Offentlige lønforhandlinger er jokeren i 2008

Af | @JanBirkemose

2008 bliver formentlig et stille år på arbejdsmarkedet. Hverken ledigheden eller manglen på arbejdskraft vil ændre sig mærkbart, mener økonomerne. Eneste alvorlige trussel er, hvis de offentlige overenskomstforhandlinger løber løbsk. Det fremgår af fem økonomers kig i dansk arbejdsmarkeds krystalkugle.

UDSIGT Det kunne ligne en typisk dansk vejrudsigt, når fem økonomer kigger dybt i krystalkug-len for det danske arbejdsmarked i 2008. Umiddelbart er der blandt økonomerne enighed om, at det nye år ikke vil byde på markante ændringer for hverken den rekordlave ledighed eller manglen på arbejdskraft. Men lige bag den udramatiske udsigt er der også enighed om, at overenskomstforhandlingerne for de offentlige ansatte kan sende dansk økonomi ud i et voldsomt uvejr.

Derfor peger økonomerne entydigt på de kommende overenskomstforhandlinger, når de skal udpege årets største politiske udfordring for dansk økonomi.

»Politikernes største udfordring er at sikre, at lønforhandlingerne ikke løber løbsk,« lyder det fra cheføkonom Peter Skøttegaard Øemig fra Jyske Bank.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener direktør Lars Andersen også, at udfaldet af de offentlige ansattes lønkamp er helt afgørende for dansk økonomi.

»Det er vigtigt, at vi har en holdbar lønudvikling. Der er ikke nogen, der har interesse i, at vi ender i, at lønstigningerne accelererer, så vi kommer ind i en negativ spiral,« siger Lars Andersen.

Skrækscenariet blandt økonomer er, at alt for høje lønstigninger til de offentlige ansatte vil smitte af på lønudviklingen i det private erhvervsliv. Dermed bliver danske produkter for dyre, og en uheldig nedadgående spiral med svigtende eksport og stigende ledighed bliver en realitet.

Netop det scenarium blev også understreget af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han i sin nytårstale opfordrede til mådehold.

»Ingen har glæde af at stille for store krav i dag – for at få den dobbelte regning i morgen,« lød det blandt andet fra statsministeren.

Cheføkonom i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet Bo Sandberg er enig med både statsmini-steren og sine økonomkolleger i, at det gælder om at holde tungen lige i munden. Men forhandlingerne handler i lige så høj grad om at få skabt nogle arbejdsvilkår, der kan være med til at sikre, at den offentlige sektor også i fremtiden har den nødvendige arbejdskraft.

»Det er vigtigt at få en overenskomstaftale i hus, som gør det attraktivt at søge uddannelse og beskæftigelse i den offentlige sektor. Og det er ikke rimeligt, hvis de offentligt ansatte bliver straffet, bare fordi de kommer sidst til truget. Men balancen er selvfølgelig, at det ikke må skade samfundsøkonomien,« siger Bo Sandberg.

Vi vil stadig mangle folk

En af de kommende års meget store udfordringer for Danmark er netop at sikre, at der er nok hænder til at tage over, når de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men ingen af de fem økonomer vurderer, at 2008 vil byde på skridt, der kan afhjælpe fremtidens mangel på arbejdskraft.

Den tidligere formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen, professor på Aarhus Universitet, er i hvert fald skeptisk:

»Der er ingen tvivl om, at der vil være et stort politisk fokus på fremtidens mangel på arbejdskraft. Men om det lige bliver i 2008, at vi ser nogle væsentlige skridt, er vist ret tvivlsomt,« siger Torben M. Andersen.

Den skepsis deles også af de øvrige økonomer. De peger alle på, at der skal gennemføres politiske reformer for at sikre fremtidens arbejdskraft.

»Regeringen har jo nedsat en arbejdsmarkedskommission og en skattekommission. Så det er nok begrænset, hvad der vil ske, før de lægger deres arbejde på bordet i 2009,« siger Peter Skøttegaard Øemig fra Jydske Bank.

Han nærer ikke de store forhåbninger til de forslag, som regeringen har tænkt sig at gennemføre allerede nu. Uanset om det er skattelettelser til de 64-årige eller lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft, har bankøkonomen svært ved at tro på, at det skaber resultater i år.

»Jeg tvivler stærkt på, at regeringens nye tiltag får den helt store effekt i 2008. Det tager altid noget tid, før nye tiltag slår igennem,« siger Peter Skøttegaard Øemig.

Cepos klandrer regeringen

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos mener, at regeringen svigter sin pligt til at gøre noget ved problemet.

»Regeringen har ikke bare initiativretten, den har også initiativpligten. Derfor opfordrer vi regeringen til at komme i gang med nogle reformer, der øger antallet af hænder på arbejdsmarkedet. Både nu og i fremtiden,« siger Mads Lundby Hansen og foreslår en udvidelse af ungeindsatsen og en halvering af dagpengeperioden.

Et af de afgørende udtryk for dansk økonomis tilstand er antallet af ledige. Sidste år faldt ledigheden til et rekordlavt niveau med 78.000 ledige. Ifølge økonomerne vil der ikke blive ændret væsentligt på det i år. Nogle mener, at ledigheden vil stige svagt i andet halvår, mens andre vurderer, at der fortsat er plads til yderligere fald i ledigheden. Men uanset om det går den ene eller anden vej, er alle fem økonomer enige om, at det bliver uden de helt store udsving.

»Jeg tror også, vi har en lav ledighed om et år. Man kan selvfølgelig sagtens forestille sig forskellige faktorer, der påvirker ledigheden i både opadgående og nedadgående retning. Men jeg mener, at det er helt overvejende sandsynligt, at der ikke sker store udsving,« siger Torben M. Andersen.

Selv om den lave ledighed ser ud til at holde i 2008, forventer økonomerne alligevel, at antallet af beskæftigede på arbejdsmarkedet vil falde. At det kan lade sig gøre skyldes, at de rekordmange udenlandske lønmodtagere, der er strømmet til Danmark i 2007, fungerer som en buffer, fordi de oftest bliver fyret først og også først bliver hyret, når der er mangel på dansk arbejdskraft.

Af samme grund forventer økonomerne, at indvandringen af udenlandske arbejdstagere ikke vil fortsætte den kraftige vækst, som der blev set i 2007. Vurderingen er, at antallet vil stabilisere sig på nogenlunde samme niveau som sidste år. I byggeriet, der hidtil har været den helt store importør af udenlandsk arbejdskraft, vil der dog blive tale om et fald. Men det vil sandsynligvis blive opvejet af en stigende import af arbejdskraft til områder inden for service, industri og offentlige arbejdspladser, vurderer økonomerne.