Øget brug af vikarer giver bagslag for lavtlønnede

Af

Vikarbureauernes omsætning er mere end tidoblet på ti år, og omkring 30.000 danskere arbejder nu som vikar gennem et vikarbureau. Men for ufaglærte og HK’ere er det langt fra altid en dans på roser. De bliver ofte tvunget ud i vikararbejde uden pension og løn under sygdom eller barsel.

Mens sygeplejersker og læger er vinderne, kan kontorpersonale og ufaglærte arbejdere blive taberne i den eksplosive vækst i vikararbejde i Danmark. For dem betyder en ansættelse gennem et vikarbureau nemlig, at de ikke har ret til hverken pensionsbidrag fra arbejdsgiveren, feriefridage eller løn under sygdom og barsel, som de fastansatte på virksomheden har.

Tal fra Danmarks Statistik viser sort på hvidt, at vikarbureauerne er inde i en rivende udvikling. Omsætningen er mere end tidoblet på ti år og var i 2001 på over tre milliarder kroner. Og antallet af vikarer hos bureauerne er steget lige så eksplosivt, så der i dag er omkring 30.000 beskæftigede hos vikarbureauerne.

Vikarboomet mærkes også hos fagforbundene. Blandt andre faglig sekretær Tove Møller Pedersen fra Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) ser ofte arbejdspladser i industrien, hvor KAD’ere ansat i et vikarbureau bliver hentet ind til at arbejde side om side med KAD’ere, der er fastansatte på virksomhederne. Og i den sammenhæng er der et klart skel mellem de to medarbejdergrupper, hvor de vikaransatte kører på anden klasse.

»Vikarerne kommer for det første aldrig med i fællesskabet på arbejdspladsen på samme måde som de fastansatte, og for det andet har de ikke ret til de samme goder,« siger Tove Møller Pedersen.

Mange vikarbureauer har ellers forpligtet sig til at overholde Industriens Overenskomst, ligesom virksomheder under arbejdsgiverforeningen Dansk Industri er forpligtet til at sørge for, at også vikarer på virksomheden følger overenskomsten. Det betyder, at de fleste vikarer er sikret den samme løn som deres fastansatte kolleger. Men i forhold til pension, feriefridage og løn under sygdom og barsel er vikarerne ilde stedt. Ifølge industrioverenskomsten optjener man nemlig først ret til de goder, når man har været ansat i virksomheden i mere end ni måneder, og kun meget få vikarbureauansatte er så længe uafbrudt i én virksomhed. Mangeårige vikarer med skiftende kortvarige vikariater kan derfor risikere stort set kun at have folkepensionen at falde tilbage på, når de forlader arbejdsmarkedet.

For størstedelen er spørgsmålet, om det er et frit valg. Jeg tør næsten lægge hovedet på blokken på, at de fleste hellere vil have et fast job, der giver tryghed og faste rammer. BO ERIKSEN, lektor i organisation og ledelse ved Syddansk Universitet

»Alt tyder på, at udviklingen på vikarområdet fortsætter, og så bliver vi nødt til at kigge på vores overenskomstforhold for at beskytte vikarerne bedre. Vi har jo gennem årene kæmpet hårdt for at skaffe medlemmerne tryghed, og så nytter det ikke noget, at en stor gruppe alligevel kommer til at stå dårligere, når de skal på pension,« siger Tove Møller Pedersen.

Stor faglig udfordring

Det største forbund for de ufaglærte, Specialarbejderforbundet (SiD), kan sagtens genkende udviklingen med, at flere og flere medlemmer er tilknyttet vikarbureauer. Ikke blot i industrien, men også i gartnerier og bygge- og anlægsvirksomheder, hvor SiD endnu ikke har overenskomst med ret mange vikarbureauer.

»Sammen med kampen mod illegalt arbejde ser jeg vikarbureau-arbejdet som den største faglige udfordring i de kommende år,« siger Per Christensen, juridisk sekretær i SiD.

Blandt kontorpersonalet, organiseret i HK, er det for de fleste en endnu dårligere forretning at være vikar gennem et vikarbureau i forhold til de kolleger, som er ansat på virksomheden. Langt de fleste HK’ere er funktionærer og dermed omfattet af Funktionærloven og den beskyttelse og de goder, som loven yder. Men Højesteret har i en konkret sag gjort det klart, at ansatte gennem et vikarbureau ikke er at betragte som funktionærer. Og det betyder, at vikarerne i modsætning til deres fastansatte kolleger ikke har ret til blandt andet fuld løn under sygdom og ferie med løn. Vikarerne kan derfor blot håbe på, at de når at arbejde mindst ni måneder i samme virksomhed, så de begynder at optjene disse rettigheder gennem overenskomsten.

Men hvis det er så problematisk at være vikar, hvorfor i alverden er der så flere og flere, der vælger den arbejdsform? Bo Eriksen, lektor i organisation og ledelse på Syddansk Universitet, mener, at det sjældent er noget helt reelt valg for de ufaglærte arbejdere og HK’ere, hvis job ikke er i så høj kurs, at det er en god forretning at være vikar.

»Der er selvfølgelig nogle, som synes, det er spændende tit at skifte job, og godt kan lide friheden som vikar. Men for størstedelen er spørgsmålet, om det er et frit valg. Jeg tør næsten lægge hovedet på blokken på, at de fleste hellere vil have et fast job, der giver tryghed og faste rammer,« siger Bo Eriksen.

EU-direktiv kan hjælpe vikarerne

Mens fagforbundene tidligere var meget skeptiske over for vikarbureauer, er tonen nu skiftet over i en erkendelse af, at bureauerne er kommet for at blive, og at forbundene i stedet må koncentrere sig om at forbedre vikarernes vilkår. Mens SiD og KAD satser mest på at forbedre de nuværende overenskomster og tegne nye med vikarbureauerne, mener HK, at der må lovregulering til, så vikarerne bliver ligestillet med de fastansatte på en virksomhed. Derfor ser HK frem til det direktivforslag, som EU-Kommissionen fremsatte i marts, og som på tirsdag skal drøftes for anden gang på rådsmødet blandt beskæftigelsesministrene i EU.

»EU er tit noget fjernt noget for os danskere, men det her direktiv kan blive en helt konkret og afgørende forbedring af vikarernes forhold,« siger Morten Skov, der er politisk-økonomisk sekretær i HK/Service.

Der er stadig en del knaster i forslaget, som EU-landene ikke er enige om, og det vil formentlig tage mindst et halvt år, før direktivet finder en form, som kan vedtages. EU-Kommissionens forslag gik på, at vikarerne skulle have samme vilkår som de øvrige ansatte efter seks uger på virksomheden, hvorimod holdningen på et møde i EU-Parlamentet i sidste uge var, at vikarerne bør have samme vilkår fra dag ét på virksomheden. I den anden ende af skalaen ligger blandt andre Storbritannien, som mener, at vikarer skal have været på virksomheden i mindst et halvt år for at opnå de rettigheder, som de øvrige ansatte har.

Den danske regering mener grundlæggende, at de nye regler er unødvendige i Danmark, og at det skal være op til lønmodtagere og arbejdsgivere at nå til enighed om forholdene for vikarer. Om det bliver muligt at fravige reglerne i et eventuelt direktiv, hvis der indgås kollektive aftaler mellem parterne, er dog også et åbent spørgsmål.