Øget politisk pres for central barselsfond

Af Johannes Krarup, NET-Redaktionen

De konservative skærper tonen for at få en central barselsfond, men tvivler på, at det er muligt via forhandlingerne om overenskomst. Det vækker harme i DA. Flere LO-forbund melder sig som tilhængere af barselsfonden.

Presset på arbejdsmarkedets parter stiger for at få oprettet en central barselsfond i forbindelse med de kommende forhandlinger om fornyelse af overenskomsterne. De konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, skærper tonen og stiller nu krav om en central barselsfond. Hun fastholder regeringens hidtidige holdning om, at det vil være fint, hvis arbejdsgivere og arbejdstagere ved overenskomsterne kunne løse problemet med de skævt fordelte barselsudgifter – til gavn for især kvinderne og de mindre virksomheder. Men hun tvivler på, at det kan lade sig gøre.

»Jeg mener, at vi skal give arbejdsmarkedets parter en fair chance og en rimelig frist, men Folketinget må indstille sig på at lovgive på området, hvis parterne ikke kan levere en acceptabel model, der sikrer en ligelig fordeling af byrderne på tværs af brancher og mellem store og små virksomheder,« siger Pia Christmas-Møller.

I Dansk Arbejdsgiverforening fører den udmelding administrerende direktør Jørn Neergaard Larsens tanker tilbage til 1998, hvor politikerne skabte store forventninger, der medførte en storkonflikt.

»Det er et grimt eksempel på, hvad der kan ske, når der kommer uklare meldinger fra Christiansborg. En storkonflikt koster samfundet et tocifret milliardbeløb, og derfor forstår jeg ikke, at vi nu skal have de her uklare meldinger fra flere partier. Jeg håber, at det stopper her, og at vi ikke skal høre mere til, hvordan politikerne synes, vi skal prioritere i overenskomstforhandlingerne,« siger DA-direktøren.

Det konservative forslag lander da også på gold jord hos statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Han afviser, at regeringen eller Folketinget skal indføre barselsfond.

»Som udgangspunkt håndteres sagen bedst hos arbejdsmarkedets parter,« sagde han på sit ugentlige pressemøde.

Beregninger fra LO viser, at arbejdsgivernes omkostninger ved barselsorlovens første 14 uger for mødrene og 2 uger for mændene er på 0,25 procent af lønsummen på hele arbejdsmarkedet. For LO/DA-området er omkostningen 0,17 procent af lønsummen. Forskellene på brancherne illustreres af, at den barselsfond, der er oprettet for industrien koster arbejdsgiverne 0,125 procent af lønsummen, mens barselsfonden for frisørfaget koster 2,0 procent af lønsummen – altså 16 gange så meget. Det skyldes, at der er væsentligt flere kvinder i frisørfaget end i industrien.

For et halvt år siden vedtog et enigt Folketing, at regeringen skal analysere mulighederne for at oprette en landsdækkende barselsfond. Analysen skal være færdig inden 1. april 2004. Den radikale arbejdsmarkedsordfører, Anders Samuelsen, har frygtet, at regeringen ville »strikke nogle helt håbløse modeller sammen, som ikke ville have en chance for at blive gennemført«. Efter det konservative kursskifte ser han lysere på mulighederne for at nå et resultat, der kan bruges i virkeligheden.

»Målet er at få en løsning for kvinderne og for de virksomheder, som er urimeligt stillet. Hvilket regi, løsningen findes i, er i den sidste ende ikke afgørende for os,« siger Anders Samuelsen.

I modsætning til Pia Christmas-Møller tror Anders Samuelsen, hvis parti tidligere på året stillede forslag om barselsfond, at det politiske pres nu er blevet så stort, at arbejdsmarkedets parter finder en tilfredsstillende løsning. Foreløbig holder de store organisationer på begge sider af overenskomstbordet dog fast i, at politikerne ikke skal lovgive på området.

I LO arbejder man på at få oprettet en central barselsfond, men forbundene er uenige. Det mandsdominerede Dansk Metal afviser en central fond, fordi man har decentrale forhandlinger om overenskomsterne. Modsat er de kvindedominerede forbund som HK og Kvindeligt Arbejderforbund tilhængere af fonden, så også brancher, hvor børnenes fædre er ansat, deler byrden ved barselsorlov. Senest har Specialarbejderforbundet og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet udtalt sig til fordel for en central fond.