Nyt boligfradrag bliver én milliard dyrere end antaget

Af Gitte Skov

Mens Finansministeriet forventer, at det nye boligfradrag koster 900 millioner kroner i år, viser en ny undersøgelse, at fradraget bliver så populært i befolkningen, at den reelle pris alene i år bliver en milliard mere, 1,9 milliarder kroner. Eksperter anklager regeringen for at gamble med økonomien i en tid, hvor politikerne prædiker økonomisk ansvarlighed.

FUGLE PÅ TAGET Når politikerne i Folketinget i denne uge hastevedtager regeringens forslag om et skattefradrag for boligforbedringer, rengøring og babysittere, underskriver politikerne samtidig en gigantisk blankocheck, der efter alt at dømme bliver mindst en milliard kroner dyrere end forventet allerede i år.

Det er konklusionen på baggrund af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Her er 1.094 repræsentative danskere blevet spurgt om det kommende skattefradrag. Og næsten hver tredje erklærer, at de vil benytte sig af fradraget i et eller andet omfang.

Dermed bliver skattefradraget ikke alene dyrere, end regeringen regner med. En stor del af pengene vil også være så godt som spildt. To ud af tre siger i undersøgelsen, at de under alle omstændigheder ville få udført det arbejde, de nu får statsstøtte til.

Planen, der skal træde i kraft allerede onsdag og køre som et forsøg til og med 2013, betyder, at alle voksne danskere fra dag ét kan trække op til 15.000 kroner årligt fra i skat for arbejdsløn til vinduespudsere, børnepassere eller håndværkere.

En familie på to voksne med et hjemmeboende barn over 18 år kan dermed indløse et samlet årligt skattefradrag op til 45.000 kroner.

I første omgang vurderer regeringen, at ordningen koster 900 millioner kroner i år og to milliarder kroner for hvert af de to følgende år. Penge, der skal findes ved at spare andre steder, fordi ordningen skal være fuldt finansieret.

I år er allerede indkalkuleret 850 millioner kroner i mindreudgift til EU, mens der i 2012 og 2013 eksempelvis skal spares i statens bevillinger og i aktiveringsindsatsen over for ledige.

Ifølge cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Martin Madsen skal Finansministeriet allerede nu begynde at kigge efter nye besparelser. For skattefradraget vil alene i år koste 1,9 milliarder kroner – og ikke 900 millioner kroner, som regeringen regner med – hvis de danskere, der i undersøgelsen angiver, at de vil bruge fradraget i år, faktisk gør det.

Den store usikkerhed om, hvor dyr ordningen ender med at blive for statskassen, møder kritik hos tidligere vismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer:

»Det her tyder på, at regeringens skøn kan være i underkanten, at ordningen bliver meget dyrere, og det stiller krav til, at regeringen finder alternativ finansiering. Så i en situation, hvor man gerne vil signalere styr på de offentlige finanser, er det en farlig ordning at åbne op for,« siger han.

Store udsving i Sverige

I Ugebrevet A4’s undersøgelse peger flest på udendørs forbedringer af huset, eksempelvis udskiftning af tag, som den hjemlige forbedring, der skal udløse skattefradrag.

Dernæst følger indendørs forbedringer, eksempelvis udskiftning af køkken eller bad, mens vinduespudsning og rengøringshjælp optræder på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen over opgaver, der kunne trænge til en professionel hånd med hjælp fra den nye skatteordning.

Regeringen lægger ikke skjul på, at man er inspireret af en model, som blev indført i Sverige for tre år siden. Men selv om de adspurgte i A4’s undersøgelse angiver, at de i mindre grad vil bruge ordningen i 2012 og 2013, viser det svenske eksempel helt modsat, at ordningen er blevet mere og mere populær hinsidan.

Det såkaldte ROT-avdrag, som det hedder i Sverige, giver mulighed for at købe håndværkerløn op til 100.000 kroner, hvorefter staten kvitterer med et skattefradrag på 50.000 kroner om året. Fradraget udspecificeres på regningen, som virksomheden senere indløser hos de svenske skattemyndigheder, Skatteverket.

Ifølge Bengt Hansson, Skatteverket i Västervik, er der dog stor forskel på, hvor meget staten har måttet give i skattefradrag fra år til år.

Siden den nuværende ordning blev vedtaget 1. juli 2009, blev der i de seks måneder det første år udbetalt 3,4 milliarder svenske kroner, oplyser han i en mail.

Men allerede året efter, i 2010, var tallet steget til mere end 13 milliarder kroner – altså knap tre gange så stort et beløb som året før.

I indeværende år er der fra nytår til slutningen af maj givet fradrag for 5,2 milliarder svenske kroner ifølge Bengt Hansson. I 2009 blev der oprettet 375.000 sager. Allerede i 2010 var tallet steget til 1,5 millioner kroner, mens der i år indtil videre har været knap 600.000 sager med håndværkerfradrag, oplyser Bengt Hansson.

Spildte penge

Muligheden for milliardstore udsving for statskassen får også Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, til at kritisere ordningen.

»Jeg synes principielt ikke, det er en heldig konstruktion, eller at det er hensigtsmæssigt, at man ikke har et mere håndfast overblik over, hvor meget det må koste,« siger han.

Samtidig kritiserer AE’s cheføkonom Martin Madsen, at reparationerne tilsyneladende ville være blevet foretaget selv uden statens tilskud.

I A4’s undersøgelse oplyser flere end to ud af tre adspurgte nemlig, at de ville få foretaget arbejdet helt eller delvist, selv om statstilskuddet ikke eksisterede.

»BoligJobplanen lider af samme problematik som renoveringspuljen (1,5 milliard kroners store pulje fra 2009, red.) ved, at der er et ’dødvægtstab’, fordi projekterne ville være gennemført for størstedelens vedkommende uden skattefradraget,« vurderer Martin Madsen.

Også Michael Svarer kritiserer et potentielt ’dødvægtstab’ ved ordningen. Han bruger sig selv som eksempel:

»Jeg skal have malet min gavl, og jeg har allerede bestilt maleren. Han kommer efter 1. juni, fordi han ikke kunne før. Men det her betyder bare, at jeg får det, der svarer til min andel af fradraget for noget, jeg ville have fået lavet alligevel,« siger han.

Støtte til Brugsen

Steen Bocian fra Danske Bank peger dog på, at muligheden for at støtte byggebranchen givetvis vil udløse flere job i en trængt branche. Alligevel er det ikke en velvalgt måde at skabe vækst på, mener han:

»Tilsvarende kan man sige, at hvis man gav et tilskud hver gang, jeg handlede i Brugsen – hvis jeg fik betalt halvdelen af varerne af staten eksempelvis – så ville jeg formentlig også handle mere i Brugsen. Og Brugsen skulle formentlig også ansætte nogle flere medarbejdere. Det skal bare vejes op imod, at der bruges nogle penge. Spørgsmålet er, om det er en fornuftig strategi. Du laver et kompliceret skattesystem, og du laver et arbejdsmarked, som får lov at køre i to et halvt år, og så kan man forestille sig, at man får nogle virksomheder, der blomstrer op en overgang, men risikerer at lukke ned, når ordningen ophører. Du får skabt en efterspørgsel, som alene er skattebegunstiget og ikke betinget af, hvad folk har lyst til,« siger han.

Michael Svarer kan også nemt få øje på den sympatiske tanke bag ordningen.

»Man målretter noget støtte til brancher, der har været hårdt ramt på grund af finanskrisen, og det er meget sympatisk. Det, man kan spørge sig selv om, er, om det er den bedste måde at gøre det på. Både i forhold til det her med dødvægtstab, og at man får lavet en ordning, der måske bliver rigtig dyr og kræver rigtig meget ekstra finansiering,« siger han.

Reelt en skattelettelse

I regeringens planer serveres BoligJobplanen som et såkaldt ligningsmæssigt fradrag. Og det kan dermed ikke kaldes en direkte skattelettelse.

For nylig kom den konservative skatteordfører Mike Legarth nemlig grumme galt af sted, da han – efter at regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale havde forringet efterlønnen – i fjernsynet afslørede, at Konservative kræver skattelettelser.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) måtte dagen efter undsige sin partifælle, ligesom både Venstre og Dansk Folkeparti vendte det hvide ud af øjnene.

Men på trods af, at politikerne ikke tør tale om skattelettelser, er det jo som regel vælgerne, der får det sidste ord.

I A4’s undersøgelse er vælgerne således ikke i tvivl om fradragets formål. Knap 50 procent er således ’enig’ eller ’helt enig’ i, at fradraget er en skattelettelse. 33 procent svarer enten ’ved ikke’ eller ’ hverken/eller’, mens færre end hver femte – 17 procent – er helt eller delvist uenige i, at fradraget kan kaldes en skattelettelse.

Steen Bocian fra Danske Bank kan godt få øje på komikken.

»Det sjove i Danmark er, at man ikke må sige skattelettelse. I stedet kalder man det tilskud. Men det er en skattelettelse. Du kunne ligeså godt have lavet en indkomstskattelettelse til alle håndværkerne, det ville bare aldrig gå politisk. Det her er noget, som er namnam politisk, hvorimod skattelettelser kun er noget, Liberal Alliance snakker om.«

Michael Svarer kan da også godt øjne konturerne af en gang valgflæsk i fradragsordningen:

»Der er lidt af det, men det er ikke entydigt. Der er også et vist snit over det, som siger: Vi vil gerne prøve at holde gang i en branche, som har været hårdt ramt af krisen.«

Men det er ikke det eneste problemer med skattefradraget. Muligheden for at begrænse sort arbejde fremhæves ofte som argument for BoligJobplanen. For hvorfor snyde statskassen, når staten giver et tilskud til at få arbejdet foretaget på regulær vis?

Men i Ugebrevet A4’s undersøgelse æder kun et fåtal den præmis.

Godt hver ottende dansker – 14 procent – forestiller sig, at de nye regler vil mindske deres eget forbrug af sort arbejde. Men en lidt større gruppe – 16 procent – indrømmer, at de allerede bruger sort arbejde fra tid til anden, og det ændrer de nye regler ikke på.

Tallene illustrerer, at et af hovedargumenterne for at hælde offentlige kroner i private initiativer, ifølge Michael Svarer, er yderst tvivlsomt:

»Argumentet om, at man kan begrænse sort arbejde, ved jeg ikke rigtigt, om er et argument. Altså, jeg ved ikke, om jeg tror på det,« siger han.