Stress

Offentligt ansatte fylder stressklinikkerne

Af

Stressramte patienter på de arbejdsmedicinske klinikker kommer hovedsageligt fra offentlige arbejdspladser, viser ny rundspørge. De mange omstruktureringer i den offentlige sektor er ét bud på en forklaring.

De mange strukturelle ændringer i den offentlige sektor kan resultere i stressede medarbejdere, advarer arbejdslivsforsker.   

De mange strukturelle ændringer i den offentlige sektor kan resultere i stressede medarbejdere, advarer arbejdslivsforsker.   

Foto: Foto: Peter Clausen/Scanpix

De fleste kender én eller flere, der er gået ned med flaget på grund af stress. Nogle mener, stress er blevet en folkesygdom, mens andre hævder, der er gået mode i at have for travlt.

For dem, der må sætte alting på standby på grund af alvorlig stress, er der heldigvis hjælp at hente. Med en henvisning kan de blandt andet opsøge en af landets syv arbejdsmedicinske klinikker, hvor psykologer og læger udreder patienter med stresssymptomer. 

Og på samtlige klinikker tegner personalet det samme billede af, hvilke arbejdspladser deres patienter kommer fra.

De kommer fra den offentlige sektor. Det viser en rundspørge, som Ugebrevet A4 netop har foretaget blandt de syv arbejdsmedicinske klinikker, der beskæftiger sig med stress.  

 De arbejdsmedicinske klinikker 
  • De arbejdsmedicinske klinikker undersøger, om en patients sygdom skyldes arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. 
  • Der findes ni arbejdsmedicinske klinikker i Danmark, men kun syv af dem arbejder med stress. 
  • Den enkelte medarbejder på en virksomhed kan henvende sig til en arbejdsmedicinsk klinik eller blive henvist af sin læge, arbejdsmiljøorganisationen eller fagforening. 
  • Klinikkerne er placeret på sygehusene og forsker også i arbejdsmiljø.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

UDVID

Overlæge: 80 procent er fra det offentlige

Selvom ingen af klinikkerne fører statistik over nøjagtigt, hvor stor en procentdel, der kommer fra det offentlige, fastslår alle klinikker, at det er de offentligt ansatte, der hovedsageligt havner hos dem.

»Vi registrerer det ikke, men det er ganske få, der kommer fra det private. Den overvejende del af patienterne kommer fra det offentlige,« siger Mikael Knudsen, der er ansat som psykolog ved arbejdsmedicinsk klinik i Nykøbing Falster.

Nogenlunde samme besked giver Jesper Rasmussen, der er ledende overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg:

»Vi fører ikke systematisk tilsyn med det, men ud fra vores praktiske erfaring ved vi, at vi får en væsentlig del fra det offentlige og en mindre del fra det private. Et slag på tasken vil være, at 80 procent er fra det offentlige«. 

Store ændringer giver tømmermænd 

Når hovedparten af patienterne på stressklinikkerne kommer fra det offentlige kan det skyldes, at der i den offentlige sektor sker ganske store forandringer sammenlignet med tidligere.

Det påpeger Klaus T. Nielsen, der er arbejdslivsforsker med fokus på arbejdsmiljø ved Roskilde Universitet.

Seneste skud i bøssen var udflytningen af statslige arbejdspladser, pointerer han. 

»Nogle gange kunne man godt ønske sig, at politikere og top-administrationen var mere opmærksomme på, at de forandringer, de pådutter medarbejdere oppe fra, også har nogle konsekvenser,« siger han.  

Læs artikel: Offentlig ledelse er en alvorligt syg patient

Omlægninger kan udløse stress, fordi mange medarbejdere vil opleve uklarhed om arbejdsfordeling og føle sig nødsaget til at påtage sig nye og flere arbejdsopgaver, forklarer han.

Man kan dog ikke entydigt placere ansvaret for forandringerne i den offentlige sektor. I en global verden må man nemlig indrette statens økonomi på nye måder, påpeger Klaus T. Nielsen:  

»Vi har ikke længere en situation, hvor staten opfatter det som sin primære opgave er at sikre velfærd, den lægger i højere grad grad vægt på at Danmark er en konkurrencedygtig nation. Og det er de betingelser, den offentlige sektor er underlagt i dag«. 

Samtidig understreger han, at der også sker omlægninger i den private sektor. Men her er man i højere grad vant til store omlægninger. Derfor er man i det private ni en vis forstand bedre rustet til at håndtere forandringsprocesserne, mener han.

Ugebrevet A4 har tidligere skrevet om, at offentligt ansatte, ifølge stressekspert Thomas Milsted, er hårdest ramt af stress i disse år. 

Læs artikel: Man skal jo nærmest være elitesoldat for at være ansat i det offentlige i dag

Effektiviseringer, nedskæringer, og omstruktureringer kombineret med politisk detailstyring har skabt et arbejdsklima i den offentlige sektor, hvor det ikke er rart at være, lød det fra ham.

Skolereformen var en stressbombe 

Billedet af, at omvæltningerne i det offentlige fremprovokerer stressede medarbejdere, genkender Jane Frølund Thomsen, der er overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital.   

»Mange omstruktureringer og besparelser, hvor folk bliver flyttet rundt mellem funktioner og har uklare retningslinjer for deres opgaver, kan være en stressfaktor,« siger hun og giver et eksempel på, hvornår klinikken sidst oplevede, at en ændring fik gennemgribende konsekvenser:    

»Folkeskolereformen har betydet, at vi har set mange flere folkeskolelærere, end vi ellers har set. Det samme skete efter kommunalreformen, hvor folk følte sig presset af alle de ændringer, der skete i den forbindelse.« 

Strukturelle ændringer i det private sker måske i mindre målestok, og derfor er konsekvenserne ikke altid lige så synlige, påpeger hun. 

Boom i private psykologordninger

Men ansatte fra det private arbejdsmarked bliver bestemt også stressede, selvom de ikke så tit havner på de arbejdsmedicinske klinikker, mener flere af psykologerne og lægerne på klinikkerne.

Den store andel af offentligt ansatte blandt stress-patienterne på klinikkerne hænger sammen med, at mange privatansatte får tilbudt gratis samtaler hos en psykolog eller coach som en del af en tilkøbt sundhedsforsikring, lyder en af begrundelserne. 

Ser man på fordelingen af medlemmer hos en af de største spillere på markedet, når det kommer til private sundhedsforsikringer, er der dog både folk fra det private og offentlige.

Sådan lyder det fra Falck Healthcare, der vurderer, at de administrerer sundhedsforsikringer for omkring 50 procent af markedet.

»Vi har gennem de seneste fire år oplevet en årlig stigning i antal henvendelser omkring psykologbistand til arbejdsrelateret stress på mellem 20 og 25 procent,« siger Peter Andersen, der er direktør i Falck Healthcare. 

Ifølge ham har stigningen været identisk, uanset om medarbejderen kom fra en privat eller en offentlig arbejdsplads.

I mange tilfælde kan arbejdsrelateret stress henføres til konstante omstruktureringer og vedvarende besparelser, forklarer han.

Og kunderne hos Falck Healthcare er repræsenteret fra næsten alle sektorer og afdelinger og tæller både medarbejderen fra ledelsen til personen på gulvet, påpeger direktøren. 

Når flere og flere tegner abonnementer på psykologsystemer, er det et udtryk for, at for mange virksomheder og arbejdspladser benytter brandslukning frem for egentlige organisatoriske indsatser, der kan forbedre det psyko-sociale-arbejdsmiljø, påpeger arbejdslivsforsker Klaus T. Nielsen:  

»Grundlæggende er det en form for ambulancetjeneste, der kan samle dig op, når du er faldet. Men det, der skal løse problemerne med stress på arbejdspladserne, er indsatser, der gør, at vi ikke falder.«

Relationelle fag er udsatte

Brancher inden for anlægsarbejde, universitet og forskning, hospitaler og undervisning er blandt de brancher, hvor medarbejderne ofte har følt, at arbejdet er en kilde til stress.

Det viste en undersøgelse fra 2014 foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 

På ingen af de arbejdsmedicinske klinikker er der opgørelser over, hvilke fag stresspatienterne kommer fra.

Men hverdagserfaringen på alle klinikker, undtagen den i Århus, er, at hovedparten af patienterne kommer fra omsorgsfag, der traditionelt er offentlige fag. 

»Vi ser flest sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og social- og sundhedsassistenter hos os,« siger Mikael Knudsen arbejdsmedicinsk klinik i Nykøbing Falster. 

I forbindelse med et større projekt om stressbehandling, som arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg kørte fra 2009 til 2012, fandt man også ud af, at det tit var omsorgsmedarbejdere, der fik konstateret stress. 

Det fortæller studielektor på socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet Vivi Imer Hansen, der dengang var leder for projektet.  

»Af vores data fremgik det, at en stor del af de henviste kom fra omsorgsfag. Det kan skyldes, at der er store følelsesmæssige krav i deres arbejde,« siger hun. 

Andre årsager, som kom frem gennem projektet, var, at omsorgsmedarbejderne i stigende grad måtte varetage mere komplekse problemstillinger og gøre det i et højere tempo end tidligere, forklarer hun.

Nogle følte sig derudover presset af et voksende krav om dokumentation, der tog tid fra kerneopgaverne, pointerer hun. 

Skæv kønsfordeling

Det er udtryk for en alarmerende tendens, når det er medarbejdere fra omsorgsfag, der ofte rammes af stress, mener Pia Ryom, ledende psykolog ved den arbejdsmedicinske klinik i Aalborg.

»Omsorgsfagene er jo kvindefag. Det viser, at vi ikke er dygtige nok til at få vores faglige organisationer til at tage problemerne med arbejdsrelateret stress og ligestilling alvorligt nok. Og det er meget problematisk,« siger hun.

Det er da også en større procentdel af kvinderne end mændene, som oplever, at arbejdet udløser stress, viste Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse fra 2014. 

Og særligt kvinder i den fødedygtige alder føler sig stresset. Da undersøgelsen blev udført, angav næsten 74 procent af kvinderne mellem 25 og 34 år, 'at arbejdet har været en kilde til stress de seneste 2 uger'.

På samme spørgsmål lå den gennemsnitlige score blandt både kvinder og mænd på omkring 67 procent.  

I dag lider et sted mellem 250.000 og 300.000 danskere af alvorlig stress, og 35.000 af dem er blevet sygemeldt, oplyser Stressforeningen.

 De arbejdsmedicinske klinikker 
  • De arbejdsmedicinske klinikker undersøger, om en patients sygdom skyldes arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. 
  • Der findes ni arbejdsmedicinske klinikker i Danmark, men kun syv af dem arbejder med stress. 
  • Den enkelte medarbejder på en virksomhed kan henvende sig til en arbejdsmedicinsk klinik eller blive henvist af sin læge, arbejdsmiljøorganisationen eller fagforening. 
  • Klinikkerne er placeret på sygehusene og forsker også i arbejdsmiljø.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk