Offentlig sektors image i frit fald

Af | @MichaelBraemer

Flertallet af danskere mener, at kvaliteten af den offentlige service er blevet dårligere i løbet af de seneste fem år, viser ny måling. Trods kvalitetsreform er befolkningens utilfredshed med den offentlige sektor vokset for andet år i træk, og denne gang er det markant. Samfundsforsker kalder det en dramatisk drejning.

FORVÆRRING Forsømte ældre, nedslidte skoler og alenlange ventelister til sygehusene. Det ser ud til at være et dominerende billede af dansk velfærd anno 2008. Danskerne ser i hvert fald stadig mere kritisk på kvaliteten af den offentlige service. De fleste af os mener nu, at kvaliteten af velfærdsydelserne er blevet dårligere i løbet af de seneste fem år.

Helt nøjagtigt ser 53 procent i dag negativt på udviklingen i den offentlige sektor mod 45 procent for to år siden og 47 procent for et år siden. Det viser en meningsmåling, som Capacent Epinion har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 1.890 repræsentativt udvalgte danskere. Kun 15 procent mener ifølge undersøgelsen, at den offentlige service er blevet bedre sammenlignet med for fem år siden.

Værst er det gået ud over skolernes omdømme det seneste år. Andelen af danskere, der mener, at kvaliteten af folkeskolen er blevet forringet i forhold til for fem år siden, er på bare ét år steget med 11 procentpoint fra 34 til 45 procent.

Men næsten lige så meget ned ad bakke er det gået med både sundhedsvæsenets og daginstitutionernes image. I dag mener henholdsvis 54 og 43 procent af danskerne, at kvaliteten på sygehusene og i børnehaverne er blevet dårligere end for fem år siden – i begge tilfælde en stigning på ni procentpoint i forhold til vurderingen for et år siden.

Kun ældreplejen holder stand og undgår yderligere tab af image, men det er næppe noget, de er stolte af i sektoren. For ældreplejen er fortsat det område, hvor danskerne mener, at der sker den største kvalitetsforringelse i disse år. Nøjagtig som sidste år siger 61 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at kvaliteten af ældreplejen er blevet dårligere sammenlignet med for fem år siden.

Det er bemærkelsesværdigt, at den markante forværring af danskernes i forvejen kritiske syn på den offentlige sektor er indtruffet samtidig med den kvalitetsreform, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterede på Venstres sommergruppemøde i august for to år siden. Ifølge nyhedsbureauet Ritzau var en vigtig årsag til statsministerens skridt Ugebrevet A4’s første meningsmåling af danskernes syn på kvaliteten af den offentlige sektor.

Langsom udhuling af velfærden

De holdninger, der kommer frem i undersøgelserne, er ikke nødvendigvis udtryk for, at der reelt er sket en forringelse af kvaliteten i den offentlige sektor. De adspurgte behøver ikke at have været personligt i kontakt med de velfærds­ydelser, der spørges til. De kan basere deres vurderinger på, hvad de har set og hørt fra venner og familie eller i medierne.

Politisk ordfører for Socialdemokraterne Henrik Sass Larsen er imidlertid ikke i tvivl om, at danskerne rammer plet i deres vurdering.

Han mener, at vi er vidne til stadigt tydeligere konsekvenser af en systematisk udsultning af den offentlige sektor. Den har den borgerlige ­regering praktiseret helt bevidst, siden den kom til i 2001, for at nedbryde velfærdssamfundet og i stedet fremme private alternativer til den offentlige service, mener han.

»De siger: Vi kan ikke gøre det i ét hug, for så vil de ikke stemme på os. Men så kan vi bare langsomt udhule kvaliteten og få ryddet markedet, så der kommer konkurrencefordele til de private. Og så er man i gang med at nedbryde det, man ikke vil have. Vi har advaret om det siden 2001. Nu er konsekvenserne meget tydelige, og det vil slå igennem på flere områder,« siger Henrik Sass Larsen.

Det er ikke den forklaring, man får fra socialordfører for Venstre Ellen Trane Nørby. Hun ser de dårlige tal som en naturlig konsekvens af et forår, der har været præget af massive strejker på det offentlige område, og et stort efterslæb på sundhedsområdet med ventelister og suspendering af behandlingsgarantien.

»Det er også et forår med forældre, der har været præget af ikke at kunne aflevere deres børn i daginstitutioner, og ældre, der i flere måneder ikke fik hjælp og den normale service med leverancer af mad. Det, tror jeg ikke, kun har smittet af på dem, det berørte, men på alle danskeres opfattelse af, hvordan det står til. Dertil kommer jo hele debatten om, at der mangler hænder – sygeplejersker, læger, pædagoger og folk til at tage sig af de ældre,« siger hun.

Henrik Sass Larsen er med på mandskabsmanglen og dens betydning for den offentlige sektors image, men synes ikke, at en repræsentant for et regeringsparti skal bruge det som undskyldning:

»Det er jo dem, der har skabt et system, hvor man overkompenserer private hospitaler, så de har en bedre forretning, og sørger for, at der ikke er nok offentlige sygeplejersker og læger.«

Større problemer end som så

Professor i politisk sociologi ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen konstaterer, at oplevelsen af, at det står skidt til i den offentlige sektor, er rimeligt entydig. Men han har ikke en tilsvarende entydig forklaring på, hvorfor danskernes syn på velfærdsydelserne er forværret så markant det seneste år.

Forårets konflikt ligger lige for som forklaring, men hvis det skulle være den eneste, ville det især være gået ud over vurderingen af sundhedsvæsenet, mener han.

»Meget taler for, at problemerne er større end som så, og at regeringen er forfulgt af en generel misstemning i forhold til, hvordan den offentlige sektor fungerer. Hvad årsagerne er, kan man kun gætte på. Men hele mediedebatten og sommerens forhandlinger om kommunernes økonomi, der har ført til mange beklagelser fra kommunernes side over, at de ikke kan varetage deres opgaver forsvarligt, kan spille ind,« siger han.

Kvalitetsreformen af den offentlige sektor kan ifølge Jørgen Goul Andersen også have virket modsat regeringens hensigt med den, fordi den fik mobiliseret en opmærksomhed på kvaliteten i det offentlige og vakt nogle forventninger, som danskerne ikke føler er blevet indfriet:

»Vores undersøgelser viser, at vælgerne knapt nok opfangede reformen, og den styrkede heller ikke regeringens omdømme på velfærden. Bag­efter var den almindelige opfattelse i befolkningen formentlig, at der ikke kom noget ud af den. Der har ikke været noget, der var synligt i medierne.«

Valgforsker og lektor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har set samme holdning hos vælgerne. Endda i en grad, hvor han ikke tror, at reformen overhovedet spiller ind i deres syn på den offentlige sektor.

»Kvalitetsreformen var død allerede fra før valget. Ingen vidste, hvad den indebar. Det var en masse penge, der blev flyttet frem og tilbage, men ingen vidste, om der var nye penge i det,« siger han.

Heller ikke Kasper Møller Hansen har nogen samlet forklaring på dét, han kalder en overraskende og dramatisk drejning i befolkningens holdning til den offentlige sektor. Men han mener, at de ansvarlige politikere bør tage den alvorligt op til overvejelse, for tallene viser, at problemet rækker videre end til forårets konflikt. Det viser de dårlige tal for folkeskolen, som gik fri af strejkerne tidligere på året, påpeger han.

Borgerlige vælgere også negative

Den negative holdning til den offentlige service deles på tværs af de politiske partier, om end den er særligt udbredt blandt oppositionens vælgere. 33 procent af de konservative, 36 procent af Venstres og hele 55 procent af støttepartiet Dansk Folkepartis vælgere mener, at kvaliteten af den offentlige service er ringere i dag end for fem år siden.

Det kunne ligne et stemmemæssigt tag-selv-bord for Socialdemokraterne, som i gentagne meningsmålinger er blevet udpeget som de bedste til at varetage velfærdsopgaver. Ikke mindst i lyset af, at lige så mange undersøgelser har vist, at de danske vælgere prioriterer velfærd allerhøjest på den politiske dagsorden.

Helt så enkelt er det imidlertid ikke. Som valgforskeren Kasper Møller Hansen koger det ned:

»Socialdemokraterne skulle have vundet folketingsvalget i 2007, hvis folk var rationelle og satte deres kryds ved dem, de synes er bedst til at klare de problemer, de synes er vigtigst.«

Når det ikke skete og ifølge meningsmålingerne heller ikke ville ske, hvis der var valg i morgen, skyldes det ifølge Kasper Møller Hansen, at Socialdemokraterne lider under et imageproblem:

»De indtager en underdog-rolle, hvor det er op ad bakke uanset, hvad de gør. Hvis de forsøger at lave et udspil sammen med SF om integration, så er overskrifterne i aviserne dagen efter: »Hvorfor er R ikke med?« og »Oppositionen står splittet«. Journalisterne er meget opmærksomme på de små sprækker, der opstår mellem de tre partier. Mens på den anden side Dansk Folkeparti kan sige hvad som helst i forhold til regeringen.«

Dertil kommer, at man kan flytte folks holdninger, men partivalg – det er svært, påpeger han:

»Spørgsmålet er, hvor meget der skal til, før magtbalancen vipper. Det skal jo ske på et eller andet tidspunkt. Det ser bare ikke ud til, at det skal være nu.«

Økonomien står i vejen

Professor Jørgen Goul Andersen mener også, at Socialdemokraterne har opinionsklimaet noget mere med sig, end valgresultatet og opinionsmålinger lader ane. Ikke engang den stramme udlændingepolitik, som mange ved sidste valg syntes var gået for vidt, var en klar vindersag for regeringen. Men selv om danskerne siger, at de prioriterer velfærd højst, kan det alligevel være økonomiske hensyn, der er afgørende for deres stemme, påpeger han.

»Socialdemokraterne har i vælgernes øjne et problem med økonomisk ansvarlighed. Det gælder både deres evne til at løse økonomiske problemer, evnen til at skabe vækst og til at sikre penge til almindelige borgere. Endnu i 1998 var der lige mange vælgere, der mente, de ville have en økonomisk fordel af en socialdemokratisk og en borgerlig regering. Men siden 2001 ser langt de fleste en S-regering som en personlig udgift. Både på det privat- og samfundsøkonomiske område scorede partiet ved seneste valg lavere end nogensinde.«

Uden at have undersøgt det endnu, vil han også tro, at personfaktorer eller tillid til Socialdemokraterne som regerende parti spiller ind, når man skal forklare det paradoksale i, at vælgerne ikke straffer de ansvarlige politikere for at misrøgte det politiske område, de prioriterer højest.

Ellen Trane Nørby fra Venstre mener, at velfærdspolitik er en balanceakt, og vælgerne krediterer regeringen for at have fundet den rette balance:

»Men kan ikke finansiere velfærd, hvis ikke der er vækst i økonomien og balance mellem udgifter og indtægter. Og der er jo flere penge i omløb i den offentlige sektor end tidligere. Hvis du spørger de økonomiske vismænd, synes de jo, at der er afsat så sindssygt meget, at den danske statskasse nærmest er ved at eksplodere i forhold til det offentlige forbrug.«

Henrik Sass Larsen (S) er klar over, at han står over for en enorm udfordring, hvor det ikke kun drejer sig om at profilere sig som bedst til at rette op på en offentlig sektor, som befolkningen i stigende grad finder udpint. Det budskab er forstået, uden at det har banet hans partis vej til regeringsmagten.

»Der må jo være noget, der vejer tungere. Vi kan håbe, at folk på et tidspunkt vægter det anderledes, og i mellemtiden gøre alt, hvad vi kan for at fremstå med et ordentligt alternativ både på udlændingeområdet og økonomisk. Selvfølgelig koster velfærd. Det ligger også i det dilemma, vi præsenterer vælgerne for: Vil du have skattelettelser, eller vil du have en ordentlig service? Men det tror jeg også, at mange er med på,« siger han.