KRISE I FORHOLDET

Østarbejdere punkterer danskernes EU-begejstring

Af | @andreasbay

Danskernes fornuftsægteskab med EU knager. Fire ud af ti danskere vil begrænse andre EU-borgeres ret til at arbejde i Danmark – et helt grundlæggende element i EU-medlemskabet. Det er frygten for at miste sit job til arbejdere fra Østeuropa, der spøger, vurderer eksperter.

Det skal være sværere for polakker som Krzyzlof Jakubiec at komme til Danmark og arbejde, mener hele fire ud af ti danskere. 

Det skal være sværere for polakker som Krzyzlof Jakubiec at komme til Danmark og arbejde, mener hele fire ud af ti danskere. 

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto

Store dele af danskerne mener, at den frie bevægelighed i EU er blevet lige fri nok.

Det fremgår af EUvox2014 – en stor europæisk undersøgelse foretaget i forbindelse med valget til EU-Parlamentet.

Over 150.000 danskere har svaret på undersøgelsen, der i Danmark er gennemført af valgforskerne Kasper Møller Hansen og Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet.

I undersøgelsen giver 40 procent af danskerne udtryk for, at de ønsker at begrænse EU-borgeres ret til at arbejde i Danmark. Altså noget, som går imod en af grundpillerne i EU-samarbejdet.

4 ud af 10 vil begrænse retten til arbejdeHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? 'EU-borgeres ret til at arbejde i Danmark bør være begrænset.'
Kilde: 154.000 besvarelser fra den danske del af partitesten www.EUvox2014.eu op til valget til EU-Parlamentet den 25. maj.

Direktør i Tænketanken Europa Bjarke Møller er med egne ord forbløffet over det resultat.

»At det skulle gå hen og være 40 procent, det overrasker mig virkelig,« siger Bjarke Møller.

Der er nogen her, der føler sig truet. Gunde Odgaard, sekretariatschef, 3F

For Gunde Odgaard, sekretariatsleder i Bygge-, Anlægs og Trækartellet, BAT, er forklaringen simpel.

»Der er nogen her, der føler sig truet,« siger han.

Knas i fornuftsægteskabet

Resultaterne af EUvox2014-undersøgelsen skubber til en almindelig opfattelse af danskerne som overvejende EU-positive – en opfattelse som løbende undersøgelser i årevis har bekræftet.

Lektor og EU-forsker ved Aarhus Universitet Derek Beach peger på, at når danskerne gennem mange år har givet udtryk for generel tilfredshed med Danmarks medlemskab af EU, har det aldrig været ubetinget.

De seneste par år har arbejdskraftens frie bevægelighed – en grundpille i EU’s indre marked – presset den danske model på arbejdsmarkedet, systemet for velfærdsydelser og andre områder. Det – og den affødte politiske debat – reagerer en stor gruppe af danskerne nu på.

»Når det indre markeds konsekvenser bliver gjort klart i spørgsmålene, så skaber det nogle mere negative associationer,« siger Derek Beach.

Det er den politiske retorik, der har sat sig i hovedet på folk, mere end det er fakta. Bjarke Møller, direktør, Tænketanken Europa

Han beskriver danskerne som udprægede EU-pragmatikere. Og i øjeblikket føles konsekvenserne af det indre marked som mere EU, end man havde bestilt.

»Det er et fornuftsægteskab. De vil ikke have mere af det. Især når det bliver konkret med at østeuropæere kan komme her og tage dit arbejde,« siger Derek Beach

Østeuropæere giver penge i kassen

At Derek Beach specifikt nævner østeuropæere skyldes, at halvdelen – 49 procent – af danskerne i samme undersøgelse erklærer sig helt eller delvist enige i, at indvandring af EU-borgere fra Østeuropa svækker den danske økonomi.

Østeuropæere ses som en byrdeHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? 'Indvandring af EU-borgere fra Østeuropa svækker den danske økonomi'
Kilde: 154.000 besvarelser fra den danske del af partitesten www.EUvox2014.eu op til valget til EU-Parlamentet den 25. maj.

Det er til trods for, at undersøgelser viser, at det indre marked og østeuropæisk arbejdskraft overordnet set er en gevinst for dansk økonomi.

Den tyske liberale tænketank Bertelsmann Stiftung har rangeret 14 vesteuropæiske lande efter, hvor meget det indre marked har betydet for deres velstand.

Her ligger Danmark i top. Fra 1992 til 2012 har det indre marked betydet en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 500 euro – cirka 3.700 kroner – pr. dansker.

Danmark får mest ud af det indre markedDen gennemsnitlige årlige stigning i bruttonationalprodukt pr indbygger i perioden 1992-2012 som følge af tættere EU-integration (i euro).
Kilde: Bertelsmann Stiftung, "20 years of the European single market: growth effects of EU integration", 2014.

Samtidig viser undersøgelser foretaget af Rockwool Fonden og senest af DA, at tilrejsende østeuropæere er en gevinst for den danske statskasse.

Det skyldes, at østeuropæerne trækker mindre på velfærdssystemet i forhold til, hvad de betaler gennem skatter og afgifter.

DA’s undersøgelse viser således et årligt ’overskud’ på 18.000 kroner for den gennemsnitlige østeuropæer, mens en gennemsnitlig dansker giver et lille ’underskud’ på 6.000 kroner i statskassen.

Udgangspunkt i os selv

Der kan være flere forklaringer på forskellen mellem det opfattede og det faktiske billede, påpeger Derek Beach. Men det handler formentlig om det personlige perspektiv.

»Umiddelbart er der mest bevis for, at det er folks egen pengepung og situation, der driver dem. Folk er ikke nationaløkonomer,« siger han.

Derek Beach vurderer, at skeptikerne er danskere, der typisk har korte uddannelser og lavere indkomst, og som sidder i job, hvor de mærker konkurrence fra andre EU-borgere.

»Hvis du er håndværker og en polak kan lave det samme arbejde til de halve penge, så frygter du for dit levebrød,« siger Derek Beach.

Blandt Dansk Folkepartis vælgere er utilfredsheden med den østeuropæiske indvandring størst. Her svarer 88 procent ja til, at indvandringen svækker den danske økonomi.

DF'ere mest skeptiske over for østeuropæereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: 'Indvandring af EU-borgere fra Østeuropa svækker den danske økonomi'? Delvist eller helt enige (andel i procent)
Kilde: 154.000 besvarelser fra den danske del af partitesten www.EUvox2014.eu, der blev gennemført op til valget til EU-Parlamentet den 25. maj. Note: Læses som, at f.eks. 35 procent af dem, der stemte på S ved Folketingsvalget i 2011, sagde, at de er helt eller delvist enige i synspunktet.

Anderledes forholder det sig for de partier, hvis vælgere i højere grad har lange uddannelser eller er ansat i det offentlige.

»Hvis du tager en folkeskolelærer, gymnasielærer eller offentligt ansat – altså erhverv som ikke er udsat for konkurrence – så har du ikke den samme frygt. Og det forklarer nok en del af de socialdemokratiske og radikale vælgere. Det er ikke, fordi de ikke er bekymrede, men de er offentligt ansatte og føler ikke den direkte konkurrence,« siger Derek Beach.

Byggeriet er særligt udsat

Sekretariatsleder i BAT-kartellet Gunde Odgaard kan godt skrive under på Derek Beachs beskrivelse af håndværkeren, der frygter for sit levebrød.

Han er træt af at høre, at hans medlemmer tager fejl, når han siger det højt.

»Det nytter ikke at komme og sige, at ’sådan er det ikke’, og ’det skaber vækst’,« siger Gunde Odgaard.

»Dem, der mister deres job, kan ikke se, at det her skaber vækst. Dem, der får forringet løn- og arbejdsvilkår kan ikke se, at det skaber bedre velfærd,« siger han.

Det er den politiske retorik, der har sat sig i hovedet på folk, mere end det er fakta. Bjarke Møller, direktør, Tænketanken Europa

Bjarke Møller anerkender, at byggeriet og enkelte andre fag har været – og fortsat er – særligt udsatte.

Men i hans øjne forklarer det ikke fuldt ud, at 49 procent af danskerne mener, østeuropæisk indvandring skader dansk økonomi, og at 40 procent ønsker at begrænse andre EU-borgeres ret til at arbejde i Danmark.

Derfor må man også lede efter årsager andre steder, mener Bjarke Møller, som peger på politikerne. Han mener, at de i kampens hede har fået blæst emner som løndumping og velfærdsturisme meget større op, end realiteterne retfærdiggør.

»Det er den politiske retorik, der har sat sig i hovedet på folk, mere end det er fakta. Vi tjener på at have medarbejdere fra andre EU-lande. Det styrker den offentlige økonomi og dermed samlet set danskernes velfærdsniveau,« siger Bjarke Møller.

»Østeuropæernes lønniveau er stort set på niveau med det danske, selv på udsatte områder. Byggeriet er det eneste område, hvor der måske har været nogle tilfælde af virksomheder, som har sænket lønnen for folk fra Østeuropa,« siger Bjarke Møller.

Sprækker i fundamentet

Tænketanken Europa har selv netop gennemført en undersøgelse, der peger på, at danskerne grundlæggende er kommet i tvivl om værdien af det indre marked.

»For bare få år siden var næsten alle enige om, at det indre marked var godt for dansk vækst. Og det er folk simpelthen kommet i tvivl om. Det kan godt være sådan noget, som sætter sig i tallene fra EUvox,« siger Bjarke Møller.

Flere tvivler på det indre marked'Mener du, at det indre marked er positivt eller negativt for dansk vækst og beskæftigelse?'
Kilde: YouGov 2014; Megafon 2013; Tænketanken Europa

Af undersøgelsen fremgår det, at et stort positivt flertal er forsvundet til fordel for mange, der svarer ’hverken/eller’ eller ’ved ikke’ på spørgsmålet, om det indre marked er godt for dansk vækst og beskæftigelse.

Det er i Bjarke Møllers øjne et problem for de EU-positive politikere, hvis deres politiske handlerum dermed indskrænkes.

»Det er virkelig afgørende. Vi er inde i kernen af vores medlemskab, når folk kommer i tvivl om det indre marked, siger han.

For mange i både det politiske miljø og i dele af fagbevægelsen fremstiller de mennesker, der kommer fra Østeuropa, på en måde, som ikke er rimelig. Erik Simonsen, underdirektør, DA

»Når vi er det land, der ifølge Bertelsmann Stiftungs beregning har fået allermest ud af det pr. indbygger, så er det bekymrende, at folk begynder at sætte spørgsmålstegn ved det. Så er der noget, der er gået galt i den offentlige debat,« siger Bjarke Møller.

Klik her for at læse artiklen: Venstres vælgere vender EU ryggen

DA: Urimeligt billede af andre EU-borgere

Underdirektør i DA Erik Simonsen er delvist enig i Bjarke Møllers udlægning. Men det er ikke kun politikerne, der har blæst tingene op, mener han.

»Jeg synes til stadighed, at der er for mange i både det politiske miljø og i dele af fagbevægelsen, der fremstiller og omtaler de mennesker, der kommer fra Østeuropa, på en måde, som ikke er rimelig, og som giver et konsekvent negativt billede af de mennesker,« siger Erik Simonsen, der mener, at især begrebet ’social ’dumping’ er blevet blæst op.

Han understreger, at alle job inden for DA-området, der besættes af andre EU-borgere, er job, hvor løn og arbejdsvilkår lever op til gældende overenskomster. Han mener, at problemet derfor ligger et helt andet sted.

»På den måde, vi har opbygget vores velfærdsystemer, så kan mange danskere ikke se ideen i at tage et job til 120 kroner i timen,« siger han.

Gunde Odgaard afviser, at han har været med til at blæse noget op. Hans virkelighed handler om en lang række udenlandske virksomheder, der kommer til Danmark uden at bidrage med innovation eller uddannelse, og som med hans ord ’underbyder, snyder og bedrager’.

»Vi prøver at tegne det billede, vi oplever i den virkelighed, vi ser hver eneste dag på byggepladsbesøg med rigtig mange af vores aktive folk rundt omkring,« siger han.

Han mener, at EUvox-undersøgelsens resultater må være en øjenåbner for danske politikere, som på europæisk plan har forsømt at sikre en stor gruppe af arbejdstageres vilkår, når de store aftaler er blevet forhandlet på plads.

»Nu har vi arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa. Det er generelt set en god ting af rigtig mange årsager. Vi har bare glemt, at hvis du spekulerer negativt i det på tværs af grænser, så er der faktisk ikke rigtig noget, der kan træde ind og sanktionere det. Så langt har man ikke tænkt i Europa, og der er nogen, der ikke ønsker, at man tænker så langt, og som bekæmper den slags tanker med næb og klør,« siger han.

Klik her for at læse artiklen: Blå EU-vinde blæser arbejderne omkuld

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.