Nyt EU-forslag vil undergrave danske regler

Af

Direktivforslag fra EU-kommissionen skal fjerne hindringer for konkurrence på serviceydelser, men kan i tilgift underminere det danske overenskomstsystem og det danske lønniveau. Det mener både ekspert, fagbevægelse og socialdemokraterne. I Sverige har debatten fyldt overskrifterne i flere uger, mens forslaget først nu får opmærksomhed herhjemme.

UDFORDRING I al ubemærkethed har EU-kommissionen placeret en bombe under det danske arbejdsmarked. De danske lønninger kommer under hårdt pres, og de danske overenskomster kan blive sprængt i atomer, hvis kommissionens forslag til et nyt direktiv om serviceydelser bliver vedtaget. Et element i forslaget er nemlig, at en for eksempel lettisk eller polsk baseret virksomhed kun er forpligtet af hjemlandets love og regler, selv om den opererer i Danmark.

citationstegnHvis de udenlandske virksomheder går rettens vej, vurderer jeg, at virksomhederne med dette direktivforslag vil vinde sagerne. Det vil gøre den danske praksis på arbejdsmarkedet ulovlig, og dermed kan det i løbet af 10-15 år helt undergrave de danske overenskomster. Gerhard Bosch, professor på tysk Institut for Arbejde og Teknik

Direktivforslaget indebærer, at servicevirksomheder kun skal registreres i ét EU-land og overholde de regler, der gælder i det land, de er registreret i – uanset om virksomheden udfører sine serviceydelser i Danmark, Sverige eller et helt tredje EU-land. Samtidig må kun oprindelseslandets myndigheder kontrollere, om reglerne overholdes, mens virksomheden arbejder i et andet EU-land. Og ikke blot kan det være vanskeligt på flere tusinde kilometers afstand. Kritikerne tvivler også stærkt på, at oprindelseslandet har noget som helst incitament til at kontrollere virksomheder, der arbejder i andre lande. Tværtimod har hjemlandene en interesse i, at deres virksomheder klarer sig så godt som muligt i udlandet.

»Forslaget er helt uacceptabelt. Udenlandske virksomheder og arbejdstagere er velkomne i Danmark, men det skal sikres, at de følger danske regler og overenskomster på arbejdsmarkedet. Ellers er det komplet undergravende for de danske lønmodtagere og de goder, som vi har forhandlet os frem til gennem mange års faglig kamp,« siger LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger.

LO  vil derfor henvende sig til erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at påpege de store problemer i forslaget.

Den socialdemokratiske EU-parlamentariker Helle Thorning-Schmidt har sat sig grundigt ind i direktivforslaget, der allerede blev offentliggjort i januar, uden at det hidtil har skabt nævneværdig debat i Danmark. Og hun glæder sig over, at der nu kommer fokus på det:

»Jeg er virkelig bekymret over det her forslag. Hvis det bliver vedtaget, vil det have mange negative konsekvenser. Det bryder med det grundlæggende rigtige princip, at man skal arbejde efter de love og regler, der gælder i det land, hvor man arbejder. Og det kan meget let føre til, at et stort antal virksomheder vælger at etablere sig i de lande, hvor kravene på arbejdsmarkedet er lavest,« siger hun.

Virksomheder flager ud

Helle Thorning-Schmidt frygter tilstande som i skibsfarten, hvor europæiske skibe sejler under eksotiske landes flag for derved at spare penge. På samme måde kan danske, svenske eller tyske arbejdsgivere med servicedirektivet spekulere i at lade sig registrere i et østeuropæisk EU-land, hvor love og regler ofte er mindre restriktive både på arbejdsmarkedet og i forhold til blandt andet sikkerhed. Og den problematik er ekstra relevant få dage efter, at 10 nye – og hovedsageligt fattigere – lande er trådt ind i EU.

Allerede i dag har virksomheder i EU-landene fri adgang til at arbejde og levere service-ydelser i hele EU. Men direktivforslaget vender reglerne, sådan at virksomhederne ikke skal følge reglerne i hvert enkelt land, man arbejder i, men altså i stedet blot skal følge reglerne i det land, hvor man er registreret. Kommissionens hensigt er, at EU’s indre marked skal gøres til et marked med reel fri bevægelighed for både varer og serviceydelser. En rapport viste i 2002, at mange hindringer i de enkelte EU-lande stadig modvirker den frie konkurrence for service-ydelser. I dag skal en virksomhed således følge 25 forskellige regelsæt, hvis den opererer i alle EU-landene.

Direktivforslaget indeholder nogle undtagelser fra den generelle regel om, at oprindelseslandets love og regler gælder, uanset hvor i EU virksomheden leverer en serviceydelse. Men det er vanskeligt at gennemskue, hvornår og hvor langt undtagelserne rækker. Dermed kan det i sidste ende blive op til EF-domstolen at afgøre, hvilke regler der gælder.

Skandinavien under pres

Problemerne er særligt relevante i de skandinaviske lande, som ikke har nogen lovgivningsbaseret mindsteløn, men hvor det er op til lønmodtagere og arbejdsgivere at forhandle sig frem til aftaler. Forslaget gør det blandt andet meget tvivlsomt, om de danske fagforeninger fortsat lovligt vil kunne benytte de faglige våben, som hidtil har været måden at presse virksomheder til at indgå overenskomst og dermed behandle og lønne medarbejderne efter danske standarder.

citationstegnJeg tror ikke, at direktivforslaget vil have den virkning, som kritikerne siger. Og hvis det har, er jeg sikker på, at den politiske proces vil ændre det. Jeg har været så længe i EU- systemet, at jeg ved, at forslaget ikke ender sådan, som det ser ud nu. Karin Riis Jørgensen (V), medlem af Europa-Parlamentet

Det mener den tyske arbejdsmarkedsforsker, professor Gerhard Bosch fra Institut for Arbejde og Teknik i Gelsenkirchen, som har beskæftiget sig grundigt med servicedirektivet i forbindelse med sin forskning om udviklingen i den euro-pæiske byggebranche:

»Fagforeningerne kan selvfølgelig stadig nedlægge arbejdet og blokere arbejdspladserne for at tegne overenskomst. Men hvis de udenlandske virksomheder går rettens vej, vurderer jeg, at virksomhederne med dette direktivforslag vil vinde sagerne. Det vil gøre den danske praksis på arbejdsmarkedet ulovlig, og dermed kan det i løbet af 10-15 år helt undergrave de danske overenskomster,« siger Gerhard Bosch.

Den danske arbejdsmarkedsforsker Nikolaj Lubanski fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet har med udgangspunkt i sin forskning i udviklingen i udenlandsk arbejdskraft i byggebranchen kigget nærmere på forslaget. Han finder det vanskeligt at vurdere, hvordan domstolen i den sidste ende vil bedømme sagerne, men:

»Det er meget uklart, hvad direktivforslaget konkret vil betyde, og der er stort behov for en præcisering. EU-kommissionen fokuserer meget på, at oprindelseslandets regler skal gælde, men samtidig er der en række undtagelser, som umiddelbart gør forslaget betydeligt mindre revolutionerende. Og man skal huske på, at der nu vil komme et forhandlingsforløb i EU, som kan ændre meget,« siger Nikolaj Lubanski.

De danske fagforeningers kamp for at tegne overenskomster bliver under alle omstændigheder besværliggjort, hvis forslaget til servicedirektiv bliver vedtaget. Det slår fast, at den udenlandske virksomhed ikke er forpligtet til at lade sig registrere hos myndigheder i det land, hvor arbejdet udføres, eller have nogen repræsentant i landet. Dermed bliver det særdeles vanskeligt for fagforeningerne at gennemskue, hvem man skal forhandle overenskomster med.

Samtidig betyder forslaget, at også andre end EU-borgere kan udføre arbejde i hele EU, hvis de blot har arbejdstilladelse i ét land. Og de danske myndigheder kan ikke kontrollere, om der overhovedet findes en arbejdstilladelse, eller om udlændingene arbejder illegalt. Det er op til oprindelseslandet at kontrollere, og man kan ikke kræve af den udenlandske virksomhed, at den opbevarer ansættelsespapirer og arbejdstilladelser for sine ansatte i Danmark.

I Sverige har debatten om servicedirektivet raset den seneste måned og tegner til at blive et af de hedeste emner i valgkampen op til valget til Europa-Parlamentet 13. juni. Den svenske LO-formand Wanja Lundby-Wedin mener, at EU-kommissionen helt glemmer den sociale dimension i det indre marked, som skal sikre lønmodtagerne ret til tryghed og velfærd.

Seks svenske LO-forbund har iværksat en kampagne, hvor de under overskriften »Udflag ikke den svenske model – stop EU’s servicedirektiv« blæser til kamp mod den lønkonkurrence og sociale dumping, som de mener, at direktivforslaget kan føre til.

Persson til kamp mod nyliberale

Kritikken fra fagbevægelsen og den megen debat i medierne har påvirket den svenske statsminister Göran Persson (S):

»Forslaget går ud på, at alt skal udsættes for konkurrence og betragtes som noget, der findes på et marked. Det er der nogen, som synes i EU. De kaldes som regel for nyliberale. Indimellem får de et gennemslag i et eller andet dokument, som skrives i kommissionen. Det indebærer ikke, at det så også bliver det endelige resultat. Vi vil gøre, hvad vi kan for at stoppe forslaget,« sagde Persson for nylig i den svenske rigsdag.

Den hollandske EU-kommissær Fritz Bolkestein er ophavsmand til forslaget, som kommissionen ifølge Helle Thorning-Schmidt burde trække tilbage. Den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet har forsøgt at få vedtaget en udtalelse i parlamentet, som udtrykte skarp kritik og bekymring over direktivforslaget, men kunne ikke samle flertal. Det bliver nu op til det nye parlament at foretage den reelle behandling af forslaget til efteråret.

»Op til parlamentsvalget er det her et klart eksempel på, at det betyder meget, hvem der sidder som kommissærer og medlemmer af Europa-Parlamentet,« siger Helle Thorning-Schmidt, der ikke selv genopstiller.

Det gør derimod Venstres parlamentsmedlem Karin Riis Jørgensen, og hun tager den megen kritik af direktivforslaget roligt:

»Jeg tror ikke, at direktivforslaget vil have den virkning, som kritikerne siger. Og hvis det har, er jeg sikker på, at den politiske proces vil ændre det. Jeg har været så længe i EU-systemet, at jeg ved, at forslaget ikke ender sådan, som det ser ud nu,« siger Karin Riis Jørgensen.

Inden parlamentet kaster sig over forslaget, skal det præsenteres – og muligvis kort diskuteres – på et rådsmøde for EU’s erhvervsministre midt i maj. Servicedirektivet blev kort diskuteret på EU-topmødet i slutningen af marts, hvor Sverige ifølge Göran Persson fik støtte i kritikken fra blandt andre Belgien, Tyskland og Frankrig.

Den danske regering – hvor erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har hovedansvaret for sagen – har umiddelbart stillet sig positiv over for direktivets forsøg på at fjerne hindringer for det indre marked for serviceydelser. Embedsmænd i flere ministerier og styrelser er fortsat ved at afklare, hvad forslaget konkret vil betyde for de danske regler på blandt andet arbejdsmarkedet. Det skal også grundigt undersøges, om forslaget vil have indvirkning på de danske sikkerhedsmekanismer over for borgere fra de nye EU-lande, der efter udvidelsen søger arbejde i Danmark.

Ifølge den foreløbige køreplan skal servicedirektivet vedtages næste år og gennemføres i de enkelte lande senest i 2007.