UDSATTE UNGE

Nyt Danmarkskort: De samme kommuner sidder fast med udsatte unge

Af

Der er store forskelle på andelene af udsatte unge i kommunerne, viser ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I toppen ligger Odsherred Kommune med 11,1 procent, mens Frederiksberg ligger i bund med kun 2,4 procent udsatte unge. Borgmestrene frygter for, at regeringens uddannelsesudspil kan gøre deres problemer værre, fordi der er lagt op til finansiering med bloktilskud.

Udsatte unge har ofte ikke opbakning hjemmefra og kommer fra familier med sociale problemer. Deres forældre har typisk et lavt uddannelsesniveau eller slet ingen uddannelse, og rigtig mange af dem er på overførselsindkomster. En del af familierne er dysfunktionelle, og mange af de unge lider under at være voldsomt omsorgssvigtede, siger Sanne Bækgaard Tolstrup, leder af Uddannelsessporet, som er ungeindsatsen for de 18-29 årige i Jobcenter Odsherred.

Udsatte unge har ofte ikke opbakning hjemmefra og kommer fra familier med sociale problemer. Deres forældre har typisk et lavt uddannelsesniveau eller slet ingen uddannelse, og rigtig mange af dem er på overførselsindkomster. En del af familierne er dysfunktionelle, og mange af de unge lider under at være voldsomt omsorgssvigtede, siger Sanne Bækgaard Tolstrup, leder af Uddannelsessporet, som er ungeindsatsen for de 18-29 årige i Jobcenter Odsherred.

Foto: Niels Ahlmann Olsen, Scanpix

Det er vel en af de smukkeste busture, man kan forstille sig i kongeringet. 

Fra Jammerbugt og Brønderslev i Nordjylland ned over Syddjurs og videre med færgen til Odsherred og Kalundborg på det vestlige Sjælland, inden man stikker af til Lolland og Guldborgsund og ender på Folkemødet på Bornholm. 

Man kører ikke bare gennem smuk natur. Man kører også i gennem de kommuner, der har den højeste andel af udsatte unge. Fordelingen af udsatte unge i kommunerne er skæv, og disse kommuner har en permanent høj andel af unge mellem 18 og 29, der hverken er i job eller uddannelse. F.eks. ligger Lolland Kommune og de to vestsjællandske kommuner Odsherred og Kalundborg kronisk højt oppe i fordelingen. 

En voksende andel af de unge har udover misbruget også en psykisk lidelse. Det er nok en af de sværeste grupper at rykke på i forhold til job- og uddannelsesparathed, da de ofte udebliver fra samtaler og relevante tilbud. Sanne Bækgaard Tolstrup, leder af ungeindsatsen i Jobcenter Odsherred

Det er Rockwool Fondens Forskningsenhed, der i undersøgelsen 'Udsatte unge – det kommunale landkort' dokumenterer aksen fra nordvest til sydøst. Rapporten bliver offentliggjort i et af de ramte områder, på Folkemødet på Bornholm, torsdag.

»Andelene af udsatte unge varierer kraftigt på tværs af landets kommuner, og vi kan se, at selv historisk gode samfundsøkonomiske vilkår ikke kan udjævne forskellene mellem kommunerne,« siger Signe Hald Andersen, forskningsleder og souschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed.

»Vi kan også se, at der er svært at få de unge tilbage efter finanskrisen. Bunden bliver ramt i 08-09, men i 2014 er der stadig en stor gruppe af unge, som ikke klarer sig godt. Rigtig mange kommuner har haft vanskeligt ved at nedbringe andelen af udsatte unge siden da, og der skal meget til, før vi kan nå det lave niveau fra 2007,« siger hun.

Uddannelsestilbud spiller væsentlig rolle

Undersøgelsen peger på, at fordelingen i høj grad skyldes forskelle i de enkelte kommuners uddannelsestilbud og i deres typer af job. Det giver en stor variation i, hvor mange udsatte unge de kommunale arbejdsmarkeder kan integrere, f.eks. fordi der er forskel på krav til færdigheder i job i forskellige brancher.

Samtidig er der store kommunale forskelle i typer af uddannelsestilbud samt i afstande og transportmuligheder til uddannelsessteder – et forhold, der ifølge forskerne ser ud til at hænge sammen med uddannelsesvalg. 

Det problem kender borgmester Mogens Gade (V) i Jammerbugt Kommune, som med en andel på 9,5 procent er en af de fire kommuner med flest udsatte unge.

»Vi har traditionelt haft mange udsatte unge i kommunen, og en af grundene er, at vi er udfordret ved at have forholdsvis få uddannelsesinstitutioner,« siger Mogens Gade. 

Også borgmestrene i Brønderslev - hvor der er 10,6 procent udsatte unge, og Odsherred (11,1 procent) - peger på manglende uddannelsessteder som en af årsagerne til deres høje andel af udsatte.

I nogle af kommunerne er der kommet flere udsatte unge over tid, mens antallet andre steder er faldet. 

Lolland Kommune, som bestod af syv kommuner inden kommunalreformen, havde eksempelvis i 2000 en andel på 12,1 procent udsatte unge, når man tager gennemsnittet for de daværende syv kommuner, mens Lolland Kommune i 2014 var nede på 10,5 procent udsatte unge.

I Odsherred er det gået den anden vej. Her var gennemsnittet for de tre kommuner, som udgjorde Odsherred i 2000, på 6,9 procent udsatte unge, mens kommunen i 2014 har en andel på 11,1 procent udsatte unge og dermed landets højeste.

Uddannelsesudspil kan spænde ben for kommuner

Borgmestrene i Lolland og Odsherred kommuner følger med en vis nervøsitet de forhandlinger, der i øjeblikket foregår på Christiansborg om regeringens udspil til ny Forberedende Grunduddannelse. 

I udspillet får kommunerne hele ansvaret for, at unge under 25 gennemfører en ungdomsuddannelse og for at halvere antallet af unge, som hverken er i uddannelse eller job, frem mod 2030. Der er lagt op til en finansiering via bloktilskud til kommunerne. Hvis det bliver tilfældet, ser begge borgmestre deres problemer vokse uoverskueligt. Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland Kommune, siger:

»Jeg kan godt frygte, at man vil fordele pengene efter antallet af borgere i kommunerne, for i så fald kan Gentofte Kommune få overskud til flere skulpturer i bybilledet, mens vi på Lolland vil være nødt til at give ringere service til vores borgere, og det går ikke. Vores økonomi er i forvejen så presset af stadig flere kontanthjælpsmodtagere, at jeg simpelthen ikke kan finde flere penge på normalsystemet til at give unge uddannelser. Systemet skal tage højde for, hvor stort et antal borgere på kontanthjælp, der findes i kommunen, så kommuner, der er pressede, ikke ender med færre midler.«

Sørger man ikke for, at kommunerne får økonomien til at udføre det her, så kan det let komme til at gå ud over andre forpligtelser over for kommunens borgere i kommuner som vores, hvor der er mange udsatte unge Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune

Holger Schou Rasmussen mener, at det er udmærket at lægge ansvaret over på kommunerne, men finansieringsmodellen er afgørende for, om han kan tage det på sig:

»Det skal være et system, der gør, at vi er sikre på, at finansieringen går efter andelen af udsatte unge og ikke efter indbyggerantal. Ellers må jeg sige fra overfor opgaven,« siger han.

De samme bekymringer sidder man med i Odsherred Kommune, hvor behovet for tilskud er næsten fem gange så højt som på Frederiksberg, der har landets laveste andel af udsatte unge – 2,4 procent.

»Kommunerne skal have de midler med over, som bruges i dag, hvis det skal kunne gennemføres,« siger Odsherreds borgmester Thomas Adelskov (S) og fortsætter:

»Sørger man ikke for, at kommunerne får økonomien til at udføre det her, kan det let komme til at gå ud over andre forpligtelser over for kommunens borgere i kommuner som vores, hvor der er mange udsatte unge.« 

I Jammerbugt Kommune, som med 9,5 procent ligger på fjerdepladsen over kommuner med højeste andel udsatte unge, er Venstre-borgmester Mogens Gade generelt mere uforbeholden over for uddannelsesudspillet, men understreger dog, at der også skal komme nogle penge:

»Jeg har tillid til, at kommunerne godt kan spille en større rolle i forhold til uddannelse, og det er godt set, at vi får et større ansvar, men der skal selvfølgelig følge økonomi med,« siger Mogens Gade.

Oppositionen og DF: Nej til bloktilskud

S, R og SF har meldt ud, at deres krav til finansieringen af det forberedende tilbud er et statsligt taxameter-tilskud for netop at undgå at lægge større byrder på de kommuner, der allerede har de største udfordringer. Benny Engelbrecht, finansordfører for S, siger: 

Det kommer i hvert fald ikke til at se ud som i regeringens udspil, som det ligger nu René Christensen, finansordfører for DF

»Vi risikerer, at kommuner med de største udfordringer får store problemer med at skulle finde midlerne i den almindelige prioritering. Men hvis man laver en taxameter-ordning, er kommunerne ikke afhængige af, om der er mange eller få udsatte, når de laver indsatserne. Systemet er nødt til at være fleksibelt, for ingen kan på forhånd vide, hvad behovene er hos den enkelte unge. Der kan jo være sociale problemer, som kræver ekstra støtte af forskellig slags,« siger Benny Engelbrecht.

Artiklen fortsætter efter boksen

DF vil ikke konkretisere, hvordan partiet mener, finansieringen af Ny Forberedende Grunduddannelse skal være, men finansordfører René Christensen siger til Ugebrevet A4, at DF ikke godtager regeringens udspil:

»Det kommer i hvert fald ikke til at se ud som i regeringens udspil, som det ligger nu. I den model ligger, at det bliver bloktilskud, hvor man bare sender penge ud efter kommunens indbyggertal. Det er selvfølgelig enkelt, men det er for problematisk for mange af de kommuner, hvor der er store antal af udsatte unge,« siger René Christensen.

Han ville ikke fortælle, hvordan DF ser modellen, mens forhandlingerne er i gang. 

»Der er mange afvejninger i forhold til, hvad man skal skrue på, når der både skal ligge incitamenter for kommunerne, og det samtidig skal være økonomisk muligt at gennemføre det her. Der bliver diskuteret pisk og gulerod, kan man sige,« lyder det fra René Christensen.  

Problemet skal ikke overlades til konjunkturerne

Undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser et tydeligt billede af, at konjunkturer har afgørende indflydelse på, hvor mange udsatte unge, der er i Danmark. Den samlede andel faldt under højkonjunkturen i 00’erne, og i 2014 var den tilbage på omtrent samme niveau som i 2000. Lige før finanskrisen, i 2007, var den på 3,78 procent, mens den i 2014 lå på 5,65 procent - en anelse højere end i 2000, hvor den samlede procentdel var 5,28 procent.

Tallene kunne umiddelbart tyde på, at kommunale indsatser højst kan flytte lidt rundt på de udsatte unge, mens konjunkturer er det eneste, der bringer virkelige ændringer. Signe Hald Andersen erkender muligheden, men mener dog ikke, at man bør sidde på hænderne af den grund:  

»Når højkonjunkturer bringer det samlede antal udsatte unge så markant ned, er det selvfølgelig muligt, at løsningen på problemerne ligger i noget, der er større end os selv,« siger hun.

»Hidtil har konjunkturfølsomhed dog ikke været en undskyldning for ikke at gøre noget, og vi har set initiativer og reformer, der har søgt at vende en negativ udvikling. Spørgsmålet er, hvor meget kommunerne kan gøre, i forhold til, hvad der kunne ske på statsligt plan eller på initiativer fra for eksempel virksomhederne. Vi ved, at de kommunale forskelle har rod i, hvordan arbejdsmarked og demografi ser ud i de enkelte kommuner, men vi ved ikke, om en del af overvægten af problemer nogle steder også skyldes traditioner og praksis,« lyder det fra Rockwool-forskeren.  

Rockwool Fondens Forskningsenhed præsenterer undersøgelsen torsdag på Folkemødet på Bornholm, hvor der er inviteret et panel af aktører fra kommunerne for få en debat om, hvor problemer og løsninger kan ligge. 

»Vil vil gerne forsøge at få belyst, om kommunerne kan lære af hinanden. Er der nogle kommuner, der allerede gør alt, hvad der er muligt for dem, så løsningen skal komme et andet sted fra? Det kunne måske være fra staten eller fra virksomhederne,« siger Signe Hald Andersen. 

Undervisningsministeriet siger til Ugebrevet A4, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) ikke vil kommentere på finansieringsformen for udspillet, så længe forhandlingerne er i gang, men regeringen håber, at man kan indgå en aftale før sommerferien og fremsætte lovforslag til december.

I den økonomiaftale, der blev indgået for nylig mellem kommunerne og regeringen, ligger, at man er enige om, at kommunerne skal kompenseres økonomisk, men ikke hvordan. Det kommer muligvis først med i økonomiaftalen mellem KL og regeringen til næste år.