INNOVATION

Offentlige arbejdspladser stjæler hinandens gode idéer – men glemmer at undersøge, om de virker

Af | @journallan

Offentlige arbejdspladser genbruger i stor til hinandens innovative løsninger. Det viser nyt Innovationsbarometer for den offentlige sektor. Men under halvdelen af innovationerne bliver evalueret, og det spænder ben for, at endnu flere kan få gavn af nytænkning i det offentlige.

Der er masser at hente ved at genbruge andres gode, innovative løsninger. Nyt barometer måler for første gang innovationen i den offentlige sektor.

Der er masser at hente ved at genbruge andres gode, innovative løsninger. Nyt barometer måler for første gang innovationen i den offentlige sektor.

Foto: Scanpix/Sigrid Nygaard

Offentlige arbejdspladser stjæler med arme og ben fra hinanden. I hvert fald når det handler om innovative tiltag, som skal skabe bedre kvalitet og højere effektivitet i den offentlige sektor.

Et nyt Innovationsbarometer fra Center for Offentlig Innovation (COI) viser, at der i næsten tre ud af fire tilfælde er tale om helt eller delvis genbrug af andres løsninger, når offentlige arbejdspladser kaster sig ud i nye innovationsprojekter.

13 procent er direkte kopier, mens 60 procent af innovationerne er inspireret af andres løsninger og tilpasset den enkelte arbejdsplads.

Det er første gang, at der sættes tal på innovationen i den offentlige sektor i Danmark. Innovationsbarometeret er baseret på svar fra 1.255 kommunale, regionale og statslige arbejdspladser af alle slags.

Slides: Resultater fra Innovationsbarometeret
Kilde: Innovationsbarometeret, Center for Offentlig Innovation

Ole Bech Lykkebo, der er analysechef i COI, er positivt overrasket over, at de offentlige virksomheder i så stor stil kigger hinanden over skulderen i jagten på gode idéer.

»Der er masser at hente ved at genbruge andres gode, innovative løsninger. Man kan høste nogle lavthængende frugter ved at undgå at gå ned af de samme blindgyder, som andre har været igennem. Det betyder også, at udviklingsomkostningerne minimeres, så man får mere ud af skattekronerne. Og det har i sig selv stor værdi i en tid, hvor mange offentlige arbejdspladser oplever knaphed på ressourcer,« siger Ole Bech Lykkebo til Ugebrevet A4.

Han ser innovationsbarometeret som en effektiv mytedræber, når det gælder den offentlige virksomheders vilje og evne til at lære af hinanden.

»Hvis der findes nogle myter derude om, at offentlige arbejdspladser lukker sig om sig selv og kun interesserer sig for sine egne idéer og ikke vil lytte til andre, så kan vi i hvert fald punktere dem nu.«

Under halvdelen af projekterne evalueres

En forudsætning for at man kan genbruge andres gode idéer er, at man ved de eksisterer. Derfor vækker det knap så stor begejstring, at det kun er lidt over halvdelen – 56 procent - af de offentlige virksomheder, der gør noget aktivt for at sprede deres innovation til andre.

Og selvom kommuner, regioner og statslige institutioner gerne vil arbejde med nye innovative idéer, så kniber det også med at få evalueret, om de mange nye løsninger virker efter hensigten.

Under halvdelen - 44 procent - af innovationerne i den offentlige sektor er blevet evalueret. Det bekymrer Peter Dahler-Larsen, der er professor og leder af Center for Resultater, Evaluering, Måling og Effekt (CREME) ved Københavns Universitet.

»Det er ikke sådan, at jeg vil forlange, at 100 procent skal evalueres. Men under halvdelen er for lidt. Når vi taler om innovationer, der på en eller anden måde skal afprøve noget nyt, som man måske kan bruge i fremtiden, så vil der som regel være brug for en evaluering.«

»Det kan være fristende at falde ind i en tankegang, der lyder: ’Det her er nyt, og så er det godt.’ Men det vil jeg godt advare imod.«

Ifølge Peter Dahler-Larsen skal evalueringen tænkes ind helt fra starten af et innovationsprojekt. Hvis man først bekymrer sig om evalueringen, når projektet er slut, er det ofte for sent.

Man har måske ikke de nødvendige data til rådighed, og man har måske heller aldrig fået formuleret en klar målsætning for, hvilke succeskriterier man sigter efter.

Ingen vil lægge navn til en fiasko

Manglen på en klar målsætning og evaluering kan også skyldes, at de ansatte i den offentlige sektor ikke vil risikere, at en evaluering kan afsløre projektets manglende succes, vurderer Peter Dahler-Larsen.

»Nogle steder er man måske bange for at komme med for specifikke målsætninger, fordi det så bliver meget tydeligt, hvis det viser sig at være en fiasko. Og der er ingen i den kommunale verden, der vil lægge navn til en fiasko.«

»Her kan der godt være en større tolerance i private virksomheder og en accept af, at det måske kun er hver anden innovation, der bliver en succes,« siger han.

»Det ser ud til, at evaluering stadig er en flue, der flyver rundt og rammer innovationer lidt tilfældigt.« Peter Dahler-Larsen, professor, Center for Resultater, Evaluering, Måling og Effekt (CREME) ved Københavns Universitet

Også Ole Bech Lykkebo fra Center for Offentlig Innovation ser det som en stor udfordring at få de offentlige arbejdspladser til at have større fokus på at evaluere projekterne.

»Man taber meget ved ikke at evaluere, for helt grundlæggende er det usikkert, hvilken effekt man har opnået.«

Han påpeger, at det samtidig blot er hver niende af de evalueringer, der rent faktisk bliver lavet, som har undersøgt borgere og/eller virksomheders erfaringer med innovationsprojektet

»Ganske meget af det, den offentlige sektor gør, er borger- eller virksomhedsrettet. Så det bekymrer mig lidt, at det er så sjældent, at man inddrager borgere og virksomheder i evalueringen. Det må vi kunne gøre bedre,« siger Ole Bech Lykkebo.

Derudover fremhæver professor Peter Dahler-Larsen, at de offentlige virksomheder, der har en selvstændig innovationspolitik, ikke af den grund er mere tilbøjelig til at evaluere deres projekter.

»Det ser ud til, at evaluering stadig er en flue, der flyver rundt og rammer innovationer lidt tilfældigt. Der er ikke nogen egentlig systematik i den måde, man arbejder med evalueringer på,« konkluderer han.

Klagerne i Roskilde

Manglende evalueringer er også en medvirkende årsag til, at en stor del af de innovative projekter aldrig når ud til andre. Omvendt er der stor interesse for at genbruge de innovationer, som rent faktisk kan fremvise positive resultater. 

Det har man oplevet på nærmeste hold i Roskilde Kommune, hvor man har haft stor succes med et forsøg med såkaldt klagedrevet innovation.

Efter at man indførte en ny behandling af klagesager på beskæftigelsesområdet i 2015, har kommunen halveret tidsforbruget på klager på beskæftigelsesområdet. Samtidig er antallet af klager faldet med næsten en fjerdedel.

»Da vi startede med pilotprojektet havde vi nogle helt klare mål og nedslagspunkter, som vi samler op på undervejs.« Pernille Kapler Andersen, specialkonsulent, Roskilde Kommune

Før blev borgernes klager altid behandlet skriftligt, og en klage bevægede sig typisk gennem seks til ni led, før Roskilde Kommune vendte skriftligt tilbage.

Nu kontakter man i stedet klageren mundtligt, hvorefter man samler de relevante medarbejdere og vender hurtigt tilbage til borgeren.

»Vi har skiftet fokus, så vi bruger tiden på dialog med borgeren frem for dialog om borgeren. Ofte handler det lige så meget om, at borgeren har brug for at føle sig hørt og have mulighed for at sige sin mening, som den egentlige klage,« fortæller Pernille Kapler Andersen, specialkonsulent i Roskilde Kommune.

I Roskilde er man nu gået i gang med at udbrede systemet til klagesager på alle kommunens områder. Men også en stribe andre kommuner og NaturErhvervstyrelsen vil gerne arbejde videre med metoden.

Og her har Roskilde Kommunes løbende evalueringer og positive tilbagemeldinger fra borgere været en god måde at få andre overbevist om projektets potentiale.

»Da vi startede med pilotprojektet havde vi nogle helt klare mål og nedslagspunkter, som vi samler op på undervejs. Så vi har et klart billede af, hvad vi opnår med det,« siger Pernille Kapler Andersen.

Skarpe på at følge op

Hos NaturErhvervsstyrelsen hørte fuldmægtig Martin Thuesen første gang om klagesystemet gennem et såkaldt spredningsnetværk under Center for Offentlig Innovation.

»Det var ikke fordi, at vi var direkte på jagt efter at gøre noget ved klagehåndteringen. Men da vi hørte om projektet i Roskilde, lød det som om, at det også kunne være noget for os. Vi har også borgerhenvendelser og egentlige klager, som tager en del tid. Så hvis vi kan tage noget af det i opløbet ved at tale direkte med borgerne, vil det være til gavn for alle parter,« siger Martin Thuesen.

NaturErhvervsstyrelsen vil i første omgang teste klagesystemet af på enkelte afdelinger i løbet af 2017. Og her vil den løbende evaluering også komme til at spille en afgørende rolle.

»Det er klart, at vi skal være meget skarpe på at følge op og evaluere på de test, vi laver, så vi tidligt kan tage stilling til, hvad det har givet os at gøre noget på en anden måde, og om vi eventuelt skal udbrede det,« siger Martin Thuesen.

Alle får noget ud af det

Tilbage i Roskilde Kommune glæder Pernille Kapler Andersen sig over den store interesse for at genbruge deres system til klagehåndtering.

»Det er vi da på en eller anden måde stolte af. Udover at det giver os noget profilering, synes jeg også, det er vigtigt, at det kan komme andre til gavn, når man går ind og udvikler i det offentlige, for vi arbejder jo med skatteydernes penge.«

Samtidig har arbejdet med at sprede klagesystemet til andre offentlige arbejdspladser været med til at gøre klagehåndteringen i Roskilde endnu bedre.

»Når jeg er ude og fortælle om klagedrevet innovation, så genbesøger jeg på en måde vores innovationsprojekt. Det gør også, at jeg får nogle nye idéer og inputs med hjem, som kan være med til at kvalificere det, vi arbejder med,« siger Pernille Kapler Andersen.

»Det handler ikke bare om, at nogen giver, og nogen tager. Den, der deler, får også noget ud af det.« Ole Bech Lykkebo, analysechef, Center for Offentlig innovation

Netop den erfaring er helt afgørende, hvis man skal have flere offentlige arbejdspladser til at kaste sig ind i arbejdet med at sprede de innovative løsninger, lyder det fra analysechef Ole Bech Lykkebo i Center for Offentlig Innovation.

»Det handler ikke bare om, at nogen giver, og nogen tager. Den, der deler, får også noget ud af det. For når andre begynder at videreudvikle på en innovation, så får man deres erfaringer gratis retur. Og deres løsninger kan måske være med til at gøre din innovation endnu bedre.«

Se alle resultaterne fra Innovationsbarometeret på http://innovationsbarometer.coi.dk/