Østarbejdere skaber kaos

Af | @JanBirkemose

Eksplosiv stigning i antallet af østeuropæiske bygningsarbejdere uden danske overenskomster er tæt på at sætte fagbevægelsen skakmat. På bare et år er antallet af udenlandske firmaer, der lovligt udbetaler lønninger ned til 40 kroner, blevet fordoblet. Nye tal peger på, at der nu er udstationeret 70.000 udlændinge i Danmark – 43.000 af dem alene i byggebranchen.

B-HOLDET Lønninger ned til 40 kroner i timen, arbejdsuger på 60-70 timer og et mere eller mindre totalt fravær af lønsedler og ansættelseskontrakter er blevet en helt almindelig del af hverdagen på de danske byggepladser. Særligt i løbet af det seneste år er antallet af underbetalte østeuropæere vokset så voldsomt, at fagbevægelsen reelt er tæt på at blive sat skakmat.

Det er EU’s udstationeringsregler, der giver udenlandske virksomheder mulighed for at sende deres ansatte på arbejde i Danmark uden at aflønne dem efter danske forhold. Og den fidus kombineret med mangel på dansk arbejdskraft har ifølge de seneste tal fra Skat på kun fire år tidoblet antallet af udenlandske virksomheder, der opererer på det danske arbejdsmarked.

Derfor er der i dag 4.646 udenlandske virksomheder i Danmark, der helt lovligt aflønner de ansatte efter deres hjemlands målestok. Og det er især inden for bygge- og anlægssektoren, den store stigning er sket. Således var der for et år siden 1.461 udenlandske virksomheder inden for byggeområdet. Ifølge de nyeste tal er der i dag knap 3.000 udenlandske byggefirmaer.

Præcis hvor mange ansatte udstationeringsvirksomhederne har sendt til Danmark, findes der ingen registreringer af. Men ifølge en undersøgelse foretaget af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, ved Københavns Universitet har hver virksomhed i gennemsnit 15 ansatte placeret i Danmark. Det betyder, at næsten 70.000 udenlandske udstationerede arbejder i Danmark. Alene i byggeriet drejer det sig om 43.000 udstationerede.

Det brogede billede trådte da også tydeligt frem, da fagligt aktive fra Byggefagenes Samvirke for to uger siden besøgte 300 københavnske byggepladser. Her mødte man godt 1.000 udlændinge, hvoraf halvdelen var polakker. Deres lønninger var helt ned til 36 kroner i timen, og de længste arbejdsuger lød på 63 timer.

Kaos i byggebranchen

Reelt var det nok kun toppen af isbjerget, som Byggefagenes Samvirke mødte. Dels var aktionen blevet kendt på forhånd, og dels fik en stor del håndværkere med østeuropæisk udseende travlt med arbejdsopgaver længst muligt væk fra repræsentanterne fra Byggefagenes Samvirke.

Formand for organisationsudvalget i Byggefagenes Samvirke Bo Rosschou tøver da heller ikke med at tage store ord i anvendelse, når han skal beskrive hverdagen på de danske byggepladser.

»Det er et totalt kaos. Byggepladserne er et virvar af mennesker af forskellige nationaliteter, der dårligt nok selv aner, hvem der har ansat dem. Udlændingene har ingen ansættelsespapirer, ingen lønsedler, meget, meget lange arbejdstider og elendige indkvarteringsforhold. Og lønudbetalingerne falder, som vinden blæser,« siger Bo Rosschou og fortsætter:

» I hele det virvar farer vi rundt som fagforeninger og prøver at skabe orden. Men vi er dømt til at tabe kampen, hvis ikke vi får nogle aktive medspillere.«

Fagforeningernes ambition er at få tegnet overenskomster med de udenlandske virksomheder og få organiseret deres ansatte. For selv om loven giver grønt lys til, at eksempelvis polske firmaer kan aflønne deres polske ansatte i Danmark med polske lønninger, giver loven også fagbevægelsen ret til at tage faglige skridt for at få overenskomst.

Et af de store problemer med de udstationerede er, at de blander sig i virvaret af andre udlændinge, der arbejder i Danmark under andre betingelser. Nogle af dem er ansat af danske arbejdsgivere og har derfor krav på overenskomstmæssig løn og arbejdsvilkår, mens andre optræder helt illegalt på arbejdsmarkedet. Ifølge centerleder Søren Kaj Andersen fra FAOS, der har foretaget flere undersøgelser af området, er det derfor en hård kamp op ad bakke for fagforeningerne.

»Første udfordring er overhovedet at få fat i de udenlandske virksomheder, og næste udfordring er at få dem til at tegne overenskomster og få organiseret de mennesker, som de har trukket med til landet. Dernæst handler det om at sikre, at den nye overenskomst bliver overholdt, og, hvis ikke det sker, føre en arbejdsretlig sag. Det er en kæmpe opgave, og det går rigtig trægt,« siger Søren Kaj Andersen.

Han henviser til, at de udenlandske ansatte også ofte mangler incitament for at melde sig ind i en dansk fagforening. Dels har de kun ringe traditioner for medlemskab af fagforeninger i deres lande, og dels er deres lønninger tre-fire gange højere i Danmark end i deres hjemlande.

»Dertil kommer, at hvis fagforeningerne skal føre arbejdsretlige sager og vinder dem, oplever de tit, at virksomhederne er rejst hjem for længst. Og så er det stort set umuligt at få kradset pengene ind. Fagforeningerne møder ganske enkelt modstand i alle led. Så ja, det er op ad bakke,« siger Søren Kaj Andersen.

En kæp i hjulet

I fagbevægelsen føler man, at arbejdsgiverne og myndighederne har svigtet i det, der burde være en fælles kamp – forsvaret af den danske model.

»Man skulle jo tro, at når regeringen og Dansk Byggeri siger, at de gerne vil have den danske model, så mener de det. Men det ser ud, som om regeringen siger et og gør noget andet, og når det gælder Dansk Byggeri, så siger de et og gør helt sikkert noget andet,« lyder det fra Bo Rosschou.

Han mener, at byggeriets arbejdsgiverorganisation Dansk Byggeri ligefrem stikker en kæp i hjulet på fagbevægelsens ambitioner.

»Dansk Byggeri modarbejder helt bevidst vores bestræbelser på at skabe overblik og ordnede forhold. De optager helt bevidst virksomheder, som vi har indledt konflikt imod, fordi tingene ikke er i orden. Og de tillader, at deres medlemmer frigør sig fra vores overenskomst ved at indgå aftaler med uorganiserede underentreprenører. Det er helt uacceptabelt, og det er klart modarbejde af vores fælles interesser,« siger Bo Rosschou.

Kritikken preller dog af på Dansk Byggeri:

»Rollefordelingen i den danske model er, at det er lønmodtagersiden, der går ud og tegner overenskomster. Det har vi ikke en jordisk chance for at deltage i. Og vi vil ikke gå på strandhugst blandt virksomhederne for at finde ud af, hvor udlændingene er. Det er slet ikke vores rolle. Men vi rådgiver vores medlemmer om at lade være med at samarbejde med dem, der ikke har en overenskomst. Og så har jeg svært ved at se, at vi kan gøre ret meget mere, « siger direktør Børge Elgaard.

Antallet af uorganiserede inden for byggefagene er allerede nu så højt, at arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen mener, der er tale om et reelt pres mod den danske model.

»Indtil videre er det jo gået meget fornuftigt med lønniveauet i byggebranchen. Men vi har også en højkonjunktur lige nu. Man kan godt spørge sig selv, hvad der sker, hvis der stadig er mange udlændinge i byggebranchen med lønninger, der ligger langt under det danske niveau, når der kommer en afmatning. Det kan udgøre et reelt pres på den danske model,« siger Søren Kaj Andersen.

Og Bo Rosschou appellerer til, at både myndigheder og arbejdsgivere tager udfordringen op:

»Vi er trængt i defensiven, og vi har brug for nogle alliancepartnere. Hvis ikke vi får det, ender vi med at få et politisk problem, som angår hele Danmark.«