Offentlig service i frit fald

Af | @IHoumark

Det er blevet dårligere at komme på sygehuset eller i skolen. Det synes hver anden af de ansatte i den offentlige sektor ifølge ny undersøgelse. Hvis man vil have bedre offentlig service, bør man fyre nogle akademikere og få flere folk i marken til at betjene borgerne, mener professor.

OFFENTLIGT FORFALD På fem år er behandlingen af patienterne på sygehusene blevet dårligere. Børnene har fået en ringere skoletid. De ældre får mindre opmærksomhed. Kort sagt går det nedad bakke med den offentlige service.

Det er den kontante melding fra hver anden af de offentligt ansatte i en undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Kun hver femte offentligt ansatte synes, at betjeningen af borgerne er blevet bedre de seneste fem år.

Blandt ansatte i det offentlige er de mest frustrerede dem, der er i nærkontakt med borgerne. Således mener næsten tre ud af fire af sosu’erne (social- og sundhedsassistenter/hjælpere), at de giver ældre og syge en ringere håndsrækning i dag end for fem år siden.

Det er udtryk for stor frustration, når folk i omsorgsektoren i den grad mener, det kniber med hjælp til de plejekrævende. Det mener sektorformand for sosu’erne i fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Karen Stæhr.

»Sosu’erne har alt for lidt tid og mulighed for at udføre arbejdet hos borgerne og patienterne, som de gerne vil. Det frustrerer dem,« siger Karen Stæhr.

Andre af frontmedarbejderne i det offentlige udtrykker også stor frustration. 6 ud af 10 pædagoger oplever, at de små borgere i børnehaver og fritidshjem har en dårligere hverdag nu end for fem år siden. Formand for forbundet for pædagoger og klubfolk BUPL Henning Pedersen siger:

»Der er to primære årsager til vores medlemmers oplevelse af at give dårligere service. I nogle kommuner har der de senere år været deciderede besparelser på børne/unge-området. Det har betydet færre personaletimer eller ringere tilbud, for eksempel afskaffelse af madordninger. Den anden årsag er, at pædagogerne oplever, de har fået flere opgaver – blandt andet administrative – som går ud over den tid, de gerne vil tilbringe sammen med børnene og de unge,« siger Henning Pedersen.

Det er et udtryk for dårlig styring af det offentlige og en forståelseskløft, når »ekspedienterne« i den offentlige servicebutik vurderer, at »kunderne« får dårligere betjening. Det mener professor i offentlig forvaltning Tim Knudsen fra Københavns Universitet. Han ser et stort skel mellem DJØF’erne (jurister, økonomer og andre akademikere) på kontorerne og så fodfolket på blandt andet plejehjem og skoler.

»Der sker en »DJØF’isering« af hele den offentlige sektor. Der er kommet et stort lag af akademikere, der sidder og konstruerer kontrol- og styringssystemer over for markarbejderne – altså de medarbejdere, der er i direkte kontakt med borgerne. Akademikerne mener, at de laver et pragtfuldt arbejde, mens dem med direkte kontakt til borgerne ikke kan se meningen med flere mål, mere dokumentation, kontrol og evalueringer, der tager tid fra kerneopgaverne,« siger Tim Knudsen.

Han mener, at man for at opnå bedre betjening af borgerne bør skrue ned for DJØF’iseringen. Både politikere og embedsværk bør i stedet foretage et markant sporskifte og vinke farvel til de seneste årtiers koncept om »new public management«. Det er en ledelsesfilosofi, der kort fortalt går ud på at markedsgøre den offentlige sektor og herunder i højere grad måle og styre de ansatte.

»For min skyld kunne man godt fyre mange af akademikerne i det offentlige. Og hvorfor ikke starte med at fyre halvdelen af de ansatte i Videnskabsministeriet? Jeg er jo blevet markarbejder på den måde, at jeg har flere hierarkiske lag over mig i form af ministeren, ministeriet, bestyrelsen, rektor, dekan og institutlederen. Jeg oplever – som mange sosu’er nok også gør – at der er alt for mange, der vil styre mit arbejde og ikke give mig frihed til at udfolde min faglighed,« siger Tim Knudsen.

Sektorformand i FOA Karen Stæhr bekræfter professorens tese om hjemmehjælpere, der er trætte af at blive styret ned til mindste detalje og konstant målt.

»Som et led i markedsgørelsen af omsorg vil kommunerne gerne have styr på, hvor mange ressourcer der bliver brugt på de ældre. Det har givet sosu’erne et voldsomt papirarbejde. Det er frustrerende for dem, for de er uddannet til at yde omsorg og vil faktisk gerne bruge deres uddannelse,« siger Karen Stæhr.

Den offentlige sektor er syg

Det er ikke blot de ansatte i det offentlige, som beretter om nedadgående service. En undersøgelse udført for A4 for et halvt år siden viste, at 47 procent af danskerne mener, at kvaliteten af den offentlige service er blevet dårligere siden VK-regeringen trådte til i 2001. Kun 16 procent mener, servicen er blevet bedre.

Når både »kunderne« og »ekspedienterne« i den offentlige servicebutik oplever nedadgående service, hænger det meget sammen med negativ presseomtale eksempelvis af svigt på sygehuse og overgreb på bosteder. Sådan lyder forklaringen fra professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen. Han ser dog også resultatet af A4’s undersøgelse som symptom på alvorlig sygdom i systemet.

»Hjemmehjælpernes, lærernes og pædagogernes negative vurdering af servicen kan ses som et udtryk for mangel på gejst i den offentlige sektor. Og mangel på glæde ved at gå på arbejde er et dybt alvorligt problem, især når man har med mennesker at gøre,« siger Christoffer Green-Pedersen.

I A4’s undersøgelse er de offentligt ansatte blevet spurgt om, hvad der skal til for at forbedre servicen til borgerne. Adspurgt om det vigtigste tiltag fordeler de 1.995 deltagere i undersøgelsen sig primært på tre næsten lige store grupper: Højere lønninger til de ansatte (25 procent), flere medarbejdere (24 procent) og mindre papirarbejde (22 procent). Resten vil prioritere andre indsatser som bedre ledelse eller mere uddannelse.

Højere løn er ikke løsningen

De offentligt ansatte har sat næsen op efter at få markant mere ind på lønkontoen som resultat af de igangværende forhandlinger om nye overenskomster. Men højere lønninger er ikke det bedste svar, når det gælder om at forbedre borgerservicen. Det mener professor Tim Knudsen.

»Det er på baggrund af en manglende analyse af situationen, når så mange offentligt ansatte peger på højere løn som det vigtigste for at opnå bedre service. På den ene side betyder højere løn større prestige og mere selvværd, men på den anden side kan det bruges af arbejdsgiveren til at sige: »Så må I rende endnu stærkere«. Lønstigninger er et tveægget sværd,« siger Tim Knudsen og fortsætter:

»I stedet for at bruge en masse penge på at give de offentligt ansatte mere i løn, vil det være mere effektivt at vise dem større tillid og nedskære kravene til dokumentation. Det er her, politikerne skal begynde. Markant mere i løn vil blot være at tisse i bukserne for at holde varmen.«

Professor Christoffer Green-Pedersen har nogenlunde samme analyse:

»Hvis jeg var politiker og skulle forbedre den offentlige service, ville jeg ikke som det første sætte ind med højere løn. Selv om sosu’erne – helt urealistisk – får et par tusind kroner mere om måneden, så tror jeg ikke, at det vil betyde så meget for deres arbejdsindsats,« siger Christoffer Green-Pedersen.

Næsten tredje af sosu’erne (31 procent) mener ifølge A4’s undersøgelse, at højere løn er det vigtigste for at sætte deres service i vejret. Nogenlunde samme andel (32 procent) synes imidlertid, det vigtigste er at bruge mindre tid på papirarbejde.

Sosu’ernes formand Karen Stæhr mener, at professorerne undervurderer betydningen af løn:

»De og politikerne taler meget om, at »hvis bare vi stiller færre krav om papirarbejde, så bliver alle i den offentlige sektor glade«. Men nu kan du altså ikke betale hverken husleje, mad eller børnenes institutioner ved, at man fjerner noget papirarbejde. Det kan man derimod med højere løn. Og du kan heller ikke skabe større anerkendelse af faget og give de unge mere lyst til at søge ind i det ved at fjerne papirarbejde. Der er brug for en kombination af flere tiltag, hvis de ældre og syge skal have bedre service,« siger Karen Stæhr.

Ifølge A4’s måling tror andre i den offentlige sektor også på højere løn som vigtigste bidrag til bedre service. Det gælder blandt andre togførere og chauffører. 28 procent af dem mener, at det vigtigste er højere løn. Andenpladsen på deres prioriteringsliste går til flere medarbejdere på området, som får opbakning fra 20 procent. Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, forstår godt togførernes prioritering.

»For at skaffe en ordentlig service over for kunderne har vi brug for en langt bedre bemanding i togene. Men med de lønninger, som DSB i dag kan tilbyde, så er det altså forbasket svært at tiltrække velkvalificeret personale,« siger Ulrik Salmonsen.