Offentligt ansatte dukker nakken

Af

De offentligt ansattes selvtillid er i bund. Især i de typiske kvindefag er de ansatte overbevist om, at omverdenen ser ned på dem. Helt slemt står det til på folkeskolerne, hvor kun én procent af lærerne mener, at de har høj prestige i samfundet. Årsagen er lav løn, ressourcemangel og en kontrolkultur, der oser af manglende respekt, mener de offentligt ansatte selv.

SELVTILLID Det er en gammel sandhed om meningsmålinger, at hvis man spørger folk, om de selv er bedre eller værre end gennemsnittet – næsten uanset til hvad – så vil det store flertal mene, at de er i hvert fald lidt bedre end gennemsnittet. Heldigvis, kan man sige, for sådan går vi alle sammen lidt rankere og lykkeligere gennem livet. Men der findes en gruppe i samfundet, for hvem denne regel ikke gælder: De offentligt ansatte.

Her har vi med mænd og især kvinder at gøre, som i sjælden grad dukker nakken og føler sig ringere – og ringere agtet – end resten af befolkningen. Mens 35 procent af de privatansatte mener, at deres egen faggruppe nyder høj prestige i offentligheden, så gælder det kun 21 procent af de offentligt ansatte. Og i omsorgsfagene – blandt pædagoger, socialrådgivere og social- og sundhedsassistenter/hjælpere (SOSU’er) – er det kun syv-otte procent, der mener, at deres fag har høj prestige.

Ud over at alle tre fag er kvinde- og omsorgsfag, så har de det til fælles, at mange danskere tænker »godt, det ikke er mig«, når de hører om arbejdet på landets plejehjem, børnehaver og socialkontorer, mener næstformand for socialrådgiverne Bettina Post:

»De har nogle arbejdsvilkår, som de færreste danskere misunder dem. Og nogle vilkår, der indimellem gør det svært for dem at være stolte af deres eget arbejde.«

Og så er det fag, der sjældent har heltestatus i medierne. Selv om virkeligheden også byder på dygtige demensbehandlere, effektive jobkonsulenter eller inspirerende børnehaveledere, så er det plejehjemsskandaler, slappe sagsbehandlere eller dovne pædagoger, der præger nyhederne og den politiske debat. Derfor føler de offentligt ansatte sig med rette nedvurderede, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, lektor på Aalborg Universitet.

»Socialrådgiverne og skolelærerne og mange andre offentligt ansatte har fået så mange politiske tæsk, specielt af regeringen. Det er klart, at det giver deres selvtillid et knæk.«

Lærere uden selvtillid

Helt slemt står det til på landets folkeskoler, hvor kun én procent af lærerne mener, deres fag har en høj prestige i samfundet. Dermed placerer skolelærerne sig selv under både ufaglærte og en hel stribe fag med kortere uddannelse og lavere løn. En placering, der slet ikke står mål med omverdenens faktiske syn på lærerne. I Ugebrevet A4’s store undersøgelse af 99 fags prestige fra oktober 2006 placerede et repræsentativt udsnit af befolkningen således lærerne nogenlunde midt på prestigeskalaen.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er ked af, at lærerne føler sig så ringeagtede. Men det kommer ikke bag på ham:

»Forud for folkeskoleforliget blev der ført en bevidst politisk kampagne, hvor PISA-resultaterne blev brugt til en kritik af den danske folkeskole, der var helt ude af proportioner. Hele den kampagne blæste virkelig lærerne op mod ­muren.«

Lærerformanden peger – ligesom 82 procent af lærerne i A4s undersøgelse – på dårlig medie­omtale som den væsentligste årsag til lærernes prestigetab. Han mener, mange lærere oplever en kløft mellem den respekt, de får fra forældrene i det daglige, og den manglende respekt, deres fag behandles med i den store offentlighed.

»Jeg synes egentlig ikke, A4’s undersøgelse tyder på lav selvtillid hos lærerne, for når man spørger, om de selv synes, de eller kollegerne gør det dårligt, så svarer de jo nej. Men lærerne er fantastisk påvirket af den negative offentlige omtale af folkeskolen i medierne.«

Mens kun fire procent af lærerne mener, de selv bærer en del af skylden for den lave prestige, så siger hver sjette pædagog og hver femte socialrådgiver, at deres lave prestige skyldes, at de selv eller deres kolleger »ikke har gjort det godt nok«.

En selverkendelse, der udspringer af umulige arbejdsforhold og den dårlige samvittighed, der følger med, mener Bettina Post fra Dansk Socialrådgiverforening:

»Socialrådgiverne bliver dynget til med overflødigt papirarbejde, der ikke har noget som helst at gøre med det socialfaglige arbejde, de egentlig er uddannet til at udføre. Derfor har der også bredt sig en opfattelse af, at »det er synd for socialrådgiverne«. Det er jo ikke noget, der giver respekt.«

Socialrådgiverne i A4’s undersøgelse peger da også selv på kontrol- og evalueringstyranniet som den væsentligste årsag til deres lave prestige. Det betyder mere for prestigen end både løn, ressourcemangel og medieomtale, mener socialrådgiverne.

Mistillid

Også på landets lærerværelser er man trætte af evalueringer og papirarbejde. 8 ud af 10 lærere mener, det er en medvirkende årsag til fagets lave prestige.

»Når politikerne på Christiansborg tror, at de er bedre til at bedømme, hvornår lærerne har brug for at teste deres elever end lærerne selv – så er vi altså kommet langt ud i forhold til respekten for lærernes professionalisme. Der er en detailstyring og en mistillid til lærernes faglighed, som er helt ekstrem,« siger Anders Bondo Christensen.

Han mener, der er en tæt sammenhæng mellem lærernes faldende prestige og den vigende søgning til lærerseminarierne, der nu for femte år i træk oplever faldende ansøgertal.

»Det rekrutteringsproblem, vi står med i folkeskolen, er et kæmpe problem for samfundet. Hvis det var med skolen ligesom med hospitalerne – at man satte eleverne på venteliste, når man ikke havde en uddannet lærer – så ville vi have 25.000 elever på venteliste allerede i dag. Og det tal ville stige til 100.000 om få år. Det er virkelig en katastrofe,« siger Anders Bondo Christensen.

Han frygter, at lærerne vil få endnu sværere ved at vinde respekten tilbage, hvis fagligheden udhules af uuddannede lærere. Hvis lærernes prestige skal op igen, skal de tværtimod satse hårdt på faglighed og professionalisme, mener formanden for Danmarks Lærerforening.

Den faktor, som, flest offentligt ansatte mener, påvirker deres prestige, er dog stadig lønnen. 9 ud af 10 SOSU’er mener således, at deres lave prestige hænger sammen med lønniveauet. Men man skal være forsigtig med at tro, at der er en entydig sammenhæng, mener Flemming Ibsen, der i mange år har forsket i lønstrukturer på arbejdsmarkedet.

Løn er ikke alt

Han peger på sygeplejerskerne som eksempel på en faggruppe med høj prestige trods en relativt lav løn.

»Løn er en vigtig variabel, men det er ikke tilstrækkeligt for at have høj status i befolkningen. Der er masser af dygtige og kendte skuespillere, idrætsfolk og forfattere med meget høj prestige, som ikke tjener særlig meget. Og boligspekulanten tjener måske flere millioner om året, men han har en lav status i befolkningen, fordi man ikke værdsætter det, han laver.«

Flemming Ibsen mener i højere grad, man skal kigge på »hele pakken« af forhold, der gør et job mere eller mindre attraktivt. Det handler blandt andet om løn – men også om arbejdsvilkår, ressourcerne på arbejdspladsen, mulighedernes for at udvikle sig og gøre karriere eller få efteruddannelse.

De offentligt ansatte i A4’s undersøgelse er enige. 7 ud af 10 SOSU’er, pædagoger og skolelærere mener således, at ressourcemanglen er med til at give deres fag lav prestige.

Uddannelse er stadig den enkeltfaktor, der statistisk set har størst indflydelse på et fags prestige. I vidensamfundet betyder adgangen til efter- og videreuddannelse lige så meget for karrieremuligheder og anseelse på arbejdspladsen som det formelle svendebrev eller universitetsgraden. Og det har de offentligt ansatte også opdaget.

Derfor føler ufaglærte sig ikke overraskende særligt trykkede af deres ringe adgang til efter- og videreuddannelse. En bekymring, der dog også findes hos SOSU’er, skolelærere og pædagoger, som også føler prestigen presset af de begrænsede muligheder for avancement inden for deres fag.

Mens de ansatte i de typiske kvindefag undervurderer deres faktiske prestige i befolkningen, så er tendensen knap så udtalt i de offentlige mandefag.

For eksempel mener fire ud af ti ansatte i politiet og forsvaret, at deres fag har høj prestige, mens kun tre ud af ti sygeplejersker anser deres eget fag som højprestige – selv om de to faggrupper faktisk nyder lige stor anseelse i resten af befolkningen.