Krydspres

Offentlige ledere magter ikke det psykiske arbejdsmiljø

Af | @MichaelBraemer

Langt under halvdelen af de offentlige ledere føler sig klædt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for deres medarbejdere, viser ny undersøgelse. Der er brug for massiv oprustning af lederuddannelsen, mener eksperter. Undersøgelsen viser samtidig, at mange ledere selv er ofre for et dårligt psykisk arbejdsmiljø.  

Lederne i den offentlige sektor svarer ifølge undersøgelsen, at de selv har lige så dårligt et psykisk arbejdsmiljø, som de menige medarbejdere. De er i mange tilfælde fanget i et krydspres mellem på den ene side medarbejdere og på den anden side en topledelse, som ikke prioriterer psykisk arbejdsmiljø.

Lederne i den offentlige sektor svarer ifølge undersøgelsen, at de selv har lige så dårligt et psykisk arbejdsmiljø, som de menige medarbejdere. De er i mange tilfælde fanget i et krydspres mellem på den ene side medarbejdere og på den anden side en topledelse, som ikke prioriterer psykisk arbejdsmiljø.

Foto: colourbox/arkiv

Lederne i den offentlige sektor må ofte stå for skud, når forklaringen skal findes på, at offentligt ansatte ifølge gentagne undersøgelser er tvunget i knæ af stress og dårlig trivsel. 

Effektiviseringer, nedskæringer, og omstruktureringer kombineret med politisk detailstyring er i sig selv hård kost for trængte offentligt ansatte. Men der er heller ikke meget hjælp at hente hos chefen, når tingene spidser til og byrderne bliver for tunge, lyder argumentet fra en stor del af de hårdt trængte medarbejdere i den offentlige sektor.

Som leder skal man kunne begge ting – være dygtig fagprofessionel, men også have generelle lederegenskaber. Lotte Bøgh Andersen, professor og forsker i offentlig ledelse og offentlige medarbejdere, Aarhus Universitet og KORA.

Og størstedelen af de offentlige leder indrømmer blankt, at der er i et eller andet omfang er hold i kritikken.  Det er langt under halvdelen – 44 procent – der mener, at de i høj eller meget grad er fagligt godt klædt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø blandt deres medarbejdere.  

45 procent mener, at de i nogen grad har styr på det, mens de resterende 11 procent oplever, at de i lav eller meget lav grad er rustet til opgaven.

Lederne ville gerne

Tallene er taget fra en undersøgelse, som Akademikernes Centralorganisation (AC) har foretaget blandt medlemmer, som har lederstillinger i den offentlige sektor. Der indgår svar fra 2151 ledere i henholdsvis stat, regioner og kommuner i undersøgelsen. 

Og det er ikke fordi lederne ikke prioriterer opgaven, fremgår det af undersøgelsen. Stort set samtlige – 95 procent – offentlige ledere giver udtryk for, at det i høj eller meget høj grad er en vigtig del af deres ledelsesopgave at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Problemerne med ledernes kompetencer er en konsekvens af den måde, der rekrutteres til offentlige lederstillinger, påpeger Lotte Bøgh Andersen, professor og forsker i offentlig ledelse og offentlige medarbejdere på Aarhus Universitet og KORA.

»De, der bliver ledere i dag, er i høj grad folk med fagprofessionel baggrund. Det vil sige, at de bliver ledere i kraft af deres første uddannelse, hvor de ikke får nogen ledelsesmæssige værktøjer. Nogle tager så diplom- eller masteruddannelse i ledelse. Men ikke alle, og det er noget, man skal blive bedre til. For som leder skal man kunne begge ting – være dygtig fagprofessionel, men også have generelle lederegenskaber,« siger hun.

For få ledere

Det er også en udfordring for det psykiske arbejdsmiljø i offentlige organisationer, at den enkelte leder har fået ansvar for flere medarbejde som følge af de omstruktureringer, sektoren har været igennem, fortæller Lotte Bøgh Andersen.

»Ledelsesspændet vokser i de her år, hvor hver leder får ansvaret for flere medarbejdere. Det betyder, at lederne kommer mindre rundt til den enkelte medarbejdere, og det forringer kvaliteten af arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø,« siger hun.

Lotte Bøgh Andersen mener, at kommunerne og andre offentlige organisationer bliver nødt til at ansætte flere ledere, hvis trivslen i sektoren skal forbedres. Men hun er klar over, at det umiddelbart strider mod sund fornuft i en tid, hvor den offentlige sektor skal trimmes og slankes.

For det første har vi offentlige ledere, som ikke burde være det. Og for det andet har vi en stor gruppe af ledere, som ikke har mulighed for at udøve ordentlig ledelse. Thomas Milsted, stressekspert

»Når jeg kommer ud i kommuner får jeg at vide, at de ikke har brug for alle de ledere. Men så spørger jeg, om de er sikre på, at de har råd til ikke at have ledere. De fokuserer meget på, at der skal være udførende hænder, og det skal der selvfølgelig også. Men der skal også være nogen til at sætte retning og motivere,« mener hun.    

Krydspres

Stresseksperten Thomas Milsted har i forvejen et stærkt kritisk syn på det psykiske arbejdsmiljø i den offentlige sektor og herunder ikke mindst den ledelse, der udøves. Han mener, at de nye tal fra AC udstiller problemerne:

»For det første har vi offentlige ledere, som ikke burde være det. Og for det andet har vi en stor gruppe af ledere, som ikke har mulighed for at udøve ordentlig ledelse, fordi de hele tiden bliver målt på resultater og ikke på deres evne til at skabt trivsel,« mener han.

Lars Qvistgaard, formand for AC, er enig i, at tallene er dybt betænkelige.

Laget af mellemledere er lige så presset som medarbejderne, og det er tankevækkende. Medarbejderne har jo en forventning om, at lederne skal kunne bistå dem. Lars Qvistgaard, formand, AC

Men mellemlederne er i mange tilfælde prisgivet og fanget i et krydspres mellem på den ene side medarbejdere og på den anden side en topledelse, påpeger han.

»Laget af mellemledere er lige så presset som medarbejderne, og det er tankevækkende. Medarbejderne har jo en forventning om, at lederne skal kunne bistå dem i forhold til de udfordringer, der er med prioriteringer,« siger Lars Qvistgaard.

AC-formanden henviser til, at lederne i undersøgelsen giver udtryk for, at de selv har lige så dårligt et psykisk arbejdsmiljø som de menige medarbejdere, der også har indgået i AC’s undersøgelse af medlemmernes psykiske arbejdsmiljø.

Langt under halvdelen – 40 procent – oplever, at de i høj eller meget høj grad får tilstrækkeligt støtte og hjælp til deres ledelsesopgaver fra deres nærmeste leder. Og færre end hver tredje offentlige leder – 30 procent - oplever, at der i høj eller meget høj grad er fokus på deres psykiske arbejdsmiljø som ledere.  

Dårligere service

Selv om det er oplagt at skyde på den mellemleder, man som medarbejder har den direkte kontakt med, er det derfor den øverste ledelse i en offentlig virksomhed, der har ansvaret for, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden, mener Lars Qvistgaard.  

»Vi ved fra en tidligere undersøgelse, at der er markant forskel på, hvordan det psykiske arbejdsmiljø har det i en virksomhed afhængig af, hvor stort fokus topledelsen har på det,« siger han.

Set fra et borger- og bruger-synspunkt er der i hvert fald rigtig god fornuft i, at kommunaldirektøren, eller hvem der nu er i spidsen for en given, offentlig virksomhed sætter trivslen og det psykiske arbejdsmiljø højt på dagsordenen.

Kun to ud af tre offentlige ledere – 65 procent - står nemlig inde for en forsvarlig kvalitet i løsningen af den opgave, de har ansvaret for, hvis der er lav eller meget lav grad af fokus på deres psykiske arbejdsmiljø som ledere. Den andel vokser til hele 88 procent blandt dem, der oplever en høj eller meget høj grad af fokus på deres psykiske arbejdsmiljø.

Hvor meget topledelsen har fokus på det psykiske arbejdsmiljø, slår også tydeligt ud på mellemledernes stressbarometer. Henholdsvis 5 og 18 procent af lederne oplever stress i hverdagen afhængig af, om der er høj eller lav grad af fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Op ad bakke

Det er imidlertid op ad bakke at få åbnet topledelsernes øjne for værdien af et godt psykisk arbejdsmiljø, ved Thomas Milsted.

Han oplever til stadighed, hvor lavt prioriteret det er fra topledernes side. Når han bliver kaldt ud som underviser på lederuddannelser og får en halv dag ud af et kursusforløb på otte dage til at tale om stress, er det med strengt pålæg om ikke at give deltagerne for mange lektier for.

’De får det ikke læst’, får Thomas Milsted at vide.

»Det svarer jo til, at jeg skulle tage dem til køreprøve, men så får at vide, at jeg ikke må give dem en teoribog, fordi de ikke har tid til at læse den. De ledere, der brænder for et godt psykisk arbejdsmiljø og har medarbejdere, som trives, er også dem, der er parate til at ofre noget af deres fritid, gå på kursus og diskutere det med ligemænd,« mener han.

Når det er opgjort, at stress er skyld i 60 procent af alle sygedage på danske virksomheder er det hul i hovedet, at psykisk arbejdsmiljø ikke er fast pensum for alle ledere og dem, der vil være det, mener Thomas Milsted.

»Som det er, er det valgfrit. Men det burde gøres obligatorisk – meget obligatorisk,« fastslår han.

Ikke raketvidenskab

Thomas Milsted lader sig ikke anfægte af, at de offentlige ledere ifølge AC’s undersøgelse ser det som en stor mundfuld at skulle sørge for et godt psykisk arbejdsmiljø. 63 procent mener, i høj eller meget høj grad er en større udfordring end at have med fysisk arbejdsmiljø at gøre.

»Det er jo ikke raketvidenskab. Det handler om at have en strategisk tilgang, og den har ledere jo af naturlige årsager i forvejen. I forhold til stress handler det om ikke at lukke mere ind i organisationen, en der er hænder og hjerner til at håndtere.«

»Byrådet og direktionen kan stille krav uden tanke for de ressourcer, der er at gøre godt med. Men det er også ledelse at have overblik over det mandskab og de kompetencer, der er til rådighed,« pointerer han.

Men selv om Lotte Bøgh Andersen fra KORA også anbefaler en opprioritering af lederuddannelse, advarer hun mod at gøre den til tvang.

»Der er dårlige erfaringer med at tvinge folk på lederuddannelse. Man skal forbedre ledernes muligheder for at tage den frivilligt. Det vil sige, at det skal være betalt uddannelse, og at der skal være tid i jobbet til at udvikle sig ledermæssigt,« siger hun.  

Politikerne sætter standarden

Lotte Bøgh Andersen mener også, at det er misforstået, når Thomas Milsted vil bemyndige offentlige ledere til at sige fra over for politikerne og den øverste ledelse.

»Det er indlysende, at hvis de folkevalgte ikke har nogen føling med, hvad der sker i de offentlige institutioner, så er det svært at sikre gode, offentlige ydelser. På den anden side skal de offentlige ansatte også vide, at de arbejder i en sektor, hvor det er folkevalgte politikere, der definerer, hvad målene er. Så det handler om at finde en balance og få enderne til at nå sammen,« mener hun.

Netop vigtigheden af, at de offentlige ansatte kan leve op til politikernes målsætninger, er for Lars Qvistgaard fra AC et godt argument for, at ledelserne klædes bedre på i forhold til håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø.

Det kan undre, når man skal afrapportere sine resultater, at man så ikke skal fortælle, hvordan man har frembragt dem. Lars Qvistgaard, formand, AC

»Der er masser af management- og lederkurser, der handler om strategi og resultater, men meget få der fokuserer på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Men det bør indgå naturligt i den resultatstyring, vi oplever i dag, fordi det jo også handler om, hvordan vi kan implementere de politiske mål, der bliver sat for den offentlige sektor,« mener han.

Lars Qvistgaard har også hæftet sig ved, at private virksomheder ifølge regnskabsloven skal afrapportere om deres sociale ansvar, og hvordan deres medarbejdere har det. Men han har ikke set noget tilsvarende inden for den offentlige sektor.

»Det kan undre, når man skal afrapportere sine resultater, at man så ikke skal fortælle, hvordan man har frembragt dem,« siger han.

Måske kunne de gøre det lidt bedre

AC-formanden er heller ikke imponeret over den måde, som offentlige topledelser håndterer den årlige, strategiske opsamling på virksomhedens arbejdsmiljø, som den har pligt til ifølge arbejdsmiljøloven.

»I princippet er det topledelsen, der skal involvere sig i det. Men jeg tror ikke, det er det, der sker. Så man kan spørge sig selv, om de her topledelser bruger værktøjet godt nok. De kunne måske bruge det bedre, når både medarbejdere og ledere føler, at deres arbejdsmiljø er udfordret,« siger Lars Qvistgaard.