Nyt smagsdommeropgør truer

Af Anna Glent Overgaard

I 2002 afskaffede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) knap 200 af de råd, nævn og udvalg, der var etableret under hans socialdemokratiske forgænger. Nu lægger Thorning-regeringen op til en lignende storvask af de organer med smagsdommere, der siden er vokset frem under VK-regeringen. Samtidig er den nye regering selv på vej med 18 nye råd, nævn og udvalg.

Foto: Illustration: Thinkstock

SMAGSFORVIRRING »I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd, nævn og institutioner op overalt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder.«

Sådan lød det, da den dengang nyslåede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2002 blæste til kulturkamp og igangsatte en omfattende sanering af de mange råd og nævn, som han mente havde udviklet sig til det rene »eksperttyranni« under den tidligere S-R regering.

Efterfølgende nedlagde VK- regeringen mere end 200 råd, nævn og udvalg, der dog ret hurtigt blev erstattet af et tilsvarende antal – men denne gang fostret i den blå lejr.

Det vakte stor forargelse og ærgrelse hos Socialdemokraterne og venstrefløjen i øvrigt, der beskyldte Anders Fogh Rasmussen for at være ude på et ideologisk felttog, hvor de nye råd, nævn og udvalg skulle besættes med eksperter, der ville tale til fordel for den borgerlige regerings politik.

I det regeringsgrundlag, som Helle Thorning Schmidt-regeringen fremlagde i sidste uge, er der imidlertid lagt op til en lignende hugst i de udvalg, råd og nævn, der er skudt op under VK regeringen i løbet af deres 10 år ved magten:

 »Regeringen vil effektivisere ved at foretage en sanering i de mange råd, nævn, udvalg, politiske forskningsinitiativer, institutter mv., der er oprettet under den tidligere regering,« står der i regeringsgrundlaget.

De ord vækker klare mindelser hos Asbjørn Sonne Nørgaard, professor ved Institut for Statskundskab og forfatter til bogen ´De store kommissioner. Vise mænd, smagsdommere eller nyttige idioter?´:

»Det er præcis det samme, som den tidligere regering sagde. Formuleringen er knap så skarp, men det er en klar parallel,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard og henviser til netop Fogh-regeringens smagsdommeropgør i 2002.

Foghs dødsliste

Dengang fremlagde VK-regeringen en oversigt over de mange forskningsinitiativer, råd og udvalg, der kunne forvente at få kniven af den nye borgerlige regering. Oversigten, der hurtigt blev døbt »dødslisten«, bestod i første omgang af 130 råd, nævn og udvalg, men blev siden udvidet med yderligere 88 institutioner. Det var især Miljøministeriet, der måtte undergå en større slankekur og vinke farvel til hele 30 råd, nævn og udvalg.

Ligesom VK-regeringen dengang erstattede SR-regeringens råd, nævn og udvalg med et tilsvarende antal nye, er Thorning-regeringen også klar med nye initiativer, der kan udfylde hullerne efter den planlagte »sanering«. Således er der allerede 18 nye råd, udvalg og kommissioner på tegnebrættet i det regeringsgrundlag, som de tre regeringspartier fremlagde i sidste uge.

Her er der lagt op til så forskellige initiativer som et udvalg om taxameterordning på ungdomsuddannelser; et udvalg om sundhedsvæsenets økonomistyring; om folkekirken; om partistøtte og om beskyttelse af unge forbrugere. Blandt ”sværvægterne” er en produktivitetskommission, en undersøgelseskommission (af Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan, red.), en grundlovskommission og en natur- og landbrugskommission.

Ifølge professor ved Institut for statskundskab ved Syddansk Universitet Erik Albæk er det helt forventeligt, at den nye regering vil luge ud i de råd og nævn, der er plantet og groet i deres forgængeres have - og erstatte dem med deres egne:

»En ny regering vil selvfølgelig nedsætte de råd og nævn, der kan være med til at fremme deres egen dagsorden. Fogh skabte fokus omkring det med sit retoriske greb, men i virkeligheden var der ikke noget nyt i det,« fastslår Erik Albæk.  

Gik efter Aukens imperium

Den analyse kan professor Asbjørn Sonne Nørgaard for så vidt tilslutte sig:

»Enhver regering har jo lov til at vælge, hvilke eksperter de vil lytte til - eller vælge deres egne smagsdommere, om du vil. Man har jo ikke nødvendigvis lyst til at overtage den tidligere regerings eksperter.«

Men han tilføjer:

»Når Foghs udtalelser dengang var kontroversielle, var det groft sagt ikke, fordi han ville fjerne smagsdommerne, men fordi han ville fjerne de smagsdommere, som han var uenig med. Sidst var det Svend Aukens imperium man gik efter (råd og udvalg under Miljøministeriet, red.), og nu har vi så til gode at se, hvilke områder den nye regering vil gå efter.«

Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby mener, at det er helt naturligt, at en ny regering »sætter sine egne målsætninger og prioriterer derefter«, men hun undrer sig alligevel over Thorning-regeringens planer. Hun mener, at de er udtryk for et kursskifte:

»Venstrefløjen syntes jo, at det var dybt forargeligt i 2002, da vi tillod os at nedlægge nogle råd og nævn, fordi vi syntes, at der var for mange. Så det kan undre, at den nye regering nu selv gør nøjagtigt det samme. Man er vendt rundt på en tallerken - man havde én holdning, da man stadig var i opposition og en helt anden nu, hvor man er kommet i regering,« siger Ellen Trane Nørby.

Kørt ud på sidespor

Men den udlægning er Socialdemokraternes finansordfører John Dyrby Paulsen ikke enig i:

»Det, der vakte forargelse dengang, var Anders Fogh Rasmussens snak om smagsdommere, – at man anklager andre for at være smagsdommere og for at vælge på andres vegne. Det bryder jeg mig ikke om. Men det er klart, at enhver regering må gøre op med det, den foregående regering har gjort. Vi har jo en helt anden indgangsvinkel til tingene end den tidligere regering,« siger John Dyrby Paulsen, der dog ikke vil komme nærmere ind på, hvilke udvalg, nævn eller forskningsinitiativer hans regering har på sigtekornet.

Han afviser, at der bliver tale om et nyt smagsdommeropgør, men understreger i samme åndedrag, at der er god grund til at foretage en kritisk gennemgang af de udvalg, kommissioner og lignende, som den tidligere regering har sat i søen gennem det seneste årti:

»Mange gange har regeringen haft ét formål med den slags initiativer, og det var at parkere en debat ude på et sidespor, så de ikke behøvede at forholde sig til problemerne. Det var Fogh mester i. Men det hører ingen steder hjemme, og sådan kommer det under ingen omstændigheder til at foregå under en S-ledet regering,« forsikrer John Dyrby Paulsen.

Kritikken gør dog ikke indtryk på venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby:

»Det er fuldstændigt langt ude. Arbejdsmarkedskommissionen, velfærds- skatte- og konkurrenceevnekommissionen, er alle eksempler på, at VK-regeringen har inkluderet samfundets kerneaktører og taget imod deres anbefalinger,« siger hun og tilføjer

»Men det er klart, at vi bagefter har måttet sortere i dem og se på, hvad der rent faktisk er politisk muligt at gennemføre. Det er jo ikke alt det, der ud fra en teoribog virker som en god ide, der politisk lader sig gøre.«

En moderne styringsstrategi

Asbjørn Sonne Nørgaard giver den socialdemokratiske ordfører ret i, at udvalg og kommissioner mange gange er blevet brugt til at skyde en polisk betændt problemstilling til hjørne, men han ser ingen grund til at tro, at det bliver anderledes under en ny regering:

»Det er en moderne styringsstrategi – at man dels kan gøde jorden og sikre legitimitet til svære beslutninger, og hvis det ikke lykkes, så kan man lægge luft til det undervejs. Man kan give de politiske beslutninger et skær af ekspertviden, selvom man har valgt sine eksperter med omhu. Og der skal vi ikke tro, at den nye regering er anderledes,« vurderer Asbjørn Sonne Nørgaard.

Det insisterer John Dyrby Paulsen nu alligevel på, og han forsikrer, at de mange nye initiativer, der er lagt op til i regeringsgrundlaget, vil munde ud i resultater, der kan omsættes til handling. Endvidere afviser han, at det forberedende udvalgsarbejde er en måde at udskyde svære beslutninger på.

»Det er simpelthen et spørgsmål om at finde frem til de bedste løsninger, hvor vi blandt andet inddrager de såkaldte eksperter – dem der ved noget på området. Det er helt oplagt, for det kvalificerer debatten,« siger John Dyrby Paulsen og understreger, at den nye S-R-SF-regering vil gøre anderledes brug af udvalgs- og kommissionsarbejdet:

»Der skal være anderledes åbenhed om arbejdet, blandt andet ved at offentliggøre delkonklusioner og sætte dem til debat. Vi vil gå langt mere åbent til den debat end den tidligere regering har gjort – også der hvor vi af politiske årsager vælger at gøre noget andet end anbefalet,« slår han fast.

Knopskydning er uundgåelig

Ifølge regeringsgrundlaget skal saneringen i de råd, nævn, udvalg, politiske forskningsinitiativer og institutter, der er oprettet under den tidligere regering, ses som et led i en effektiviseringsøvelse. Men betyder det så, at regeringen vil være mere mådeholden i forhold til, hvor mange nye skud på stammen vi kan forvente fremover? Det tvivler professor Erik Albæk på:

»Det er klart, at en ny regering vil opleve, at der er for mange råd og udvalg, når de først kommer til magten. Fordi de er oprettet efter den dagsorden, der gjaldt under den foregående regering, vil de virke overflødige. Men når regeringen så går af efter en årrække, vil den opleve, at der er lige så mange råd og nævn som under den foregående regering.«

John Dyrby Paulsen tør da heller ikke gisne om, hvorvidt vi vil se en reduktion i antallet af nye knopskydninger, som Anders Fogh Rasmussen så smukt kaldte de udvalg, råd og nævn han nedlagde i sin tid. Men han understreger at der skal være meget klare rammer for det arbejde som regeringen beder de forskellige enheder om at varetage:

»Der skal være et meget klart mandat og en meget klar instruks om, hvad det her egentligt går ud på. Det skal være klokkeklart, hvorfor vi nedsætter dem, og så skal vi selvfølgelig bruge deres anbefalinger til noget. Og når arbejdet er færdigt og opgaven er løst, jamen så er rådet, kommissionen, eller hvad det måtte være, også færdigt,« siger John Dyrby Paulsen.