Offentligt ansatte drukner i papir

Af | @MichaelBraemer

Velfærdens kernetropper er ved at bukke under for bureaukrati. Tre ud af fire offentlige ansatte mener, at omfanget af dokumentation og andet papirarbejde er vokset inden for de seneste fem år, og to ud af tre mener, at det stjæler tid fra deres kerneopgaver. Ekspert i den offentlige sektor mener, at kvalitetsstyringen er misforstået og løbet løbsk.

KONTROL Offentligt ansatte føler sig fanget i et papirhelvede, hvor det hele efterhånden går ud på at dokumentere, at de laver noget. Deres faglige indsats for de borgere, de er uddannet og ansat til at drage omsorg for, er blevet trængt i baggrunden af kvalitetsstyring og krav om indberetninger, registreringer, dokumentation og andet bureaukrati.

Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Kontrol-tyranniet forringer ikke bare offentligt ansattes arbejdsindsats, men har også voldsomme konsekvenser for deres arbejdsglæde og faglige stolthed ifølge undersøgelsen. Den viser, at:

  • 78 procent af de offentligt ansatte har været udsat for et voksende omfang af dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde de seneste fem år.
  • 65 procent mener, at papirarbejdet stjæler tid fra deres kerneopgaver.
  • Socialrådgivere bruger over halvdelen af deres tid på administration, sygeplejersker 43 procent og omsorgspersonale en fjerdedel.
  • Over halvdelen mener, at arbejdet med skemaer, evalueringer og andet papirarbejde er med til at svække deres arbejdsglæde.
  • 47 procent mener, at der er tale om en unødvendig kontrol med deres arbejde.

Netop nu sidder regeringen og forhandler med Folketingets partier om den såkaldte kvalitetsreform, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har lanceret som regeringens fremtidssikring af kvaliteten i velfærdsydelserne. Ifølge regeringens interne forhandlingsoplæg, som A4 kom i besiddelse af og skrev om for knap to måneder siden, lægger regeringen op til, at der i fremtiden skal bruges endnu flere penge på bureaukrati, evaluering og afrapportering. Altså det papirarbejde, som der ifølge de offentligt ansatte i A4-undersøgelsen allerede er alt for meget af.

Ikke mindst folkeskolelærere er blevet ramt af en byge af dokumentationskrav. Et nærmest enigt kor af lærere klager over stærkt forringet arbejdsglæde og manglende muligheder for at beskæftige sig med deres egentlige arbejde.

93 procent af lærerne har således været udsat for voksende krav om papirarbejde og næsten lige så mange mener, at det stjæler af den tid, som de skulle have brugt på deres kerneopgaver. Otte ud af ti ser kravene til papirarbejde som udtryk for mistillid, og 84 procent giver udtryk for, at udviklingen svækker deres arbejdsglæde.

Tallene kommer ikke bag på formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. De svarer til de klager, han hører, når han mødes med medlemmer rundt omkring i landet. Alligevel gør de ondt, og allermest bekymrer det ham, at hans medlemmer er så hårdt ramt på arbejdsglæden.

»Noget af det værste, man kan gøre ved et fag som lærerarbejdet, er at vise mistillid og tage arbejdsglæden fra fagets udøvere. Kvaliteten i undervisningen står og falder med, at man har engagerede lærere, der brænder for deres fag og de unger, de underviser,« siger han..

Anders Bondo Christensen påpeger, at det netop var den negative påvirkning af lærernes engagement og arbejdsglæde, som Danmarks Lærerforening betonede i sit høringssvar, da regeringen med sin seneste ændring af folkeskoleloven blandt andet pålagde lærerne at lave detaljerede elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test.

Lærerformanden mener, at politikerne med deres håndhævelse af nationale standarder og manglende tillid til, at lærerne af egen drift og faglighed kan sikre en ordentlig undervisning og pædagogisk udvikling, er med til at bringe faget i miskredit. På den måde bærer de et stort ansvar for, at 2.000 lærerstillinger på landsplan nu er besat af personer uden læreruddannelse, og at der år for år bliver stadig færre unge, som søger lærerfaget, mener Anders Bondo Christensen.

»Vi kan se frem til massiv lærermangel, og dermed er der for alvor sat gang i en negativ spiral. For hvis ikke fagets udøvere er uddannede, så kan man heller ikke have tillid til, at de kan løfte opgaven, og så får vi bare endnu mere kontrol. Hele fundamentet i folkeskolen er ved at blive ødelagt,« siger han.

Professor på Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen har forsket i kvalitetsmålinger og for nylig udgivet bogen »Kvalitetens beskaffenhed« om kvalitet i den offentlige sektor. Han er enig i, at kvalitetsmålinger og kontrollen ikke bare med lærere, men med alle offentligt ansatte, har taget overhånd.

»Selv i den bedste af alle verdener vil der være mere dokumentation i det offentlige på grund af regler og hensynet til retssikkerhed i sagsbehandlingen. Men når det er sagt, så har vi i de sidste 5-10 år haft en veritabel dokumentations-, evaluerings- og kvalitetsbølge, som har tæppebombet den offentlige sektor. Der er en tendens til, at når politikerne er usikre på noget i den offentlige sektor, så synes de, det er smart at sætte ind med et kvalitetsmålingssystem,« siger han.

Peter Dahler-Larsen forstår godt, at de ansatte lider under dokumentationskravene. De bliver indført helt uden tanke for den tid, de kræver af medarbejderne. Og det er mere ressourcekrævende, end man umiddelbart skulle tro, påpeger han:

»Et eller andet sted skal tiden jo tages fra. Og medmindre det er tid, hvor man ellers bare sidder og kigger ud i luften, så må det jo gå ud over noget. Men fordi det har haft så meget medvind, har kvalitetsstyringen i vid udstrækning været i stand til at usynliggøre sine egne omkostninger.«

Der er en naturlig forklaring på, at især lærerne, social- og sundheds-hjælpere/assistenter (sosu’er), pædagoger og socialrådgivere lider under målingstyranniet, siger Peter Dahler-Larsen:

»Det er jo fag, hvor udøverne møder meget forskellige mennesker, og hvor kvaliteten i arbejdet bliver til i et samspil med det enkelte menneske. Det er meget situationsbestemt og derfor meget vanskeligt at standardisere,« siger han.

Princippet gælder for det meste af det arbejde, den offentlige sektor står for, og derfor mener Peter Dahler-Larsen, at det er en håbløs og forfejlet kontrol, der praktiseres, hvis målet er kvalitet i velfærden.

»Grisen bliver jo ikke tungere af at blive vejet, og det er sjældent, at tal kan bruges som målestok for kvalitet. Især på områder, hvor det er svært at opstille gode kriterier, ser vi sådan noget som landsgennemsnit, der sættes op som det rigtige. Men det er jo bare en matematisk størrelse, og vi har aldrig vedtaget, at gennemsnittet er godt,« påpeger han.

Vil man have kvalitetsudvikling, skal man i langt højere grad satse på professionalisme, faglig stolthed og offentligt omdømme, mener Peter Dahler-Larsen:

»Bare sådan noget som at blive talt pænt til som erhvervsgruppe – det koster næsten ingenting, men effekten kan være enorm.«

Pseudoverdener

Professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen har lavet feltstudier i stort set alle de offentlige faggrupper. Han har oplevet den samme voldsomme frustration, som kommer til udtryk i A4’s undersøgelse.

Den utilfredshed, han møder, drejer sig altid om de samme fire punkter: Manglende tid til kerneydelsen, stigende kontrol og mistillid, for hurtige og uforståelige forandringer og mere besværlige og krævende borgere og klienter.

»De ansatte befinder sig i pseudoverdener, hvor det hele går ud på at tilfredsstille evaluerings- og kontrolsystemer. De bruger masser at tid på at fælde ting ned på papir, som de ikke har en chance for at føre ud i virkeligheden. For klienterne eller borgerne kommer i bedste fald i anden række,« siger han.

Mest ekstrem er situationen ifølge Tage Søndergaard Kristensen for socialrådgiverne på landets jobcentre.

»De er helt derude, hvor kerneydelserne er tæt på at forsvinde. Det hele går op i ritualisme. De befinder sig i en fuldstændig barok situation, hvor de synes, at deres job er blevet væk. For alt papiret fremmer jo ikke målet: At få folk i arbejde. Det er dybt frustrerende og har en stærk påvirkning af socialrådgivernes selvværd og professionelle opfattelse af sig selv,« siger Tage Søndergaard Kristensen.

Han finder det afgørende nødvendigt, at velfærdssamfundets kernetropper får vores tillid og deres egen tid tilbage.

Styr på den offentlige sektor

Det bifalder Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Hun mener, at hendes medlemmer lider af en årelang mistillid, der for alvor blev sået, da de borgerlige partier i 2001 gik til valg på at få styr på den offentlige sektor.

»Deri lå jo underforstået, at der ikke var styr på noget i det offentlige, og at alle arbejdede i alle mulige forskellige og tilfældige retninger. Og derfor sidder vi i dag og skal følge manualer, fordi der ikke er tillid til, at vi selv kan forvalte vores arbejde. Og vi bruger uforholdsmæssigt meget tid på at indberette alt mulig mærkeligt. Det stresser virkelig socialrådgiverne,« siger Bettina Post.

Helt galt gik det ifølge Bettina Post, da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fik opfyldt sit ønske om en samlet beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, og kommunale sagsbehandlere for lidt over et år siden tog plads i de nye jobcentre ved siden af tidligere ansatte i arbejdsformidlingerne.

I arbejdsformidlingssystemet i forhold til de registrerede ledige havde man i mange år registreret alting, og den kultur blev nu presset ned over sagsbehandlere, der er vant til at udføre socialrådgiverarbejde.

»Socialrådgivere er jo vant til at sidde over for ledige med andre problemer end ledighed. Men nu sidder de og bruger tiden på en masse ting, der skal foregå inden for givne frister og alene skal vise, om kontanthjælpsmodtagere står til rådighed. Men det er bureaukratiske ting, der ikke bringer de ledige nærmere et arbejde, og så sidder socialrådgiverne med fornemmelsen af, at det er skide ligegyldigt det hele, bare det bliver gjort til tiden,« siger hun.

Man har ikke fået borgeren i centrum med kommunalreformen, og det får man heller ikke med den kommende kvalitetsreform af den offentlige sektor, medmindre der sker en kraftig afbureaukratisering på det sociale område, og socialrådgiverne slippes fri af fluebenstyranniet, mener Bettina Post.

»Hvis man ikke stoler på socialrådgiveres faglighed og giver dem lov til at arbejde kreativt, så får man rigide opgaveløsninger, som ikke rammer plet. Det er vigtigt med et frirum til at tænke selvstændigt, hvis vi skal komme med de løsninger, der lige passer til borgerne.«

Dennis Kristensen, formand for fagforbundet Fag og Arbejde, hvis sosu-medlemmer blandt andet klager over mangel på tid, minuttyranni og helt overdreven styring med, hvordan de disponerer deres tid med brugerne, mener, at tallene i A4-undersøgelsen sætter tredobbelt udråbstegn ved, at den offentlige sektor rummer masser af ekstra velfærd for de samme penge, hvis den skulle spilde mindre tid på unødvendigt papirarbejde.

»Det understreger, at den afbureaukratisering, som regeringen oprindeligt lagde op til med kvalitetsreformen, og som også er med i tre-partsaftalen fra i sommer, skal være en revolution og ikke det sædvanlige småpjatteri. Det er et kraftigt signal om, at der er velfærd at hente i at fjerne bureaukrati,« siger Dennis Kristensen.