han.

Dennis Kristensen henviser endvidere til, at FOA så sent som under den netop overståede valgkamp spurgte befolkningen om, der skulle gives et ekstraordinært stort lønløft til kvindefagene. Det erklærede 74 procent sig enige i.

I A4’s undersøgelse er det da også sosu’erne, der ifølge de adspurgte skal have det største lønløft, hvis pengene absolut skal øremærkes.

Offentligt og privatansatte er enige

Er FOA’s medlemmer i modstrid med deres eget fagforbund, kan de til gengæld glædes over, at de er enige med resten af befolkningen både i, at det er en god idé med en lønpulje, og hvordan den skal fordeles.

Blandt alle adspurgte i A4’s måling bakker 62 procent op om en »særlig pulje penge« til de offentligt ansatte. Og 50 procent mener, den skal fordeles ligeligt, mod 39 procent, der vil øremærke pengene til særlige grupper.

Mest overraskende er det, at der både blandt ansatte i det offentlige og i det private er opbakning til, at politikerne afsætter en særlig pulje penge til et lønløft af de offentligt ansatte.

Den negative udlægning er, at de privatansatte ikke helt har overvejet, at de selv skal være med til at finansiere de offentligt ansattes lønløft.

»Den mere positive udlægning er, at de privatansatte er solidariske med de grupper, der leverer den velfærd, som deres børn, unge og gamle nyder godt af,« siger Flemming Ibsen.

Også i forhold til fordelingen af en eventuel ekstra pose penge fra Christiansborg går flest blandt både de offentligt og de privatansatte ind for at fordele pengene ligeligt.

I de fagforbund, hvis medlemmer indtil videre ikke er blevet stillet ekstraordinære lønstigninger i udsigt, glæder man sig over, at de offentligt ansatte generelt ønsker en jævn fordeling af pengene.

Formand for HK/Kommunal Kim Simonsen ser resultaterne af Ugebrevet A4’s undersøgelse som et klart signal om, at de offentligt ansatte bakker op om den linje, som er lagt i det kommunale forhandlingsfællesskab KTO.

»Nemlig, at det er os og ikke politikerne, der skal bestemme fordelingen af pengene.«

En holdning, han deler med Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforbund BUPL:

»Jeg synes selvfølgelig, at man skal fremhæve egne medlemmers behov for et lønløft. Det vil jeg ikke stille spørgsmålstegn ved. Men i forhold til, hvordan man prøver at påvirke den offentlige debat og politikerne, der er den her måling et klart signal om, at medlemmerne ikke nødvendigvis kan se den store visdom i at presse politikerne til at skævfordele nogle penge,« siger han med slet skjult henvisning til FOA’s kampagner.

På arbejdspladsen er vi alle lige

Det interessante spørgsmål er også, hvordan det kan være, at selv social- og sundhedspersonalet går ind for en ligelig fordeling af pengene, når de politiske vinde på det seneste har blæst kraftigt i netop deres retning.

Lektor Flemming Ibsen mener i lighed med flere fagforeningsrepræsentanter, at forklaringen er en udbredt solidaritet på tværs af faggrupperne. Dertil kommer, at man i dagligdagen ofte samarbejder på tværs af faggrupperne, hvorfor det vil virke absurd, hvis man tilkæmper sig store lønstigninger på bekostning af kollegerne.

»Skolelærerne og HK’erne er også en slags mennesker, der er udsat for et pres og har nogle af de samme problemer, så derfor ønsker man ikke at optræde egoistisk og fag-chauvinistisk,« siger Flemming Ibsen.

Problemet er imidlertid, at den udbredte solidaritet med stor sandsynlighed vil umuliggøre substantielle lønløft.

»Idealløsningen er, at alle får en markant lønstigning. Det er bare ikke en gangbar løsning. Hvis alle får lønstigninger på 7, 8 eller 10 procent, så vil det smitte af på det private arbejdsmarked og skabe en lønspiral,« siger Flemming Ibsen.

Ugebrevet A4 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl.