Ikke i mål

Økonomisk ligestilling trækker ud

Af | @MichaelBraemer

I de senere år har kvinderne halet økonomisk ind på mændene. Særligt i den øvre middelklasse er der stor fremgang. Men der kommer først kønsmæssig balance blandt de typiske indkomstgrupper om mange år. I den økonomiske elite går ligestillingen den forkerte vej.

Der er stadig lang vej før der er 100 procent økonomisk ligestilling. Men det går den rigtige vej

Der er stadig lang vej før der er 100 procent økonomisk ligestilling. Men det går den rigtige vej

Foto: Jesper Stormly Hansen, Polfoto

Der er en klar overvægt af kvinder i de laveste indkomstgrupper. Og selvom udviklingen går i retning af en større balance mellem kønnene, venter der fortsat mange år før der er lige mange kvinder og mænd i alle indkomstgrupper.

Hele 60 procent af de danske kvinder har en årlig disponibel indkomst på under 200.000 kroner. Til sammenligning er det kun 51 procent af mændene, der lever med den økonomi. Fortsætter udviklingen med samme tempo, som der har været i de seneste 12 år, vil der være lige mange kvinder og mænd i gruppen om 13 år.

Noget hurtigere går det for de meget lave indkomstgrupper, hvor man må klare sig for under 100.000 kroner årligt. Her vil der være balance mellem kønnene om fem år.

Året inden kan der også blive balance i den øvre middelklasse, hvor man årligt har mellem 200.000 og 400.000 kroner til rådighed, når skatten er betalt.

Men når det kommer til samfundets højeste indkomster udvikler ligestillingen sig den forkerte vej, og dag for dag får mændene mere og mere overtag i den økonomisk mest privilegerede gruppe.

Det viser Ugebrevet A4’s fremskrivninger af Danmarks Statistiks tal for danskernes disponible indkomster i perioden 2000-2012.  Disponibel indkomst er det beløb, der er tilbage, når skatten er betalt.

Økonomisk ligestilling er ikke på trapperneEn gang i fremtiden vil der være balance i andelen af mænd og kvinder i forskellige indkomstgrupper - dog ikke for de økonomisk bedst stillede. Kurverne viser forskellen på andel kvinder og mænd i procent i forskellige indkomstgrupper (disponibel). Når kurven rammer 0, er der balance
Kilde: Ugebrevet A4's beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik

Tallene dækker over alle skattepligtige borgere over 15 år, og alle beløb er for sammenlignelighedens skyld omregnet til 2012-priser. Det skal forstås på den måde, at en borger i for eksempel år 2000 er noteret for en disponibel indkomst på 200.000, hvis vedkommende dengang havde en indtægt, der havde samme købekraft som 200.000 kroner i dag.

Fremskrivningerne baserer sig på en præmis om, at udviklingen fortsætter med samme tempo, som den har gjort de seneste 12 år.

Næstformand i LO Lizette Risgaard hæfter sig ved, at udviklingen - trods det moderate tempo – går i den rigtige retning. Hun mener, at det er fagbevægelsens fokus på ligeløn, der bærer frugt og afspejler sig i større kønsmæssig ligestilling.

»Kvindernes opstigen til højere indkomstlag er jo positivt set med ligestillingsbriller, men vi skal sørge for, at vi får alle med. Det er det, vi har fokus på i vores arbejde med ligestilling i LO. Det er ikke for de få, men for det mange,« siger Lizette Risgaard.

Hun påpeger, at de danske kvinder har en gennemsnitlig disponibel indkomst på 186.000 kroner. Mænd, derimod, har en gennemsnitlig disponibel indkomst, der er hele 36.000 kroner højere. Og faktisk steg forskellen i disponibel indkomst 1000 kroner mellem mænd og kvinder fra 2011 til 2012.

Hun understreger derfor, at der er langt igen, før målet om fuld ligestilling er nået.

Mænd rykker mod toppen

Den øgede ligestilling er opnået ved, at kvinderne med under 200.000 kroner i årlig disponible indkomster har været bedre til at rykke økonomisk op end mændene har været.

I år 2000 havde hele 78 procent af kvinderne årligt under 200.000 kroner at gøre godt med. I dag er det 60 procent af kvinderne, der har den økonomi. Til sammenligning har mændene i denne indkomstgruppe bevæget sig fra 61 til 51 procent – altså et fald på 10 procentpoint mod kvindernes fald på 18 procentpoint.

Se forskelle på kvinder og mænds disponible indkomstTryk på "kvinder og mænd" og træk i knappen med årstal og se, hvordan udviklingen har været i indkomsten mellem kvinder og mænd.

I gruppe med en årlig disponibel indkomst mellem 200.000 og 400.000 kroner årligt er spændet mellem mænd og kvinders repræsentation tilsvarende indsnævret fra 13 til 3 procentpoint siden årtusindeskiftet.

Direktør i Kvinfo Nina Groes er imidlertid i høj grad enig med LO-næstformand Lizette Risgaard i, at der er lang vej igen.

»Når mænd ikke fylder så meget i mellemgruppen som tidligere, er det jo fordi, de i højere grad end kvinder er rykket op i højtlønsgruppen. For hver gang én kvinde er kommet op i gruppen med en disponibel indkomst over 400.000 kroner årligt, gælder det to mænd,« påpeger hun.

Udfordringer i toppen

Det er en meget begrænset gruppe på godt en kvart million danskere, der har en disponibel årlig indkomst på over 400.000 kroner. Og selv om kvinderne også her vinder frem, overtrumfes de af et endnu større antal mandlige, økonomiske højdespringere.

Hvor det i år 2000 var en forsvindende lille andel af kvinderne på 0,65 procent, der kunne glæde sig over 400.000 kroner i hånden årligt, var tallet i 2012 steget til 3 procent. Men mændenes andel i højindkomstgruppen steg i samme periode fra 4 til 8 procent.

Spændet mellem de to køn er således vokset fra 2 til 5 procentpoint siden år 2000, og det umuliggør enhver beregning af, hvornår ligestilling blandt danskere med de højeste disponible indkomster vil være opnået.

Professor og ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup glæder sig over den tilsyneladende voksende ligestilling i de typiske indkomstgrupper. Men hun forudser problemer med at opnå den samme positive udvikling i den høje ende af indkomstskalaen.

»Flere kvinder bliver mellemledere, men de kommer mere og mere bagud i forhold til topledelse, og det er dér, hvor de store indtægter boner ud,« siger hun.

Kvinderne får ifølge Karen Sjørup langtfra fuld udbytte af de akademiske uddannelser, de i stigende omfang tager.

»Det kommer an på, hvilket spor og hvilke stillingstyper, kvinderne kommer ind på. Og kvinder vælger i højere grad det kommunale spor og mændene karrierevejen i det private. Du kan godt som akademiker komme til at sidde med noget rutinemæssigt arbejde, og det er der nok en overvægt af kvinder, der gør,« siger hun.

For lidt ud af anstrengelserne

Forskellen mellem mænd og kvinders uddannelsesniveau er stigende i kvinders favør, og det er forklaringen på, at så mange kvinder har fået flere penge mellem hænderne og er rykket op i mellemindkomstgruppen. Det mener i hvert fald seniorforsker Mona Larsen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Men også hun vurderer, at kvinderne kunne få mere ud af anstrengelserne og tage yderligere et skridt op.

»Problemet er, at kvinder ikke får så stort afkast af uddannelse som mænd. Afkastet er typisk større i den private end i den offentlige sektor, hvor kvinder primært søger hen,« siger hun.

Men selvom det store slag om ligestilling i de kommende år skal tages i de højere indkomstlag, så er kampen for ligeløn langtfra overstået blandt almindelige lønmodtagere, gør Mona Larsen samtidig opmærksom på.

»Med svingninger undervejs er lønforskellene mellem mænd og kvinder samlet set blevet mindre over de seneste 15 år. Men det går godt nok langsomt. Og vi har stadig et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor de fag, kvinder uddanner sig til, ikke har så høj status,« siger hun og uddyber:

»Man får mere for at arbejde med maskiner end med mennesker og helt ned på virksomhedsniveau på fabriksgulvet er der forskel – altid til mænds fordel.«

Krisen hjalp kvinder

Professor og kønsforsker på Aalborg Universitet Anette Borchorst mener, at det primært er krisen, der har været med til at indsnævre forskellen i disponibel indkomst mellem mænd og kvinder i de senere år. Den er især gået ud over arbejdspladserne i den private sektor, hvor mændene dominerer, påpeger hun.

»Der er tre parametre, der kan påvirke forskellen mellem mænd og kvinders disponible indkomst: Løn, arbejdstid og arbejdsløshed. Og jeg tror ikke på, at der er sket store ændringer i lønniveau eller arbejdstider. Der er for eksempel ikke sket det store fald i kvinders deltidsarbejde,« siger Anette Borchorst.

Størstedelen af den indsnævring, der har fundet sted mellem mænd og kvinder i gruppen med disponible indkomst under 200.000 kroner er da også sket fra 2007 og frem til 2012.

Krisen prellede af på rige

I den højeste indkomstgruppe med over 400.000 kroner i årlig disponibel indkomst fortsatte andelen af både mænd og kvinder med at stige helt uafhængig af krisen.

Men når det især er mændene, der er rykket op i gruppen, skyldes det ifølge Anette Borchorst, at vi her taler om topstillinger i det private erhvervsliv, og at man her har mulighed for selv at forhandle sin løn.

»Det må handle om, at mænd i topstillinger er i stand til at forhandle sig til store lønstigninger, mens kvinderne ikke er. Danske kvinder uddanner sig som aldrig før, men får ikke så meget ud af det. Kvinder i USA er for eksempel langt bedre til at omsætte uddannelse til høj løn. Så selv om kvinder er højtuddannede og sidder på betroede poster, kan de stadig hænge fast i mellemgruppen,« mener hun.

Anette Borchorst finder det betænkeligt, at uligheden i toppen af indkomstskalaen lever videre trods mange års diskussioner og fokus på at rette op på uligheden.

»Vi fokuserer meget på kvinder i bestyrelser og kvinder som ledere, men det bevæger sig ikke ret meget. Der kommer godt nok flere af dem, men vi er slet ikke kommet til at diskutere lønnen. Og lønoplysninger er kronjuveler i Danmark,« mener hun.

Karen Sjørup fra RUC er enig i, at åbenhed om løn er nøglen til øget lighed i de højere i indkomstlag.

»Det er et problem for folk, der arbejder i den private sektor, at de ikke aner, hvad deres kolleger tjener. Og det er absolut ikke passende at fortælle om det. Men kvinder undervurderer deres eget værd, og derfor må man kræve offentliggørelse af lønstatistikker. Og også, at løntillæg bliver dokumenteret på en sådan måde, at man ved, hvad der giver tillæg og hvad ikke,« siger hun.

Ydmyge kvinder

Svend Askær er formand for organisationen Lederne, hvis medlemmer kan findes i både den mellemste og den højeste indkomstgruppe. Han bekræfter, at kvinderne klarer sig dårligt i lønkapløbet. Men han afviser, at manglende åbenhed om lønforhold er forklaringen.

»År efter år er der en uforklarlig lønforskel på 6-7 procent, som vi ikke er tilfredse med. Derfor gør vi et stort nummer ud af at gøre opmærksom på problemet og har blandt andet kørt med særlige lønforhandlingskurser for kvinder. Men det har ikke hjulpet en pind,« beklager han.

Til støtte for de kvindelige ledere lægger Lederne også en udførlig lønstatistik ud på deres hjemmeside, hvor medlemmerne i detaljer kan se, hvad kolleger får på hvilket funktionsområde, i hvilken branche, dele af landet, med hvilken uddannelse og med hvilket antal medarbejdere under sig.

»Kvinderne er for ydmyge. Vi hører ikke til dem, der går ind for overenskomster og lovgivning om alt muligt, men som kvindelig leder skal man kende sin ret og være skarp i lønforhandlinger. Det er sindssygt vigtigt som leder, chef eller direktør, at du får det rette lønniveau, når du starter. For vi ved, at det er afgørende for den lønudvikling, man opnår som ansat,« siger han.

Samfundet skal hjælpe

Direktør for Kvinfo Nina Groes mener imidlertid ikke, at kampen udelukkende kan overlades til kvinderne. Hun efterlyser en fælles erkendelse i samfundet af, at vi fortsat har et problem med uligeløn.

»Vi skal have belyst lønforskelle inden for de forskellige lønkategorier – både i toppen og længere nede. Gennemsigtighed er vigtig, så vi tydelig kan se, hvad vi belønner og får større viden om løndannelser og mænds og kvinders placering. Problemet løses kun, hvis vi har fokus på det. Det kan man have som individ, men det er også vigtigt, at samfundet går ind og tager et ansvar,« mener Nina Groes.

Læs mere om undersøgelsen.