Øboerne drikker sig i hegnet

Af | @MichaelBraemer

Alkoholforbruget ligger langt over gennemsnittet på de danske øer, fremgår det af nye tal. Der er tilsyneladende ingen forklaring på fænomenet ud over lokale traditioner. Dem har man taget kampen op med på sydhavsøerne, der plages af de sociale følger af det overdrevne drikkeri. Men kampen er hård, for problemerne er tabubelagte i de små og tætte samfund.

SKÅL Livet leves lystigt på de danske øer, hvor propperne springer, og de berusende væsker strømmer betydeligt hurtigere end i den gennemsnitlige danske befolkning. En befolkning, der i forvejen er kendt for godt at kunne tage fra, når det gælder alkoholiske drikke.

Flere end hver tredje mandlige Fanø-boer viser tegn på et problematisk alkoholforbrug, fremgår det af Den Nationale Sundhedsprofil 2010, som Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet på baggrund af svar fra 173.000 danskere om deres sundhed og levevis. Alkoholforbruget karakteriseres som problematisk, hvis der er tegn på afhængighed. 

Ærø og Samsø er som henholdsvis nummer to og fire også helt i top på den kommunale hitliste over stordrikkere. På begge øer viser 29 procent af mændene tegn på et problematisk alkoholforbrug. Ikke ret langt nede ad listen – som nummer 12 – finder man de mandlige langelændere, hvoraf 26 procent bliver udstyret med den bekymrende etikette. I Danmark som helhed er tallet 22 procent.

Mønstret blandt kvinderne er nogenlunde det samme: De kvindelige Fanø-boere er helt i top med 16 procent, der viser tegn på problematisk alkoholforbrug. Det skal sammenholdes med de kun ni procent, der gælder for kvinderne i landet som helhed.

Med henholdsvis 13 og 11 procent problematiske alkoholforbrugere viser tallene for Samsø og Ærø, at kvinderne her langt hen ad vejen følger trop, når deres mænd åbner flaskerne. De langelandske kvinder viser større mådehold og holder sig nøjagtig på landsgennemsnittet.

De våde 68’ere

Morten Grønbæk, alkoholforsker på Statens Institut for Folkesundhed, har ikke umiddelbart nogen forklaring på, at det tilsyneladende fremkalder en større tørst efter alkohol at være omgivet af vand til alle sider. Flere ting gør det svært at komme med en entydig forklaring på fænomenet, påpeger han.

For det første er der ikke den samme sociale skævhed i danskernes alkoholforbrug, som der er ved for eksempel fedme og rygning, hvor det især er de kortuddannede, der har problemerne. Alkoholforbruget florerer i alle sociale lag, og derfor skal forklaringen ikke findes i den sociale situation på øerne.

For det andet er befolkningssammensætningen på øerne ikke bare forskellig fra normalbefolkningen, men også forskellig øerne imellem. Derfor findes der ikke en fælles forklaring på det heftige drikkeri på øerne.

»Samsø-boere, for eksempel, er jo ikke repræsentative. Det er i vid udstrækning kunstnertyper, der har trukket sig tilbage dertil,« påpeger Morten Grønbæk. 

Men hvis de kreative Samsø-sjæle er kommet op i årene, kan netop det forhold måske være med til at forklare øens problematiske tal, mener han.

»Vi plejer at tale om, at der er en våd generation af 68’ere, dem, der er i midten af 60’erne nu. De har bare et tårnhøjt alkoholforbrug, og det afspejler sig også her,« siger Morten Grønbæk.

Velstandsdruk

I landets mest alkoholiserede kommune, Fanø, handler drikkeriet heller ikke om, at der sidder en masse mennesker, som ikke har andet at give sig til. Det understreger i hvert fald formanden for kommunens social- og sundhedsudvalg, Johan Brink Jensen (S).

»Vi har de mest veluddannede borgere og det højeste skattegrundlag i hele Region Syddanmark og scorer også højst med hensyn til den kreative klasse. Så det er også et velstandsfænomen. Mange pendler til Esbjerg for at arbejde som akademikere, læger, psykologer og andet. Og så tror jeg, de tager hjem og hygger sig på deres børnevenlige familieø og får sig måske lidt mere rødvin, end Sundhedsstyrelsen anbefaler,« konstaterer han.

For et par år siden viste en undersøgelse, at Fanø også på et andet område var i front i regionen: Kommunens unge havde et alarmerende højt alkoholforbrug. Det satte man ind mod og ser nu klare tendenser til, at de unge er begyndt at drikke mindre.

»Men svaret på, hvorfor de unge drikker så meget, får vi jo med tallene i den nationale sundhedsprofil. Det er selvfølgelig, fordi de har lært det af de voksne,« siger Johan Brink Jensen.

Han har imidlertid svært ved at se det helt store problem i de unges adfærd, så længe de klarer sig så godt, som de gør.

»Regeringen har jo en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det er vi faktisk oppe på som den eneste kommune i Danmark. Så man kan også sige, at de, der drikker meget, er dem, der får en ungdomsuddannelse herovre,« påpeger han.

Spritfabrikkernes bedste kunder

På Fanøs social- og sundhedsudvalgs seneste møde blev der nedsat en gruppe, som skal revidere kommunens sundhedspolitik. Den skal også tage stilling til kommunens tvivlsomme status som landets mest alkoholiserede målt på andelen af befolkningen med tegn på et problematisk alkoholforbrug. For selvfølgelig tager man problemet alvorligt og vil tage fat i det, understreger udvalgets formand.

Men rigtig bekymret over tallene fra myndighederne er Johan Brink Jensen ikke. Det handler også om at anerkende og respektere den tradition, der er på øen.

»Vi har i mange år været de største kunder hos De Danske Spritfabrikker, fordi vi drikker mange kaffepunch. Det er en vigtig ting for os, og derfor bliver der afsat flest Brøndum-snaps her målt per indbygger,« fortæller han ikke uden stolthed.

I Regionsråd Syddanmarks sundhedskoordinationsudvalg sidder Bo Libergren (V) og river sig i håret over tallene fra Den Nationale Sundhedsprofil. Den borgerrettede forebyggelse er ganske vist en kommunal opgave. Men samtidig er det regionens opgave at rådgive kommunerne, og han ville gerne være i stand til at gennemskue, hvad der udløser det store alkoholforbrug på regionens øer, så han kunne anbefale en målrettet indsats.

Indtil videre har han ikke kunnet finde fællesnævneren for det socialt velstillede Fanø og det udkantsprægede Langeland med mange førtidspensionister. Heriblandt mange tilflyttere, fordi huse er meget billige at komme til på øen.

En tredje profil har Ærø, som modsat Langeland må klare sig uden bro og derfor er afhængige af færgerne. Bemærkelsesværdigt i disse krisetider har virksomhederne på øen svært ved at tiltrække arbejdskraft. Til gengæld ser den naturskønne ø ud til at tiltrække ressourcestærke folkepensionister.

»Jeg vil være meget forsigtig med at drage den slutning, at det er håbløshed, det drejer sig om. Forklaringerne på drikkeriet på øerne er forskellige, selv om der formodentlig ligger noget i, at både Ærø og Fanø er udprægede sømandssamfund, hvor nogen har haft let tilgang til toldfri varer. Men om der i øvrigt er ligheder, har jeg svært ved at se. Og derfor er det så pokkers svært at sige, hvad der virker,« siger Bo Libergren.

Alskens galskab

Det er en lokal alkoholkultur, der skal gøres op med, mener Jette Bernsen, leder af psykiatri- og misbrugsområdet i Ærø Kommune. Hun finder det meget symptomatisk, at man bliver budt velkommen til Ærø med en såkaldt Riga balsam – en snaps med nogle dråber af den krydrede lettiske nationaldrik, som søfolk i sin tid har bragt med hjem til øen.

’Kun nogle få dråber blandet med snaps skal der til af denne drik for at løsne op for alskens galskab’, reklamerer den lokale Super Brugsen på sin hjemmeside. Jette Bernsen lyder, som om hun er enig. Men ikke på den begejstrede måde.

»Nu har vi lige haft påske, hvor vi har vores ægge-kogning på strandene. Det er bare en af mange traditioner, hvor det hører med, at man drikker,« siger hun. 

Både socialt og økonomisk er alkoholforbruget et tiltagende problem på Ærø, og det fik for et par år siden kommunen til at udarbejde en handleplan for en samlet og koordineret indsats på området. Den blev senere udvidet med en handleplan for de unge, som fra en tidlig alder præges af øens alkoholkultur.

Unge fra Ærø begynder at drikke tidligere, de har et større alkoholforbrug, og de oplever oftere problemer i forbindelse med alkohol, end gennemsnitlige danske unge gør. Det viste en undersøgelse blandt 16-20-årige fra øen sidste år. Over en tredjedel af drengene drikker mere end 21 genstande om uge. Det gør kun 13 procent af drengene i aldersgruppen på landsplan.

De unge, der bliver på Ærø, fester langt oftere end dem, der er flyttet fra øen for at få en uddannelse, viste undersøgelsen også.

»De starter tidligere, for det har man altid gjort. De unges indstilling er, at ’far og mor gør det, og far og mor synes, det er i orden, at jeg drikker til min konfirmation’. Og så er man ligesom i gang. Dermed ikke sagt, at alle alkoholiseres, men vi ved, at risikoen for at få alkoholproblemer øges, jo tidligere man begynder at drikke. Derfor er det de voksne, vi skal have fat i, for det er deres holdninger, der er afgørende,« mener Jette Bernsen.

Hun fornemmer en større åbenhed og bredere debat om alkoholproblemer, efter at kommunen har intensiveret indsatsen på området. Men det er op ad bakke at skulle ændre en kultur, erkender hun.

»Vi møder tit holdningen: ’Vi drak jo selv i en tidlig alder, og det er da gået meget godt’. Nej, det er ikke gået meget godt, for vi har alt, alt for mange, der er afhængige og får ødelagt deres liv og ødelægger andres liv med alkohol,« siger hun.

Flere skal i behandling

På naboøen Langeland har leder af ForebyggelsesCentret Anne Marie Hedegaard svært ved at give nogen forklaring på, hvorfor øens befolkning drikker mere end landsgennemsnittet. Men uanset forklaringen har Langeland iværksat det, hun beskriver som en meget systematiseret alkoholindsats.

Af øens små 14.000 indbyggere drikker 2.133 mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Heraf har 1.451 et skadeligt alkoholforbrug, og 347 er afhængige. Kommunens omkostninger i forbindelse med alkoholproblemer løber årligt op i 25 til 30 millioner kroner ifølge kommunens beregninger. Kun 62 langelændere er i alkoholbehandling, så der er noget at tage fat på.

»Nu har vi sammen med politikerne lavet en alkoholpolitisk handleplan, som ikke bare ligger og ser pæn ud. Alle ansatte i kommunen kommer for eksempel på et kursus, hvor de får at vide, hvordan de skal håndtere alkoholproblemer sammen med borgerne, når de støder på dem i deres daglige arbejde. Det er ikke længere op til den enkeltes vurdering, om de vil spørge ind til et alkoholrelateret problem. Der er også udpeget alkoholnøglepersoner på alle arbejdspladser,« fortæller hun.

Anne Marie Hedegaard ved godt, at resultaterne ikke kommer i morgen. Men hun mener, der er sket noget, siden kommunen begyndte at indføre alkoholpolitik på sine arbejdspladser. Den første afdeling var Vej og Park.

»Der kom 12 orangeklædte mænd med armene over kors og signalerede, at det her skulle vi ikke blande os i. I dag, et år efter, kan de fleste godt se, at der er fornuft i en sådan politik. Så det er en proces, vi vil benytte i hele organisationen,« fortæller hun.

Det er først og fremmest med tanke på børnenes trivsel, at Anne Marie Hedegaard vil have alkoholproblemerne frem i lyset og behandlet. Hun ved fra forskning, at det tager 12 år, fra en person begynder at drikke, til det er et åbent og erkendt problem. Og i de 12 år ses ofte en social deroute, hvor folk mister deres arbejde, bliver skilt og mister kontakten med deres børn

»I de lidt mindre slemme tilfælde, som er slemme nok, vokser børn op i familier, hvor far, mor eller begge ikke er særlig meget for dem. Det svigt findes i mange grader, og mange tilfælde bliver aldrig opdaget. Men de har en enorm betydning for de børn, det drejer sig om,« siger hun.

Problemerne er tabubelagte

Veronica Hansen, der er alkoholkoordinator i Svendborg, Ærø og Langeland kommuner i et projekt under Sundhedsstyrelsen, har heller ingen forklaring på fænomenet. Men hun har et bud på, hvorfor det kan være svært at gøre noget ved problemerne på øerne.

»Det problem, vi tit møder på Ærø og Langeland, er, at folk kender hinanden på kryds og tværs. Hvis man skal tage fat i én på arbejdet og sige, at man er bekymret for vedkommendes alkoholforbrug, så er det samtidig éns nabo, en forælder til en af børnenes venner og så videre. Problemerne er tabubelagte, fordi man kender hinanden. Men vi prøver at vende det til, at nærheden kan gøre det lettere at vise omsorg for hinanden,« siger hun.