Østarbejderne har bidt sig fast i Østjylland

Af

Tusindvis af udenlandske arbejdere forsvandt, da finanskrisen slog igennem i Danmark i 2008. Især på Fyn og i Nordjylland faldt antallet. Til gengæld blev de hængende i København og Østjylland, og det skærper kampen om jobbene.

TUR RETUR På Fyn pakkede polakkerne værktøjskasserne sammen, da krisen kom – og det samme gjorde rumænerne og litauerne. Hver tredje udenlandske arbejder forlod øen fra 2008 til 2010. Også i Vestjylland, Nordjylland og på Sydsjælland faldt antallet af udenlandske arbejdere.

Men i Storkøbenhavn, Øst- og Sydjylland blev udlændinge i stort omfang ved med at arbejde, selv om krisen ramte landet, og ledigheden steg. Godt nok mistede mange arbejdet fra 2008 til 2009, men i dag har flere udlændinge job i Storkøbenhavn og Østjylland end for to år siden.

Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret. En stor del af udlændingene er østarbejdere, og de har langt fra alle tænkt sig at vende hjem, mener ph.d. Klaus Pedersen, der forsker i østarbejdere på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

»Det overraskende er, at mange østarbejdere tager deres familier med til Danmark eller forventer at gøre det. De vil gerne blive i landet og tog ikke det første tog hjem, da krisen kom. Egentligt er det ikke så underligt: Krisen er jo ikke kun en dansk krise, men har ramt nogle lande endnu hårdere,« siger han.

Vækstcentrene trækker

Knap 10.000 østarbejdere mistede deres job i Danmark fra 2008 til 2010. Men i Storkøbenhavn, Østjylland og Sydjylland er antallet ligefrem steget. Her er nemlig gang i bygge- og anlægsbranchen med for eksempel metro og motorveje, og det går fremad for de store servicesektorer, som gerne ansætter udlændinge, forklarer arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

»Byggeriet er en god markør på erhvervsudviklingen. Der foregår meget lidt på Fyn, hvor udviklingen er på vågeblus. Til gengæld er der masser af byggeprojekter i Østjylland og i hovedstadsområdet,« siger han.

I København og Aarhus efterspørger hoteller og restauranter ufaglærte udlændinge. Men der er også behov for højtuddannede folk. Blandt andet efterlyser medicinalindustrien nær Storkøbenhavn specialister, det samme gør vindmølleindustrien i Østjylland, mens universiteterne tiltrækker flere udenlandske forskere.

Danskerne mister jobbet

Mange udlændinge arbejder i brancher med høj arbejdsløshed. For eksempel i bygge- og anlægsbranchen, der i dag beskæftiger 22.000 færre end i 2008, eller i industrien, hvor 97.000 job er forsvundet siden 2008. Landbrug, handel og transport har ifølge Danmarks Statistik også travlt med at skære ned, mens der stadig er en stor udenlandsk arbejdsstyrke tilbage.

»Det er et kæmpe problem for den danske arbejdskraft, at folk bliver skubbet ud af udlændinge. Det giver en højere arbejdsløshed blandt danskere og presser lønnen,« vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

Han peger på, at konkurrencen fra øst især rammer de ufaglærte. De er tvunget til at uddanne sig eller måske skifte branche, hvis de vil være sikre på job i fremtiden.

Tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen dækker kun registrerede udlændinge, som arbejder efter dansk overenskomst. Men der findes også et gråt arbejdsmarked, hvor betaling for overarbejde, mindsteløn og pension er en by i Rumænien, pointerer forsker i østarbejdere Klaus Pedersen.

»Nogle østarbejdere bliver presset på lønnen. De får ikke overarbejdsbetaling, pension, og arbejdstiden kan være langt over 37 timer. Det kan være frustrerende for den lokale arbejdskraft. Ledigheden falder ikke så hurtigt, når der kommer udenlandsk arbejdskraft til,« forklarer han.

Et af de steder, som sidste år havde mange østarbejdere, var Samsø. Samtidig var ledigheden blandt 3F’s medlemmer høj. Ellen Snedker er opvokset på øen og uddannet butiksassistent, hun søgte bunker af job, men uden resultat. Det påvirkede humøret at se, at østarbejderne havde rigeligt at lave.

»Det var frygteligt. Jeg forstår godt, at arbejdsgiverne hellere vil have folk, som kan arbejde 17 timer i døgnet og alle weekender og helligdage, mens jeg skal hente mit barn. Men det duer ikke, når der er mange unge arbejdsløse på øen,« siger hun.

Til sidst flyttede Ellen Snedker fra Samsø, hvor hun har boet i 30 år. Hun har nu fået job i Horsens.

Virksomhederne glade

Intet tyder på, at virksomhederne vil holde igen med at ansætte udlændinge og hyre danskere i stedet. Erfaringen med østeuropæisk arbejdskraft er nemlig rigtig god, fortæller Dansk Industri.

»Virksomhederne er godt tilfredse. Østarbejderne er pålidelige og går til arbejdet med krum hals. Når virksomheden har en dygtig medarbejder, holder den fast i ham og skeler ikke til, hvor han kommer fra. Vi skal kun være glade for, at folk har lyst til at komme til Danmark og bidrage positivt til at holde dampen oppe,« siger Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i DI.

Mange udlændinge ønsker at skrabe så mange penge sammen som muligt og tager gerne overarbejde og weekendvagter. På den måde er de mere fleksible end danskerne, som skal hjem klokken 16, hente børn og købe ind.

I opgangstider har landbruget haft svært ved at tiltrække danske unge. Til gengæld står østarbejdere i kø for et arbejde i dansk landbrug, og mange har allerede erfaring med branchen.

»Hvis en landmand skal vælge mellem at ansætte en dansk ung, som måske har landbrug som 10. prioritet på ønskesedlen, og en ukrainer med lang uddannelse og stort engagement for landbruget, så er det klart, hvad han vælger. Hvis landbruget skal ansætte flere danskere, så kræver det unge, som søger ind på landbrugsuddannelserne og har de rette kvalifikationer,« siger Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer.

De seneste år har flere unge søgt ind på landbrugsskolerne. Lone Saaby tror derfor, at indvandringen fra øst ikke bliver massiv fremover. Landmænd foretrækker kvalificeret dansk arbejdskraft, hvis den er til stede. Det gør arbejdet lettere, når der ikke er kulturelle barrierer, mener hun.

På Samsø er landmænd begyndt at ansætte ledige danskere i stedet for udlændinge. Her har 3F kæmpet for at få aftaler i stand med landmændene, og det har været en gevinst.

Det er vigtigt at stoppe løntrykkeri, mener Mads Andersen, formand for 3F’s industrigruppe.

»Hvis arbejdsgiveren betaler en dansker og en østarbejder det samme i løn og pension, så er det ikke længere attraktivt at hente folk ind fra Østeuropa,« siger han.

Problemet er dog stadig det grå arbejdsmarked.

»Hvis det useriøse arbejdsmarked bliver for stort, går vores medlemmer ledige, og der er ingen til at give de unge en praktikplads. De plattenslagere, som snyder, lukker virksomhederne hurtigt ned. Hvis man hyrer dem til byggeriet, er der ingen garanti efterfølgende,« siger Peter Hougård Nielsen, formand for Byggegruppen i 3F, der efterlyser, at Arbejdstilsynet, politi og SKAT går mere hårdhændet til værks for at stoppe misbruget af østarbejdere.