Offentlige byggeopgaver accepterer løndumping

Af

Udenlandsk arbejdskraft kan frit dumpe lønnen ved offentlige byggerier. 93 procent af udbud sker uden krav om, at dansk lønniveau og arbejdsvilkår bliver fulgt. Samtidig er kontrollen med løndumping lemfældig og sanktionerne få. Regeringen vil nu have strammet kravene til offentlige opgaver.

Foto: Foto: Thinkstock.

HUL I LØNVÆRN Når det offentlige bygger skoler, daginstitutioner eller veje, stilles der sjældent krav om, at byggeriet skal ske til danske lønninger og arbejdsvilkår. Det er ellers kravet for både stat og regioner, mens kommunerne indtil videre har frit valg.

Men i 2.150 ud af 2.301 offentlige udbud på Konkurrence- og Forbrugerrådets udbudsdatabase, bliver løn, arbejdsvilkår og overenskomster ikke nævnt med et ord. Det viser Ugebrevet A4´s gennemgang af alle udbud inden for byggeri og tjenesteydelser i databasen fra februar til september i år.

Den beskedne brug af de såkaldte arbejdsklausuler på kun syv procent af de offentlige udbud, står i skarp kontrast til regeringens ønske om, at det offentlige skal gå forrest for at forhindre løndumping ved netop at stille krav om overenskomster ved udbud.

Særligt kommunerne bruger sjældent arbejdsklausuler. Alene i år har Ugebrevet A4 optalt 798 kommunale udbud uden krav om overenskomster på udbud.dk. For nylig viste en undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet, at 63 kommuner ikke automatisk bruger arbejdsklausuler.

Resultatet er blandt andet, at polske, tyske og slovenske arbejdere lovligt kan udkonkurrere dansk arbejdskraft, når det drejer sig om offentligt byggeri. Og det opdager fagbevægelsen sker flere steder.

Et eksempel er i Fredericia, hvor daginstitutionen Lucinahaven blev bygget sidste år. Pludselig var udenlandske håndværkere i fuldt sving med at lægge terrasse og gøre klar til legepladsen. Da 3F dukkede op, blev fagforeningen smidt væk fra byggepladsen og måtte ikke se lønsedler.

»Det kan ikke være rigtigt, at udlændinge skal gå her til lav løn, mens der er masser af ledige danske håndværkere, som risikerer at gå fra hus og hjem. Det er pisse ærgerligt,« mener Jan Holm, gruppeformand for Byggegruppen 3F i Fredericia.  

Kommunernes Landsforening afviser dog, at manglen på arbejdsklausuler er et stort problem. Og kontorchef Karsten Thysted garanterer, at kommunerne skrider ind, hvis de opdager ulovligheder.

»Halvdelen af kommunerne bruger arbejdsklausuler, hvor det er relevant. Nogle kommuner er så små, at de ikke har store byggerier, hvor det er oplagt at bruge arbejdsklausuler. Hvis en underentreprenør ansætter folk, der ikke betaler skat og praktiserer social dumping, skal det stoppes - jo før des bedre. Det vil ingen kommuner acceptere,« siger Karsten Thysted, kontorchef i KL.

Han peger på, at selvom mange kommuner ikke nævner arbejdsklausuler på udbud.dk, så er de mere udbredt, end tallene viser. Nogle offentlige myndigheder fortæller ikke om kravet i udbudsdatabasen, men oplyser det på deres egen hjemmeside eller i det udvidede udbudsmateriale.

Invitation til løndumping

Danmark tiltrådte ILO konventionen igennem FN i 1955, som netop slår fast, at ministerier og styrelser skal stille krav til at dansk løn, arbejdstid og arbejdsvilkår overholdes. Regioner og kommuner kan vælge at gøre det, men undersøgelsen dokumenterer, at det langt fra altid sker. Det ærgrer Lizette Risgaard, næstformand i LO.

»Det er utroligt skuffende. Det er jo nærmest en invitation til social dumping. Der er udenlandske firmaer, som endnu ikke har overenskomst, og der er danske firmaer, der skamløst udnytter dem som underentreprenører. De får jo en helt urimelig konkurrencefordel i forhold til de firmaer, der respekterer danske løn- og arbejdsvilkår. Det underminerer Danmarks beskæftigelse og økonomi. Det er skadelig kassetænkning af værste skuffe,« mener hun.

Dansk Byggeri afviser, at der bør være krav om at følge bestemte overenskomster.

»Den form for klausuler og tvang begrænser konkurrencen. Det gør byggeriet stift og ufleksibelt,« siger Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri.

Regioner glemmer dansk løn

Danske Regioner vedtog i 2008, at alle bygge- anlægsopgaver skulle følge ILO konventionen. Alligevel viser A4’s kortlægning af de mange offentlige udbud, at Regionerne har udbudt hele 31 opgaver, uden at nævne krav om ILO konvention med et ord.

»Det er en svipser, at det ikke lige er kommet med. Det burde have været nævnt,« fortæller tegnestueleder Kim Steen Pedersen fra arkitektfirmaet Nord, som står for udbuddet af 40 boliger i Skovbo og Bakkebo for Region Nordjylland.

Heller ikke da 21 træbroer på Bornholm skulle overfladebehandles for Region Bornholm, blev arbejdsklausuler nævnt.

»Det er ikke noget, som vi har været opmærksomme på skal skrives ind. Det er en undtagelse, og noget som normalt er med i alle større udbud,« fortæller Janus Tøttrup, bygningskonstruktør fra Broconsult, som står for udbuddet.

Danske Regioner forklarer, at krav om løn og overenskomst altid står i selve kontrakten.

»Det indgår ikke i selve udbuddet, men står i kontrakten under øvrige betingelser. Det er ikke noget, som vi skjuler. Man kan ikke handle med regionerne uden at skrive under på, at man følger overenskomsterne,« forklarer Jan Arnoldi, konsulent i Danske Regioner.

Men hvis regionerne glemmer at gøre tydeligt opmærksom på, at løn og arbejdsvilkår skal overholdes i udbudsmaterialet, kan de få problemer med at forlange det i kontrakten, fastslår Grith Skovgaard Ølykke, lektor med speciale i udbudsret på CBS.

»Man skal have kravet at vide, inden man afgiver sit tilbud. Ellers er det i strid med EU´s gennemsigtighedsprincip, der siger, at alle skal kende de forhold, som gælder for udbuddet. Hvis man ikke kender kravet inden, risikerer man at give et urealistisk bud,« forklarer hun.

Det skete i Sverige i 2004, hvor det lettiske firma Laval afgav et billigt bud på et skolebyggeri og efterfølgende gik konkurs, da det blev tvunget til at følge overenskomsten.

Store huller i kontrolnettet

Selv når et offentligt udbud indeholder en arbejdsklausul, er det langt fra en garanti mod løndumping. Københavns Kommune tjekker ikke, om kravene bliver overholdt, når det drejer sig om kommunens bygninger eller veje.

»Vi tager det som en selvfølge, at kravene bliver overholdt. Det er ikke sådan, at vi efterprøver det,« fortæller Pernille Bahnson, analysechef for Københavns Ejendomme. Kommunen tjekker dog, hvis de bliver opmærksomme på, at noget er galt og forlanger dokumentation af virksomhederne. Ofte er kommunen bygherre og kommer løbende på besøg på byggepladsen.

I regionerne tager man stikprøver, men hvor ofte man kontrollerer, om kontrakterne bliver overholdt, ved Jan Arnoldi fra Danske Regioner ikke.

Næstformand Lizette Risgaard i LO opfordrer det offentlige til at stramme kontrollen.

»Det er da for dumt ikke at kontrollere, at man får, hvad man betaler for. Det gør jo bare, at det firma, der får kontrakten, kan gå ud fra, at det ikke får konsekvenser, hvis man ikke leverer på det her område,« siger Lizette Risgaard.

Hun bakkes op af sekretaritatsleder i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet Gunde Odgaard. Han mener, det er nødvendigt at stille krav, kræve dokumentation og have en sanktion klar, hvis kontrakten bliver brudt.

 »Jo mere præcist man beskriver kravene, des lettere er det at vide, hvad der er rigtigt og forkert. Den bedste måde at undgå bøvl, ballade og social dumping er at forebygge. Samtidig skal der være en mulighed for at blive kontrolleret. Kontrol skal ikke være sådan noget, som kun sker, hvis man lige får tid,« mener han.

Få straffes for løndumping

Entreprenørselskabet Pihl & Søn har netop fyret en underentreprenør, da det kom frem, at de anvendte underbetalt arbejdskraft. Men det sker sjældent, at det får store konsekvenser for virksomheder at dumpe lønnen.

Professor i udbudsret Steen Treumer fra Københavns Universitet kender ingen sager, hvor brud på en arbejdsklausul er havnet i retten eller i Klagenævn for Udbud.

»Det er pudsigt, at der er så mange klausuler og så få sager. Man ophæver normalt ikke kontrakter og påberåber sig misligholdelse, hvis arbejdsklausulen er brudt. Jeg kender ingen tilfælde, hvor det er sket,« siger han.

Vejdirektoratet har haft enkelte hændelser, hvor dansk løn og overenskomst ikke blev fulgt, men virksomhederne mistede ikke ordren.

»I de enkelte tilfælde har entreprenøren med det samme taget initiativ til at få forholdene bragt i orden. Der vil være sanktioner i grove tilfælde, men indtil videre har Vejdirektoratet ikke været udsat for noget, som ikke kunne klares med en påtale på stedet,« siger Martin Østergaard, pressechef i Vejdirektoratet.

Ifølge kontrakterne kan Vejdirektoratet tilbageholde betaling til entreprenøren for at sikre de ansattes vilkår, men det har endnu ikke været nødvendigt.

Strammere regler på vej

Regeringen ønsker at øge brugen af arbejdsklausuler i det offentlige og sikre sig, at de faktisk overholdes. Et embedsmandsudvalg under Beskæftigelsesministeriet har netop foreslået, at det bliver lettere at kontrollere løn og arbejdsvilkår i kontrakterne. Samtidig skal Arbejdstilsynet kunne udskrive bøder, hvis en virksomhed ikke er registret i RUT-registret, og der således er større risiko for løndumping. Fagbevægelsen anbefaler dagbøder i byggeriet, når virksomheder ikke er anmeldt RUT-registret eller ikke overholder arbejdsklausulerne.