TABU

Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress

Af | @GitteRedder

Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet det seneste år. Det viser en ny undersøgelse. Tallet kommer bag på fagbevægelsen, der vil udgive håndbog med gode råd til, hvordan tillidsrepræsentanter reagerer. Det er kun et plaster på såret, lyder det fra en kritisk stressekspert.

Smede, blikkenslagere, industriteknikere og mange andre LO-lønmodtagere på det private arbejdsmarked døjer med stress, fordi arbejdspuklen vokser og vokser. Det viser ny undersøgelse fra FIU-ligestilling og LO. 

Smede, blikkenslagere, industriteknikere og mange andre LO-lønmodtagere på det private arbejdsmarked døjer med stress, fordi arbejdspuklen vokser og vokser. Det viser ny undersøgelse fra FIU-ligestilling og LO.  Foto: Tony Brøchner, Scanpix.

Opgaverne kom væltende ind til 3Feren Claus Blaabjerg, og han sagde aldrig nej.

Som ansvarlig for lageret og koordinator af produktionen på en mellemstor dansk virksomhed er travlhed bare et vilkår, tænkte han og knoklede videre.  

Til sidst væltede han selv af stress. Ligesom titusinder af andre LO-medlemmer, der hvert år bliver sygemeldt med stress efter for stort arbejdspres. 

»Man gemmer på sin stress og snerrer af kollegerne i stedet for. Det ville jo være et kæmpe nederlag, hvis jeg ikke kunne klare opgaverne. Så jeg døjede med stress i lang tid, før det gik helt galt, og jeg blev sygemeldt,« siger Claus Blaabjerg.   

Smede er jo rigtige mænd

På den sjællandske produktionsvirksomhed, hvor han arbejder sammen med godt 200 andre smede, industriarbejdere og montører, er Claus Blaabjerg langt fra den eneste, der er bukket under for et voldsomt arbejdspres. 

Smede er jo rigtige mænd, og man taler bare ikke om stress. Det er tabu. En smed eller industriarbejder går ind i deres kabine og trækker et forhæng for og skjuler, at de har det ad helvede til. Claus Blaabjerg, montør og 3Fer.

Men selvom mange har symptomer på stress, anses det mest af alt som et personligt problem og ikke et fælles ansvar.  

»Smede er jo rigtige mænd, og man taler bare ikke om stress. Det er tabu. En smed eller industriarbejder går ind i deres kabine og trækker et forhæng for og skjuler, at de har det ad helvede til,« fortæller Claus Blaabjerg.

Men nu vil LO-fagbevægelsen have stress blandt smede, elektrikere, rengøringsassistenter og sosuer frem i lyset, inden de bliver syge, som Claus Blaabjerg gjorde.

En ny undersøgelse af LO-medlemmers oplevelse af og håndtering af stress viser nemlig, at stress og arbejdspres er langt mere omfattende end forventet. Fire ud af ti LO-medlemmer har indenfor det seneste år oplevet stress ofte eller somme tider på ens arbejde.

Godt hver tyvende LO-medlem erklærer, at de har haft enkelte fraværsdage fra jobbet på grund af stress. Og to ud af 100 LO-medlemmer har indenfor det seneste år været langtidssygemeldte på grund af stress. Nogle i et par uger. Andre i mange måneder.

Undersøgelsen med titlen ’Stress – fra personligt problem til fælles ansvar’ viser også, at lidt flere kvindelige LO-medlemmer som sosuer, socialpædagoger og HK’ere har været stresset i deres arbejde end mænd. Nemlig  45 procent. Men VVS’ere, smede, blikkenslagere og andre LO-mænd døjer også med stress. Fire ud af ti mandlige LO-medlemmer har oplevet stress indenfor det sidste år, viser undersøgelsen.

En øjenåbner

Det er organisations- og ligestillingskonsulent i Dansk Metal, Anne-Lise Nyegaard, der sammen med fagbevægelsens ligestillingspartnerskab FIU Ligestilling, står bag undersøgelsen. Hun betegner undersøgelsen som en øjenåbner både i forhold til, hvor mange LO-medlemmer, der slås med stressproblemer i relation til deres arbejde, men også i forhold til, at der er store forskelle på, hvordan kvinder og mænd tackler stress.

»Mandearbejdspladser som produktionsvirksomheder og byggepladser går jo ikke fri af stress, og det skal frem i lyset. Der er det der mandeideal om, at mænd skal kunne klare mosten, og derfor kæmper de til det sidste for udholde presset, selvom de ikke trives og har brug for hjælp. Det betyder også, at mænd ofte bliver meget hårdt ramt af for eksempel depression, før de får hjælp eller sygemelder sig,« fortæller Anne-Lise Nyegaard.

Svært at komme ind på livet af mænd

Når mænd ofte bliver aggressive på grund af stress og ikke vil tale om det, er det ifølge ligestillingskonsulenten ekstra svært at hjælpe dem. Det er simpelt hen svært at komme ind på livet af mænd med stress, beklager hun.   

Selvom det er arbejdsgiverens ansvar at forebygge stress, gør lederne chokerende lidt. Næsten hver andet mandlige LO-medlem oplever ikke, at ledelsen arbejder med forebyggelse af stress. Anne-Lise Nyegaard, ligestillingskonsulent i Dansk Metal.

Hun pointerer, at LO-mænd er dårligt stillet i forhold til at tage stressen i opløbet eller komme stressen til livs, når den så har sat sig. Simpelt hen fordi de ofte er på arbejdspladser, hvor ledelsen forsømmer at gøre noget ved stress.

»Selvom det er arbejdsgiverens ansvar at forebygge stress, gør lederne chokerende lidt. Næsten hver andet mandlige LO-medlem svarer i undersøgelsen, at de ikke oplever, at ledelsen arbejder med forebyggelse af stress,« siger hun og henviser til, at det blandt kvindelige LO-medlemmer kun er godt hver tredje.

Psykologi er ikke rigtig fagforeningsarbejde

Arbejdsmiljø- og stressekspert Thomas Milsted mener, at det er på høje tid, at fagbevægelsen tager affære for at bekæmpe stress.

»For at sige det lige ud, så har fagbevægelsen og LO indtil nu været pissedårlige til at tale om psykisk arbejdsmiljø. Da Harald Børsting var LO-formand var det som om, at psykisk arbejdsmiljø var sådan noget med rend mig i røven. Hver gang det lugtede lidt af psykologi var det ikke rigtigt fagforeningsarbejde,« mener Thomas Milsted.

Fagbevægelsen er simpelt hen nødt til at komme væk fra det der individpjat. Thomas Milsted, stress- og arbejdsmiljøekspert.

Stress-eksperten oplever, at LO’s formand Lizette Risgaard tager psykisk arbejdsmiljø mere alvorligt. Og han har tænkt sig at følge initiativerne fra LO-fagbevægelsen tæt.  

DA: Så slemt er det ikke

Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening Christina Soda Haslund mener ikke, at det står så slemt til i forhold til virksomhedernes forebyggende indsats mod stress, som undersøgelsen giver udtryk for.

»På vores område ser vi, at over halvdelen af virksomheder med mere end 20 ansatte har handleplaner for håndtering af stress,« siger hun.

Arbejdsmiljøchefen noterer, at ingen virksomheder har en interesse i at have stressede medarbejdere.

»Hvis ikke medarbejderne trives, gør virksomhederne det heller ikke. Og hvis der er stress ude på arbejdspladserne, skal det selvfølgelig håndteres og forebygges ude på den enkelte arbejdsplads. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde, men når det handler om stress er det et fælles ansvar at håndtere det,« siger hun og henviser til, at meget forskning viser, at stress ofte har rod i både job og privatliv.

Fordi stress ofte skyldes private forhold, eller er en kombination af private og arbejdsmæssige forhold, kan og skal arbejdsgiveren ikke løse det alene, pointerer Christina Soda Haslund.

Kolleger og tillidsrepræsentanter svigter også

Anne-Lise Nyegaard fra Dansk Metal fremhæver, at undersøgelsen også giver vigtig ny viden om, hvordan stressramte oplever, at kolleger, tillidsrepræsentanter og ledelse håndterer en sygemelding.

»For mange stressramte er det en stor overvindelse at komme tilbage på jobbet efter en sygemelding.  Og mange kolleger og tillidsrepræsentanter er usikre på, hvordan de skal tackle deres kollega, der kommer tilbage,« beklager hun og henviser igen til undersøgelsen.

Den viser, at næsten tre ud af ti lønmodtagere ikke oplever, at hverken tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant gør en tilstrækkelig indsats for at støtte kollegaer, der er i risikozonen for at udvikle stress.

FIU Ligestilling vil nu omsætte undersøgelsens resultater til en lille håndbog i, hvordan man som kollega, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant kan forebygge og afhjælpe stress.

Mere uddannelse af tillidsfolk

»Vi er i fuld gang med at udarbejde en lille håndbog i, hvordan man er en god kollega og tillidsvalgt både før, under og efter, at en kollega rammes af stress,« siger hun.

Samtidig lægges der op til, at LO-tillidsvalgte i fremtiden skal uddannes mere og bedre til at gribe ind i tide overfor stress.  Og lærer at gå til lederen og sige nok er nok.

Christina Soda Haslund kalder LO-fagbevægelsens kommende stress-håndbog for et supergodt initiativ.

»Fagbevægelsen spiller en stor rolle i at klæde deres medlemmer på til at kunne sige fra, hvis de føler sig stressede. Det er en fælles dagsorden at bekæmpe stress, og vi skal have det trekløver, der består af  lederskab, kollegaskab og medarbejderskab i spil, så de sammen kan løse den her udfordring,« siger hun.

En miniudgave af undersøgelsen kan ifølge DA også bruges til at lære medarbejderne at sige fra.

»Medarbejderen har også et ansvar for at finde sin egen grænse og få sagt til lederen: Jeg kan ikke holde til mere; du er nødt til at prioritere i mine opgaver. For så har lederen pligt til at lytte,« siger hun.

Drop de halvstuderede røvere

Håndbogen  samt mere uddannelse af tillidsvalgte i stressforebyggelse er et skridt i den rigtige retning, men langt fra nok, understreger stressforsker Thomas Milsted.

»Det er en god ide, men det skal gøres rigtigt. Det nytter ikke noget af få nogle halvstuderede røvere fra egne rækker til at skrive og undervise. Der skal nogen eksperter ind over,« fastslår Thomas Milsted.

Omfanget af stress blandt LO-medlemmer er så kolossalt, at det er forkert at tro, at kolleger og tillidsrepræsentanter kan håndtere det, påpeger han. Stress-eksperten mener,  at fagbevægelsen lægger sig fladt ned for arbejdsgiverne og snakker dem efter munden, når de taler om fælles ansvar.

»Det her handler om strukturer på arbejdsmarkedet og arbejdsgiverens ansvar. Ikke om individets ansvar. Jeg fatter ikke, at fagbevægelsen har så stort behov for konsensus af hensyn til konkurrencekraften. De primære årsager til stress er tidspres. Den enkelte får flere opgaver og mange opgaver. Men folk strejker jo ikke i dag. De går til psykolog. Og folk bliver sendt til psykolog for noget de ikke er skyld i. Det er fuldstændig grotesk, at fagbevægelsen ikke er mere på banen i forhold til at sige, at nu stopper festen. Fagbevægelsen er simpelt hen nødt til at komme væk fra det der individpjat,« siger han.

Kvinder græder – mænd bliver aggressive

Undersøgelsen viser, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på stress. Træthed, søvnproblemer og besvær med hukommelse og koncentration går igen hos både stressramte kvinder og mænd. Men hvor kvinderne får let til tårer og spændingshovedpine, reagerer mange mænd med at være irritable og aggressive eller de mister engagement.

Forebyggelse er en by i Rusland  

Endelig viser undersøgelsen, at forebyggelse af stress er en by i Rusland på mange danske arbejdspladser.  Fire ud af ti LO-medlemmer oplever slet ikke eller kun i mindre grad, at ledelsen gør en indsats for forebygge stress på deres arbejdsplads.    

Men der er store forskelle på at være ansat på en privat eller offentlig arbejdsplads.

Næsten hver anden LO-medlem på det private arbejdsmarked oplever således, at der slet ikke eller kun i mindre grad gøres noget for at forebygge stress på jobbet. Mens det på det offentlige arbejdsmarked er hver tredje lønmodtager, der oplever, at ledelsen svigter i forhold til at forhindre stress blandt de ansatte.

Thomas Milsted konstaterer, at en tredjedel af det milliarddyre sygefravær i Danmark bunder i dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress.

»Så kan det ikke nytte noget, at man sender folk til mindfullness, meditation og psykolog. Man skal gøre noget ved årsagerne til problemet, og det skal fagbevægelsen da bidrage til. Det er fuldstændig grotesk, at fagbevægelsen skal bruge penge på at rydde op efter arbejdsgiverne. De skulle hellere bruge kræfterne på at rykke på nogle strukturer, siger han.

De primære årsager til stress er tidspres. Den enkelte får flere og flere opgaver. Men folk strejker jo ikke i dag. De går til psykolog. Og folk bliver sendt til psykolog for noget de ikke er skyld i. Thomas Milsted, stress- og arbejdsmiljøekspert.

Men LO’s næstformand Morten Skov Christiansen, der er ansvarlig for arbejdsmiljøpolitikken i LO, mener ikke, at fagbevægelsen løber fra sit ansvar med hele tiden at påpege, at det er arbejdsgivernes ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø.

Vildfarelse at stress er et individuelt problem

»Vi skal have nedbrudt tabuerne om stress, og så skal vi frem for alt væk fra vildfarelsen om, at stress er et individuelt problem. Stress er først og fremmest et problem skabt af stort arbejdspres og for mange arbejdsopgaver, og arbejdsgiveren har ansvaret for at løse det,« fastslår han.

Morten Skov Christiansen kalder den nye undersøgelse nyttig og et godt udgangspunkt for at komme videre i kampen mod og forebyggelse af stress.  

Ved at sætte ind med mere uddannelse om stress og arbejdsmiljø af de tillidsvalgte, kan de både hjælpe med at opdage stressen og tage det i opløbet, samt forebygge stress, noterer han.

»Udover at lederne i langt højere grad skal tage ansvaret på sig for at undgå stress blandt de ansatte, har vi fagbevægelsen også et ansvar for at vores tillidsvalgte får mere fokus på og mere viden om det psykiske arbejdsmiljø, for så bliver de bedre til at håndtere det,« fastslår Morten Skov Christiansen.

Ledelsen kan have gavn af LO’s håndbog   

Efter lang tids sygemelding er Claus Blaabjerg tilbage på sin arbejdsplads men i en ny funktion. Og han mener nu nok, at en håndbog til tillidsvalgte med konkrete anbefalinger til, hvordan man tackler stress er en god ide.

»Når man ikke aner, hvad man skal gøre som kollega eller tillidsrepræsentant, er det nemmere bare at vende ryggen til problemer med stress. En håndbog vil helt sikkert kunne afbøde meget. Og så kan de tillidsvalgte jo også godt låne bogen ud til ledelsen. Det har de brug for mange steder,« siger han lige ud.