Offentligt ansatte trues med øget arbejdstid

Af Knud Andersen

Ansatte i staten og kommunerne skal arbejde mere – på den ene eller anden måde. Sådan vil det klare krav lyde fra de offentlige arbejdsgivere, når overenskomstforhandlingerne i næste måned begynder for 840.000 ansatte i den offentlige sektor. Ekspert forudser, at arbejdstiden bliver central i fremtidens overenskomstforhandlinger.

NY TID Det seneste halve års politiske debat om ’12 minutter’ længere arbejdsdag kan om et halvt år blive virkelighed for blandt andre sygeplejersker, politibetjente og skolelærere. Lønmodtagere og arbejdsgivere er nemlig i fuld gang med at kridte banen op til forhandlingerne om overenskomst for 840.000 offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten.

Og når forhandlingerne reelt begynder i næste måned, vil arbejdsgiverne forsøge at gennemtrumfe sin klare dagsorden: Medarbejderne skal arbejde mere.

Hvis statens ansatte er syge en dag mindre om året end i dag, vil staten spare 800 fuldtidsstillinger. Eller hvis blot en tredjedel af de ansatte i staten – deltids- som fuldtidsansatte – arbejder to timer mere om ugen, kan staten reducere antallet af medarbejdere med 3.500 årsværk, mener statens arbejdsgiver, Personalestyrelsen. Også kommunernes arbejdsgiverorganisation, Kommunernes Landsforening (KL) lægger op til et opgør med 37-timers arbejdsugen.

Dermed skal de offentligt ansatte som de første medarbejdergrupper i Danmark vænne sig til, at arbejdsgiverne vil have papir på, at de tilrettelægger arbejdet, så de ansatte producerer mere end i dag.

Situationens alvor understreges af, at Personalestyrelsen for første gang nogensinde forud for overenskomstforhandlingerne har udgivet en rapport med den prætentiøse titel: ’Hvidbog: Statens arbejdspladser – Fakta og udfordringer for statens arbejdspladser’.

Hvidbogen forsøger tilsyneladende med paroler som ’lønkronerne er uddelt’, ’mangel på arbejdskraft kan være en særlig udfordring for den offentlige sektor’ og ’danskerne kan arbejde flere timer’ at afstemme forventningerne over for lønmodtagernes repræsentanter før de forhandlinger, der på forhånd er blevet kaldt de sværeste længe på grund af den økonomiske krise. En krise, der også betyder, at lønmodtagerne frem for mere i lønposen vil satse på større tryghed i ansættelsen, større kompensation ved fyringer og mere efteruddannelse.

Skal gøde jorden

Ifølge Marianne Brinch-Fischer, afdelingschef i Personalestyrelsen under Finansministeriet, er hvidbogen blevet til for at videregive de arbejdsgiverpolitiske udfordringer og åbne for en debat, siger hun.

»Du må gerne sidde tilbage med indtrykket af, at her er en udfordring, som vi skal forholde os til,« siger Marianne Brinch-Fischer.

Hun afviser, at de ansatte skal bankes på plads, før forhandlingerne begynder.

»Jeg kan ikke lide udtrykket true, det synes jeg ikke, vi gør. Men det er klart, at vi adresserer den arbejdskraftudfordring, som er en hel generel – og bredt accepteret – udfordring, vi vil stå overfor i de kommende år,« siger Marianne Brinch-Fischer.

Hvidbogen peger på en række muligheder for, hvordan vi kan imødegå den udfordring, for eksempel hvornår vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet, på sygefravær og på effektiviseringer – og at der er mange deltidsansatte på det offentlige område.

»Der er mange forskellige muligheder. Vi peger dog ikke på løsningen. Dette er ikke vores oplæg til forhandlingerne. Men vi peger på forskellige elementer, der kan være med til at løse udfordringerne,« siger Marianne Brinch-Fischer.

Hun lægger stor vægt på, at der inden for få dage kommer et mere traditionelt debatoplæg fra Personalestyrelsen.

Også KL kræver i et debatoplæg fra september mere arbejde af de ansatte end i dag, Ifølge Personalestyrelsen arbejder 45 procent af samtlige ansatte i kommunerne i dag færre end 37 timer, og den problemstilling har KL også fået øje på:

»Mange af de kommunale medarbejdere er kvinder, der arbejder på deltid. Her ligger et stort potentiale for mere arbejdskraft i kommunerne … KL og de faglige organisationer må arbejde sammen om at udfordre deltidskulturen,« står der i oplægget, hvor man også kan læse, at »En anden mulighed for at øge udbuddet af arbejdskraft er at forlade princippet om 37 timers arbejdsuge for alle. Det kan ske ved at lade antallet af ugentlige arbejdstimer over de 37 være en naturlig del af drøftelsen ved ansættelsessamtalen, så medarbejdere, der ønsker det, kan aftale en højere ugentlig arbejdstid.«

Vi er konstruktive

Men hvad siger medarbejdernes repræsentanter så? De er pragmatiske, afventende og, hævder de, konstruktive.

De statsansattes chefforhandler, formanden for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Flemming Vinther, der til daglig er formand for Hærens Konstabel og Korporal Forening, nedtoner dog betydningen af, at modparten, Personalestyrelsen, har fremlagt sit ’program i intet mindre end en hvidbog’ før forhandlingerne:

»De har lavet nogle undersøgelser, og det har de lov til. Vi er ikke nødvendigvis enige i alle konklusionerne. Det tror jeg nu heller ikke, de har nogen forventning om,« siger han.

Forventningen hos de statsansatte er, at arbejdsgiverne i grove træk vil kræve flere lokale lønaftaler, færre overenskomstaftaler og øget fleksibilitet omkring arbejdstiden. Om kravet om at arbejde mere, vurderer Flemming Vinther:

»Der ligger et ønske om at gøre plustid-aftalen mere fleksibel, så arbejdsgiveren nemmere kan aftale en fleksibel arbejdstid. Og så ønsker man at kigge på statens planlægningsperioder – der typisk er på en måned, men som de gerne vil have op på 12 måneder – så man kan dele overarbejdstimer ud over en større periode. Jeg tror ikke, de kommer med et: Nu skal vi arbejde 38-timer-om-ugen-krav. Det har jeg ikke hørt, og det har ingen gang på jord – slet ikke i en tid, hvor der er nedskæringer i medarbejderstaben, « siger han.

Åben over for dagsorden

De kommunale medarbejderes øverste forhandler, formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, skyder også på forhånd et opgør med 37-timers arbejdsugen ned. Det ville simpelthen være for provokerende for eksempel for arbejdsløse skolelærere, hvis de faglige organisationer gik med til at hæve arbejdstiden for at få tingene til at hænge sammen. Så et decideret paradigmeskifte i de offentlige overenskomstforhandlinger kan Anders Bondo Christensen ikke se. Men derudover er han – ifølge sig selv – konstruktiv.

Han vil gerne diskutere flere arbejdstimer og mener, at en af de ting, der har vist sig mest effektiv, er at få flere fra deltid til fuldtid. Men en del af problemstillingen er ifølge lærerformanden, at arbejdsgiverne hylder deltid, fordi det giver en øget fleksibilitet i forhold til at planlægge arbejde.

»Der skal arbejdsgiverne i virkeligheden gribe i egen barm, og sige: Hvad kan vi gøre for at sikre, at man på fornuftig måde kan gå fra deltid til fuldtid? Vi ser det inden for sygeplejersker, pædagoger. Selve strukturen i arbejdets tilrettelæggelse gør, at det kan være vanskeligt at lave flere fuldtidsstillinger. Men det vil jeg da meget gerne diskutere, hvordan vi gør noget ved,« siger Anders Bondo Christensen.

Han vil også spille ud med for alvor at få gjort noget ved sygefraværet.

»Vi har konstateret, at antallet af lærere, der går på invaliditetsydelse, er mere end fordoblet på få år. Tænk, hvis vi for alvor kunne få knækket den kurve. Det ville øge arbejdsudbuddet og spare det offentlige for masser af ressourcer. Så dagsordenen er jeg meget åben overfor. Og jeg tror, at hvis vi for alvor skal få gjort noget ved sygefraværet, skal vi gøre det til et fælles projekt, hvor vi laver fælles målsætninger og giver de enkelte arbejdspladser nogle håndtag, de kan bruge,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærere i skudlinjen

I Personalestyrelsens hvidbog bliver gymnasielærerne som den eneste faggruppe fremhævet som en gruppe, der kan arbejde mere effektivt. Formand for Gymnasielærerforeningen Gorm Leschly mener, at hvidbogen er ude af trit med virkelighedens verden, og at den er udtryk for en kampagne, hvor Finansministeriet forsøger at sætte en dagsorden, inden overenskomstforhandlingerne går i gang.

»Du kan læse mellem linjerne, at vi skal arbejde noget mere, fordi der bliver lærermangel. Men vi har i dag et enormt overarbejde i de fleste gymnasier. På den måde ser vi meget forskelligt på det, må man sige,« lyder det fra Gorm Leschly.

Han mener, at hvidbogen tegner et billede, der ikke eksisterer i virkelighedens verden.

»I hele det politiske spektrum er der en dagsorden om, at man skal arbejde mere. Men det er en mærkelig måde at sætte dagsorden på i forhold til vores område. Man fremstiller det, som om gymnasielærerne ikke laver noget. Det ville være en meget mere frugtbar diskussion, hvis man sagde direkte, at vi skulle arbejde mere. I stedet for at insinuere, at vi aldrig har lavet noget og skal til at lave noget mere,« siger Gorm Leschly.

Han oplyser at man allerede er i dialog med Finansministeriet for at blive »lidt klogere på hinanden«.

Arbejdstid bliver hot

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, ender hele problemstillingen omkring øget arbejdstid i den offentlige sektor i en klassisk ’catch-22’. Danskerne er nemlig overhovedet ikke villige til at arbejde mere, end vi allerede gør.

»Og slet ikke i den offentlige sektor. Bare det at holde det nuværende antal arbejdstimer vil være en sejr i sig selv. Hele sygehussektoren er jo præget af en deltidskultur, hvor kvinderne har indrettet sig på deltidsarbejde. Andre steder, tag undervisningssektoren, der er et antal konfrontationstimer, som også er indarbejdet i folkeskoler, gymnasier og tekniske skoler, så det er svært at ændre på de her ting,« siger han.

Et andet problem er ifølge professoren, at det koster penge at få folk til at arbejde længere, så hvis KL kan få skolelærerne til at arbejde mere uden ekstrabetaling, kan ligningen godt gå op.

»Som statsfinanserne er for øjeblikket, skal folk arbejde længere i den offentlige sektor uden at få mere i løn, ellers hænger statsfinanserne ikke sammen. Og det er en død sild,« siger Flemming Ibsen.

Samlet vurderer han, at arbejdstidens længde bliver central i de kommende års forhandlinger om overenskomster.

»På den ene side går de store årgange fra 1940’erne snart på pension, så der sparer du nogle penge. Men hvis du skal opretholde samme serviceniveau som i dag, skal du have de tilbageværende til at løbe hurtigere. Der kan du så bruge nogle af de penge, du har sparet på dem, der har trukket sig. Og så går ligningen op. Derfor vil den store udfordring for dansk økonomi i de kommende år være arbejdstiden for dem, der er tilbage på arbejdsmarkedet. De vil blive spurgt, om de vil blive længere på arbejdet – og det afgørende bliver honoreringen. Så det er klart, at arbejdstid bliver et hedt emne fremover,« vurderer Flemming Ibsen.