Fair konkurrence

Nyt initiativ mod løndumping splitter Europa

Af

Kampen mod social dumping er for alvor skudt i gang, nu hvor EU’s beskæftigelsesministre og EU-parlamentarikerne skal forhandle en ny lov om udstationering. Men der er langt fra enighed om, hvor store ændringer der skal til. De nye medlemslande i øst og de gamle i vest er splittet. Herhjemme frygter arbejdsgiverne, at nye regler bliver en klods om benet for arbejdskraftens frie bevægelighed.   

Med ændringen af et EU-direktiv skal udstationerede arbejdere være underlagt de samme vilkår som de arbejdere, der bor i værtslandet. 

Med ændringen af et EU-direktiv skal udstationerede arbejdere være underlagt de samme vilkår som de arbejdere, der bor i værtslandet.  Foto: Asger Ladefoged/Scanpix.

En polsk håndværker, der tager til Fredericia for midlertidigt at arbejde på en byggeplads, skal have den samme løn og de samme rettigheder som sine danske kollegaer.

På den måde undgår man løndumping og sikrer fair konkurrence. Det mener fortalerne for at ændre et EU-direktiv om udstationering, der blev lavet i 1996.  

Men at pille ved det nuværende udstationeringsdirektiv er en varm kartoffel i EU, for der er mange interesser på spil.

I flere østlande frygter man, at ændringerne kan svække den fordel, østeuropæiske arbejdere har haft i to årtier ved at kunne konkurrere på lønniveau.

Men bekymringerne blev fejet af bordet, da de to ordførere på sagen i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg i denne uge gav en status på reformen af direktivet. Det skete ved et pressemøde i Strasbourg, hvor Ugebrevet A4 deltog.   

Udnyttelse sker også, når vest rykker til øst 

Det sociale Europa skal fungere på lige fod med arbejdskraftens frie bevægelighed, fastslog den franske parlamentariker Elisabeth Morin-Chartier fra gruppen EPP, der er den ene af de to ordførere. 

Og hendes hollandske samarbejdspartner på ordførerposten Agnes Jongerius (S&D), fortsatte i samme idealistiske tone. 

»Selvfølgelig skal folk stimuleres til at få det bedste ud af dem selv. Men der skal ikke være konkurrence på bekostning af arbejderne, men lige behandling. Kollegaer skal arbejde side om side, og de skal arbejde under de samme vilkår,« sagde Agnes Jongerius på pressemødet. 

Det er sådan i dag, at udstationeringsdirektivet kun handler om det indre marked og retten til fri bevægelighed. Vi vil gerne have, at de faglige rettigheder var ligestillet med dem. Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker, Folkebevægelsen mod EU

Agnes Jongerius fremhævede flere gange, at den ulige konkurrence ikke kun skabes, når østeuropæiske blikkenslagere og murere tager arbejde i vesteuropæiske lande. Konkurrenceforvridningen sker i lige så høj grad, når vestlige firmaer etablerer sig i østlandene. 

På den måde kan firmaerne nemlig udnytte smuthuller i den nuværende lovgivning ved for eksempel at indrette sig efter rumænske eller ungarske arbejdsmarkedsregler.    

Der kan være lang vej igen 

Forslaget om at ændre direktivet blev fremlagt af EU-Kommissionen tilbage i marts 2016. 

Sent mandag blev EU's beskæftigelsesministre enige om, hvordan EU-Rådet mener, man bør ændre direktivet. Og onsdag stod det klart, at EU-Parlamentet på trods af intern uro godkendte det forhandlingsmandat, som Parlamentets beskæftigelsesudvalg vedtog i forrige uge. 

Det næste skridt er nu, at Parlamentet og Rådet går i gang med at forhandle ved såkaldte trilogmøder. Men det kan have lange udsigter, før loven endeligt kan vedtages. 

Der er dog optimisme at spore hos Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Hun er såkaldt skyggeordfører for direktivet for den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe.

»Jeg føler mig ret overbevist om, at vi er færdige inden parlamentsvalget i 2019. Men det tager jo ofte halve, hele eller flere år at lave de her trilogforhandlinger, så hvornår vi præcist er færdige, det er svært at sige. Nogen håber, at vi bliver færdige allerede før jul. Det lyder ekstremt optimistisk, men man skal selvfølgelig altid starte med at være optimistisk.«

    

Dobbelt lovhjemmel 

Noget af det, som Rina Ronja Kari og venstrefløjen vil kæmpe aller hårdest for til de kommende forhandlinger, er, at direktivet både får lovhjemmel i reglerne om det indre marked og social- og arbejdsmarkedspolitikken, forklarer hun. 

»Det er sådan i dag, at udstationeringsdirektivet kun handler om det indre marked og retten til fri bevægelighed. Vi vil gerne have, at de faglige rettigheder var ligestillet med dem. Hvis vi kan få det igennem, så har vi vundet virkelig meget for arbejdstagerne. Men det er Kommissionen og Rådet modstander af, så det er lidt op ad bakke,« påpeger Rina Ronja Kari.

Jeg håber ikke, at det resultat, som Rådet er nået frem til, bliver for ødelagt af Europa-Parlamentet. Morten Løkkegaard, EU-parlamentariker, Venstre
  

En anden knast mellem Rådet og EU-Parlamentet er spørgsmålet om, hvor længe en arbejder må være udstationeret, før man overgår til værtslandets vilkår. 

Rådet foreslår en tidsgrænse på 12 måneder med mulighed for 6 måneders forlængelse, mens Parlamentet foreslår 24 måneder med mulighed for yderligere forlængelse.

DA: Tidsperioden er uhensigtsmæssig 

Netop maksimumperioden for udstationerede arbejdstagere er noget af det, som vækker bekymring  hos arbejdsgiverne, forklarer chefkonsulent i DA Trine Hougaard.

»Hidtil har man kunne udstationere så længe, den pågældende opgave var der, hvis den var midlertidig. Men nu går man ind og sætter en grænse for, hvornår noget er midlertidigt,« siger hun.  

»Det er en alvorlig administrativ byrde i forhold til, at virksomheden skal gå ind og se på de vilkår, virksomheden udsender sine enkelte  medarbejdere på. Hvis virksomheden udsender til flere europæiske lande, er det flere landes ansættelsesregler, den enkelte virksomhed skal orientere sig i. Det er per definition en byrde og vanskeligt,« mener Trine Hougaard.

Transportbranchen er nok den branche, der er aller hårdest ramt i forhold til social dumping. Ole Christensen, EU-parlamentariker, Socialdemokratiet

Men virksomhedernes bekymring kan det socialdemokratiske medlem af Europaparlaments beskæftigelsesudvalg Ole Christensen »overhovedet ikke forstå«. Slet ikke efter, det er slået fast, at retten til at fastsætte løn er et nationalt anliggende, pointerer han. 

»Så jeg kan ikke se, arbejdsgiverne har noget at være nervøse over længere med mindre, at de gerne vil have en konkurrence på de her lave lønninger, men det har vi sagt nej til. Det vil vi ikke finde os i,« understreger han. 

    

"Brug for mere balance"

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard forstår godt, hvad DA gruer for. Men selvom han deler arbejdsgivernes bekymring, er han som politiker klar til at finde et kompromis, forsikrer han. 

Står det til ham, skal den endelige lov dog helst ligne det forslag, som Rådet er kommet med. 

»Jeg håber ikke, at det resultat, som Rådet er nået frem til, bliver for ødelagt af Europa-Parlamentet. Jeg er mere på linje med den danske regering end det beskæftigelsesudvalg, der sidder hernede. Deres linje er markant anderledes,« siger Morten Løkkegaard. 

Han mener, at Parlamentets beskæftigelsesudvalg har alt for lidt fokus på at begrænse splittelsen mellem øst og vest.  

»Rådets kompromis er bedre udtryk for den balance, der er nødt til at være mellem øst og vest i det her meget ømfindtlige spørgsmål,« siger Morten Løkkegaard.

Uenighed om transportbranche 

Hvordan, transportsektoren skal omfattes af det reviderede direktiv, giver også anledning til debat blandt medlemslandene.

I kølvandet på aftalen i Rådet, udsendte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) en pressemeddelelse, hvor han udtrykte glæde over, at der ikke var vedtaget særregler for transportsektoren i direktivet.

Samtidig er det dog besluttet, at transportbranchen først skal omfattes, når vejtransportpakkerne er faldet på plads.

Der er en effektiv myndighedskontrol i Danmark, et RUT-register og for 1,5 år siden gennemførte man et håndhævelsesdirektiv, der sikrer en effektiv håndhævelse af udstationeringsreglerne. Trine Hougaard, chefkonsulent, DA

På trods af modstand fra en række medlemmer kom Parlamentet også frem til, at man skulle medtænke transportbranchen. Ole Christensen er meget optaget af, at der bliver holdt et vågent øje med chaufførernes vilkår. 

»Transportbranchen er nok den branche, der er aller hårdest ramt i forhold til social dumping. Her ser det så ud til, at det bliver noget, vi skal diskutere i de vejpakker, der skal til at forhandles over det næste års tid, for også at være helt sikker på, at der også sker en fair konkurrence på det her område,« siger Ole Christensen.

 

Udstationerede arbejdere

I Danmark modtager vi over dobbelt så mange arbejdstagere fra andre EU-lande, end vi sender ud til andre lande. Vi modtager 30.031 og sender 13.352 ud.

Tyskland, Frankrig og Belgien er de tre lande, der modtager flest udstationerende (omkring 50 procent af alle udstationeringer).

Polen er det land, der udstationerer flest arbejdere til andre EU-lande.

Størstedelen af udstationeringer i EU sker mellem nabolande.

Den gennemsnitlige længde af udstationeringer er mindre end fire måneder. Dog er der stor forskel mellem landene. I Frankrig, Belgien og Luxembourg er gennemsnitslængden ikke mere end 33 dage, mens den er over 230 dage i Estland, Ungarn og Irland.

Kilde: Europa-Parlamentet

UDVID
 

Får ret til løn under ferie og sygdom 

Der er kun omkring 0,7 procent af EU's arbejdsstyrke, der er udstationeret i andre EU-lande. Men antallet af udstationerede arbejdere i Europa er steget fra 600.000 i 2007 til 2,05 millioner i 2015.  

Med ændringen af direktivet skal de udstationerede arbejdere ikke alene være underlagt de samme lønniveauer som de arbejdere, der bor i værtslandet. De skal også have de nøjagtigt samme tillæg, bonusser og særlige vilkår som løn under sygdom som deres øvrige kollegaer.  

Men i DA mener man, at revisionen af direktivet ikke afliver social dumping eller skaber en mere fair konkurrence.

»Vi ser ikke, at det her direktiv bidrager til noget på det punkt. Der er en effektiv myndighedskontrol i Danmark, et RUT-register og for 1,5 år siden gennemførte man et håndhævelsesdirektiv, der sikrer en effektiv håndhævelse af udstationeringsreglerne. Det, mener vi, er et redskab, som virker, og derfor er der ikke behov for at foreslå nye og strammere regler for selve udstationeringen,« fastslår chefkonsulent Trine Hougaard.