Østeuropæerne vil arbejde i Danmark

Af

Alene i Polen og Estland overvejer 220.000 mennesker at rejse til Danmark for at arbejde inden for de næste fem år. Det viser ny Gallup-undersøgelse i de to lande.

Omkring 850.000 polakker overvejer Danmark som en fremtidig arbejdsplads. Og næsten 150.000 polakker er så konkrete i deres tanker, at de inden for de næste fem år kan finde på at søge et job i Danmark.

Og rejselysten i det største EU-ansøgerland er generelt stor. 14 procent af polakkerne, svarende til fire millioner mennesker, er inden for de næste fem år parate til at tage til de nuværende EU-lande for at søge arbejde.

Men også i det mindre ansøgerland Estland forbereder befolkningen sig på, at EU bliver større. En fjerdedel af den estiske befolkning er interesseret i at finde arbejde i de nuværende EU-lande. For cirka 70.000 estere er Danmark interessant som kommende jobmarked.

Det er et par af de opsigtsvækkende konklusioner i en dugfrisk Gallup-undersøgelse, som Ugebrevet A4 har fået foretaget i Polen og Estland.

citationstegnEstland har gennem en lang periode været et lukket land. Derfor er der opstået en rejselyst hos esterne, som vil ud og bruge deres frihed. TARMO TUISK, forsker i europæiske forhold ved universitetet i Tallinn

Undersøgelsen kommer få dage før det afgørende EU-topmøde i København om EU’s udvidelse mod øst, og resultaterne peger på, at det europæiske samarbejde står over for en historisk udfordring. Ikke mindst kommer de nuværende EU-landes arbejdsmarkeder under et massivt pres, når udvidelsen bliver en realitet 1. maj 2004. 

Undersøgelsen viser blandt andet:

  • At det først og fremmest er de unge, der søger ud. I Estland overvejer en tredjedel af befolkningen mellem 18 og 34 år at søge arbejde i de nuværende EU lande. I Polen er det tilsvarende tal 26 procent.
  • At de polakker, der søger beskæftigelse i udlandet, fortrinsvis er arbejdere og arbejdsløse, hvorimod det er de veluddannede estere, som vil væk.
  • At Frankrig, Storbritannien, Holland og Sverige er de lande, som polakkerne helst vil til for at finde arbejde. At Sverige, Finland, Danmark og Storbritannien er jobsøgende esteres foretrukne rejsemål.
  • At frygten for ”social turisme” er grundløs. Det er først og fremmest udsigten til at tjene penge, højere levestandard og karrieremuligheder, der får polakker og estere til at søge ud.  Kun tre procent af polakkerne peger på bedre sociale ydelser som en grund til at rejse fra Polen.
Det nye EU

Går alt efter planen, bliver Polen og Estland sammen med otte andre ansøgerlande medlemmer af EU fra 1. maj 2004. De bliver fuldgyldige medlemmer af verdens største sammenhængende økonomi med næsten 450 millioner indbyggere. Helt centralt er, at de bliver medlemmer af EU’s indre marked. Det betyder, at en dansk virksomhed kan sælge varer i Estland uden hindringer og omvendt. Det betyder også, at borgere i de nye EU-lande frit kan søge arbejde i hele EU. Og det er ifølge Teresa Szczurowska, chefkonsulent i det polske analyseinstitut TNS OBOP, en ret, som polakkerne vil bruge. 

»Den økonomiske situation i Polen er presset. Arbejdsløsheden er på 18 procent, og væksten er lav. Ved at arbejde nogle måneder i eksempelvis Holland kan en polak tjene en årsløn. Derfor er det meget attraktivt for polakker at søge til de vestlige EU-lande,« siger Szczurowska, der har gennemført undersøgelsen i Polen.   

Resultaterne viser, at 14 procent af samtlige polakker over 18 år kunne finde på at søge arbejde i de nuværende EU-lande inden for de næste fem år. Det svarer til, at godt fire millioner af de 38,5 millioner indbyggere i Polen går i tanker om at søge et arbejde uden for landets grænser i den nærmeste fremtid. Og det er vel at mærke ikke nabolandene Tyskland og Østrig, de tænker på, for de to lande har fået indført overgangsordninger, som lukker deres arbejdsmarkeder i op til syv år. Et forhold, som er gjort tydeligt for svarpersonerne i undersøgelsen.

I Estland er rejselysten endnu større end i Polen. En fjerdedel af det lille baltiske lands 1,4 millioner indbyggere over 18 år kunne finde på at søge arbejde i et af de nuværende EU-lande inden for de næste fem år. Dertil kan lægges 11 procent, der siger, de kunne blive fristet inden for de næste 10 år.

Tarmo Tuisk, der er forsker i europæiske forhold ved universitetet i Tallinn, siger, at undersøgelsen ikke overrasker ham. Tarmo Tuisk henviser til, at der inden for de seneste par år har været lignende undersøgelser, og at mange estere allerede har arbejdet i de nuværende EU-lande.

»Estland har gennem en lang periode været et lukket land. Derfor er der opstået en rejselyst hos esterne, som vil ud og bruge deres frihed. Samtidig er det en meget stor økonomisk gevinst for de fleste estere at rejse ud og finde et job,« siger Tarmo Tuisk.

I Estland er bruttonationalproduktet per indbygger målt i købekraft 59 procent af gennemsnittet i EU. I Polen er tallet 38 procent.

Tallene i ugebrevets Gallup-undersøgelse afviger markant fra andre undersøgelser (se Ugebrevet A4 nummer 15). Tidligere har EU-Kommissionen blandt andet lavet en prognose, der viste, at Danmark kun ville modtage et moderat antal indvandrere fra øst efter udvidelsen. Tallet lød på lige over 1.000 om året umiddelbart efter udvidelsen. Den store spændvidde i de to undersøgelser skyldes i høj grad forskellige metoder. Mens kommissionens tal var baseret på en økonomisk model, er ugebrevets undersøgelse bygget på interview med østeuropæerne. Ingen af modellerne giver formentlig det helt præcise billede, men Gallup-undersøgelsen stemmer ganske godt overens med en polsk undersøgelse fra dette efterår. Den viste, at 10 procent af alle polakker inden for de seneste 12 år allerede har været i et af de nuværende EU-lande for at arbejde. Langt de fleste illegalt.

Stockholm, Paris eller Tappernøje?

For Estland gælder, at næsten halvdelen af befolkningen betragter Finland og Sverige som attraktive lande at søge arbejde i. Men også Danmark bliver nævnt som et land, esterne vil rejse til for at finde arbejde. Næsten en tredjedel af de estere, der vil søge ud for at arbejde inden for de næste fem år, nævner Danmark som et af tre mulige rejsemål. Det svarer til cirka 70.000 estere.

»Det er klart, at vores direkte nabolande er de mest oplagte steder at søge arbejde. Men Danmark har også et godt navn i Estland som et rigt land med ordentlige forhold og gode muligheder. Derfor er det meget logisk, at så mange overvejer Danmark,« siger Tarmo Tuisk.
Selvom Danmark kan forvente, at der vil komme flere tusinde estere for at søge job, er det dog for ingenting at regne i forhold til antallet af interesserede polakker. Seks procent af de polakker, der overvejer at flytte til et af de nuværende EU-lande for at arbejde, nævner Danmark som en mulig destination. Det svarer til 850.000 polske borgere. Dette tal er meget voldsomt, og man får formentlig et mere reelt billede, når man kigger på hvilke lande, der bliver nævnt hos gruppen af polakker, der kunne tænke sig at drage mod vest for at søge arbejde inden for de næste fem år. I denne gruppe peger fire procent på Danmark, og det svarer til cirka 150.000 mennesker. 

»Danmark er ikke så kendt i Polen som andre lande. Vi har hørt om LEGO, men ellers ved folk ikke meget om Danmark. Men det er klart, at Danmark er kendt i dele af Polen, og for den gruppe vil landet være attraktivt at arbejde i,« siger Teresa Szczurowska.

Arbejdet kalder

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse er det ikke de sociale ydelser i EU-landene, der tiltrækker polakkerne. Kun tre procent nævner de sociale sikringssystemer som en grund til at søge arbejde i de nuværende EU-lande. I stedet er det den højere levestandard og bedre karrieremuligheder, der trækker.

»I Polen forbinder man ikke socialhjælp med noget positivt, da ordningerne ikke er gode. Polakkerne ønsker at klare sig selv, og det skal ske gennem hårdt arbejde, for det er det eneste, polakkerne stoler på,« siger Teresa Szczurowska.

Blandt polakkerne er det de arbejdsløse og de faglærte arbejdere, der har mest mod på at flytte til Vesteuropa. 37 procent af de arbejdsløse polakker er indstillet på at søge arbejde i de nuværende EU-lande inden for de næste 5 år. Det samme gælder 19 procent af de faglærte arbejdere.

I Estland er det derimod de højtuddannede med en videregående uddannelse på mere end tre år, som søger ud.