Østaftale på vej i graven

Af | @JanBirkemose

Spillet om østaftalens endeligt lurer lige bag overenskomstforhandlingerne. Så snart de er overstået, vil forligspartierne bag den omstridte østaftale begynde drøftelser om aftalens skæbne. Meget tyder på, at aftalen vil være død og borte inden for et år.

DØDSRUTE Østaftalen, der skulle sikre, at det danske arbejdsmarked ikke blev oversvømmet af underbetalte arbejdere fra nye EU-lande, er begyndt at slå alvorlige revner. Så snart de igangværende overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter er afsluttet, tyder meget på, at forligspartierne bag østaftalen på Christiansborg vil stikke hovederne sammen for at planlægge, hvordan aftalen enten afskaffes på stedet eller udfases.

Det fremgår af udsagn fra politikerne bag aftalen. Lige nu våger de over hinanden i et taktisk spil om, hvem der kan få trumfet mest igennem i en kommende forhandling om at lægge østaftalen i graven. Men troen på, at østaftalen bliver afskaffet allerede i det kommende år, er udbredt.

Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører Jens Vibjerg har længe været en varm fortaler for at afskaffe aftalen, og han tror nu, at tiden er moden til, at partierne bag forliget om østaftalen kan nå til enighed om at afskaffe den. Han vurderer derfor, at aftalen er væk allerede inden 1. maj næste år.

»Jeg både håber og tror på, at østaftalen ikke eksisterer til den tid. Selvfølgelig skal vi blive enige, men jeg tror, at både socialdemokraterne og SF vil være med på at afskaffe aftalen og i stedet koncentrere kræfterne om illegale arbejdere og svindlere og platugler,« siger Jens Vibjerg.

Fare for ingenting

Han bygger især sin optimisme på, at Socialdemokraterne nu for første gang viser vilje til at diskutere en afskaffelse af aftalen, der blev indgået i et forlig mellem regeringspartierne, Socialdemokraterne, SF og de radikale i 2003. Siden aftalen blev indgået, har fagbevægelsen og oppositionen ellers kæmpet hårdt imod et stigende ønske fra de radikale og regeringen om at afskaffe østaftalen, før den automatisk udløber 1. maj 2009.

Men udsigten til, at østaftalen vil blive erstattet af ingenting, hvis den forbliver uberørt frem til den dato, har nu fået Socialdemokraterne til at vise vilje til at afskaffe aftalen før tid for til gengæld at få gennemført nogle kontrolredskaber, der også kan eksistere efter 2009.

»Vi kigger nu på, hvad det er for nogle redskaber, som fagbevægelsen og arbejdsmarkedet har brug for efter 2009, hvor østaftalen ikke længere sikrer, at østeuropæerne arbejder på overenskomster eller tilsvarende forhold. Regeringspartierne har jo længe haft et stort ønske om at afskaffe østaftalen. Derfor siger vi nu, at hvis vi kan blive enige om et sæt nye værnsregler, som gælder efter 2009, så kan vi da godt være med til at udfase eller afskaffe østaftalen allerede nu,« siger Socialdemokraternes ordfører på området Thomas Adelskov.

Samtidig med, at den nye udmelding fra Socialdemokraterne får optimismen til at blomstre blandt østaftalens modstandere, har udspillet også vendt op og ned på rollerne i forligskredsen. Dermed er det taktiske spil om østaftalens afvikling i fuld gang. Mens de konservative stædigt har fastholdt, at østaftalen – trods flere lempelser og forsøg på at gøre den mere smidig for virksomhederne – er en barriere for import af nødvendig arbejdskraft fra Østeuropa, mener partiets ordfører Lars Barfoed nu, at problemerne ikke er større, end at man sagtens kan beholde aftalen tiden ud – i hvert fald hvis prisen for at afskaffe den er at acceptere de socialdemokratiske krav.

»Vi har ikke haft lejlighed til at drøfte socialdemokraternes forslag, og vi kender det ikke i detaljer. Men med mit umiddelbare kendskab til deres udmelding, mener jeg, at det er af en sådan karakter, at jeg hellere foretrækker at opretholde østaftalen,« lyder det fra Lars Barfoed, som fortsætter:

»Det er jo ikke sådan, at østaftalen giver alvorlige begrænsninger i danske virksomheders mulighed for at rekruttere arbejdskraft i Østeuropa. Tværtimod fungerer den rimeligt smidigt. Jeg er da tilhænger af at ophæve østaftalen, selv om jeg ikke tror, at det vil gøre det store fra eller til. Måske kan det bidrage til en endnu mindre bureaukratisk tilgang for ny arbejdskraft. Men effekten i form af arbejdsudbud vil være marginal,« siger Lars Barfoed.

Nye redskaber

De socialdemokratiske betingelser for at opgive østaftalen er, at myndighederne får tilført flere ressourcer til at kontrollere lyssky arbejdsgivere, der omgår reglerne på arbejdsmarkedet. Den del af udspillet kan samtlige forligspartier finde sympati for. Men derudover ønsker socialdemokraterne, at fagbevægelsen sikres adgang til at kontrollere virksomhedernes lønsedler for østarbejderne. Det krav finder både de radikale og regeringspartierne helt uacceptabelt.

»Vi er helt enige i, at vi ikke vil acceptere plat og svindel og illegal arbejdskraft. Derfor er vi med på at opruste myndighedsindsatsen. Der skal være orden i tingene. Men det andet forslag er alt for vidtgående. Det giver også fagforeninger indblik i, hvem der er ansat på arbejdspladsen, og hvordan de er organiseret. Det er ikke spiseligt,« siger Jens Vibjerg fra Venstre.

Fra de radikales ordfører Elisabeth Geday lyder tilsvarende toner.

»Antallet af østeuropæere, der kommer til Danmark, berettiger på ingen måde, at man tager så drastiske skridt, at man overlader myndighedsbeføjelser til fagbevægelsen. Det, Socialdemokraterne lægger op til, er alt for højt spil. Eftersom østaftalen udløber helt af sig selv om to år, er det urealistisk, at de stiller krav, der er så høje, og som er helt uspiselige i alle andre situationer,« siger Elisabeth Geday.

Smeder mens jernet er varmt

Socialdemokraterne erkender da også, at udspillet til dels bærer præg af, at der skal være lidt at handle med, mens østaftalen stadig har en forhandlingværdi.

»Vi har stillet nogle krav op, som vi godt ved, at regeringen ikke vil sluge fra dag et, og som de ikke synes er de mest relevante. Det gælder for eksempel ønsket om, at fagbevægelsen får adgang til oplysninger om, hvor der er udstationerede virksomheder, og lønoplysninger. Det er klart, at det ikke er en borgerlig regerings kop te. Så hvis vi skal opnå det, skal det være, mens vi stadig kan få noget for østaftalen,« siger Thomas Adelskov.

Den radikale Elisabeth Geday opfordrer Socialdemokraterne til ikke at spille sine kort sådan, at de kommende drøftelser ender uden resultat. Hun mener, at en gradvis udfasning af østaftalen frem mod 2009 vil være at foretrække.

»Det er uheldigt, hvis vi opretholder det høje beredskab frem til 1. maj 2009, og dagen efter er det hele væk. Jeg håber, socialdemokraterne indstiller sig på, at vi nu begynder at udfase aftalen. Det må være en model, som de kan være med på,« siger hun og understreger, at østaftalens skæbne ligger i Socialdemokraternes hænder:

»Det er dem, der sidder med nøglen. Hvis de bruger den rigtigt, får vi en fornuftig afvikling af ordningen, ellers forsvinder den bare fra dag til dag i 2009.«

Hun mener ligesom Venstre og konservative, at ideen om at give fagforeningerne særlige beføjelser i form af indsigt i virksomhedernes lønsedler er brud med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter suverænt afgør løn og arbejdsvilkår uden om myndighederne og lovgiverne på Christiansborg.

»Med østaftalen i dag er det allerede sådan, at myndigheder og lovgivere bliver beskudt, hvis der er en østeuropæer, der bliver underbetalt. Det er usundt for den danske model, at det er sådan, og det er det, vi skal væk fra. Det er fagforeningernes opgave at forsvare lønmodtagernes løn. Det skal vi tilbage til senest, når østaftalen udløber,« siger Elisabeth Geday og henviser til, at fagbevægelsen til enhver tid har sine klassiske våben som blokader og strejker i behold, når der skal udkæmpes faglige konflikter.

Konfliktret rækker ikke

Sekretariatsleder i BAT-Kartellet Gunde Odgaard mener dog ikke, at fagbevægelsens klassiske aktionsmetoder er nok til at dæmme op for et åbent arbejdsmarked efter 1. maj 2009. Ifølge ham vil det åbne »et hul for entreprenante typer, der opererer i gråzonen«, hvis ikke der bliver sat noget andet i stedet, når østaftalen forsvinder.

»Med den udvikling, der har været på arbejdsmarkedet i de senere år, kan vi ikke ordne tingene, som vi plejer. Der er kommet nogle nye aktører ind, der ikke opfører sig, som vi plejer. Derfor er vi nødt til at tilpasse den måde, vi indretter arbejdsmarkedet på,« siger han og fortsætter:

»Den danske model er jo ikke den samme i dag som i 1899. Det er en dynamisk model, som har sin overlevelseskraft i, at den kan tilpasses ændrede vilkår og omstændigheder. Hvis den ikke kunne det, havde den været død for lang tid siden. Modellen skal videreudvikles, og vi skal have nogle udvidede kontrolbeføjelser for at se, om de bliver overholdt.«

Gunde Odgaard argumenterer samtidig med, at den danske model hviler på en balanceret arbejdsdeling mellem arbejdsmarkedets parter og lovgiverne. Derfor bør fagbevægelsen også gives nye redskaber, når lovgiverne ændrer på udfordringerne ved at åbne arbejdsmarkedet for udenlandsk arbejdskraft.

»Vi kan jo kalde den danske model for et offentligt-privat partnerskab, hvor det private spiller en meget central rolle. Så nytter det jo ikke noget, at man gør det private tandløst, for så kan vi ikke levere fred og ro på arbejdsmarkedet,« siger Gunde Odgaard.

I SF oplyser arbejdsmarkedsordfører Ole Sohn, at han også ønsker en udfasning af østaftalen. Og at det meget gerne må ske i takt med, at fagbevægelsen får bevilget de efterlyste kontrolredskaber.

»Jeg mener, at en udfasning af aftalen er det mest forsvarlige. Det er ingen værdi i slavisk at fastholde østaftalen frem til 1. maj 2009, og så dagen efter er det hele væk,« siger Ole Sohn.

Han anbefaler, at Danmark forsøger at finde løsninger i EU-regi.

»En række af de problemer, der er, kan kun løses, hvis vi får fælles regler i EU. Derfor bør Danmark tage skyklapperne af og arbejde for  fælles minimumsregler i EU. Det kan for eksempel være at sikre, at man kan kontrollere lønsedler. Fælles EU-regler vil være til gavn for både lønmodtagere og virksomheder i øst og vest.«

Alle forligspartierne bag østaftalen er enige om, at så længe arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomst, skal der være fred fra Christiansborg-politikerne. Men derefter kan drøftelserne om østaftalens sidste dage gå i gang.