Offentlige arbejdsgivere er fedtede med julegaver

Af | @GitteRedder

Håndklæder, fladskærme, købmandskurve og portvin er blandt de værdsatte julegaver, som stort set alle privatansatte lønmodtagere får af deres arbejdsgiver. Men ansatte i den offentlige sektor får sjældent julegaver og må også selv betale for julefrokosten, viser ny undersøgelse. De offentligt ansatte går glip af julefryns for millioner af kroner, og fagforbundet FOA efterlyser større medarbejderpleje.

HO HO HO Julemanden springer over de fleste børnehaver, plejehjem, politistationer og sygehuse, når han deler julegaver ud. Kun godt hver tredje ansatte i den offentlige sektor får en julegave fra arbejdsgiveren, mens 9 ud af 10 ansatte i private firmaer bliver begavet i anledning af julen. Det viser en ny undersøgelse om julegaver og julefrokoster, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen viser også, at det heller ikke er hos social-og sundhedshjælpere, pædagoger og sygeplejersker, julemanden afleverer de dyre gaver. Hver fjerde af de ansatte i kommuner og regioner, der er så heldige at få en julegave fra arbejdsgiveren, får en julegave til under 100 kroner.

Til gengæld er en julegave under 100 kroner et særsyn på det private arbejdsmarked, hvor kun 2 ud af 100 får en julegave til den værdi. Flertallet af de privatansatte får julegaver til over 300 kroner, og hver sjette privatansatte får julegaver i den dyre ende til over 500 kroner.

Men uanset om julegaven består af en frossen and, en købmandskurv med vin og chokolade eller et gavekort til Magasin, bliver medarbejderne glade, viser A4-undersøgelsen. Det er ikke gavens størrelse, men den store anerkendelse fra arbejdsgiverens side, der betyder noget. For over halvdelen af lønmodtagerne betyder julegaven rigtig meget eller meget, mens den for godt hver tredje medarbejder betyder lidt. Kun 7 ud af 100 lønmodtagere svarer, at julegaven fra arbejdsgiveren ingenting betyder overhovedet.

Et tiltrængt skulderklap

Julefrynsen kommer altså ikke alle på det danske arbejdsmarked til gode, og det er især noget, der falder de offentligt ansatte for brystet. Udover at være lavtlønnede på arbejdsmarkedet skæver de også til, hvordan privatansatte får høj løn, fryns og skattefrie julegaver.

Aase Pedersen, fællestillidsrepræsentant for over 2.000 HK-ansatte på Aarhus Universitet, fortæller, at hovedreglen på universitetet er, at de ansatte ikke får julegave. Alligevel betaler nogle ledere på universitetet af egen lomme for julegaver til medarbejdere i deres afdeling.

»Det er mig en gåde, at en offentlig virksomhed ikke giver julegaver. For alle ansatte opfattes en julegave som et skulderklap for et godt stykke arbejde. Uanset om det er en billig eller dyr julegave, er den en symbolsk og værdsat tak for din indsats i år. Faktisk vil en julegave betyde mere tilfredse og gladere medarbejdere og dermed også en mere motiveret arbejdskraft,« fastslår Aase Pedersen.

De nyansatte medarbejdere på Aarhus Universitet undrer sig ifølge Aase Pedersen ofte over, at de ikke får julegaver på deres nye arbejdsplads. De skal lige vænne sig til, at staten er så nærig en arbejdsgiver.

Tillidsrepræsentant for 30 social- og sundhedsassistenter på Aabenraa Sygehus Agnes Schneidereit tilhører den minoritet på det offentlige arbejdsmarked, der får en julegave med hjem hvert år i ugen op til jul. Sidste år var det en Stelton brødpose og forrige år lyseholdere.

»Det er slet ikke store julegaver, men de fleste bliver glade for den påskønnelse af deres arbejdsindsats, som ligger i julegaven. Men der er også de få, der griner af gaven og siger, at hvis det ikke kan være mere, kunne man lige så godt lade være,« siger Agnes Schneidereit og understreger, at hun som tillidsmand mener, julegaven har stor symbolsk værdi for de ansatte.

For Karen Stæhr, sektorformand for social- og sundhedsassistenterne i de offentligt ansattes forbund FOA, er det aldeles uforståeligt, at kommuner og regioner som arbejdsgivere ikke prioriterer julegaver på budgettet.

En julegave er ifølge Karen Stæhr en lille ting, der betyder meget for den enkelte medarbejder og opfattes som en vigtig påskønnelse.

»Det er ejendommeligt, at de offentlige arbejdsgivere er så rigide, at de fastholder ikke at ville bruge skattekroner til julegaver til de ansatte. På det offentlige arbejdsmarked er det svært at rekruttere og fastholde medarbejdere, og en julegave er en af mange ting, der anerkender folks arbejdsindsats,« fastslår Karen Stæhr.

Set fra FOA’s synsvinkel er det meget kortsigtet af de offentlige arbejdsgivere at spare på julegavebudgettet.

»De fleste private virksomheder har for længst indset, at medarbejderpleje er vigtig også op til jul,« siger Karen Stæhr.

Signalværdier større end prisen

At julegaver er vildt populære hos medarbejderne, måtte administrerende direktør i Post Danmark Helge Israelsen sande, da han i september meldte ud, at de godt 27.000 ansatte måtte vinke farvel til firmaets julegave i år. Den dårlige økonomi i Post Danmark fik den øverste direktion til at beslutte at spare gaven væk.

Men de ansatte i posten brokkede sig så højlydt, at Helge Israelsen en måned senere foretog en kovending for at sikre julestemningen hos de postbude, der skal bringe juleposten ud. Og ifølge fællestillidsmand og medlem af Post Danmarks bestyrelse Peter Madsen var det en klog beslutning:

»Jeg oplever sjældent, at julegaverne kommenteres og roses, men da meldingen lød, at det blev en jul uden julegaver, kom der rigtig mange negative reaktioner. Folk var virkelig utilfredse og fandt det urimeligt, at julegaven blev sparet væk, når de har fortjent den,« siger Peter Madsen.

Postbudenes fællestillidsmand mener heller ikke, at det var det rigtige sted at spare i krisetider.

»Signalværdien af en julegave til medarbejderen er større end det, den koster virksomheden. Hvis man skærer julegaven væk i den tro, at folk får forståelse for arbejdspladsens trængte økonomi, tager man fejl. Det virker stik imod hensigten, og folk mister motivationen og bliver kontrære,« siger Peter Madsen.

Julegaven i Post Danmark er altid omgærdet af stor hemmelighed, og derfor kan Ugebrevet A4 ikke få at vide, hvad julemanden i skikkelse af Helge Israelsen begaver medarbejderne med i år. Men sidste år var det ifølge Peter Madsen håndklæder af god kvalitet, som hans kone i hvert fald blev utroligt glad for.

Godt 6.000 ansatte i den danskejede globale koncern Danfoss får i år en stor Delsey kuffert i julegave. Og 2.000 efterlønsmodtagere og pensionister, der tidligere har arbejdet i Danfoss, får også flotte julegaver af deres tidligere arbejdsgiver. Stabsdirektør i Danfoss Ole M. Daugbjerg fortæller, at julegavetraditionen på virksomheden er urørlig.

»Uanset hvilke skærmydsler og tumult, der har været i løbet af året, er det rart at blive værdsat op til jul. Vi er glade for vores medarbejdere og vil gerne anerkende deres indsats med blandt andet julegaven. Samtidig er julegaven et symbol på, at Danfoss er noget, vi er fælles om, og derfor er julegaven ens for alle fra den ufaglærte til vicedirektøren,« siger Ole Daugbjerg.

En netop offentliggjort undersøgelse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv viser, at den gennemsnitlige julegave i et privat firma i år koster 430 kroner. Det er lige under de 500 kroner, som skattevæsenet tillader, at en firmajulegave må koste, uden at den beskattes. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger vil de mange firmajulegaver samlet set koste private virksomheder 740 millioner kroner i år.

Julefrokosten hitter

En anden indgroet tradition på arbejdspladsen er den årlige julefrokost med sild, snaps, dans på bordene og gevaldige tømmermænd dagen derpå. Ugebrevet A4’ s undersøgelse viser, at danskerne elsker at fulde sig med kollegerne til årets julebrag. På 85 procent af danske arbejdspladser er der arrangeret julefrokost i år, og kun 11 procent af de beskæftigede lønmodtagere angiver, at der ikke arrangeres julefrokost i deres virksomhed.

Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra A4 i 2003 er julefrokoster dog knap så hyppige i dag som for fire år siden, hvor 89 procent af lønmodtagerne svarede, at der var arrangeret julefrokost.

Akkurat som de offentlige arbejdsgivere er påholdende med julegaver, er de det også med julefrokosterne.

? De offentligt ansatte må som hovedregel selv punge ud. Mere end hver anden pædagog og folkeskolelærer betaler selv hele julefrokosten, og kun hver femte offentligt ansatte får en julefrokost på firmaets regning.

? Blandt de privatansatte får næsten 7 ud af 10 – 67 procent – betalt julefrokosten af arbejdsgiver, og kun otte procent betaler selv hele gildet.

? Godt halvdelen af lønmodtagerne vurderer, at en julefrokost giver et bedre arbejdsklima på arbejdspladsen. Kun 3 ud af 100 mener, at den gør arbejdsklimaet dårligere.

? De forskellige faggrupper betragter julefrokosternes betydning for arbejdsklimaet vidt forskelligt. Mest begejstrede for den gode stemning efter en julefrokost er butiksansatte og akademikere, mens håndværkerne ofte ikke kan se nogen forskel.

? Julefrokosternes rygte overgår virkeligheden. Næsten 7 ud af 10 lønmodtagere har aldrig oplevet konflikter på deres arbejdsplads efter en julefrokost. Hver fjerde har sjældent eller indimellem oplevet kriser som følge af en julefrokost.

Arbejdsgivere, der tvivler på, at penge til medarbejdernes julegaver og julefrokoster er givet godt ud, kan godt droppe enhver tøven. Tre ud af fire lønmodtagere oplever større arbejdsglæde og tilknytning til arbejdspladsen, hvis arbejdsgiveren bruge penge på den særlige julekultur. Ja, medarbejderne kan næsten ikke få nok af julestads og værdsætter også de juletræsfester for de ansattes børn og børnebørn, der arrangeres på mange arbejdspladser.

Næsten hver femte arbejdsplads inviterer de ansattes familier til juletræsfest, hvor børnene får en godtepose med hjem.