Hængekøjekrigen

Økonomer fra alle lejre puster Kristian Jensens brændende platform ud

Af

I sidste måned kaldte finansminister Kristian Jensen (V) det for en skånsom løsning at hæve pensionsalderen med et halvt år for at bevare velfærdsstaten. Nye beregninger fra Finansministeriet viser dog, at der er flere knapper at skrue på, og økonomer fra alle lejre afviser ministerens argumenter.

Fundamentet for Kristian Jensens pensionsudspil smuldrer. Beregninger viser nye muligheder samtidig med, at flere økonomer fastslår, at den danske økonomi er kernesund.

Fundamentet for Kristian Jensens pensionsudspil smuldrer. Beregninger viser nye muligheder samtidig med, at flere økonomer fastslår, at den danske økonomi er kernesund. Foto: Liselotte Sabroe

Højere pensionsalder eller kaos. Sådan lød det fra en bekymret finansminister, da Ugebrevet A4 interviewede ham i marts måned. Hvis ikke pensionsalderen bliver hævet yderligere med seks måneder, vil Danmark slå bunden ud af husholdningspungen i 2040.

Men nu viser beregninger fra Finansministeriet selv, at det ikke står helt så slemt til.

Tilbage i marts kunne Kristian Jensen ellers ane et hul Danmarks statskasse på størrelse med Storebæltsbroen i 2040, 33 milliarder kroner, hvis der ikke blev gjort noget drastisk. 

Det er den såkaldte hængekøjeproblematik, som finansministeren vil komme i forkøbet, og løsningen er ifølge ham simpel: Hæv pensionsalderen med et halvt år for alle danskere, og så kan vi beholde velfærdsstaten, som vi kender den.

Banen blev kridtet op til det nye pensionsudspil, som forventes at lande inden sommerferien.

Nu viser Finansministeriets egne beregninger dog, at der er en kattelem.

I stedet for at hæve pensionsalderen kan man nemlig lave en nedskrivning i væksten i den offentlige sektor fra de nuværende 1,1 procent til 0,9 procent over 20 år.

Jeg mener ikke, at hængekøjeproblematikken tænder nogle advarselslamper. Det er ikke en brændende platform. Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS

Til sammenligning gik Socialdemokratiet i 2015 til valg på en vækst på 0,6 procent i den offentlige sektor, mens der i det nuværende regeringsgrundlag stiles efter en vækst på 0,3 procent.

»Konsekvenserne af at sige nej til at hæve pensionsalderen er, at vi må skære ned på en lang række andre velfærdsområder,« sagde Kristian Jensen tilbage i marts til Ugebrevet A4.  

Det ultimatum fik Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, op i det røde felt, og han stillede en række spørgsmål til ministeren. Svarene viser, at selv uden højere pensionsalder er der masser af penge til velfærd.

»I et forløb med strukturel balance i 2040 vil den offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger i 2021-2040 skulle reduceres til ca. 0,9 årligt i gennemsnit,« står der i Kristian Jensens svar til finansudvalget.

Eller hvis det skal oversættes af en politisk modstander:

»Hvis man skal koge det svar ned til menneskesprog, vil det sige, at det ikke passer, hvad Kristian Jensen tidligere har sagt til Ugebrevet A4,« konstaterer Benny Engelbrecht.

Voldsomt manipulerende

Beregningerne viser ifølge Socialdemokratiets finansordfører, at det ikke er et spørgsmål om enten eller, når det gælder pensionsalder og velfærd, som Kristian Jensen ellers har givet udtryk for.

Kristian Jensen peger på et problem, som de fleste synes er forældet og ikke er bekymrede over. Han taler som om, at han har fundet sine noter fra 2013 frem. Kristian Weise, direktør i Cevea

»Jeg kan kun beskrive det som voldsomt manipulerende, når Kristian Jensen siger, at konsekvensen af et nej til højere pensionsalder er, at vi må skære ned på en lang række velfærdsydelser. Nu kan vi se via hans egne tal, at det er direkte faktuelt forkert. Der er råd til at have et velfærdsniveau som i dag og endda måske mere til uden at hæve pensionsalderen,« siger Benny Engelbrecht.

Var ordene faldet på Christiansborg til en kollega og ikke til et medie, er Benny Engelbrecht ikke i tvivl om, at ministertaburetten ville begynde at gynge under finansministeren:

»Jeg vil gå så langt at sige, at hvis det ikke var i et interview - men til finansudvalget, at Kristian Jensen sagde disse ting, ville det være på kanten af ministeransvarlighed,« siger han.

Hængekøjekrigen

I orkanens øje for diskussionen om højere pensionsalder har vi den såkaldte hængekøjeproblematik.

Prognosen er døbt efter kurvens form og blev for få år siden kaldt for en bombe under den danske økonomi.

Hængekøjen bliver skabt af, at danskerne lever længere tid end forventet. Det, kombineret med en periode hvor store årgange træder ud af arbejdsmarkedet samtidig med, at mindre årgange træder ind, betyder flere uden for arbejdsmarkedet mod en relativ mindre arbejdsstyrke.

Resultatet er en periode, hvor dansk økonomi oplever et dyk frem mod 2040, før det senere udjævner sig.

Men i det sidste par år er den såkaldte hængekøje blevet stadig mindre, og i dag mener mange økonomer, at den er ikke-eksisterende.

Hængekøjen, som ifølge Kristian Jensen kræver handling nu, er på få år gået fra at være alendyb til mere at ligne en hårdt polstret feltmadras. 

Cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, støtter op om en højere pensionsalder, men han har meget svært ved at se hængekøjen som et godt argument.

»Jeg mener, at det er en rigtig god idé at hæve pensionsalderen, da det stimulerer væksten og øger arbejdsudbuddet. Men jeg mener ikke, at hængekøjeproblematikken tænder nogle advarselslamper. Det er ikke en brændende platform,« siger han og fortsætter:

»Jeg vil ikke engang kalde det for et hængekøjeproblem. Jeg vil kalde det for en lille bitte udfordring, der kan håndteres meget nemt. Hvis man blot nedjusterer væksten i det offentlige forbrug fra 1,1 procent til 0,8 procent i årene 2026-2036, så er problemet væk. Det er en vækst, der ligger 33 procent over det, som socialdemokraterne gik til valg på i 2015, og er næsten tre gange højere end det, som står i regeringsgrundlaget,« siger Mads Lundby Hansen.

Finansministeriets støvede hængekøje

Direktør i centrum-venstre tænketanken Cevea, Kristian Weise, er også forundret over, at finansministeren har banket den støvede hængekøje af, når det skal forklares, hvorfor pensionsalderen skal hæves.

Hvis det ikke var i et interview men til finansudvalget, at Kristian Jensen sagde disse ting, ville det være på kanten af ministeransvarlighed. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiets finansordfører

»Kristian Jensen peger på et problem, som de fleste synes er forældet og ikke er bekymrede over. Han taler som om, at han har fundet sine noter fra 2013 frem og står i en finanslovsdebat for fire år siden,« siger Kristian Weise.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted, tilslutter sig koret.

»Der er en god grund til, at der har været stille omkring hængekøjeproblematikken. Det er fordi, det ikke er et problem længere, og den er aflyst. Danmark har kernesunde offentlige budgetter. Så i forhold til en reformdagsorden, er de offentlige budgetter ikke et godt argument,« siger han.

Årsagen til økonomernes forundring skal findes i Det Økonomiske Råds rapport fra sidste efterår.

For hvor finansministeren forudser et styrtdyk frem mod et minus på 33 mia. kroner i 2040, forudser de økonomiske vismænd et underskud på maksimalt 6 mia. kroner, hvilket ikke engang når budgetgrænsen på en halv procent af BNP.

Hængekøje på skrump afkræver ikke naivitet

Selvom der er enighed om, at hængekøjen har været kraftigt på skrump de seneste par år, maner visse økonomer til besindighed.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, påpeger for eksempel, at de økonomiske vismænd regner med et massivt indryk på arbejdsmarkedet.

»Jeg synes vismændenes forudsætninger virker meget optimistiske. Det er jo ikke sådan, at vi står med en stor gruppe ledige på arbejdsmarkedet, der bare står og venter på et arbejde,« siger han og påpeger, at selvom hængekøjen har været kraftigt på skrump de senere par år, bør man stadig være forsigtig.

»Hvordan vi end vender og drejer det, så er det immervæk en lang periode med underskud. På langt sigt er de holdbare, men der kan ske meget, så det er ikke fordi, at man skal være alt for skråsikker.«

Kristian Jensen pynter sig med nødvendighedens politik Benny Engelbrecht, Socialdemokratiets finansordfører

Tidligere overvismand og nuværende professor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, påpeger dog, at det ikke er forskellen på de to hængekøjer, men selve profilen, man skal bide mærke i.

»Det Økonomiske Råd har også en hængekøjeprofil ligesom Finansministeriet. Der er en klar forskel på de to, men profilen er den samme, og det understreger, at der er et problem. Men det ligger jo netop i forskellen, at der er en usikkerhed, og det er ikke noget, man kan fastlægge med to decimalers nøjagtighed. Men jeg har ikke set nogle realistiske prognoser, hvor der ikke er et problem, og derfor er det behov for at gøre noget,« siger han og understreger behovet for at polstre dansk økonomi, hvis der skulle komme en række dårlige år.

Skattelettelser er den skjulte dagsorden

Når flere økonomer afviser eller nedtoner Kristian Jensens dystre fremtidsudsigter, mener Benny Engelbrecht, at der sandsynligvis er en god grund. Han mener nemlig, at finansministeren indregner dyre skattelettelser i sit økonomiske dommedagsscenarium.

»Jeg synes, finansministeren i sin selektive hjerne mangler at være ærlig om, at regeringen har andre prioriteringer om at sænke skatten. Disse tal viser nemlig, at det ikke er bydende nødvendigt at skære på velfærden,« siger han.

Socialdemokraterne mener, at finansministeren slipper billigt ved at dække sig ind i nødvendighedens politik i stedet for at spille med åbne kort.

Noget som i den grad skuffer Benny Engelbrecht, der ser det som kimen til politikerleden, når ministre frasiger sig ansvaret i stedet for at erkende, at politik handler om prioriteringer.

»Det er helt fint at sige, man har en prioritering, hvor man finder det nødvendigt at hæve pensionsalderen. Så kan danskerne vurdere, om de har lyst til det; de kan lægge en højere pensionsalder på den ene vægtskål og skattelettelser på den anden. Så kan man holde de to elementer op og finde ud af, hvad man vægter højest. Det ville give en langt mere ærlig debat i stedet for, at Kristian Jensen pynter sig med nødvendighedens politik,« siger han.

Socialdemokraterne vil hjertens gerne tage en diskussion om højere pensionsalder, men det kræver ifølge Benny Engelbrecht, at alle spiller med åbne kort.

»Jeg har intet problem med at stå ved, at jeg ikke mener, det er nødvendigt at lette marginalskatten mod at hæve pensionsalderen. Den lille gevinst danskerne vil få ved et lidt højere rådighedsbeløb vejes ikke op ved at gå et halvt eller helt år senere på pension. Det regnestykke mener jeg simpelthen ikke går op for den almindelige kasseekspedient, lagermedarbejderen eller elektrikeren,« siger han og holder en kort pause.

Ren følelsesporno

Det er især Kristian Jensens iscenesættelse som velfærdsstatens vogter i interviewet med Ugebrevet A4 i sidste måned, der provokerede Benny Engelbrecht. Her sagde finansministeren blandt andet, at han ville hæve pensionsalderen for at sikre gratis uddannelse og et stærkt sundhedsvæsen for sine børns skyld.

»Jeg bliver ganske pikeret over, at Kristian Jensen inddrager sine børn, hvor han fremhæver sig som en vogter af fremtidens velfærd for deres skyld. Det er følelsesporno, der slet ikke hører hjemme hos en finansminister,« siger Benny Engelbrecht og tordner videre:

»Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er tydeligt og klart, at det, finansministeren sagde, var simpelthen ikke rigtigt, og han bør skamme sig over at sige sådan noget.«

Du danser på politikersprog en kende om den varme grød. Kalder du Kristian Jensen for en løgnhals?

»Han burde i hvert fald skamme sig over, at han har sagt det. Løgn er et ord, jeg ikke vil tage i min mund, for jeg ved ikke, om han vidste bedre. Men vi kan jo se nu, at han førte jer bag lyset i sin tid,« siger han med henvisning til det tidligere interview.

Nu hvor det er kommet frem, at en stigning i den offentlige vækst på 0,9 procent frem for 1,1 procent er nok til at redde Danmark fra økonomisk ruin frem for at hæve pensionsalderen for alle med et halvt år, vil Socialdemokraterne kalde Kristian Jensen i samråd. 

»Svarene viser sort på hvidt, at det ikke forholder sig sådan, og det skal gøres klart på et samråd. Hvis han på det tidspunkt fastholder sin mening, så kan man kalde ham for en løgnhals,« siger Benny Engelbrecht.

Ugebrevet A4 har forsøgt at spørge Kristian Jensen om, han stadig mener, at danskerne må vælge mellem velfærd eller højere pensionsalder. Ugebrevet A4 har også forsøgt at forelægge ministeren Benny Engelbrechts kritik samt spørge, hvorvidt der var regnet skattelettelser ind i det oprindelige regnestykke.
Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.