Offentligt ansatte kan yde samme service for færre penge

Af

Over halvdelen af danskerne mener, at der kan spares masser af penge på at effektivisere den offentlige service, uden at det går ud over servicen til borgerne, viser ny undersøgelse. Nu må kommunerne stoppe deres hyleri og levere varen, mener de konservatives kommunalordfører.

MERE FOR PENGENE Statskasserne har det ad helvede til. Ifølge Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er situationen så alvorlig, at Danmark skal spare 27 milliarder kroner fra 2011 til 2014. Og når regeringen i denne uge fremlægger sit konvergensprogram, vil den med al sandsynlighed også stå på smalhals og sparekrav i milliardstørrelsen. Imidlertid er der ikke grund til at frygte, at de skrappe sparekrav vil få nævneværdige konsekvenser for den offentlige service i de kommende år. Der er nemlig masser af penge at hente ved at se arbejdsgangene i det offentlige igennem endnu en gang. Det mener over halvdelen af danskerne ifølge en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) fremhævede også potentialet for offentlige effektiviseringer kort tid efter nytår, hvor hun sagde, at » ... kommunerne nu også må begynde at levere helt andre effektiviseringer og produktivitetsstigninger end det, vi har set i de seneste år«. Budskabet er siden hen blevet gentaget igen og igen af repræsentanter for de to regeringspartier.

Tilsyneladende har regeringspartierne ikke talt for døve ører. 53 procent af de adspurgte danskere i Ugebrevet A4’s måling er helt eller delvist enige i, at der stadig kan spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne. Man skal helt tilbage til valgundersøgelsen fra 2001 for at finde en større tiltro til muligheden for effektiviseringer i det offentlige.

Ugebrevet A4’s måling modtages med stor tilfredshed i de to regeringspartier.

»Det er et tydeligt signal til kommunerne om, at det ikke nytter at stille sig op i hylekoret. Nu skal der leveres effektiviseringer. Der er bestemt masser af muligheder,« siger kommunalordfører Henrik Rasmussen fra de konservative.

Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen følger trop.

»Vi siger det helt klart. Der er rationalisering og effektiviseringsmuligheder at gå efter, også uden det går ud over kernevelfærden og den borgernære service,« siger han.

Erling Bonnesen tilføjer, at effektiviseringsgevinsterne spiller et helt centralt element, hvis velfærden skal holdes oppe i de kommende år, hvor der vil være pres på de offentlige budgetter.

Service er svær at effektivisere

Professor ved Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard, der i mange år har forsket i reformer af den offentlige sektor, advarer dog om, at det inden for mange områder af den offentlige sektor er svært at effektivisere, uden at det går ud over servicen.

»Effektiviseringer er en fortærsket traver. Der er simpelthen grænser for, hvor meget der kan effektiviseres på kerneydelserne,« siger han.

Asbjørn Sonne Nørgaard nævner som eksempel, at arbejdet med en senil-dement eller vejledningen af en studerende, har meget begrænset effektiviseringspotentiale. Der er måske nogle papirgange, der kan gøres hurtigere og bedre, men selve ansigt-til-ansigt kontakten mellem den offentligt ansatte og borgeren er svær at effektivisere.

Dennis Kristensen, der er formand for FOA’s cirka 206.000 medlemmer, hvoraf langt størstedelen af dem er offentligt ansatte på hospitaler, plejehjem og daginstitutioner, er grundlæggende enig. Ligesom Asbjørn Sonne Nørgaard har han svært ved at se, hvordan eksempelvis en dagplejers tid med børnene kan effektiviseres.

Når danskerne tror på yderligere effektiviseringsgevinster, så mener Dennis Kristensen derfor også, at det primært handler om administration og papirarbejde, som han er helt enig i kan skæres væsentligt ned.

»Den politiske vinkling af den offentlige sektor er på en række områder dømt til at give mere administration,« siger han.

Som eksempel nævner Dennis Kristensen at regeringens ønske om konkurrence- og markedsgørelse i sygehussektoren, har ført til yderligere administration i form af den tid- og prisregistrering, som danner grundlag for afregningen til de private sygehuse.

Administrativt personale i vækst

Ifølge mange eksperter og iagttagere er situationen da også, at der set over de seneste par årtier er skruet voldsomt op for papirarbejdet og tilsvarende ned for kontakten med borgerne.

For et par uger siden var den liberale tænketank Cepos eksempelvis ude med en analyse, der viste, at antallet af administrative medarbejdere i kommuner og regioner er steget med 8.500 personer siden december 2006. Det svarer til, at andelen af administrativt ansatte i forhold til den samlede beskæftigelse er steget fra 11,8 procent til 12,6 procent.

Cepos har dog senere modtaget en del kritik for analysen, der ifølge Kommunernes Landsforenings (KL) administrerende direktør Peter Gorm Hansen behændigt går udenom det faktum, at kommunerne siden 2006 også har overtaget en lang række opgaver. Blandt andet er der ansat 1.000 jobcentermedarbejdere til at tage sig af vejledningen af de ledige.

Ifølge professor Asbjørn Sonne Nørgaard, kan der også være håb om, at »dokumentationshelvedet« i hvert fald for en stund er sat i bero.

»Politisk er det lidt slidt lige i øjeblikket,« siger han.

Fra politisk hold er der også taget flere tiltag, der gerne skulle føre til mindre papirarbejde. I efteråret 2009 offentliggjorde regeringen sin ’Mere tid til velfærd’-plan, der indeholdt 105 initiativer for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Ifølge planen vil medarbejdere i kommuner og regioner blive aflastet for administrative opgaver svarende til, at der frigøres arbejdskraft for 900 millioner kroner.

Nu er det op til kommunerne

Kommunalordførerne i de to regeringspartier mener da også, at kommunerne nu har fået stillet værktøjerne til rådighed, så de kan gennemføre de nødvendige effektiviseringer. Netop derfor tror Venstres Erling Bonnesen heller ikke, at sparekravene til den offentlige sektor vil føre til serviceforringelser.

»Tværtimod, nu skal vi blot sikre, at vi får mest mulig velfærd for pengene,« siger han.

De konservatives kommunalordfører Henrik Rasmussen bakker op:

»Nu må kommunerne tage arbejdstøjet på og skære ind til benet på det administrative område,« siger han.

Fra FOA lyder meldingen også, at kommuner og regioner er dér, hvor det næste slag mod dokumentationshelvedet skal stå.

»De må simpelthen til at kigge kritisk på, hvordan de gør tingene,« siger Dennis Kristensen.

Ifølge en undersøgelse fra KL er man allerede godt i gang med arbejdet. Undersøgelsen, der blev gennemført i november 2009, viser, at kommunerne samlet forventer en effektiviseringsgevinst på cirka 1,1 milliarder kroner i 2010, hvilket er en stigning i forhold til gevinsterne i perioden fra 2007 til 2009. Ligeledes viser undersøgelsen, at mange kommuner for længe siden har vedtaget flerårige planer for effektiviseringsarbejdet.

Formand for KL Erik Fabrin (V), der er borgmester i Rudersdal Kommune, forventer også, at der kommer til at ske yderligere effektiviseringer i kommunerne i de kommende år. Alt andet ville være underligt. Men at tro, at de kommende års stramme budgetter ikke får konsekvenser vil være at stikke borgerne blår i øjnene.

»Der skal være sammenhæng mellem borgernes forventninger og de ressourcer, der stilles til rådighed. Og det er regeringens ansvar at sikre den sammenhæng,« siger han.

Problemet er, ifølge Erik Fabrin (V), at politikerne på Christiansborg kæmper med næb og klør for at slippe for at tage fat om de store velfærdsgoder, som eksempelvis efterløn, dagpenge og børnechecken. Og da regeringen med skattestoppet har forhindret sig selv i at hente ekstra indtægter, så er der kun besparelses- og effektiviseringssporet tilbage.

»Der må jeg bare sige, at det ikke er nogen vindersag,« siger Erik Fabrin.