Økonomien skrider under Konservative

Af | @IHoumark

Den offentlige partistøtte til Konservative er blevet halveret fra ti til fem millioner kroner. Det har ført til fyringer og smalhals i partiet, der ellers er kendt for at have velstillede støtter. Professor vurderer, at mulighederne for at føre kampagner svækkes. Næste folketingsvalg kan betyde yderligere nedtur.

Foto: Foto: Dennis Lehmann/Scanpix

K FOR KRISE Konservative er kendt for at være et parti, der samler direktører, advokater og andre med penge på kontoen. Men trods de velstillede vælgere lider partiet under økonomisk afmatning. Partiets største sikre indtægtskilde i form af den offentlige partistøtte er blevet halveret, og det gør ondt.

Ifølge partiets regnskaber er den offentlige partistøtte faldet fra 10,1 millioner kroner i 2011 til 5,2 millioner kroner i 2013. Det rammer partiet i hjertekulen, for indtægterne fra staten bruges til at holde partiapparatet kørende mellem folketingsvalgene. Og i modsætning til private bidrag er den offentlige partistøtte en indtægt, partierne kan regne med.

Halveringen af den offentlige støtte er gravalvorlig for Konservative. Det fastslår Peter Sterup, som var generalsekretær for Konservative fra 1992 til 1998 og har været medlem af Folketinget for partiet. I dag er han direktør for PrimeTime Kommunikation.

»Det er noget værre skidt, når man mister så meget i partistøtte. Det betyder ganske enkelt, at man bliver nødt til at skære ned på de faste udgifter,« siger Peter Sterup.

Og der er ingen lysning lige forude. Ifølge Berlingske Barometer står Konservative til at kunne høste omkring 4,3 procent af stemmerne, hvis der blev valg nu. Det vil i givet fald betyde, at den offentlige støtte i 2014 falder fra 5,3 millioner kroner til cirka 4,6 millioner kroner.

Den halverede offentlige støtte og udsigten til yderligere nedgang svækker Konservatives kræfter, fastslår valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

»Det er problematisk at miste offentlig støtte, for de penge går til at holde partikontoret kørende mellem valgene. Den mindskede støtte kan få ret store konsekvenser for Konservatives muligheder for at lave professionelle kampagner, meningsmålinger og brug af fokusgrupper,« siger Kasper Møller Hansen.

Han hæfter sig i øvrigt ved, at den offentlige støtte til Konservative nu bliver skåret yderligere på grund af partiets tilbagegang ved det netop overståede kommunalvalg. Her gik liste C målt på landsplan tilbage fra 11 procent ved kommunalvalget i 2009 til nu 8,5 procent. Det betyder, at støtten til partiets kommunale og regionale arbejde falder fra 3,1 millioner kroner i 2013 til 2,7 millioner kroner i 2014.

Har fyret folk

Halveringen af den offentlige partistøtte sætter Konservative i en klemme. Det fastslår statsautoriseret revisor og partner i Revisionsinstituttet Torben Aasberg.

»Når en fast indtægt som den offentlige partistøtte bliver halveret, må partiet forsøge at forøge indtægterne fra private sponsorer eller hæve kontingenterne. Hvis det ikke kan dække ’hullet’ efter den tabte offentlige støtte, må partiet finde besparelser eksempelvis ved at afskedige personale,« siger Torben Aasberg.

Fyringer er det, som Konservative har været nødt til at gennemføre. Det fortæller Konservatives partisekretær, Martin Dahl.

»Efter valget i 2011 var vi nødt til at tilpasse vores udgifter. Vi måtte sige farvel til nogle medarbejdere; vi måtte flytte på et mindre kontor; og vi måtte finde en billigere it-løsning,« oplyser Martin Dahl.

Konservative ud – Løkke ind

Et fysisk tegn på Konservatives økonomiske nedgang er, at partiet i 2011 måtte sælge sit hovedsæde på den attraktive adresse Nyhavn 4 i hjertet af København. Det skete for med Martin Dahls formulering dengang at ’frigøre midler fra mursten til at styrke vores organisation’.

Partiet fik ifølge 2011-regnskabet 23,3 millioner kroner ud af at sælge Nyhavn 4, og pengene blev geninvesteret i værdipapirer.

Som en lille krølle kan nævnes, at Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen – hvis parti i modsætning til Konservative ligger godt i meningsmålingerne – nu er lejer i den tidligere Konservative ejendom.

Salget af Nyhavn står i skarp kontrast til dengang i 1980’erne, hvor Poul Schlüter gjorde Konservative til et ægte folkeparti med 23,4 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 1984.

I folkepartiets storhedstid kunne medlemmerne glæde sig over at blive beværtet med god mad og vin på kursusejendommen Roligheden i Skodsborg nord for København.

I 2010 stoppede Konservatives møder på Roligheden imidlertid, for da blev ejendommen solgt af ejeren – Fonden af 28. maj 1948 – til A.P. Møller.

163 kroner pr. stemme

Regnskaberne for Konservative siden 2003 viser, at partiet løbende har været i stand til at hente stor støtte fra erhvervsorganisationer og fonde. Eksempelvis har partiet haft trofaste støtter i Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Mærsk.

Størrelsen af de private bidrag til Konservative kan man få indtryk af ved at se på partiets brug af penge til at føre valgkamp for ved valget til Folketinget i 2011. Netop på grund af store private bidrag kunne Konservative bruge 28,5 millioner kroner på at føre valgkamp i 2011. Det svarer til en udgift på ikke færre end 163 kroner for hver vælger, der satte sit kryds ud for liste C. Til sammenligning brugte Venstre 33 kroner i valgkampen for hver stemme, partiet hentede hjem.

De private bidrag til Konservative bruges ifølge partisekretær Martin Dahl næsten udelukkende på valgkampe. Det er altså ikke sådan, at de private bidrag bruges til at lukke det hul i økonomien, som halveringen af den offentlige partistøtte har skabt.

De private bidrag giver Konservative kræfter. Det understreger tidligere generalsekretær for partiet Peter Sterup.

»Det har meget stor betydning for et parti, at man har råd til at føre valgkampe, for de er smadderdyre. Det koster mange penge med valgplakater, annoncer i medierne og masser af arrangementer,« siger Peter Sterup.

Giverlyst kan være truet

Konservative har længe været på nedtur, og det kan få betydning for store private bidragyderes lyst til at støtte partiet.  Ved folketingsvalget i 2011 blev opbakningen til partiet mere end halveret fra 10,4 procent i 2007 til 4,9 procent i 2011. Og senest fik partiet en lussing ved kommunalvalget. Godt nok beholdt partiet sine 12 borgmesterkæder. Men målt på stemmeandele gik partiet som nævnt tilbage til nu 8,5 procent.

Partisekretær Martin Dahl tror dog, at de store, private bidragydere vil være loyale trods nedgangen for Konservative.

»Vi har et vedvarende og fint samarbejde med vores bidragydere. Og vi håber og tror da på, at vi i 2014 vil få private bidrag, så vi kan være synlige, når der til maj er valg til Europa-Parlamentet,« siger Martin Dahl.

Valgforsker og professor Kasper Møller Hansen vurderer, at sløje meningsmålinger og valgresultater på et eller andet tidspunkt rammer giverlysten.

»I nogle organisationer og fonde er der tradition for, at man både i medgang og modgang giver Konservative en vis støtte. Men der er jo også en forventning om, at pengene skal give en vis indflydelse, påvirke den førte politik eller i det mindste gøre, at man som giver får oplysninger om vigtige forhandlingsforløb. Hvis Konservative ikke kan levere på nogle af de punkter, så bliver interessen for at støtte det klart mindre,« siger Kasper Møller Hansen, og konkluderer:

»Konservative kommer til at argumentere mere end tidligere for at få støtte.«

Hvis Konservative vil undgå, at giverne siver væk fra partiet, så er der ifølge tidligere generalsekretær Peter Sterup kun en ting at gøre:

»Det bedste, Konservative kan gøre for at få balance i økonomien, er at få fremgang ved næste folketingsvalg. Så enkelt er det, tror jeg.«