NÆRØSTEN

Østeuropæere flytter på landet

Af

Mange landkommuner har i dag dobbelt så mange østeuropæiske borgere som i 2008. Østarbejdere redder produktionen og giver skatteindtægter i udkantsområder, mener arbejdsgivere og borgmestre. Fagforeninger beklager lønpres og frygter, at landjob bliver så dårligt betalte, at flere danskere søger mod byerne.

Flyttebiler med østeuropæisk indbo har kurs mod Udkantsdanmark. Flere landkommuner har tredoblet antallet af østeuropæiske indbyggere siden 2008.

Flyttebiler med østeuropæisk indbo har kurs mod Udkantsdanmark. Flere landkommuner har tredoblet antallet af østeuropæiske indbyggere siden 2008.

Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

Flyttebilerne fra Østeuropa har for alvor kurs mod landet. Frederikshavn, Norddjurs, Vejen og Hjørring er nogle af de landkommuner, der fra 2008 til i dag har haft over en tredobling af østeuropæere. 861 østeuropæere bor i dag i Frederikshavn, mens tallet i 2008 kun lød på 151 personer, og også nabokommunerne Brønderslev og Hjørring strømmer østeuropæerne til. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Dobbelt så mange østeuropæere slår sig nedDen procentuelle stigning i østeuropæiske indbyggere fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2014.
Kilde: Danmarks Statistik.

Borgmester i Hjørring Arne Boelt (S) mener, at østarbejderne kan være en gevinst for kommunen.

»Så længe de får en overenskomstmæssig løn og er her på ordentlige vilkår, har jeg intet imod østarbejdere. Tværtimod kan det være, at vi skal være rigtigt taknemmelige. For hver gang der bosætter sig en borger i Hjørring, betyder det noget for bloktilskuddet og skatteindtægten. Bliver de gift og får børn, giver det liv i skoler og daginstitutioner,« siger han.

Det er vigtigt at få jobbene besat, og hvis østeuropæerne arbejder på danske overenskomster og betaler skat, er de velkomne. Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn

I Frederikshavn oplever borgmester Birgit S. Hansen (S), at tilstrømningen fra øst både rummer fordele og ulemper.

»Det kan godt være en positiv historie. Nordjylland er kendt som produktionsdanmark. Det er vigtigt at få jobbene besat, og hvis østeuropæerne arbejder på danske overenskomster og betaler skat, er de velkomne,« siger borgmesteren, men understreger dog:

»Jeg er først og fremmest er interesseret i, at lokale ledige først får job. Når nogle job er besat af østeuropæere, håber jeg ikke, det skyldes, at de accepterer dårlige løn og arbejdsvilkår. Der er mange nuancer.«

Her får østarbejdere job

Østarbejderne slår sig ned i de egne, hvor de har størst chancer for job. I landområderne er det især landbrug og industri, der tiltrækker østeuropæerne. I byerne er det brancher som rengøring, hotel, anlæg og byggeri.

Ugebrevet A4's kortlægning viser, at østarbejderne spreder sig både til byerne og landet, men især landkommuner har haft den største procentuelle vækst siden 2008.

I disse brancher får østarbejderne jobAntallet af østarbejdere, som har været i beskæftigelse i Danmark i perioden fra januar til august i år.
Kilde: Ugebrevet A4. Analyse af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal, Jobindsats. Opgørelsen dækker landene fra EU´s østudvidelse: Bulgarien, Cypern, Estland, Kroatien, Letland, Lithauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

For virksomhederne i landdistrikterne kan de mange østeuropæere være en fordel, mener økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, som dog også peger på bagsiden af medaljen.

»Østeuropæerne kommer for at få arbejde. Erhvervslivet i udkantsområder nyder især godt af, at de har mulighed for at ansætte medarbejdere til relativt gunstige løn- og arbejdsvilkår. Til gengæld presser østeuropæerne danske ledige, som har svært ved at få job,« siger han og forklarer, at danskere og østeuropæere ofte har forskelligt syn på samme job.

»Danskere mener, at nogle job er lavtlønnede, men for østeuropæere er der tale om en himmelhøj løn. Østeuropæerne synes lettere, at vilkårene i kontrakterne er rimelige,« siger han.

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at østarbejdere fylder huller ud i brancher og i egne, hvor det er sværere at skaffe arbejdskraft.

»Trenden er, at nogle danskere er mere kræsne, når det drejer sig om job og ikke er så villige til at bevæge sig. Det er lettere at lokke udlændinge end danskere til yderområder,« siger chefkonsulent i DA, Henning Gade og tilføjer:

»Virksomheder skal ikke ansætte dansk for at ansætte dansk, men ansætte de dygtigste medarbejdere med de rette kompetencer for at være konkurrencedygtige. Konkurrencen er global,« understreger han.

Kom og se min feber

På en gård nær Sæby i Nordjylland har Torben Farum ansat fire ukrainere og to danskere til at stå for produktionen af 1.200 søer. Tidligere var det vanskeligt at tiltrække danskere med erfaring i landbruget, og derfor kom ukrainere til. Siden hen har det vist sig, at ukrainere er meget arbejdsomme.

Danskere er også motiverede, men desværre er nogle danske unge også curlingbørn. Torben Farum, landmand, Sæby

»Indstillingen til arbejdet er forskellig. Ukrainere går 100 procent op i arbejdet. Hvis de er syge, kan de blive skuffede, når jeg ikke vil kontrollere, at de har feber. Danskere er også motiverede, men desværre er nogle danske unge også curlingbørn,« oplever Torben Farum.

I Nordjylland er der som mange steder arbejdsløshed, så hvorfor hjælper Torben Farum ikke de danske ledige først?

»Det kunne jeg også godt, men jeg har ikke råd til at have medarbejdere gående, som ikke leverer varen. Tidligere har jeg haft en håndfuld ledige, men desværre må jeg erkende, at der var en grund til, at de var i systemet,« siger han og pointerer, at økonomien i landbruget er presset. Ukrainere er ikke underbetalte, men arbejdsomme og med til at levere de resultater, banken forlanger.

Rene danske og udenlandske bedrifter

I Nordjylland har mange landmænd ansat østeuropæere. Især de landbrug, som ligger længst væk fra populære Aalborg har svært ved at rekruttere danskere. Det er svært for unge i byen at nå på arbejde på scooter og knallert, når der falder sne, mener Niels Vestergaard Salling, formand for LandboNord.

Han er bekymret over danske unges tilgang til landbruget.

»Der er blevet flere danske drenge, der hurtigt siger, at kan de ikke få mindst 25.000 kroner om måneden, ønsker de ikke pladsen. Det kan godt frustrere mig lidt,« siger han og forsikrer, at østarbejderne får den løn, der svarer til overenskomsten.

Nogle landmænd har gode erfaringer med østarbejdere, som rekrutterer hinanden, når der er behov for arbejdskraft. Andre bliver ved med at ansætte danske medarbejdere, fordi de oplever, at det fungerer bedst, fortæller han.

Lønfup koster danske job

3F har mange eksempler på, at østarbejderne går til en lavere løn end danskere.

»Det er kun folk, der har en lavere levestandard, der bliver fristet af de løntilbud. En herboende dansker kan ikke få lønnen til at slå til, « mener Arne Grevsen, gruppeformand i Den Grønne Gruppe.

Nogle arbejdsgivere søger slet ikke efter dansk arbejdskraft, for de er interesseret i at betale en løn, der ligger langt under de overenskomstmæssige vilkår. Arne Grevsen, gruppeformand, Den Grønne Gruppe, 3F

Det er en skrøne, at man ikke kan rekruttere dansk arbejdskraft, mener han.

»Det er noget fup at sige, at danskerne ikke er motiveret til jobbene. Nogle arbejdsgivere søger slet ikke efter dansk arbejdskraft, for de er interesseret i at betale en løn, der ligger langt under de overenskomstmæssige vilkår,« mener han.

De fleksible og lavtlønnede østeuropæere

Og der er mange beviser for, at østarbejdere går til en lavere løn. Flertallet af østeuropæere får en løn, der ligger på minimumssatsen eller lidt højere for området. Men på det grønne område får hver tiende østarbejder 80 kroner eller mindre i timen. Det viser undersøgelsen ’Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft’ fra sidste år.

»Set fra et fagforeningssynspunkt er der tale om løndumping. Set fra et arbejdsgiversynspunkt er lønninger på det niveau nødvendige, fordi den internationale konkurrence i nogle brancher er meget hård. Det kan ikke udelukkes, at Danmark ville miste job og produktivitet, hvis det ikke var for østarbejdere. Omvendt kan lave lønninger også være udtryk for grådighed,« siger Søren Kaj Andersen, centerleder på FAOS, Københavns Universitet, som står bag undersøgelsen.

Han understreger dog, at lønnen ikke er eneste argument for at ansætte østarbejdere.

»Virksomheder anser østarbejdere for at være mere arbejdsvillige og fleksible, og de har mindre sygefravær end danske arbejdstagere,« fortæller han.

Polske svejsere giver danske job

Der er dog eksempler på, at østarbejdere kan holde gang i den danske beskæftigelse. HSM Industri i Grenaa havde både ifølge virksomheden selv og Dansk Metal i Grenaa svært ved at skaffe danske svejsere til rutineopgaver inden for stål og rørtekniske anlæg.

Vi havde omsat for 40 millioner kroner mindre om året, hvis vi ikke havde ansat polske svejsere. Esben Møller, direktør, HSM Industri, Grenaa

Derfor begyndte virksomheden for flere år siden at ansætte polske medarbejdere.

»Der er ingen tvivl om, at der også er danskere, der gerne vil svejse. Tendensen er dog, at de kan meget mere og ikke finder, at det er attraktivt at svejse fra morgen til aften,« siger ejer og direktør Esben Møller. Han mener, at polakkerne har været en kæmpe gevinst.

»Vi havde omsat for 40 millioner kroner mindre om året, hvis vi ikke havde ansat polske svejsere. De har været en kæmpe gevinst samfundsmæssigt, og flere har slået sig ned i Norddjurs med kone og børn. Samtidig er der skabt danske job, fordi vi har udvidet virksomheden,« siger han. Esben Møller fastslår, at polske svejsere får samme kvalifikations- og resultatløn som danskere. Metal i Grenaa har da heller ikke haft sager om underbetaling.

Borgmesteren i Norddjurs er også glad for de mange tilrejsende østarbejdere, så længe arbejdsforholdene er i orden.

»Det er almindelige, hæderlige mennesker, der passer deres arbejde. Det giver liv i landsbyerne, når de køber varer og tanker bil, og de flytter ind i huse, som ellers kunne have stået tomme. Østarbejderne bidrager til væksten i Norddjurs. Det er positivt, når de ikke undergraver overenskomster og standarder,« siger Jan Pedersen.

Lønnen gik i skidtfisk

I Skagen er erfaringerne med østeuropæere dog ikke så rosenrøde. Boomet på mange hundrede østarbejdere skyldes især en laksevirksomhed i Skagen, der hovedsageligt beskæftiger rumænere. De har udfordret løn- og arbejdsvilkår kraftigt, oplever 3F Frederikshavn.

»Der har været et voldsomt pres på lønninger i området. Tidligere var niveauet for timelønnen på 138-148 kroner. Nu ønsker arbejdsgiverne et lønfald til 120 kroner, som rumænerne får. Samtidig siger rumænerne ikke nej til med kort varsel at møde lørdage og søndage. Vilkårene i Rumænien er meget ringere end i Danmark, så de er bange for at miste jobbet, hvis de siger nej til urimelige arbejdsvilkår. Det er svært for danske medarbejdere med familie at acceptere samme vilkår,« mener Morten Dahlberg, formand for 3F Frederikshavn.

Han erkender, at fiskeindustrien er presset økonomisk, blandt andet fordi laksen er faldet i pris.

»Men hvis man skal stå og arbejde med den kolde laks og bagefter have et ekstra rengøringsjob for at få en tilstrækkelig høj løn til, at livet hænger sammen, så tegner vi et billede af vores land, som vi ikke ønsker,« siger han.