Offentlige forbund følger DR-konflikten tæt

Af

Konflikten i Danmarks Radio er endnu et slagsmål om Ny Løn, som derfor følges med stor interesse af andre faggrupper i det offentlige. De frygter, at de kommunale arbejdsgivere kan blive fristet af en »DR-model«, hvor tillidsrepræsentanternes indflydelse svækkes.

De fleste seere er tilsyneladende ligeglade med konflikten blandt journalisterne i Danmarks Radio, og det har heller ikke skabt de helt store overskrifter i aviserne, at den tidligere monopol-institution nu i tre uger kun har lagt sendetid til serier og film. Men ét sted er konflikten i hvert fald særdeles interessant, nemlig i lønmodtagerorganisationerne på det offentlige område.

citationstegnVi har betragtet de første tre år med Ny Løn som en prøveperiode, og der er klart nogle ting, som ikke har fungeret ret godt. Det har været Ny Løn Ultra i Danmarks Radio. MORTEN jAKOBSEN, tillidsmand på TV-Avisen

For mindre end et halvt år siden var de (amts)kommunalt ansatte i forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) igennem en runde stormfulde overenskomstforhandlinger, der var meget tæt på at kaste det kommunale Danmark ud i en arbejdskonflikt. Det store stridspunkt var lønsystemet Ny Løn, hvor en større del af den samlede lønpulje skal aftales og fordeles individuelt. Arbejdsgiverne ville udbygge systemet, mens specielt lønmodtagergrupper som lærere og pædagoger var stærkt skeptiske.

Og netop Ny Løn er kernen i konflikten mellem Danmarks Radio og de cirka 925 overenskomstansatte journalister organiseret i Dansk Journalistforbund. Ifølge en undersøgelse i fagbladet Journalisten stemte Danmarks Radios journalister først og fremmest nej til den foreslåede overenskomst, fordi »DR-modellen« vil begrænse tillidsrepræsentanternes indflydelse på lønforhandlingerne betydeligt.

06I DR-udgaven af Ny Løn skal tillidsrepræsentanterne nemlig ikke godkende resultatet af lønforhandlingerne med de enkelte medarbejdere, men blot en gang årligt orienteres om lønudviklingen og de enkelte medarbejderes løn samt have lejlighed til at drøfte principperne for lønforhandlingerne. Sådan er det allerede for de DR-medarbejdere, der er blevet ansat efter overenskomstfornyelsen i 1999, men de mere rutinerede medarbejdere skal først over på Ny Løn nu. Og derfor vil journalisterne nu have rettet op på tillidsrepræsentanternes manglende indflydelse.

»Vi har betragtet de første tre år med Ny Løn som en prøveperiode, og der er helt klart nogle ting, som ikke har fungeret ret godt. Det har været Ny Løn Ultra i Danmarks Radio,« siger Morten Jakobsen, der er tillidsmand på TV-Avisen.

Pædagoger støtter jounalister

Morten Jakobsen er indforstået med, at alle journalisterne skal over på Ny Løn i år, men han er utilfreds med, at ledelsen uden om tillidsrepræsentanterne kan trumfe igennem, hvilke medarbejdere der skal have tillæg. Det gælder specielt, fordi Ny Løn ifølge det forkastede mæglingsforslag skulle udgøre halvdelen af den samlede lønstigning, hvilket betyder, at den enkelte journalist kun er sikret en generel lønstigning på knap én procent om året – væsentligt mindre end den forventede inflation. Derfor frygter DR-journalisterne, at ledelsen blot vil forkæle studieværterne og de kendte reportere med personlige tillæg – som i øvrigt allerede udgør over en femtedel af lønnen for en gennemsnitsmedarbejder i DR – mens for eksempel nyansatte må nøjes med den garanterede lønstigning.

Det er netop tilsidesættelsen af tillidsrepræsentanterne, som får flere faglige organisationer på det kommunale arbejdsmarked til at følge DR-konflikten nøje. I kommuner og amter er tillidsrepræsentanterne med til alle forhandlinger om løntillæg, og der uddeles ikke et eneste tillæg, uden at tillidsrepræsentanten har godkendt det. Og sådan skal det vel at mærke blive ved med at være, mener formanden for pædagogernes forbund BUPL, Bente Sorgenfrey.

BUPL har derfor også sendt en officiel støtteerklæring til journalisterne og er glade for, at de tager kampen op med Danmarks Radio.

»Vi frygter jo også, at vores lønsystem skal udvikle sig i den retning, hvor tillidsrepræsentanterne mister indflydelse, og ledelsen bare kan diktere, hvem der skal have lønstigningerne,« siger Bente Sorgenfrey.

En pind til ligkisten

Bente Sorgenfrey er overbevist om, at de kommunale arbejdsgivere vil lade sig inspirere af de resultater, som Danmarks Radio får hevet hjem på Ny Løn. Og samme overbevisning har Dennis Kristensen, der er formand for det største fagforbund på det offentlige område, Forbundet af Offentligt Ansatte.

»Det er klart, at de kommunale arbejdsgivere holder godt øje med, hvordan sådan en halvoffentlig institution som Danmarks Radio håndterer Ny Løn. Og hvis DR kommer igennem med deres udgave af Ny Løn, har vi al mulig grund til at frygte, at arbejdsgiverne kommer med lignende krav over for os,« siger Dennis Kristensen.

Han gør det også helt klart, at lønmodtagerne under ingen omstændigheder vil acceptere, at tillidsrepræsentanterne mister indflydelse på uddelingen af løntillæg.

»Hvis det bliver et diskussionsemne, vil det blot blive en pind til Ny Løns ligkiste,« siger Dennis Kristensen.

Den fungerende formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Skanderborg-borgmester Aleksander Aagaard (V), forsikrer dog, at arbejdsgiverne ser tillidsrepræsentanterne som en vigtig medspiller i lønforhandlingerne, og at kommunerne ved de næste overenskomstforhandlinger i 2005 ikke vil stille krav om, at tillidsrepræsentanterne skal sættes ud af lønspillet.

Langsomt lønsystem

Men det er absolut ikke ensbetydende med, at Aleksander Aagaard slækker på ambitionerne for Ny Løn. Han lægger ikke skjul på, at han er inspireret af Danmarks Radio for så vidt angår andelen af Ny Løn i lønudviklingen. KL har nemlig aldrig lagt skjul på sit mål om, at Ny Løn skal udgøre halvdelen af medarbejdernes lønstigning. Tilsvarende lykkedes det ved forårets overenskomstfornyelse kun for arbejdsgiverne at få cirka en femtedel af de kommende års lønstigninger udmøntet gennem Ny Løn.

»Det går lidt for langsomt med udbygningen af Ny Løn efter min opfattelse. Jeg tror afgjort, at vi vil sigte endnu højere næste gang,« siger Aleksander Aagaard.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet har beskæftiget sig indgående med indførelsen af Ny Løn i det offentlige, og han tror heller ikke, at arbejdsgiverne ved de næste overenskomstforhandlinger i 2005 vil forsøge formelt at mindske tillidsmændenes indflydelse. Men derfor har fagforbundene alligevel al mulig god grund til at frygte, at tillidsrepræsentanternes rolle i lønforhandlingerne vil blive udhulet.

»Arbejdsgiverne havde ikke haft en jordisk chance for overhovedet at få indført Ny Løn, hvis de havde pillet ved tillidsrepræsentanternes aftaleret, og hvis de prøver det i 2005, vil det også give et ramaskrig. Men på længere sigt er det klart, at mange arbejdsgivere ser aftaleretten som en blokering for at bruge lønsystemet offensivt,« siger Flemming Ibsen.

Hvor løntillæggene i dag hovedsageligt gives efter nogle objektive kriterier, der gør det forholdsvis nemt for tillidsfolkene at holde styr på kollegernes lønudvikling, tror Flemming Ibsen, at arbejdsgiverne med tiden vil satse på mere individuelle og subjektive tillæg, der i praksis vil svække tillidsrepræsentantens indflydelse, selv om de stadig formelt skal godkende alle tillæg.