Østarbejdere slipper billigt i skat

Af

I 2006 gik stat og kommuner glip af skatteindtægter på mellem 300 og 400 millioner kroner som følge af de lempelige kost- og logigodtgørelser. Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ifølge ekspert forvrider de store skattefradrag til østarbejderne konkurrencevilkårene til ulempe for almindelige danske lønmodtagere.

RABAT De lempelige skatteregler, der gælder for midlertidigt ansatte østeuropæere i Danmark, sender årligt hundreder af millioner kroner direkte uden om den danske statskasse.

Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har foretaget i sin årlige rapport »Økonomiske Tendenser«, som bliver offentliggjort i slutningen af denne måned.

Forklaringen på det danske stats milliontab er, at østarbejdere i stort tal gør brug af reglerne om kost- og logigodtgørelse, der betyder, at de helt lovligt kan trække store summer fra i skat.

AErådet anslår på baggrund af samtaler med SKAT, at mellem 75 og 100 procent af østarbejderne benytter sig af kost- og logigodtgørelserne. I 2006 var der gennemsnitligt 6.200 østarbejdere med aktive arbejdstilladelser. Det er ensbetydende med, at stat og kommuner i 2006 gik glip af skatteindtægter på mellem 300 og 400 millioner kroner. I slutningen af juli 2007 var antallet af østarbejdere steget til 12.500 østarbejdere, hvilket kan give anledning til mistede skatteindtægter i størrelsesordenen 600 til 700 millioner kroner i 2007.

»Der har været en masse »hype« omkring, at det er østarbejderne, der kan redde velfærdssamfundet. Og der må vi bare konstatere, at de altså ikke bidrager helt så meget til de offentlige kasser, som nogle går og tror,« siger økonom i AErådet Martin Windelin, der er hovedansvarlig for udregningerne af østarbejdernes skatteindbetalinger.

Han skynder sig at understrege, at det ikke er, fordi AErådet er modstandere af indvandring af arbejdskraft og globalisering. Tværtimod:

»Men det kan ikke være hensigtsmæssigt at give hundredvis af millioner kroner i fradrag til østarbejdere, der med al sandsynlighed var kommet til Danmark for at arbejde uanset hvad.«

Tidligere økonomisk vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen nikker anerkendende til AErådets beregninger.

«Umiddelbart er det da ikke en guldgrube for de offentlige finanser, når østeuropæerne tager arbejde i Danmark,« siger han.

Med til historien hører selvfølgelig, at danskerne kan få præcis de samme kost- og logigodtgørelser som østeuropæere. Hvis en dansker er bosat i Skagen og arbejder i København kan vedkommende også trække 613 kroner fra dagligt til kost og logi.

For det store flertal af danskere, der ikke gør brug af kost- og logigodtgørelserne, er bundlinjen imidlertid, at de må finde sig i, at den »typiske« østarbejder slipper langt billigere i skat end dem selv.

Ifølge AErådet kan en midlertidigt østarbejder med bopæl i Polen årligt trække knap 190.000 kroner fra i skat, som følge af reglerne om kost- og logigodtgørelse. Det bringer skatteprocenten ned på cirka 12 – eller under en tredjedel af den skattesats, som en almindelig dansker må finde sig i.

Omsat til kroner og øre betyder kost- og logigodtgørelsen, at østarbejderne kan nøjes med at betale cirka 2.500 om måneden i skat og arbejdsmarkedsbidrag. En fastansat dansk håndværker med bopæl i nærheden af sit arbejde skal omvendt regne med at betale cirka 11.000 kroner i skat om måneden.

Ifølge AErådet skaber kost- og logigodtgørelserne en skæv konkurrence mellem danskere og østeuropæisk arbejdskraft. Den østeuropæiske arbejdskraft vil nemlig kunne acceptere en væsentligt lavere løn og stadig få det samme udbetalt efter skat.

»Det er ikke hensigtsmæssigt at forvride konkurrencevilkårene til ulempe for almindelige danske lønmodtagere. Vi mener, at man burde skrue systemet anderledes sammen, så vi ikke skal sende adskillige hundreder millioner kroner i tilskud til østeuropæerne,« siger Martin Windelin, økonom i AErådet.

En metode til at forbedre skattesystemet kunne ifølge Martin Windelin være, at man hævede arbejdsmarkedsbidraget og satte indkomstskatten ned. Det vil betyde, at det danske skattesystem kom til at ligne skattesystemerne i Sverige og Tyskland mere.

AErådets udregninger får en blandet modtagelse på Christiansborg.

Skatteminister Kristian Jensen (V) ser ingen grund til at ændre i de eksisterende regler:

»Vi kan ikke begynde at lave særregler for udenlandsk arbejdskraft. Grundlæggende mener jeg også, at vi skal passe meget på med at foretage ændringer i et system, der har sikret en høj grad af mobilitet på det danske arbejdsmarked.«

De konservatives arbejdsmarkedsordfører Lars Barfoed ønsker ikke at forholde sig konkret til AErådets beregninger, før han har fået bedre mulighed for at sætte sig ind i dem. På et mere principielt plan siger han dog:

»Det vigtigste er, at vi mangler arbejdskraft, og at vi formentlig vil se en stigende mangel i de kommende år. Bidrag og godtgørelser eller ej, er det afgørende at få medarbejdere fra udlandet. Men samtidig er jeg da også enig i, at vi ikke skal give mere i fradrag end højest nødvendigt.«

I den modsatte side af folketingssalen, er der større villighed til at kigge det eksisterende sy-stem efter i sømmene.

»Jeg synes, det er i orden, at man får et fradrag, når man bliver udsendt af sin arbejdsgiver. Men at man selv pakker kufferten og tager fra Skagen til København eller fra Gdansk til København, det, mener jeg ikke, skal berettige til et fradrag,« siger socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov.

Trækker ikke på velfærdsydelserne

Blandt lønmodtagerne og arbejdsgiverne synes der også at være delte holdninger til kost- og logigodtgørelserne.

Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, som repræsenterer cirka 140.000 byggefolk organiseret i otte LO-forbund, siger:

»Vi har aldrig syntes, at en polak, der kommer til Danmark og skal arbejde for en dansk arbejdsgiver, skal have nogen form for godtgørelse. Men sendes man ud af sin arbejdsgiver, så er det rimeligt nok, at man får en form for godtgørelse.«

Hos Dansk Industri mener man ikke, at der er nogen grund til at kigge kost- og logigodtgørelserne efter i sømmene. Præsenteret for AErådets udregninger og konklusioner siger cheføkonom Klaus Rasmussen, at han har svært ved at se problemet:

»Østarbejderne har nogle udgifter til dobbelt husførelse, som en almindelig dansk arbejder ikke har. Desuden ligger de østarbejdere ikke den danske stat til last. Derfor mener jeg, at det vil være urimeligt, hvis de ikke fik et fradrag.«

Den betragtning er Martin Windelin fra AErådet uenig i:

»For det første betaler man i Danmark ikke skat efter, hvor meget man lægger den danske stat til last. For det andet er østarbejdernes faktiske udgifter til dobbelt husførelse langt mindre end de kæmpe fradrag, der gives. Alene kostfradraget er på 12.000 kroner per måned – det er langt over, hvad østarbejderne har af udgifter til kost.«

Positivt pust til dansk økonomi

Er der uenighed om kost- og logifradraget rimelighed, så er der til gengæld enighed om, at østarbejderne har været en god forretning for det danske samfund som helhed. AErådet har i sin rapport regnet sig frem til, at indvandringen af arbejdskraft fra de nye EU-lande gav et positivt pust til dansk økonomi på 3,4 milliarder kroner og fik væksten i bruttonationalproduktet til at stige med 0,2 procentpoint.

Set i lyset af østarbejdernes overordnet positive indflydelse på dansk økonomi mener professor i økonomi Torben M. Andersen, at det afgørende spørgsmål er, om østarbejderne ville være kommet uagtet kost- og logigodtgørelsen.

»Der er ikke noget forskning på området. Men man må gå ud fra, at de fleste går efter den økonomiske gevinst. Og her spiller kost- og logigodtgørelsen en rolle,« siger han.

Martin Windelin ser anderledes på det spørgsmål.

»Uanset om østarbejdernes kost- og logigodtgørelse reduceres eller fjernes helt, så vil de stadig kunne tjene væsentligt mere i Danmark end i deres hjemland. Selvom vi har et relativt højt lønniveau og lav beskatning af østarbejderne i Danmark, så er vi et af de lande i EU med den laveste andel østarbejdere på vores arbejdsmarked. Det indikerer ret klart, at gunstige fradragsregler ikke spiller den store rolle for at tiltrække arbejdskraft fra Østeuropa,« siger han.

Uenighederne om, hvad der skal til for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark, rammer midt ned i den seneste uges debat.

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kom tilbage fra ferie for en god uge siden, var en af hans første handlinger at give en serie af interview til de største danske dagblade. Her slog han blandt andet til lyd for, at der skulle gøres en ekstra indsats for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Ikke overraskende skabte det en del debat både i og uden for det politiske miljø.

Men hvad er det i sidste ende, der skal sikre Danmark sejren i kampen om den velkvalificerede udenlandske arbejdskraft?

Noget klokke klart svar findes der ikke. Men grundlæggende peger eksperterne på tre faktorer, der har stor betydning: Det økonomiske udbytte, sproget og netværk.

Professor i økonomi ved Handelshøjskolen i København Jan Rose Skaksen hæfter sig især ved den sidste faktor.

»Meget forskning peger på, at venner og bekendtskaber er af afgørende betydning for, hvor folk vælger at rejse hen. Så hvis der allerede bor mange udlændinge i et land, vil man også have lettere ved at tiltrække andre udlændinge,« siger han.

Selv om der på det seneste er sket en kraftig vækst i antallet af østarbejdere i Danmark, er der stadig langt igen, før Danmark kommer på niveau med Irland, England og Sverige. Danmarks muligheder for at høste stort på det østeuropæiske arbejdsmarked kan derfor være begrænsede.

»Løbet er ved at være kørt,« siger Jan Rose Skaksen.

Professor Torben M. Andersen er heller ikke overdreven optimist:

»Hvis man tror, at man alene ved nogle relativt beskedne ændringer i skatte- og indvandringsreglerne kan få en massiv indvandring, så må man tro om. Det er ikke realistisk. Også fordi, det ikke kun er Danmark, der har fundet ud af, at det er en god ide at tiltrække velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.«