Økonomien går ned i gear

Af | @IHoumark

Efter tre år med fuld fart på indkøb af fladskærme og firhjulstrækkere slutter forbrugsfesten. Samfundsøkonomien kommer ifølge økonomer til at køre langsommere, og det rammer især de svageste på arbejdsmarkedet og husejerne.

FESTEN SLUTTER Siden 2004 har dansk økonomi drønet derudad i femte gear. I farten er titusindvis af langtidsledige kommet i arbejde, og husejerne har »friværdifestet« med blandt andet rejser til lækre feriemål. Men nu går økonomien ned i tredje gear, vurderer stort set alle fagfolk. Følgerne bliver færre job til de allersvageste og mindre rundhåndede husejere.

Lige meget om man spørger vismændene, bankøkonomer, organisationsøkonomer eller fagfolk i Finansministeriet, så er de enige om, at økonomien er ved at bremse op. Cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, siger:

»Den samlede økonomiske vækst kommer til at gå relativt markant ned i år.«

I fjor voksede »samfundskagen« i form af bruttonationalproduktet med 3,2 procent. Med gearskiftet i økonomien bliver væksten ifølge de fleste økonomers skøn i år på omkring 2 til 2,5 procent. Det kommer til at påvirke ledigheden.

Sværere for de svageste

Siden 2004 er arbejdsløsheden gået ned og ned og er nu på et rekordlavt niveau på 3,9 procent svarende til 107.000 fuldtidsledige. Men måske er arbejdsløsheden ved at stabilisere sig omkring det nuværende niveau. I hvert fald steg ledigheden korrigeret for sæsonudsving med 300 personer fra januar til februar 2007 ifølge Danmarks Statistik. Professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Claus Thustrup Kreiner siger:

»Ledigheden er faldet mere, end de fleste økonomer troede muligt. Men nu kommer den sandsynligvis ikke meget længere ned.«

De senere år har tusindvis af indvandrere, psykisk syge og langtidsledige fået foden inden for på arbejdsmarkedet. Blandt andet viser stati-stik, at beskæftigelsen blandt indvandrere stiger, og antallet af mennesker på langvarig kontanthjælp falder. Men nu bliver det måske sværere for de i arbejdsgivernes øjne mindst attraktive at få job. Cheføkonom i den store erhvervs- og arbejdsgiverorganisation Dansk Erhverv, Jens Brendstrup, siger:

»I det seneste år har folk på randen af arbejdsmarkedet haft en enestående chance for at komme ind på det. Når nu samfundsøkonomien går ned i gear, så vil deres chancer for at få et job blive mindre.«

Cheføkonom i LO Jan Kæraa Rasmussen krydser fingre for, at arbejdsløsheden kan holdes nede omkring det nuværende niveau, for det vil ikke alene være godt for en masse menne-sker. Det vil også tage noget af brodden af Velfærdskommissionens dystre forudsigelser om, at uden større politiske indgreb, så kan velfærdssamfundet ikke bære, at arbejdsstyrken falder.

»Vi er inde i en udvikling nu, hvor en række af de svage grupper får bedre fat. Hvis denne sunde udvikling fortsætter i bare fem år, så vil vi være rigtig godt på vej til at løse de udfordringer med at finansiere velfærdssamfundet, som mange ellers anså for uoverstigelige for blot to år siden,« konstaterer Jan Kæraa Rasmussen.

Professor Claus Thustrup Kreiner stiller sig også tilfreds med en ledighed på omkring de fire procent.

»Hvis vi kan holde ledigheden nede på det nuværende niveau, må det betegnes som en stor succes sammenlignet med andre EU-lande, eksempelvis Tyskland og Frankrig, der til stadighed slås med høj arbejdsløshed,« siger professoren.

Hul på boligboble

Opbremsningen i samfundsøkonomien hænger i høj grad sammen med stigende renter på boliglån, og at ejendomssalget går trægt. Helge Pedersen fra Nordea siger:

»Der er ikke udsigt til et egentlig kollaps på boligmarkedet, eksempelvis er antallet af tvangsauktioner stadigvæk på et rekordlavt niveau. Men de voldsomme prisstigninger på huse er væk, og en række delsegmenter på boligmarkedet står over for direkte prisfald. Det gælder sommerhuse og ejerlejligheder. På parcelhusområdet bliver prisfaldet sandsynligvis mindre, men med ret store variationer fra region til region. De største prisfald kommer nok i større byer.«

Dalende ejendomspriser og stigende renter vil give danskerne færre penge til nybyggeri og udbedringer af ejendomme. Det kan få meget stor indvirkning på byggebranchen, som er en af grundpillerne i samfundsøkonomien. Nordea mener, at der kan forsvinde arbejdspladser inden for byggeriet.

»Ud fra de historiske erfaringer mener vi, at det igangværende, store fald i det påbegyndte boligbyggeri kan betyde en nedgang i beskæftigelsen inden for byggeriet på 35.000 over de næste 18 måneder,« siger Helge Pedersen.

Den for samfundsøkonomien ildevarslende melding er ifølge økonom Bo Sandberg fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet et »latterligt aktivitetsskøn.« Han bemærker, at beskæftigelsen i byggeriet alene fra sidste kvartal i fjor til første kvartal i år er vokset med 30.700 personer, så byggeriet nu er over en magisk grænse på 200.000 beskæftigede. Man skal tilbage til de glade tressere for at finde noget lignende.

Ifølge Bo Sandberg vil byggebeskæftigelsen i år ligge betydeligt højere end i 2006 for så at flade ud i 2008. Han bygger sin prognose på, at selv om nybyggeriet falder, så er der stadigvæk titusindvis af husejere, som går og venter på at få lavet køkkener, tilbygninger og udbedringer. Cheføkonom Helge Pedersen tager Nordeas prognose i forsvar og siger:

»Det er klart, at reparations- og vedligeholdelsesarbejder kan holde beskæftigelsen oppe, men der er nok også grænser for, hvor mange nye tage der kan lægges.«

Mindre julegaver

Udviklingen på boligmarkedet kommer også til at påvirke danskernes forbrug af langvarige goder som fladskærme og biler. Professor Claus Thustrup Kreiner forklarer:

»De store friværdier har fået mange boligejere til det seneste år at fremrykke investeringer i eksempelvis en ny bil eller en tilbygning. Derfor er behovet nu for indkøb af langvarige forbrugsgoder ikke så stort. Når renten så oven i købet stiger, og friværdierne ikke nødvendigvis vokser, så bliver boligejerne mere tilbageholdne med at købe nyt.«

I Dansk Erhverv er mange af detailhandlens arbejdsgivere organiseret, og derfor følger cheføkonom Jens Brendstrup udviklingen i forbruget tæt.  Han forventer en vækst i privatforbruget i år på 2,1 procent mod en vækst i 2006 på 3,0 procent.

»Vi regner med formindsket vækst blandt andet som følge af, at boligejerne med variabelt forrentede lån eksempelvis flexlån mærker til den stigende rente og dermed får færre penge til forbrug,« siger Jens Brendstrup.

Som et meget målbart udtryk for den lavere fart på samfundsøkonomien kan man se på størrelsen af julehandlen. Den har sat rekord de seneste tre år i træk, og alene i 2006 blev indkøbs-poserne fyldt overdådigt meget. Julehandlen voksede nemlig med hele ni procent fra 2005 til 2006. Den rekordvækst vil vi ikke se i december i år, spår Jens Brendstrup og siger:

»På baggrund af meldinger fra butikkerne og Danmarks Statistiks indikatorer får vi en lavere vækst i julehandlen i år end i de foregående år. Ligefrem nedgang eller nulvækst tror jeg dog ikke, der bliver tale om.«