Social dumping

Udenlandske studerende dumper danske lønninger

Af | @GitteRedder

SU-modtagere fra Rumænien, Polen og Bulgarien arbejder i restauranter og med rengøring til en timeløn langt under 100 kroner, dokumenterer ny rapport. Der er tale om statsstøttet undergravelse af den danske model for arbejdsmarkedet, vurderer ekspert. Vi skal have lukket alle bagdøre til social dumping i Danmark, siger folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S). LO vil gøre det sværere at få SU, fordi uddannelsesstøtten misbruges.

Tusindvis af unge østeuropæere knokler som opvaskere, stuepiger og i fastfoodrestauranter til en ussel løn, mens de studerer og hæver dansk SU. Det er statsstøttet social dumping, vurderer ekspert. (Modelfoto)

Tusindvis af unge østeuropæere knokler som opvaskere, stuepiger og i fastfoodrestauranter til en ussel løn, mens de studerer og hæver dansk SU. Det er statsstøttet social dumping, vurderer ekspert. (Modelfoto) Foto: Søren Bidstrup, Scanpix.

 

Uge efter uge render polske, bulgarske og rumænske unge den lokale afdeling af fagforbundet 3F i Aalborg på dørene.

De unge beretter om timelønninger ned til 50 kroner. Om overarbejde uden løn på fastfood-restauranter og pizzariaer. Om hvordan de snydes i rengøringsjob. Om nattevagter uden tillæg.

Det er ikke kun i Nordjylland, men generelt i Danmark, at især østeuropæiske SU-modtagere arbejder under vilkår, som ifølge fagbevægelsen er alt, alt for ringe.

En ny rapport dokumenterer, at hver tredje europæiske SU-modtager får en løn, som ligger under den mindste i overenskomsterne. 

Vi har ingen pauser og får dårligere løn end danske kolleger. Justyna, udenlandsk studerende
 

En af dem, der kender til barske vilkår for udenlandske studerende, er Justyna. Hun arbejder som stuepige på et nordjysk hotel. Det har hun gjort i tre år. Ved siden af at skrubbe toiletter og glatte lagner i hotelsenge studerer hun på University College Nordjylland. For så har hun både sin løn og SU at leve for og derfor råd til at sende lidt penge hjem til sine forældre.

»Vi er en håndfuld østeuropæiske stuepiger på hotellet. Vi er billig arbejdskraft, der hele tiden får ekstra vagter uden varsel. Vi har ingen pauser og får dårligere løn end danske kolleger. Men vi er nødt til at holde fast i vores job, for ellers mister vi vores uddannelsesstøtte,« fortæller Justyna.

Af frygt for at blive fyret ønsker hun at være anonym, men redaktionen kender hendes rigtige navn og hjemland.

Justyna er en af næsten 10.000 studerende EU-borgere herhjemme. Det første år i Danmark arbejdede hun med rengøring, men da Justyna fandt ud af, at hun kunne studere samtidig med at arbejde, slog hun til.   

»Niveauet af dansk SU er meget bedre end i mit hjemland. Så nu har jeg studeret i to år og håber, at jeg kan bruge min uddannelse bagefter til at få et godt arbejde,« siger hun.

Fanget i systemet

Det er drømmen om at få en uddannelse og dermed et job, hvor hun ikke bliver trådt på og udnyttet hele tiden, der holder Justyna til ilden.

 »Jeg er meget utilfreds med mit arbejde, men hvad kan jeg gøre, når jeg skal være ansat et sted for at kunne få SU?« spørger hun.

Det her er en form for statssubsidieret social dumping. Steen Scheuer, arbejdsmarkedsforsker og professor

Formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration i Aalborg, Kurt Frederiksen, kender mange historier som Justynas. Han mener, at de udenlandske studerende finder sig i elendige forhold, fordi de skal have lønnet arbejde for at kunne få dansk SU.

»De unge østeuropæere bliver ofte groft udnyttet på arbejdsmarkedet. Men de er afhængige af de skide kontrakter for at få SU, og derfor tør de ikke gøre oprør. De er fanget i systemet, og nogle arbejdsgivere spekulerer i at udnytte de unge,« siger han.  

Det er langt fra kun under nordjyske himmelstrøg, at kravene til at få SU udnyttes til social dumping, viser en ny undersøgelse.  

I burgerbar for 90 kroner i timen 

Mindst en tredjedel af østeuropæiske studerende i Danmark arbejder under overenskomsternes mindsteløns-satser, viser undersøgelsen. 

Og hver femte SU-modtager fra Rumænien, Polen, Litauen og andre østeuropæiske lande knokler på burgerbarer og i rengøringsbranchen for under 90 kroner i timen.

Det er første gang, at der er udarbejdet en omfattende og tilbundsgående undersøgelse af udenlandske SU-modtageres arbejde herhjemme. Undersøgelsen baserer sig både på registerdata, tal fra Danmarks Statistik og en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 2.353 udenlandske studerende i Danmark. 

Arbejdsmarkedsforsker på Syddansk Universitet professor Steen Scheuer har gennemført undersøgelsen for LO, og han er ikke i tvivl om, at der foregår omfattende social dumping.

»Det er helt uacceptabelt, at flere end hver tredje østeuropæiske studerende tvinges til at arbejde til langt under mindstelønnen. Og det er alarmerende, at en femtedel arbejder til under 90 kroner i timen, hvilket bestemt ikke er nogen høj løn. Hvordan kan de overleve? Det kan de kun fordi, de får SU, og dermed er det her en form for stats-subsidieret social dumping,« fastslår Steen Scheuer.

De meget lave lønninger, som de studerende får, er kun til at leve med for den enkelte, fordi de får SU oven i. Arne Grevsen, næstformand i LO

Den grove udnyttelse af arbejdskraften og malkningen af den høje danske SU er en bombe under både den danske aftalemodel og SU-systemet, mener næstformand i LO-fagbevægelsen Arne Grevsen.

»De meget lave lønninger, som de studerende får, er kun til at leve med for den enkelte, fordi de får SU oven i. Det har aldrig været hensigten med systemet, og den omfattende sociale dumping udfordrer både den danske aftalemodel og SU-systemet. Så i LO-fagbevægelsen er vi virkelig bekymret for den her udvikling,« siger Arne Grevsen.

Dansk SU hitter i Østeuropa   

Der har altid været mange EU-borgere, der har studeret i Danmark og modtaget SU. Alene i 2011 var der registreret over 7.000 studerende EU-borgere, der modtog SU herhjemme, og det tal var i 2016 vokset til 20.000 studerende EU-borgere.  

Men det nye er, at vandrende arbejdstagere nu kommer i stor grad og godkendes til SU.  

I 2013 fastslog en EU-dom, at en studerende fra et andet EU-land har ret til SU under studier i Danmark, hvis han udfører et job af et vist omfang. Siden dommen i 2013 er antallet af europæiske SU-modtagere, der får SU som følge af, at de har opnået status som arbejdstagere, eksploderet.

Hvor der i 2011 var cirka 400 SU-modtagere herhjemme, der fik SU som følge af at have status som arbejdstager, var der i 2016 næsten 9.700 europæiske arbejdstagere, der hævede SU. Det svarer til en 25-dobling på under fem år.

Ifølge den nye rapport var der i 2011 kun 33 rumænske arbejdstagere i Danmark, der hævede SU. I 2016 var der 1.452 rumænske arbejdstagere, der fik dansk SU. Omregnet til procent er det en stigning på over 4.000.

Og samme mønster ses fra en stribe andre østeuropæiske lande. Danske universiteter og læreanstalter og den medfølgende høje danske SU hitter i Polen, Slovakiet, Ungarn og Litauen, der alle havde over 700 studerende i Danmark forrige år.

Dansk SU er tre gange mindstelønnen  

Den danske SU ligger særdeles højt set i forhold til lønninger og især i forhold til mindstelønnen i en stribe østeuropæiske EU-lande, fremgår det af LO-rapporten. Mindstelønnen i både Rumænien og Bulgarien ligger under 2.000 kroner om måneden, mens den danske SU er tre gange højere - 6.015 kroner om måneden.

Selv i Polen og Slovakiet, hvor mindstelønnen er godt 3.000 kroner om måneden, er det attraktivt at kunne få en dansk SU, der er dobbelt så stor hver måned.

Det er tydeligt, at adgangen til dansk SU spiller ind i den eksplosive vækst i østeuropæiske studerende, fremgår det af undersøgelsen.

»Tilgængeligheden af sociale ydelser gør, at arbejdsgiverne kan lokke østarbejdere til at acceptere lave lønninger,« siger professor Steen Scheuer.

Adgangsbillet til SU 

Adgangsbilletten til at få dansk SU er lønsedler eller en ansættelseskontrakt, der dokumenterer ens ansættelse og hvor mange timer, man arbejder.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, SIU, har ifølge rapporten godkendt 510 kontrakter, der ikke indeholder et timetal. Det kalder Steen Scheuer bemærkelsesværdigt.

»Det kan virkelig undre, hvordan ansættelseskontrakter uden timetal kan godkendes. Kontrollen og overvågningen af kontrakterne fungerer åbenbart slet ikke,« mener Steen Scheuer.

Han anfører også, at mange studerende får et tilbagebetalingskrav fra SIU, når styrelsen opdager, at de studerendes ansættelseskontrakter ikke lever op til reglerne. Men mange unge har ikke mulighed for at tilbagebetale SU'en og står forgældede med håret i postkassen.

Derudover viser rapporten, at godt en tredjedel af SU-modtagerne fra et andet EU-land arbejder inden for hotel og restauration, en fjerdedel arbejder inden for service og rengøring, mens hver tiende arbejder inden for handel.

Endelig svarer mange østeuropæere, at de har haft ubehagelige oplevelser på deres arbejdsplads. Krævende og grove arbejdsgivere truer med fyring, snyder med lønnen, tvinger folk til overarbejde og chikanerer i både tale og opførsel. 

Krav om 16 timers arbejde om ugen

På baggrund af rapporten kræver LO politisk handling. Næstformand Arne Grevsen har en stribe konkrete forslag, som han håber, at både regering og opposition vil notere sig.

»I dag er mindstekravet for at få SU for en udenlandsk studerende, at du har 10 timers arbejde om ugen. Vi mener godt, at vi kan og skal stille krav om mindst 16 timers arbejde om ugen til en overenskomstmæssig løn. Det skal ikke være så nemt at få SU i Danmark,« siger Arne Grevsen.

Derudover vil LO gerne have mere oplysning til udenlandske studerende om det danske arbejdsmarked, ligesom der skal være mulighed for at fratage arbejdsgivere ret til at ansætte folk, hvis de misbruger ordningen. Endelig skal der være en langt mere effektiv og grundig kontrol fra myndighedernes side med, at ansættelseskontrakter lever op til reglerne.

»Jeg ved ikke, om det er slendrian eller mangel på ressourcer, men i hvert fald skal der være en strammere kontrol af ansættelseskontrakterne i styrelsen for SU. Der nytter ikke, at styrelsen godkender hundredvis af kontrakter, hvor vilkårene for at opnå SU ikke er opfyldt,« fastslår Arne Grevsen.

Politikere skal låse bagdøren 

Socialdemokratiets ordfører vedrørende social dumping Mattias Tesfaye vil på baggrund af undersøgelsen stille forslag om at stramme reglerne og øge kontrollen for at undgå misbrug af SU-systemet til at presse danske lønninger i bund.

»Medmindre man er ekstremt naiv og blåøjet, er det her et eksempel på, at det nuværende statsligt finansierede SU-system indbyder til at undergrave det danske arbejdsmarked. Nu skal vi have undersøgt om den nuværende lovgivning håndhæves for slapt, og om der er mulighed for at stramme nogle steder for at forhindre social dumping,« siger han. 

Der skal ikke være nogen bagdør til social dumping i Danmark. Mattias Tesfaye, folketingsmedlem (S)
   

Når antallet af østeuropæiske studerende er vokset i rekordfart, er der al mulig grund til, at politikere fra både rød og blå blok tager affære, noterer Mattias Tesfaye.   

»Vi skal være klar over, at Danmark har et meget attraktivt SU-system, og at mange kommer hertil med den hensigt at arbejde, men fortæller, at de er her for at studere. Det kalder jeg en bagdør til social dumping, og den dør skal vi have låst af. Der skal ikke være nogen bagdør til social dumping i Danmark,« siger han.

Styrelse: Tilstrækkelig kontrol  

Forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind (V) har ikke ønsket at kommentere den nye undersøgelse.

Men kontorchef i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Peter Nielsen skriver i en mail til Ugebrevet A4, at »vi kontrollerer alle EU-arbejdstagere hver måned for timetal og indkomst, så styrelsen vurderer, at kontrollen er fuldt ud tilstrækkelig«.     

Derudover anfører Peter Nielsen, at hvis styrelsen modtager en ansættelseskontrakt uden aftalt arbejdstid, beder de om lønsedler for de foregående måneder eller slår op i eIndkomstregisteret, inden der træffes en afgørelse. 

»Vi udbetaler først SU, når vi har vurderet, at den studerende opfylder betingelserne for at være arbejdstager,« noterer kontorchefen. 

I LO håber næstformand Arne Grevsen, at et flertal på Christiansborg meget snart får sat en stopper for den udbredte misbrug af udenlandske studerende.

»Det bliver dyrt for det danske samfund, hvis det fortsætter som nu. Vi vil ikke lægge den enkelte udenlandske studerende for had, men konsekvenserne af nogle samspilsregler med EU-regler og SU-regler udfordrer os ganske alvorligt. Vi risikerer både løntrykkeri af værste skuffe, og at vores SU-system undermineres,« siger han.

I Aalborg er Kurt Frederiksen fra 3F også optaget af, at politikerne tager affære meget hurtigt.

»Som fagbevægelse kan vi gøre en hel del, men vi kan ikke klare det alene,« siger han.

TILFØJELSE: I artiklen er tilføjet nye tal og præciseringer 7. og 9. november 2017. Det er nemlig væsentligt, at der skelnes mellem EU-borgere, der modtager SU som studerende, og antallet af EU-arbejdstagere, der får tilkendt SU i kraft af, at de har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er sidstnævnte, der er vokset i omfang de senere år.  

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte pointerer overfor Ugebrevet A4, at alle arbejdstagere, der modtager SU, kontrolleres hver måned for timetal og indkomst, men at det ikke er en betingelse for at modtage SU, at der fremsendes en ansættelseskontrakt med fast timetal. Kontrollen sker for en rullende tremåneders periode, da man efter EU-retten skal have beskæftigelse i 'en vis periode' for at være arbejdstager. 

Professor Steen Scheuer, der har udarbejdet rapporten, mener ikke, at kontrollen er tilstrækkelig. Til Styrelsens præcisering udtaler han: 

»Noget er galt. Det er muligt, at styrelsen arbejder med en efterfølgende kontrol (post hoc) og ikke med fuld kontrol ”ved indgangen” (ante hoc). Men har styrelsen virkelig besluttet, at et ansættelsesbevis ikke behøver indeholde et timetal? Det er da urovækkende«.

»Jeg kender ikke detaljerne i styrelsens kontrolprocedurer, naturligvis, og måske kan kontrakter uden timetal ifølge styrelsens aktuelle procedurer faktisk godt godkendes. Men undersøgelsen tyder på, at alt for mange slippes igennem – til skade for den danske aftalemodel og også for de studerende, som – mere eller mindre uafvidende – havner i gæld til den danske stat«.

»En fjerdedel af samtlige studerende modtager et tilbagebetalingskrav, og manglende timetal i kontrakten kan være en del af forklaringen, da en tredjedel som nævnt oplyser, at de ikke har et timetal i kontrakten. Det er måske ikke helt klart, hvor systemfejlen egentlig ligger, men der må da være en fejl et sted«.

  Læs rapporten 'Misbrug af østeuropæiske studerende på det danske arbejdsmarked'