Offentligt ansatte får afslag på uddannelse

Af | @JanBirkemose

Selv om de offentlige arbejdsgivere giver efteruddannelse til flere ansatte, end de private arbejdsgivere gør, viser nye tal, at blandt andet stramme vagtplaner forhindrer tusindvis af ansatte i at blive opkvalificeret.

Inden for de seneste to år har tusindvis af offentligt ansatte fået lodret afslag på deres ønske om at komme på efteruddannelse. Kommunerne, der beskæftiger mere end halvdelen af de offentligt ansatte, mener, at de mange afslag er givet til medarbejdere, der ikke har brug for efteruddannelse. Men den påstand afviser Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA. Her mener man tværtimod, at afslagene er en direkte konsekvens af den stramme økonomiske politik, der bliver ført i den offentlige sektor.

Afdækningen af de mange offentligt ansatte, der har fået nej til efteruddannelse, fremgår af en omfattende Gallup-undersøgelse, som LO gennemførte blandt 2.003 beskæftigede lønmodtagere op til kongressen i sidste uge – den såkaldte frihedsundersøgelse.

Undersøgelsen viser, at i alt syv ud af ti lønmodtagere har været på kursus eller efteruddannelse inden for de seneste to år. Heraf har hovedparten været af sted i en uge eller længere. Blandt de 31 procent af arbejdsstyrken – svarende til knap 800.000 mennesker – der ikke er blevet efteruddannet de seneste to år, peger langt over halvdelen på, at de enten ikke har haft tid, behov eller har kunnet finde relevante tilbud. Det gælder både offentligt og privat ansatte.

citationstegnDet er jo ikke en regel, at alle ansatte skal efteruddannes inden for en to-årsperiode, og i den offentlige sektor er der jo arbejdsområder, hvor der ikke er et løbende efteruddannelsesbehov. Kjeld Hansen (S), Løn- og personaleudvalget i KL.

Men for omkring 35.000 offentligt ansatte er forklaringen, at de ganske enkelt ikke har fået lov af ledelsen, selv om de gerne ville. Reelt kan tallet dog være både højere og lavere. Det skyldes en statistisk usikkerhed, som ifølge Gallup betyder, at det nøjagtige antal skal findes et sted imellem 24.000 og 44.000 offentligt ansatte.

Ikke tid til uddannelse

Oplysningen om, at så mange offentligt ansatte er blevet nægtet efteruddannelse i en tid, hvor der er bred enighed om, at efteruddannelse er den vigtigste forebyggelse mod ledighed, står i skærende kontrast til, at den offentlige sektor i undersøgelsen kan prale af en bedre indsats end de private arbejdspladser. I alt er tre ud af fire ansatte i den offentlige sektor blevet efteruddannet inden for de seneste to år, mens det tilsvarende tal for den private sektor kun er to ud af tre ansatte.

Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, der organiserer et stort antal af de kommunale ansatte, er tilfreds med, at 76 procent af de offentligt ansatte rent faktisk er blevet efteruddannet i perioden siden 2001. Men oplysningen, om at op mod 44.000 ansatte samtidig er blevet nægtet efteruddannelse, mødes med stor skuffelse.

»Det er et stort problem, at så mange mennesker ikke er blevet efteruddannet, når de selv har været motiveret til det. De mange afslag er et klart udtryk for, at den offentlige sektor i disse år befinder sig i en sparesituation, hvor medarbejderne skal løbe så stærkt, at der ikke er plads til, at de forsvinder ud af vagtplanerne for at blive opkvalificeret,« siger forbundssekretær Lisa Dahl Christensen fra FOA.

Formanden for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, Herlevs borgmester Kjeld Hansen, S, ser dog ikke de mange afvisninger som noget problem. Han hæfter sig i stedet ved, at de offentlige arbejdsgivere har formået at få tre ud fire ansatte efteruddannet.

»Det er et fantastisk højt niveau, som vi godt kan være stolte af. Jeg kan ikke rystes af, at nogle er blevet afvist, når så mange ikke er. Det er jo ikke en regel, at alle ansatte skal efteruddannes inden for en to-årsperiode, og i den offentlige sektor er der jo arbejdsområder, hvor der ikke er et løbende efteruddannelsesbehov,« siger Kjeld Hansen, som ikke vil give eksempler på, hvad det er for nogle offentlige personalegrupper, der ikke har behov for efteruddannelse.

»Nej, det er ikke det, diskussionen skal handle om,« siger han.

De udtalelser vækker forundring hos FOA.

»Jeg er ikke stødt på arbejdsområder, hvor der ikke sker forandringer. Og vi har indgået en aftale om, at alle ansatte løbende skal efteruddannes, og i den sammenhæng er to år uden nogen efteruddannelse uacceptabelt lang tid. Jeg synes, Kjeld Hansen har et noget arrogant forhold til problemet,« siger Lisa Dahl Christensen.

For få udviklingssamtaler

Kjeld Hansen beklager dog, at den offentlige sektor ikke er god nok til at gennemføre de individuelle medarbejdersamtaler, som ofte er forudsætningen for, at de ansatte kan begrunde deres behov for efteruddannelse. Selv om det er aftalt, at alle offentligt ansatte skal have en årlig medarbejdersamtale, viser frihedsundersøgelsen, at kun seks ud af ti ansatte i det offentlige har været inviteret til en snak om trivsel og efteruddannelsesønsker med deres chef. Et resultat, der svarer til resultatet på de private arbejdspladser.

»Vi ved godt, at det ikke er godt nok, og det skal afgjort gøres bedre. Det er meget vigtigt, at vi får gennemført de medarbejdersamtaler, for det er en kernesten i hele personalepolitikken. Og det er også i sådanne samtaler, at man kan spore sig frem til et relevant behov for efteruddannelse. Så på den måde hænger de to resultater måske sammen,« siger Kjeld Hansen.

Hans udsagn bakkes op af undersøgelsen, der viser, at mere end halvdelen af offentlige ansatte, der har været til medarbejdersamtale, mener, at samtalen har haft en positiv effekt på deres ønsker om efteruddannelse. Galluptallene viser dog også, at de kortuddannede har langt mindre chance for at komme til medarbejdersamtale i forhold til deres mere højtuddannede kolleger, og at samtalerne typisk kun varer halvt så lang tid som de samtaler, de højtuddannede medarbejdere får tilbudt.