Østeuropæere strømmer til danske a-kasser

Af | @IHoumark

Polakker, estere og andre østeuropæere melder sig i stor stil ind i danske a-kasser. Antallet af østeuropæiske medlemmer er mere end fordoblet på få år. Tilgangen kan være et plus, men Dansk Folkeparti advarer om fare for misbrug og forlanger strammere regler. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er »bekymret og meget opmærksom«.

Foto: Foto: Jakob Dall, Scanpix

ØST-A-KASSER Lønmodtagere fra Rumænien, Estland, Polen og andre østeuropæiske lande strømmer ind i de danske arbejdsløshedskasser. Siden 2009 er antallet af østeuropæere i danske a-kasser mere end fordoblet.  

Det viser tal, som Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet for Ugebrevet A4. Ifølge ministeriets opgørelse er antallet af østeuropæiske medlemmer af danske a-kasser vokset fra 8.900 i 2009 til 19.400 i 2012.

Samtidig viser Beskæftigelsesministeriets tal, at de mange nye østeuropæiske a-kassemedlemmer meget oftere hæver dagpenge end danskere. Overledigheden er dog ikke større end, at både fagbevægelse, arbejdsgivere og eksperter vurderer, at tilstrømningen til a-kasserne først og fremmest er et vidnesbyrd om, at østeuropæerne er ved at slå rod på det danske arbejdsmarked.

Det mener Jens Arnholtz, som er arbejdsmarkedsforsker og ph.d.-stipendiat ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet.

»Flere østeuropæere har bosat sig her og ønsker at blive på det danske arbejdsmarked. Deres økonomiske referenceramme er den danske, og så ved man godt, at der skal en vis indkomst til. Så gør man ligesom danskerne – man forsikrer sig via en a-kasse,« siger Jens Arnholtz.

Fagbevægelsen har siden udvidelsen af EU mod øst i 2004 haft en enorm opgave med at bekæmpe, at østeuropæerne giver ublu konkurrence til danskerne på løn- og arbejdsvilkår. En væsentlig del af opgaven er at få polakker, baltere og andre østeuropæere til at melde sig i en fagforening.  

»Når østeuropæerne har meldt sig ind i en a-kasse, bliver det nemmere for fagbevægelsen at organisere dem. Det kan være positivt for den danske arbejdsmarkedsmodel, som jo bygger meget på, at lønmodtagerne er organiseret og omfattet af overenskomster,« mener Jens Arnholtz.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) læser også de nye tal med overvejende opadvendte mundvige. Hun skriver til Ugebrevet A4:

»Den frie bevægelighed for arbejdskraft er et centralt EU-princip. Men udlændinge skal ikke udgøre et B-hold på det danske arbejdsmarked. Det er vores kamp mod social dumping udtryk for. Det er derfor positivt, hvis det stigende antal medlemmer af a-kasser er udtryk for, at de bliver en del af det organiserede arbejdsmarked.«

Ifølge Beskæftigelsesministeriets tal er det ikke bare et stigende antal, men også en stigende andel af østeuropæerne, der melder sin ind i en a-kasse. Faktisk er andelen af østeuropæere, der er medlem af en a-kasse steget fra 25 procent i 2009 til 36 procent i 2012.

Den udvikling glæder leder i fagbevægelsen LO-sekretær Ejner K. Holst.

»Tilgangen af østeuropæere viser, at de ikke bare er her på træk, men at de gerne vil være en integreret del af det danske arbejdsmarked. Det er godt for den danske model,« siger Ejner K. Holst.

DF: Fare for misbrug

Hos Dansk Folkeparti ser arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted også en fordel i, at østeuropæerne melder sig i a-kasse. Men han lufter samtidig en bekymring.

»Hvis tilvæksten i a-kasserne er udtryk for, at flere arbejder under ordnede forhold, er det selvfølgeligt positivt. Men der er også den fare, at nogle melder sig ind i en dansk a-kasse for at udnytte det danske system. Det kan for eksempel godt være fristende for en polak, som i Danmark kan få ti gange så meget i dagpenge som i Polen,« siger Bent Bøgsted.

I arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke er direktør Verner Sand Kirk foreløbig glad for, at østeuropæerne finder vej til de danske a-kasser.

»Så længe østeuropæerne kommer hertil for at arbejde og har til hensigt at blive her, så er det kun fint, at de melder sig ind i en dansk a-kasse,« siger Verner Sand Kirk.

Flere ledige end blandt danskere

Ifølge tallene fra Beskæftigelsesministeriet var arbejdsløsheden 10,5 procent blandt østeuropæerne i 2012 mod 6,3 procent blandt alle a-kassemedlemmer. Med andre ord hæver en betydelig større andel af østeuropæerne dagpenge sammenlignet med danskerne.

Den relative høje arbejdsløshed blandt østeuropæerne kan have forskellige årsager. Forsker Jens Arnholtz mener, at nogle østeuropæere nok vil opleve de danske dagpenge som så generøse, at deres incitament for at finde et nyt job, måske derfor ikke er særligt stort.

Men han understreger også, sprogproblemer og manglende netværk i Danmark kan være med til at gøre det svært at finde arbejde for østeuropæere. Endeligt vil han ikke afvise, at der også er tale om misbrug.

»Det vil næsten være underligt, hvis der ikke er nogle af dagpengemodtagerne, som er velfærdsturister og udnytter det danske dagpengesystem. Men omfanget kan vi kun gisne om,« siger Jens Arnholtz.

Ledigheden blandt østeuropæere kommer ikke bag på Morten Kaspersen, som er forretningsfører for fagforbundet 3F's a-kasse.

»Blandt østeuropæerne er der mange ufaglærte, og de arbejder ofte i nogle af de samme brancher som vores medlemmer. Derfor overrasker det mig ikke, at ledigheden blandt østeuropæerne i 2012 lå på omkring ti procent, for det gjorde den også blandt alle vores medlemmer,« siger Morten Kaspersen.

Uanset hvad forklaringerne er på overledigheden blandt østeuropæerne, er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen bekymret.

»Udlændinge skal selvfølgelig ikke komme til Danmark med henblik på at blive forsørget, men fordi de har et regulært arbejde. Jeg er bekymret og er derfor meget opmærksom på, at borgere fra EU-lande ikke uberettiget får adgang til ydelser,« skriver Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.

Men det er ikke nok bare at være opmærksom på østeuropæernes overledighed, mener Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Han vil have handling nu.

Bent Bøgsted ønsker, at man gør forskel på østeuropæerne alt efter, om de har bosat sig i Danmark med familie eller ej.

»Polakker og andre østeuropæere, der har familie og hus derhjemme, bør slet ikke kunne få dagpenge i Danmark. De må rejse hjem og få den lokale dagpengetakst der. Dagpenge burde være forbeholdt dem, der har slået sig ned i Danmark med familie og fast adresse. Men sådan må vi nok ikke gøre for EU,« siger Bent Bøgsted.

Bent Bøgsted får efter alt at dømme ret i, at det bliver meget svært at stille krav om, at familien skal være i Danmark, for at man kan få dagpenge.  Alene det nuværende krav til EU-borgere - om mindst tre måneders arbejde her for at kunne få dagpenge - er i EU-Kommissionens kritiske søgelys. Kommissionen har tidligere oplyst til A4, at det danske krav bliver gransket for tiden.

Spørgsmålstegn ved krav

Får at få dagpenge i Danmark skal østeuropæerne stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Der er dog den undtagelse, at de ligesom danskerne kan søge arbejdet i et andet EU-land i op til tre måneder. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti føler sig ikke overbevist om, at østeuropæerne bliver mødt med krav om at stå til rådighed, der er håndfaste nok.

»Jeg er i tvivl om, hvorvidt jobcentre og a-kasser stiller de samme stramme krav til udenlandske arbejdsløse som til danske. Udlændingene må jo godt tage hjem og søge arbejde i op til tre måneder, men ellers skal de mødes af de samme stramme krav om samtaler og deltagelse i aktivering som danske ledige. Det ved jeg ikke, om de bliver i dag,« siger Bent Bøgsted.

Set fra Mette Frederiksens stol er der dog ikke noget at være i tvivl om.

»De rettigheder og pligter, der gælder for danske dagpengemodtagere, gælder også for dagpengemodtagere fra EU,« understreger Mette Frederiksen overfor A4.

I LO-fagbevægelsen afviser Ejner K. Holst også enhver tale om forskelsbehandling af a-kassemedlemmer.

»Hvorfor i himlens navn skulle en a-kasse jagte en gruppe af medlemmer rundt med en høtyv og så holde hånden over en anden gruppe? Det giver ikke nogen mening. A-kasserne er farveblinde, når det gælder medlemmerne,« siger Ejner K. Holst. 

Tredobling i ledige

Ifølge tallene fra Beskæftigelsesministeriet er antallet af østeuropæere på dagpenge mere end tredoblet i løbet af få år.  Fra 1.430 ledige østeuropæere i løbet af 2009 til 4.975 i løbet af 2012. Den markante udvikling kan, ifølge Jens Arnholtz, hænge sammen med, at flere østarbejderne er blevet bevidste om deres rettigheder.

»I 2008 lavede vi et større studie om polske lønmodtagere i Danmark. På det tidspunkt fik næsten ingen dagpenge. I mellemtiden er flere og flere østeuropæere blevet opmærksomme på, at der med jobbet i Danmark faktisk også følger nogle rettigheder, og dem bruger de så,« siger Jens Arnholtz.

I Dansk Arbejdsgiverforening er man ikke foruroliget over, at flere østeuropæere får dagpenge. Chefkonsulent Henning Gade siger:

»Det er helt naturligt, når østeuropæerne kommer hertil og bider sig fast på arbejdsmarkedet, at de så melder sig ind i de danske a-kasser, og at nogle af dem får dagpenge. Stigningen i antallet af dagpengemodtagere kan hænge sammen med en generel stigning i antallet af østeuropæere i Danmark. Overordnet set er den udenlandske arbejdskraft et plus for Danmark.«

Ifølge Beskæftigelsesministeriets tal var der i 2009 i Danmark 34.000 østeuropæere mellem 16 og 66 år. Det tilsvarende tal for 2012 var 54.500.

I AK-Samvirke er direktør Verner Sand Kirk ikke alarmeret over stigningen i ledige østeuropæere. Men han har en opfordring.

»Der er god grund til ekstremt tæt at følge gruppen af udenlandske medlemmer af a-kasserne. Hvis deres ledighedsmønster afviger markant fra danskernes, må vi gribe ind. Indtil videre ser vi dog ingen tegn på problemer,« siger Verner Sand Kirk.