Østeuropæisk undren over danske særregler

Af Lotte Hansen, freelancejournalist

Aftalen om de danske særregler for nye EU-borgere, som et flertal i Folketinget indgik i sidste uge, får en kølig modtagelse af østeuropæiske politikere. »Diskrimination,« lyder det fra Polens vicearbejdsminister, og også en række andre politikere er dybt forundrede over den danske kovending.

En række østeuropæiske politikere finder de danske særregler for borgerne fra de 10 nye EU-lande så uretfærdige, at de må tage til genmæle. Nye EU-borgere skal ikke betragtes som sociale turister, lyder det fra politikerne, som er skuffede over, at deres landsmænd skal behandles som andenrangsborgere i Danmark, selv efter at de i flere år har betalt fuld løn til den danske stat.

»Hvis en polak arbejder lovligt, betaler skat og har arbejdet i den minimumsperiode, man skal for at optjene ret til dagpenge, så kan jeg ikke se nogen grund til den slags diskrimination,« lyder reaktionen fra den polske vicearbejdsminister Marek Szczepanski på de nye, danske regler.

Hegn om velfærdsydelserne

Aftalen om de nye regler, som et flertal i Folketinget indgik i sidste uge, holder godt nok det danske arbejdsmarked åbent for borgerne fra de nye, østeuropæiske EU-lande. De kan få en særlig opholds- og arbejdstilladelse, hvis de får job på samme løn- og arbejdsvilkår som en dansk lønmodtager – og på fuld tid. Men bliver de fyret fra jobbet, kan de hverken modtage dagpenge eller kontanthjælp. Derudover bliver arbejds- og opholdstilladelsen inddraget. Selv efter års arbejde og indbetaling af skat til den danske stat smækker døren. Dermed har østeuropæerne ikke samme vilkår i Danmark, som »gamle« EU-borgere har.

citationstegnHvis en polak arbejder lovligt, betaler skat og har arbejdet i den minimumsperiode, man skal for at optjene ret til dagpenge, så kan jeg ikke se nogen grund til den slags diskrimination. Marek Szczepanski, Polens vicearbejdsminister

Og det var ikke, hvad østeuropæerne regnede med, da det danske EU-formandskab for et år siden med brede armbevægelser gik forrest i EU-kredsen og lovede, at i Danmark ville naboerne fra øst blive behandlet ligesom de danske arbejdere. Dengang kunne man ikke læse med småt, at den danske regering senere ville indføre nogle forbehold, som diskriminerer de nye medlemslande i forhold til de gamle.

Det brede politiske flertal bag aftalen var tirsdag i sidste uge ikke i tvivl: Med de nye regler har Folketinget sikret, at de østeuropæiske arbejdere får samme forhold som de danske lønmodtagere.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtrykte glæde over, at der nu er sat »hegn om de danske velfærdsydelser«.

Både SF, de radikale og socialdemokraterne priste i høje toner, at man har skaffet de nye arbejdere samme løn og ansættelsesvilkår som de danske lønmodtagere. Men solidariteten slutter altså brat, hvis de østeuropæiske lønmodtagere mister deres job.

Og det kan nemt ske, for på det danske arbejdsmarked, som netop roses for sin fleksibilitet, er det i forhold til mange andre lande let med kort varsel at fyre folk. Og de danske lønmodtagere kan, hvis det er forsikrede i en a-kasse, gå direkte på dagpenge, indtil de finder arbejde igen.

Den slags fyringer er hverdagskost på mange danske arbejdspladser især i byggebranchen, hvor store ordrer og sæsonudsving kræver en fleksibel arbejdsstyrke.

Men de vilkår kommer altså ikke til at gælde for de østeuropæiske kolleger, som derfor kan komme slemt i klemme med de nye regler.

»Mærkelige danske regler«

I Østeuropa har politikerne da også fået armene ned over den åbenhed, som de danske politikere slog sig selv til talsmænd for, dengang Danmarks vigtigste dagsorden var at få optagelsen af de nye medlemslande hevet i land under EU-topmødet i København. Nu gælder det ikke længere om at få de nye medlemslande med ind i unionen, men derimod at holde dem uden for det fælles EU-slogan om arbejdskraftens fri bevægelighed.

citationstegnDanmark har klart lovet, at det danske arbejdsmarked vil være åbent for de nye medlemslande fra dag et, og vi regner jo med, at Danmark holder sine løfter.
Sigrid Tappo, talskvinde for Estlands arbejds- og socialminister

I Polen er politikerne rystede over den danske logik; Den polske vicearbejdsminister Marek Szczepanski forstår slet ikke frygten for den store indvandring. Og det gjorde han da også de danske politikere opmærksomme på, da han mødtes med dem for to måneder siden i nordisk regi.

Han mener ikke, at de polske arbejdere skal komme og lukrere på de danske velfærdssystem, men på den anden siden mener han, at lige sociale vilkår for to lige gode skatteydere er naturligt.

»Det ville være meget mærkeligt, hvis en person, som arbejder lovligt i Danmark, får det samme i løn som en dansk kollega og betaler dansk skat, som finansierer det danske velfærdssystem, ikke skulle have den samme hjælp som andre skatteborgere,« siger Marek Szczepanski.

Svigter sine løfter

I Estland ser politikerne ligeledes undrende på devalueringen af de løfter, Danmark gav de nye EU-lande, om fuld adgang til det danske arbejdsmarked.

»Danmark har klart lovet, at det danske arbejdsmarked vil være åbent for de nye medlemslande fra dag et, og vi regner jo med, at Danmark holder sine løfter,« siger Sigrid Tappo, som er talskvinde for Estlands arbejds- og socialminister Marko Pomerants.

De estiske embedsfolk er i gang med at analysere, om de danske regler stemmer overens med Estlands tiltrædelsestraktat, og esterne vil i de nærmeste dage forberede en række uddybende spørgsmål, som de vil stille den danske regering. Sigrid Tappo beklager deuden, at reglerne tegner et skræmmebillede af den østeuropæiske indvandring.

»Det ser ud, som om danskerne er virkelig bange for social turisme, og det er der ikke nogen grund til,« siger hun.

Østeuropa har selv brug for arbejdskraften

Også i Litauen er man uforstående over for den danske frygt. Der er masser af brug for arbejdskraften i det baltiske land, og derfor vil folk kun rejse ud i begrænset omfang, mener den øverste embedsmand på arbejdsområdet Rimantas Kairelis, som er statsskretær for arbejdsministeren.

Med tanke på EU’s målsætning om arbejdskraftens fri bevægelighed synes han ikke, den danske holdning er i orden.

»Jeg synes, at man efter et år som skatteborger i et andet land har ret til sociale ydelser, ellers er det ikke retfærdigt for den enkelte lønmodtager. De arbejder jo efter samme overenskomster og arbejdstidsregler, og de betaler de samme i skat så hvorfor ikke,« spørger han.

Rimantas Kairelis synes, at frygten for, at de østeuropæiske arbejdere kommer og slår sig ned i årevis er overdrevet.

»Folk tager ud og arbejder i udlandet i et eller to år – ikke længere,« siger Rimantas Kairelis og advarer om, at Danmark med de nye restriktioner indirekte støtter illegalt arbejde.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Jan Petersen, erkender, at aftalen ikke sidestiller de nye medlemslande med de gamle. Men han synes, østeuropæerne bør se på de lyse sider ved aftalen.

citationstegnJeg synes, at man efter et år som skatteborger i et andet land har ret til sociale ydelser, ellers er det ikke retfærdigt for den enkelte lønmodtager. Rimantas kairelis, statssekretær for Litauens arbejdsminister

»I stedet for at sætte fokus på de manglende dagpenge, skulle de nye medlemslande glæde sig over, at deres lønmodtagere her i landet bliver ligestillet med de danske lønmodtagere. Risikoen er jo, at de ellers ville blive andenrangsarbejdskraft,« siger han og understreger, at landene selv i aftalen om deres optagelse i EU har accepteret, at de »gamle« lande kan indføre overgangsordninger.