Offentlige chefer forgyldes

Af

Departementschefer og kommunaldirektører er i flere år steget over 100.000 kroner om året i løn. Lønfesten forarger flere fagforbund, fordi den kommer midt i en sparetid, hvor det offentlige er på skrump. Derimod mener andre, at lønstigningerne sikrer gode offentlige ledere.

BELØNNING Departementschefen i Miljøministeriet, Marianne Thyrring, blev belønnet med en lønstigning på 210.839 kroner. Christian Schønau, som er departementschef i Socialministeriet, fik 198.365 kroner ekstra for sit arbejde for de svageste. Det er blot nogle få eksempler på de lønstigninger, departementscheferne de seneste år har høstet.

Sammenlagt har cheferne i danske ministerier fået en lønstigning på 8,3 procent fra 2008 til 2009, og gennemsnitslønnen er nu 1.576.858 kroner om året. Det viser tal fra Personalestyrelsen.

Flere fagforbund har svært ved at se fornuften i de høje lønstigninger, der svarer til en halv årsløn for en rengøringsassistent. Hvorfor bliver topcheferne belønnet, så nogle tjener mere end landets statsminister, midt i en sparetid, hvor der tales om nulvækst og nedskæringer?

»Når FOA’s medlemmer ser de høje lønstigninger, bliver de rasende. Problemet er ikke, at cheferne får høje lønstigninger ét år. Problemet er, at det er hvert år. Når pengene går til lønstigninger til topcheferne, så betyder det lavere lønstigninger til den almindelige medarbejder og flere afskedigelser,« kritiserer Steen Parker Sørensen, forhandlingschef for FOA.

Pædagogernes fagforbund BUPL mener også, at lønfesten støjer – især når pædagogerne ikke er inviteret med til festen som gæster.

»Jeg har ikke noget imod, at nogle får mere i løn. Det skal pædagogerne også have! Men lønstigningerne forarger pædagogerne, fordi de kan se, at de selv er en del af et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor lønnen er lav. Når en gruppe får pæne lønstigninger, skal pengene findes andre steder i det offentlige budget,« siger Henning Pedersen, formand for BUPL.

Også kommunaldirektørerne har grund til at være tilfredse. Ifølge Det Fælleskommunale Løndatakontor fik de sidste år omkring 115.000 kroner i lønforhøjelse, og det er en pæn fremgang for tredje år i træk.

Kommunaldirektøren i Frederikshavn, Jane Wiis, mener, at kritikken af lønstigningerne er forfejlet.

»Jeg synes ikke, at jeg får en krone for meget. Som kommunaldirektør er jeg chef for en virksomhed med 6.000 ansatte. I en privat virksomhed ville man aldrig mene, at lønnen var for høj for en tilsvarende stilling,« siger Jane Wiis.

Åremålskontrakter sikrer høj løn

De høje stigninger for departementschefer, skyldes en gylden overenskomst, som blev vedtaget i foråret 2008, forklarer Finansministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen. Dengang fik alle statsansatte 9,87 procent i lønstigning over tre år. I efteråret 2008 brød finanskrisen løs, og kurserne raslede ned, men da var lønstigningerne hjemme.

»Hvis man mener, at departementschefernes lønstigninger er uretfærdige, så er det i hvert fald mere uretfærdigt i det private. I det offentlige er der mindre spænd i lønnen. De lave lønninger er højere, og de høje lønninger lavere end i det private,« konkluderer han.

Kommunaldirektører og departementschefer knokler, og blandt andet derfor har de fået den ekstra belønning, fortæller Lisbeth Lollike, direktør i Personalestyrelsen. Hun oplyser, at når enkelte departementschefer har hævet lønnen med omkring 200.000 kroner skyldes det, at de er forholdsvis nye på posten og ligger under deres chefkollegaer i løn.

Flere kommunaldirektører har også scoret en ekstra gevinst ved at sige ja til midlertidige kontrakter, som kan give lønstigninger på op til 30 procent. Ifølge Kommunernes Landsforening er åremålskontrakterne kommet på mode, fordi det giver dynamik og innovation, at kommunaldirektører ikke sidder evigt på posten.

»Hvis man går med til en midlertidig ansættelse, sætter man sit levebrød på spil. Lønstigningerne er på den måde et risikotillæg,« mener kommunaldirektøren Jane Wiis.

Igennem en årrække har der været en tendens til at aflønne de offentlige ledere stadig bedre, fastslår Niels Christian Westergaard Nielsen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, som har siddet i Lønkommissionen.

»Det er en fordel, når man skal rekruttere medarbejdere, for cheflønnen er et signal om, at det betaler sig at blive i det offentlige,« fortæller professoren.

Det giver heller ikke nødvendigvis splid på arbejdspladserne, at lønforskellen mellem chefer og medarbejdere er vokset, mener han.
»Undersøgelser viser, at det ikke skaber misundelse på arbejdspladsen, at chefen får mere i løn. Det sender også et signal om, at du selv stiger i løn, hvis du gør det rigtige.«

HK godtager også gerne de offentlige chefers lønstigning.

»Vi har ikke noget imod, at cheferne får en ordentlig løn. Det er også i medarbejdernes interesse, at man kan tiltrække de bedste ledere til det offentlige,« siger Bodil Otto, formand for HK Kommunal.

I opgangstider har medarbejderne dog bedre forståelse for, at chefen får lønstigninger, mener Flemming Ibsen, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

»Folk går op i, at de har en god ledelse – og har man det, er den pengene værd. Utilfredsheden kommer, når ledelsen er dårlig. Det strider mod folks retfærdighedsfølelse, når man forlanger mådehold af basispersonalet og forgylder cheferne,« siger han.

Det kan også være prekært, at nogle bonusordninger drejer sig om at effektivisere og dermed fyre medarbejdere. Departementschefer og nogle direktører i stat og kommuner bliver belønnet, hvis de når bestemte mål.

»Det er medarbejderne, som leverer varen, men lederne som får gevinsten. Man kunne sætte spørgsmålstegn ved, om kontrakterne burde omfatte et helt hold,« siger Flemming Ibsen.

DJØF – forbundet, som repræsenterer mange af toplederne – mener, at cheflønningerne i det offentlige burde være endnu højere. Godt nok har kommunaldirektører og departementschefer fået pæne lønstigninger, men de halter stadig efter det private.

»En ordentlig løn bevirker, at det offentlige i højere grad kan rekruttere ledere fra det private. Når det offentlige skal spare og styre så hårdt, er det nødvendigt med topdygtige ledere,« mener Per Hansen, formand for de offentlige chefer i DJØF.

Han anerkender, at det i en sparetid er ildeset at forlange endnu større lønstigninger, så de næste overenskomstforhandlinger bliver svære – også for cheferne.