Økonomisk uvidenhed er et demokratisk problem

Af Aske Munck

Befolkningerne i Europa – herunder Danmark – ved alt for lidt om samfundsøkonomi. Så lidt, at det er omsonst at føre en forsvarlig samfundsdebat, vurderer fransk økonom. Han plæderer for at begynde undervisningen i samfundsøkonomi allerede i folkeskolen og at tilskynde pressen til at tage sin oplysende rolle alvorligt.

INTERVIEW Kildebeskatning, momsnedsættelse, rentesænkning, valutaspekulation og globaliseringstiltag. Den politiske diskussion i Danmark, som i resten af Europa, består i dag overvejende af samfundsøkonomiske emner, og såvel politikere som journalister slynger hjemmevant om sig med termer og gloser de regner for simple og trivielle.

Men sådan er det ikke. Langtfra endda. To større franske undersøgelser viste således for nylig, at befolkningens kendskab til forskellige økonomiske termer, samt deres evne til at navigere rundt i en række økonomiske dagligdagsscenarier, er miserable.

»Resultaterne var mildest talt katastrofale«, lyder det fra Jean-Pierre Boisivon, professor i økonomi og medlem af Codice, rådet for den økonomiske kultiverings fremme – en uafhængig statsfinansieret organisation, der har siden 2006 har haft til opgave at øge det franske folks kendskab til samfundsøkonomiske processer.

Ifølge Jean-Pierre Boisivon forvekslede over en tredjedel af de adspurgte ’omsætning’ og ’overskud’, ligesom de udviste en blæsende uvidenhed om flere relativt banale ord og begreber.

Så ringe var resultaterne, at befolkningen samlet set landede på et gennemsnit på 9,5 på en karakterskala til 20.

»Det var virkelig graverende fejl, der dukkede op,« sukker økonomiprofessoren. Og den slags er ikke sundt for samfundsdebatten – ja, det ligefrem undergraver hele demokratiets grundlag, vurderer han.

»Hver uge er der opinionsundersøgelser, der viser, hvad folk mener om det ene eller det andet. Men hvad nytter det, hvis de ikke ved, hvad de udtaler sig om? Lige for tiden debatteres det i Frankrig, hvorvidt man skal finansiere sundhedsbudgetterne med en særlig moms. Foran tv-skærmen sidder 14 millioner lønmodtagere med suppeskeen i hånden, og stirrer tomt ud i luften, for de aner simpelthen ikke, hvad momsen egentlig er,« siger Jean-Pierre Boisivon og forklarer, at uvidenheden hersker i alle europæiske lande, således også i Danmark.

Den heftige uvidenhed har ifølge Jean-Pierrre Boisivon alvorlige konsekvenser for samfundet, for det meste af den offentlige debat handler om økonomi. Socialpolitikken, diskussionen om pensionssystemerne, sundhedsbudgetterne, momsens størrelse, skattetryk, men debatten er fuldstændig skæv, fordi størstedelen af befolkningen ikke fatter et klap, mener Jean-Pierrre Boisivon. Han påpeger samtidig, at uvidenheden gøder jorden for fordomme og politisk manipulation.

Manglende realitetssans

Som eksempel nævner han den ene af undersøgelserne, der fokuserede på erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Her blev det hurtigt klart, at folks opfattelse af virkeligheden slet ikke havde hold i realiteterne.

»Når man spurgte folk, hvilken andel af lønmodtagerne, der befinder sig i usikre – altså midlertidige ansættelser og løse tilknytninger – svarede de over 30 procent. Det rigtige tal er 10. Det samme gjorde sig gældende, når der blev spurgt til lønnens andel af merværdien. Her svarede folk mindre end 50 procent, selv om den udgør cirka 65. Når man spurgte til dividenden, der blev udbetalt til aktionærerne, svarede folk over 20 procent, mens tallet ligger på cirka 5-6 procent. Opfattelsen af virksomhederne er altså, at de udbytter lønmodtagerne, udbetaler mindre end halvdelen af merværdiskabelsen i løn og forgylder aktionærerne, mens de udbytter arbejdstagerne, der holdes i løst tilknyttede job og social elendighed. Det er jo grove løjer og ikke just noget, der stiller virksomhederne i et godt lys i franskmændenes øjne,« siger han.

Ifølge Jean-Pierrre Boisivon afføder dette fortegnede billede af virkeligheden en ikke ubetydelig skepsis over for erhvervslivets største virksomheder, der nyder endog meget ringe anseelse.

Denne skepsis smitter også af på holdningen til globaliseringen – et begreb, så godt som ingen begriber, og som derfor er et villigt offer for alskens rygter og skræmmebilleder.

»Når folk er bange for globaliseringen, skyldes det blandt andet, at de udelukkende forbinder tendensen med virksomhedsudflytninger og masseafskedigelser. Der bliver lukket fabrikker i Frankrig, og nye åbner i Kina. Længere er den ikke. Men de køber jo selv T-shirts og fladskærme, der bliver fabrikeret derude, uden at de dog af den grund reflekterer over, hvad det gør for deres købekraft, at de kan erhverve sig højteknologiske og arbejdskrafttunge forbrugsgoder til en brøkdel af den pris, de ville have kostet, hvis de var fremstillet i Europa.«

Hvad er årsagen til denne mistro?

»Debatten om globaliseringen er stort set udelukkende ideologisk og sjældent oplysende, og derfor bliver folks opfattelse af den derefter,« konkluderer Boisivon.

Hvad kan man gøre for at øge kendskabet til økonomien?

»Øge undervisningsindsatsen. Gerne helt ned i folkeskolen. Men på en ordentlig og pædagogisk måde. Blandt andet ved at give eleverne i de mindste folkeskoleklasser en helt elementær indføring i privatøkonomi, så de kan forberede deres rolle som borgere på et senere tidspunkt. Man bør lære dem, hvad et budget egentlig er for en størrelse. Hvorfor man ikke kan bruge mere, end man tjener. Og så kan man bygge videre på det i en bredere økonomiundervisning i folkeskolens ældre klasser og gymnasiet.«

Ikke kun en skoleopgave

Men det nytter ikke at fokusere udelukkende på skolen. Det ville være at overdrive skolens opdragende og socialiserende rolle, påpeger Jean-Pierrre Boisivon.

Pressen har også en vigtig rolle at spille, og medierne bør i højere grad tage deres oplysende rolle alvorligt, påpeger han.

Indflydelsen fra dagspressen og tv’s nyhedsudsendelser blev tydelig, da Boisivon granskede resultaterne fra den ene af undersøgelserne. For mens folk rodede rundt i relativt enkle begreber, var der pludselig overraskende komplicerede spørgsmål, der fik så mange korrekte svar, at de sprang i øjnene.

»Vi havde for eksempel spurgt til betingelserne for, hvornår to store virksomheder kan fusionere – et temmelig kompliceret spørgsmål, må man sige. Men overraskende nok vidste halvdelen af vores population faktisk, at det krævede en autorisation fra EU’s konkurrenceorgan. Det skyldtes – fandt vi ud af – at der få måneder forinden havde været en livlig pressedækning af fusionen mellem elektronikgiganterne Schneider og Legrand, som EU-kommissionen annullerede. Og det havde folk altså fanget.«

Det stiller ifølge Jean-Pierrre Boisivon nogle krav til både journalister og redaktører ved dagblade og tv-nyheder.

»Hvis emnet af journalisterne opfattes som komplekst, gør de sig umage med at forklare ved hjælp af grafik, tekstbokse og så videre. Men når de skriver om begreber som omsætning, overskud, moms og renter, regner journalisterne med, at folk ved, hvad det omfatter. Og så undlader man at indsætte den samme lille boks, hvorved man aldrig får udryddet uvidenheden,« påpeger Boisivon.

Han vurderer, at gevinsten ved at øge fokus på mediernes dækning af samfundsøkonomien hurtigt kunne give pote.

»Skolen og undervisningen spiller naturligvis en kolossal rolle for uddannelsen i grundlæggende samfundsøkonomi, hvis vi skal have hævet niveauet, men jeg er overbevist om, at vi ville kunne se betydelige og øjeblikkelige fremskridt og resultater, hvis vi fik involveret både dagspressen, de æterbårne og net-medierne i indsatsen,« siger han.

Uvidende danskere

Problemet er imidlertid langtfra fransk. En nylig undersøgelse fra Danske Bank viser således, at det manglende kendskab til helt basal samfundsøkonomi er enormt – især blandt unge mellem 18 og 27 år. Således er cirka hver tredje unge ikke klar over, hvad ’rente’ og ’rådighedsbeløb’ i grunden betyder. Men der er tilsyneladende heller ikke megen hjælp at hente fra den ældre generation, hvor omkring 30 procent ikke var i stand til at vælge den bedste af tre lånemodeller.

Jean-Pierrre Boisivon er ikke overrasket over de danske resultater. Han mener nemlig, at uvidenheden dominerer i alle europæiske lande. Og han påpeger samtidig, at det gælder om at handle så hurtigt som muligt, så man kan hjælpe folk til at klare sig bedst muligt igennem en tid præget af krise og økonomisk tilbagegang.

»Når det drejer sig om at optage et lån eller købe et hus – som jo er noget, de færreste gør hver dag – er folks kendskab til processer og begreber minimalt. Men konsekvenserne for deres hverdag er jo kolossale. Ikke desto mindre finder de fleste af disse transaktioner sted, uden at de involverede overhovedet aner, hvad de binder an med,« forklarer Jean-Pierre Boisivon.

»Men heldigvis,« pointerer Boisivon, »er det jo en aldeles værdineutral anstrengelse, så det burde i grunden være en pædagogisk og uideologisk europæisk borgerpligt.«

For hvis ikke opgaven bliver gjort, vil masser af mennesker falde i fælder, der risikerer at holde dem i gæld resten af livet.