Østeuropæiske hjemløse overtager gaderne i København

Af

På under to år er antallet af østeuropæiske hjemløse i København mere end fordoblet. Nu vurderer de sociale hjælpeorganisationer, at 60 procent af Københavns hjemløse har østeuropæisk baggrund, og at antallet fortsat vil stige. Uden adgang til herberg og varmestuer er de overladt til gaden og kriminalitet. »Bindegalt,« siger socialborgmesteren i København.

UDSTØDT De er kommet til Danmark for at søge lykken. Mænd fra Polen, Estland, Rumænien og andre østeuropæiske nabolande. For langt de fleste har turen hertil givet pote i form af arbejde under opturen, men et stigende antal mænd er enten rejst forgæves, blevet snydt eller bliver nu fyret i takt med, at virksomhederne sparer hænder væk. Og nogle af dem ender på Københavns gader.

Her forsøger de at hutle sig gennem en tilværelse uden mulighed for at sove på et herberg, spise i byens suppekøkkener eller få lægebehandling hos det offentlige. Regeringen har nemlig forbudt de frivillige hjælpeorganisationer, der modtager statsstøtte, og Københavns Kommune at hjælpe udenlandske hjemløse. Frygten for at ende som »varmestue for østeuropæere« fik den tidligere velfærdsminister Karen Jespersen (V) til i vinteren 2007 at true med at lukke for al statsstøtte, hvis organisationerne åbnede døre for rumænske, lettiske og polske hjemløse.

Men antallet af mænd, der går i hundene i Københavns gader, er steget støt de seneste år. Kirkens Korshærs varmestue og herberg i Stengade 40 på Nørrebro er ét af de steder, der tydeligt mærker, at østeuropæerne er en voksende gruppe på gaden.

»Siden 2005 har vi set en stigning, og i dag har vi rigtig mange østeuropæere,« fortæller Anne Mette Nyfos, Korshærs-leder i Kirkens Korshærs Nørrebro-arbejde.

Hun vurderer, at godt 600 personer, svarende til 60 procent af de gadehjemløse i København, i dag stammer fra Østeuropa.

Et tal, der bekræftes af socialborgmester i Københavns Kommune Mikkel Warming (EL).

Det svarer til mere end en fordobling siden december 2007, hvor organisationerne vurderede, at København lagde gader til godt 250 hjemløse østeuropæere.

En enkelbillet til Polen

Selv om antallet stiger støt, kan kommunen ikke hjælpe de 600 østeuropæere, der har ramt bunden i hovedstaden. Ifølge lovgivningen opholder de sig ulovligt i landet og har derfor hverken ret til kontanthjælp, overnatning på herberg, hospitalsbehandling eller social omsorg.

Uden tilknytning til arbejdsmarkedet har man nemlig ingen ret til sociale ydelser, forklarer Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet.

»Som EU-borger har du ret til at flytte frit på tværs af grænserne, men du skal kunne forsørge dig selv. Ellers har du ret til at få betalt en tur hjem med Polens-færgen. Det er det.«

Offentlige myndigheder har altså ingen forpligtelse til at hjælpe EU-borgere, der går til grunde i Danmark.

Men efter to polakker døde af kulde på gaden i København forrige vinter, fik de private hjælpeorganisationer nok og åbnede for private midler og frivillige kræfter et nødherberg for de afviste østeuropæere.

Hver nat gennem januar, februar og marts, har nødherberget huset 35 hjemløse, og i alt benyttede 240 forskellige østeuropæiske mænd sig af tilbuddet i 2009.

»Det er jo ingen fyrstelig behandling. Det er en rullemadras på gulvet, en kop kaffe eller pulversuppe, og ingen mulighed for at tilbyde folk et bad. Når et tilbud af så primitiv karakter, har så stor tilstrømning, at vi flere aftener måtte afvise folk, er det, fordi der ikke er andre muligheder,« siger Jacob Ørum, kommunikationschef i Missionen Blandt Hjemløse.

I marts i år lukkede nødherberget, og nu står østeuropæerne alene på gaden med yderst få tilbud fra de organisationer, der finder private og frivillige midler til at hjælpe.

»De organisationer, der modtager støtte fra socialministeriet, er tvunget til at lukke dørene for østeuropæerne. Men effekten er jo ikke, at de rejser hjem. I stedet for at vi kan hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet, bliver de kriminelle. Det er særligt problematisk, fordi flere og flere kommer til,« siger Anne Mette Nyfos, Korshærsleder i Kirkens Korshærs Nørrebro-arbejde og tilføjer:

»For mange er det alt andet lige bedre at være hjemløs i Danmark, end det er at være hjemløs i deres hjemland.«

Uværdig behandling

Hos varmestuen Fedtekælderen på Christianshavn, der drives af Kirkens Korshær, mener man, at myndighederne i det hele taget løber fra sit ansvar.

»Der bliver ikke taget noget ansvar for den her gruppe af mennesker. Man lukker øjnene, og så lander problemerne hos os. Nu er de her, de er i nød, og så kan vi altså ikke være bekendt at vende ryggen til dem,« siger Sharon Parker, leder af Fedtekælderen.

En kritik, som socialborgmesteren i hovedstaden, erklærer sig enig i.

»Det er fuldstændig vanvittigt, at den her opgave skal varetages af frivillige organisationer. Jeg er rigtig glad for det arbejde, de udfører, derfor ville vi også meget gerne vise en tilsvarende indsats fra kommunens side. Men det må vi ikke, og det er bindegalt,« siger Mikkel Warming, der forgæves har forsøgt at få tilladelse fra den tidligere velfærdsminister til at oprette et såkaldt transit-rum for de østeuropæiske hjemløse, hvor kommunen kunne tilbyde mad, varme, sundhedstjek og via socialt arbejde skabe motivation for at tage hjem.

At lukke øjnene er umenneskeligt og usolidarisk, siger borgmesteren, der i øvrigt mener, at det stigende antal hjemløse fra Østeuropa i de københavnske gader er bagsiden af medaljen ved østudvidelsen af EU.

Og det er fagbevægelsen enig i. LO’s faglige sekretær, Marie Louise Knuppert, kalder behandlingen af de hjemløse østeuropæere uanstændig:

»Der er nok ikke mange, der havde tænkt over, at det her er en del af det, når man inviterer folk herop for at arbejde. Nu må vi tage hånd om det. At smide folk ud af herberg er udtryk for et menneskesyn, der ikke er det danske samfund værdigt,« siger hun.

Behov for en indsats

Selv om regeringen med enkeltbillet-politikken ønsker, at de hjemløse østeuropæere rejser ud af Danmark, mener både socialborgmesteren i København og migrationsforsker ved Aalborg Universitet Helle Stenum, der har studeret de østeuropæiske hjemløse nøje, at effekten er svær at få øje på.

»At gøre livet så surt som muligt for de udenlandske hjemløse får dem ikke til at tage hjem. Når man afskærer dem fra et sted at sove eller mad at spise, overtræder man basale menneskerettigheder, uden det har den ønskede effekt,« siger Helle Stenum.

Også hos Københavns Kommune finder man resultatet af regeringens strategi fraværende.

»Det er, som om ministeren tror, at man bare skal stille sig op nede på Hovedbanegården med en enkelbillet til Polen. Men sådan fungerer det ikke. Man er nødt til at få folk oven vande igen, for at det overhovedet er muligt at vende hjem. Uden en særlig social indsats får man ikke folk til at vende hjem,« understreger socialborgmester Mikkel Warming (EL).

Og uden en indsats, der fokuserer på at hjælpe de østeuropæiske hjemløse væk fra gaden, vurderer interesseorganisationer såvel som kommunen desuden, at antallet vil fortsætte med at stige.

Blandt andre formand for Projekt Udenfor Preben Brandt advarer om en fordobling i antalet af hjemløse:

»Igennem de seneste tre år er der kommet flere og flere til. Eftersom der ikke er noget tiltag, der griber ind, må antallet automatisk stige yderligere. Vi kan forvente, at tallet på 500-700 vil stige til det dobbelte i løbet af to-tre år,« siger Preben Brandt, der bakkes op af Københavns socialborgmester:

»Hvis ministeriet ikke snart åbner øjnene for det her problem, så står vi i en situation inden for de næste fire-fem år, hvor der er mindst lige så mange hjemløse, der sover på gaden, som i dag. De vil bare alle sammen være østeuropæere,« siger Mikkel Warming.

Ugebrevet A4 ville gerne have spurgt velfærdsminister Karen Jespersens (V) efterfølger Karen Ellemann (V), om hun er tilfreds med effekten af den politik, som hendes forgænger introducerede. Ministeren har imidlertid ikke ønsket at besvare spørgsmål i et interview, men slår i en e-mail fast, at »hvis de ikke kan forsørge sig selv, skal de rejse ud af landet«.

Dog tilføjer indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V), at hun ikke vil forhindre private organisationer i at yde hjælp til hjemløse østeuropæere for deres egne penge:

»En frivillig organisation som eksempelvis et herberg eller et værested må godt for egne penge betjene mennesker, der er her uden lovligt ophold. Men hvis organisationen har en aftale med kommunen om for eksempel et herberg, er de underlagt de samme vilkår som andre. Det betyder, at de ikke kan få refusion for eksempelvis de gæster, som er her i landet illegalt.«